Kommentar

Vold mod børn tynger familier og samfund

Der er brug for en forstærket indsats for voldsramte familier. Det vil ikke alene sikre bedre livskvalitet og større menneskelig værdighed for den enkelte. Det vil også gavne samfundet og lette velfærdsbyrden
25. november 2009

For hver voldsramt kvinde er der typisk mindst et voldsramt barn, der tager varig skade. I dag er det FN's internationale dag imod vold mod kvinder, og i den anledning er det på sin plads at se på den helt store udfordring i behandlingen: At hvis vi ikke evner at bryde den negative arv i voldsramte familier, så symptombehandler vi kun - frem for at tage fat om nældens rod.

Et almindeligt brugt skøn er, at omkring 29.000 børn lever i en familie med vold.

Det betyder, at der i hver skoleklasse i gennemsnit er ca. to børn, som oplever vold i familien. To børn pr. klasse! Det tal lader vi lige stå et øjeblik.

Forskning viser, at det er lige så ødelæggende og traumatiserende for børn at overvære vold mod mor, som det er selv at være udsat for vold. Forskning viser også, at den psykiske vold er lige så skadeligt at overvære og opleve for et barn som den fysiske vold. Men de færreste forstår, hvor varige og massive skaderne er, og hvor dyre de er for samfundet.

Livsstilsproblemer

Børn, der oplever konstant frygt og utryghed, er forhindret i at få opfyldt basale behov for tryg tilknytning hos forældrene. I denne tilstand har barnet en overproduktion af stresshormon, som under normale omstændigheder blot får mennesker til at præstere, når det gælder. Ny forskning viser imidlertid, at daglig overproduktion af stresshormon i barndommen dræber hjerneceller og påvirker hjernestrukturen negativt i en afgørende fase af barnets liv. Det er den fase, der er medbestemmende for, om barnet får en uddannelse, et job, et godt helbred og en velfungerende familie. Eller om barnet får et liv med kriminalitet, misbrug, psykisk og fysisk sygdom, nederlag og marginalisering. Det vil sige - set med samfundsøkonomiske briller - om barnet bliver en økonomisk bidragsyder eller en velfærdsbyrde for kommunen. Der er dertil mange penge at spare, hvis debatten om livsstilssygdomme kobles til forebyggelse af vold i barndomshjemmet.

De største internationale undersøgelser, der nogensinde er gennemført om sammenhængen mellem mishandling af børn og deres sundhed og trivsel senere i livet - er de såkaldte ACE undersøgelser (Adverce Childhood Experiences). De viser tydeligt, at vold i barndommen udgør en væsentlig risikofaktor i den vestlige verden. Vold i barndommen øger kort sagt risikoen for sygdom, dårlig livskvalitet og død. Der er tale om de problemer, som i daglig tale kaldes livsstilsproblemer. Dvs. fedme, cancer, alkoholmisbrug, rygning, hjerte-kar-sygdomme etc.

Vi skal forebygge

Denne viden er central, når vi skal vurdere effektiviteten af udgifterne til forebyggelse af børnemishandling, i forhold til udgifter ved tiltag, der skal afbøde omkostninger forbundet med dårlig livskvalitet.

Vi kan opnå store fremskridt, når vi forebygger og overvinder vores værste sundhedsmæssige og sociale problemer. Men kun hvis vi kobler barndommens oplevelser til fremkomsten af livsstilssygdomme og dårlig fysisk og psykisk livskvalitet.

Danske kommuner iværksætter hver dag omkostningstunge hjælpeforanstaltninger over for voldsramte familier - men uden at vold er en del af problembeskrivelsen. De mange tilbud til disse familier er blot symptombehandling, men de løser ikke det egentlige problem. De forebygger heller ikke, at volden tages med til næste generation, og det er det største problem i forhold til at bryde den negative arv. For vi kender allerede opskriften på, hvorfor mange mænd og kvinder stifter familie med vold.

Afmagt og frustration

Mere end 40 procent af de piger, der har oplevet vold i deres barndom, accepterer vold i et kæresteforhold. Mere end halvdelen af de drenge og unge mænd, der har oplevet vold i barndommen, bliver selv mænd, som kommer til at udøve vold mod deres familie eller kæreste. På den baggrund kan vi med sikkerhed sige, at der hver dag udklækkes drenge og piger, som vil udøve vold i deres voksenliv.

Når de enkelte kommuner bruger store summer på at symptombehandle, men ikke identificerer og behandler årsagerne til vold i familien og dermed lader børn udvikle traumer, så må vi også acceptere, at vi hver dag taber sundhed, produktivitet, kreativitet, livskvalitet og samfundsmæssigt og individuelt potentiale på gulvet.

I Alternativ Til Vold i Roskilde modtager vi hver dag henvendelser fra fædre fra hele Sjælland. De er motiveret for at forstå sig selv og deres voldsproblem. Det gør dem i stand til at vælge alternativer til vold, når de oplever afmagt og frustration, og gennem behandlingen kan de nå frem til det familieliv, de alle uden undtagelse drømmer om.

En forstærket indsats for mændene og deres voldsramte familier vil ikke kun sikre bedre livskvalitet og større menneskelig værdighed for den enkelte. Det vil også gavne samfundet og lette velfærdsbyrden på både kommunalt og nationalt plan.

Hanne Bille er projektkonsulent på projektet Alternativ Til Vold i Roskilde Kommune

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu