Kronik

Velkommen til stewardesseland

Økonomisk liberalisme forveksles i disse år med politisk liberalisme. Borgere er blevet til kunder og offentlige ydelser til forskellige servicer. Nogle af de mere alvorlige konsekvenser kan udledes af et ældre, berømt studie af stewardessers måder at udtrykke kritik på
Økonomisk liberalisme forveksles i disse år med politisk liberalisme. Borgere er blevet til kunder og offentlige ydelser til forskellige servicer. Nogle af de mere alvorlige konsekvenser kan udledes af et ældre, berømt studie af stewardessers måder at udtrykke kritik på
14. november 2009

Den politiske liberalisme hviler på ideerne om yt-rings-, forsamlings- og pressefrihed. Ingen kan tage afstand fra disse grundlæggende liberale frihedsrettigheder, men der er en tendens til at forveksle de politiske frihedsrettigheder med den økonomiske liberalisme, der til forskel fra den politiske liberalisme lægger vægt på ideerne om fri konkurrence, mere effektivitet og mindre stat.

Mange offentligt ansatte føler sig fanget mellem disse to krav. På den ene side har de som offentligt ansatte en særlig forpligtelse til at give offentligheden besked om konsekvenserne af de politiske prioriteringer. Kritisable forhold er nemlig ikke forbeholdt den enkelte offentlige institution, men hele offentligheden, eftersom alle borgere har en særlig interesse i at få indsigt i de politiske konsekvenser. Heraf begrebet offentlige institutioner.

Underlægges selvcensur

På den anden siden står offentligt ansatte over for et voksende krav om konkurrence for at effektivisere arbejdsgange og sagsbehandling. Det betyder, at mange institutioner i dag har skiftet det offentlige vokabularium ud med et privat. Offentlige institutioner er blevet til koncerner, der driver privat virksomhed. Forskellen mellem det offentlige og det private vokabularium er ikke kun sproglig, men også handlingsmæssig.

De, der er gået over til konkurrencelogikken, erfarer, at de underlægges selvcensur, fordi påpegningen af kritisable forhold svækker konkurrenceevnen. Det kritisable holdes privat og gøres ikke offentligt.

Konsekvenserne er svære at overse.

På et børnehospital må de for tidligt fødte sove i allergifremkaldende stuer, fordi sygepersonalet febrilsk prøver at få de snavsede stuer til at lugte bedre ved hjælp af wonderbaum. I vuggestuer og børnehaver er pædagogerne holdt op med at sige, at de ikke længere kan nå at skifte alle børn i løbet af dagen. I folkeskolen og gymnasiet anvendes enorme ressourcer på at teste og offentliggøre karakterresultater i konkurrencens navn, mens ingen siger, at den type undersøgelser ser helt bort fra børnenes trivsel. Og som det har vist sig i et enkelt tilfælde, vaskes nogle ældre demente, der har mistet evnen til at sige kritisk fra, om natten, fordi det er mest rentabelt rent økonomisk. Flere offentlige professioner kan berette om, hvordan de udøver selvcensur for ikke at svække dens konkurrenceevne.

Justitsministeriets vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed siger klart, at både ledere og medarbejdere bør være bevidst om, at loyalitet mod arbejdspladsen ikke blot betyder, at man udviser respekt for de trufne beslutninger, men også at man på konstruktiv vis påpeger eventuelle kritisable forhold«.

Denne moralske fordring, der har sit udspring i den politiske liberalisme, vejer de jure tungest, men de facto er det tilsyneladende den økonomiske liberalisme, som sætter rammerne for de daglige offentlige handlinger som private.

De tygger isterninger

Megen kritik kommer aldrig andre for øre, men er gemt væk eller kamufleret. Et berømt sociologisk studie af Arlie Russell Hochschild afslørede f.eks., hvordan stewardesser, der er trænet i altid at være ekstremt venlige og serviceorienterede, kommer af med deres kritik. Bag de små forhæng, som adskiller dem fra passagererne, tygger de isterninger for at få afløb for deres frustrationer. De har lært, at deres vrede under ingen omstændigheder må gå ud over passagererne, uanset hvor uforskammede de er.

Tvungne smil

Når de fik fri og satte sig i lufthavnsbussen med kollegaerne, delte de ikke ud af deres dårlige oplevelser. De havde fået at vide af deres ledelse, at de ikke måtte tale kritisk om passagerer eller arbejdsforhold. Forklaringen var, at den negative tænkning kunne være skadelig for omsætningen. De interviewede stewardesser kunne fortælle om, hvordan det var svært at holde op med smile, når de kom hjem. Det naturlige smil havde antaget tvangskarakter.

I forbindelse med en undersøgelse mødte jeg en pædagog, der kunne fortælle, at hendes venskabskreds gentagne gange måtte bede hende om at lade være med råbe så højt, når de var sammen. Hun kunne simpelthen ikke holde op med at tale højt, fordi hun hele dagen måtte overdøve børnenes larm. Det eneste redskab, hun havde tilbage, var at hæve stemmen. De var for få pædagoger til at holde støjniveauet nede.

Klager afløser diskussion

Flere offentligt ansatte føler ikke, at deres kritik bliver hørt. Deres kritik returneres i stedet med klagevejledninger og evalueringsskemaer. Dette er den nye infrastruktur for kritik: klager. Fra et oplyst samfund til et servicesamfund. Politisk liberalisme er lig med en åben og kritisk debatkultur. Økonomisk liberalisme er lig med services og klager. Er servicen dårlig, skal der være mulighed for at klage, men etableringen af klagestrukturer er ikke det samme som en liberal borgerlig offentlighed.

Problemet med forvekslingen er meget konkret. Den pædagog, som må sige til børnene, at de må lave i bleen, fordi der ikke er tid til at skifte flere, har en forpligtelse til at informere offentligheden, men det er svært, når man så udstiller sig som konkurrencesvag. Og de kære stewardesser? De skulle tie stille og se muligheder i stedet for begrænsninger. Holde op med deres brok. Se fremad i stedet for at være så tilbageskuende. Alt sammen for at blive mere konkurrencestærke.

Flyet som laboratorium

Der har altid været benhård konkurrence om flypassagerer. Der er noget fascinerende ved, hvordan hver eneste kvadratcentimeter af et fly og hver eneste handling i fem kms højde kan profitmaksimeres. Den tyske sociolog Ulrich Beck bemærkede engang, at samfundsvidenskaberne af gode grunde ikke kunne have laboratorier, hvor de foretog menneskelige forsøg for at finde frem til de bedste samfundsmodeller. Et airbusfly er imidlertid det tætteste, vi kan komme på sådan et laboratorium.

Ryan Air er eksemplarisk. For at spare på lufthavnsskatten når deres fly knap nok at lande, før de er i luften igen. Alt flyinventar kan spules ned på få minutter, og hvert eneste mandskabssekund er effektiviseret og gennemrationaliseret.

Fordelen ved denne form for effektivisering er nem at få øje på. Prisen. Det er til tider uhyggeligt billigt at flyve med f.eks. Ryan Air. Men der er også ulemper. Personalet er dårligt betalt, og de er ofte ikke fagligt organiseret.

Virgin Atlantic, der ejes af Richard Branson, har indført kropsnære, røde stewardesseuniformer, der åbenbart kan få enhver mand til at fortrænge både turbulens og lange flyvetider. Endnu en interessant detalje knytter sig til kombinationen af navnet Virgin med de hotte stewardesser.

I Air New Zealand skal man have en veltrænet krop, hvis man vil være stewardesse. Flyselskabet er også kendt for at bruge sine egne ansatte i videokampagner, hvor de kun er iklædt bodypaint, når de gennemgår sikkerheden om bord på flyet.

Der er ikke langt fra de hotte stewardesser til et kompromis med flyets sikkerhed. Den økonomiske liberalismes svar på den påstand ville være, at man så blot kunne vælge et andet flyselskab. Nej for det er for sent, når flyet er styrtet ned, og naturligvis komplet ligegyldigt, om der var sexede stewardesser om bord eller ej. Spørgsmålet er, om det også er for sent for de offentlige ansatte.

Den nu afdøde sociolog Pierre Bourdieu sagde engang, at den økonomiske liberalismens succes bestod i, at man først opdagede de sociale konsekvenser, når det var for sent.

Rasmus Willig er formand for Dansk Sociologforening og lektor på Institut for Samfund og Globalisering, RUC

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu