Kommentar

Et VE-universitet kan løse energiforskningens finansieringsproblem

Det er kritisabelt, at regeringens grønne forskningsplan ikke tager højde for den nødvendige forøgelse af offentlig støtte til forskning inden for vedvarende energi
Debat
2. november 2009

Videnskabsministeren har netop præsenteret samlet plan for grøn forskning og innovation, hvori der indgår nye bevillinger på over 700 mio. kr. over en treårig periode. Den danske VE-industri understøttes nemlig ikke af tilstrækkeligt offentligt finansieret forskning og udvikling (F&U), hvad der betyder, at energiforskningens gennemsnitlige andel af de offentlige forskningsmidler i de sidste 20 år har ligget under OECD-gennemsnittet. Ifølge en nylig rapport fra Copenhagen Business School er bevillingerne også stærkt svingende, hvad der gør langsigtet planlægning vanskelig. Herudover er tilskuddene kendetegnet ved mange 'små kasser', som ikke er indbyrdes afstemt, og forskningsmiljøerne på aftagersiden er for små, hvad der gør det svært at opnå en kritisk masse. Konklusionerne bekræftes af en rapport fra firmaet McKinsey & Company, produceret for Videnskabs- og Finansministeriet, der slår fast, at det i et bevillingssystem som det danske, hvor forskning hovedsageligt finansieres af universiteternes basismidler, er vanskeligt at opbygge kompetencer inden for et særligt område, fordi det er for kompliceret at satse store beløb på tværs af universiteterne.

Forbillede

Problemet med regeringens grønne forskningsplan er, at den ikke tager højde for, at den nødvendige forøgelse af offentlig støtte til VE-relateret forskning forudsætter en målretning af forskningsmidlerne, der ikke er mulig under det nuværende bevillingssystem, medmindre der sker et paradigmeskift på det institutionelle område. En drastisk forøgelse af midlerne til VE-forskning forudsætter nemlig, at forskning - og i en vis udstrækning grundforskning - kan målrettes til at tjene samfundsbehov, dvs. bliver politisk tematiseret. I Danmark er andelen af den ikke-tematiserede forskning 70 pct. - den højeste andel i Skandinavien overhovedet, hvad der gør en sådan udvikling vanskelig.

Intet pres

I det nuværende bevillingssystem vil grundforskningsaktiviteter, der foregår på specialiserede universiteter, således have en klar konkurrencefordel i forhold til forskningsaktiviteter, der finansieres som sektorforskning og via konkurrenceudsatte midler. Dette taler for oprettelse af et specialiseret universitet for VE og energieffektivitet. Et godt eksempel er it-universitet i København, der formentligt er det specialiserede universitet i Danmark, som et VE-universitet bedst vil kunne sammenlignes med. På it-universitetet er grundforskningsmidlernes andel af de samlede midler over 90 pct., hvad der er det højeste for noget universitet i Danmark. Dels er den forskning, der finansieres ved hjælp af disse midler, ikke underkastet det pres at skulle konkurrere om forskningsprojekter med andre forskningsinstitutioner eller underlagt detaljeret politisk styring, og dels har de politiske beslutningstagere en velbegrundet formodning om, at den grundforskning, der foregår på it-universitetet, understøtter institutionens almene formål, som er at fremme F&U på området for it i al almindelighed.

Prestigeprojekt

Meget taler derfor for, at det nødvendige paradigmeskift bedst fremmes gennem oprettelsen af et specialiseret universitet, der satser ikke kun på en bred palet af teknologier, såsom sol, vind, brændselsceller og bølgeteknologi, men også på ikke-naturvidenskabelige discipliner som økonomi, sociologi, historie, kultur, etc., der tjener til at belyse energianvendelsen og energieffektiviteten hos slutbrugerne.

For det første er oprettelsen af et sådant universitet i enhver henseende i overensstemmelse med regeringens officielle uddannelses- og forskningspolitik. For det andet er det formentligt det mest prestigefyldte højere uddannelses- og F&U-projekt, der for tiden findes. Universitetet vil kunne give Danmark en mere prominent rolle på det globale uddannelsesmarked og tiltrække langt flere udenlandske studerende end noget andet dansk universitet.

For det tredje er det sandsynligvis det mest slagkraftige regionale udviklingsprojekt, man kan forestille sig. Potentialet for samfundsnytte af energiforskning er enormt og medfinansiering fra udlandet - ikke mindst EU - og fra erhvervslivet er større for energiforskning end for forskning generelt. Energiforskningen har allerede bevist, at det er muligt at skabe gode forskningsmiljøer og resultater på højt internationalt plan.

FN har allerede udviklet et koncept for et internationalt åbent universitet for VE, som endnu ikke er realiseret. Her i Danmark bør vi i det mindste overveje ideen grundigt.

Niels Henrik Hooge er cand.jur.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her