Læsetid: 6 min.

Det absurde grænseland

Verden er som en glasboble, hvor desperationen og vreden vokser i takt med, at ilten forsvinder. Med begge hænder holder vi de sprællende, udhungrede og dårligere stillede befolkningsgrupper under vandet, mens vi gisper efter vejret og knurrer af alle, der tager del i vores ilt. Det mærkes globalt, nationalt og lokalt. Intet sted illustreres dette mere absurd end i det dannede bælte af grænseområder
Debat
7. december 2009
Verden er som en glasboble, hvor desperationen og vreden vokser i takt med, at ilten forsvinder. Med begge hænder holder vi de sprællende, udhungrede og dårligere stillede befolkningsgrupper under vandet, mens vi gisper efter vejret og knurrer af alle, der tager del i vores ilt. Det mærkes globalt, nationalt og lokalt. Intet sted illustreres dette mere absurd end i det dannede bælte af grænseområder
Kronikkonkurrence: Danmark år 2059 I forbindelse med klimatopmødet udskrev Information en kronikkonkurrence for gymnasieelever. Opgaven lød på at skrive en kronik med et bud på, hvordan Danmark ser ud i 2059. Vi modtog knap 200 bidrag, hvoraf mange var velskrevne og kreative bud på, hvilken fremtid klimatopmødet vil være med til at skabe Et dommerpanel med forfatter Jan Sonnergaard i spidsen har valgt de 10 bedste ud. 1., 2. og 3.-pladsen blev bragt i Information hhv. 7., 8, og 9. december.

KRONIKKONKURRENCE 1. PLADS

20. november 2059.

Den meget kontroversielle og omdiskuterede tyske dokumentar 'Borderland' blev vist i går aftes på DR1. Det var billeder af sultende, fattige og døde mennesker, opskyllede lig på Siciliens strande og forældreløse børn stuvet sammen i beskidte, overfyldte lejre. Man kan blive ved. Værst var billederne af flygtninge, heriblandt børn, der i nattens mørke trænger igennem et hegn i Marokko og koldblodigt skydes ned af grænsepoliti. 'Borderland' er simpelthen rystende uhyggelig. Trods det er dokumentaren nærmest blevet ignoreret.

Overordnet handler dokumentaren om klimaflygtninge. Det overrasker næppe nogen, at den globale opvarmning har gjort det umuligt at kapere en verdenspopulation, der snart runder 10 milliarder. Så 'Borderland' overrasker ikke, men at lade problemet komme ind under huden, det tør vi ikke. Vi ved, at vores liv og vores samfundsform har fatale konsekvenser for millioner af andre. Men fuldt ud at indse dette er at udfordre det grundlag - vores samfundsopfattelse - som er blevet givet til os fra barnsben af. Derfor kan man opfatte vores manglende reaktion som en slags forsvar. Endda et ret ynkeligt forsvar. Det er for barskt at indse, at vi hver eneste dag besegler andre menneskers tragiske skæbne. Vi er grænsevagten, der dræber drengen, mens han kravlende forsøger at nå livet gennem et minimalt hul i et højt hegn. Vi er massemordere.

Klimaflygtninge

I det 21. århundred skiftede flygtningesituationen drastisk. Man kan nærmest ikke sammenligne tidligere flygtningeproblemer med dem, som vi står over for i dag. Vi kalder dem heller ikke flygtninge mere men klimaflygtninge. Først og fremmest, så adskiller vore dages flygtninge sig ved, at de stort set alle sammen er flygtet grundet klimapåvirkningerne. En helt anden stor forskel er antallet af flygtninge. I dag kan vi med et skævt smil ryste lidt på hovedet over 10'ernes paranoide besættelse af de omkring 3.000 flygtninge, der årligt kom til Danmark. Nu om dage, er det kun takket være Danmarks smørhulsplacering langt der fra, hvor tingene sker, at vi ikke har mere end 20.000 flygtninge om året. Det er næsten pinligt få i forhold til de flygtningestrømme, som europæiske grænselande skal forsøge at håndtere. Her taler vi nemlig om millioner. Millioner af mennesker, der desperat flygter fra ubeboelige områder. Områder, hvor folk drives væk at sult, tørst, naturkatastrofer eller krig - den nådesløse kamp for de svindende, kostbare ressourcer som vi selv deltager i.

Senest har FN's klimapanel vurderet, at op mod 30 procent af jordens befolkning er så påvirket af klimaforandringerne, at de ryger ind under kategorien victims of climate change. De tre milliarder victims of climate change indbefatter alle klimapåvirkede, hvis eksistensgrundlag er blevet alvorligt truet. Af disse klimaofre er omkring 700 millioner decideret klimaflygtninge fastslår FN's Flygtningehøjkommissariat. I dette vurderes den største skurk til at være tørke. Op mod en sjettedel af verdensbefolkningen har ingen adgang til drikkevand. 10 procent af kloden er ramt af ekstrem tørke. Afsmeltning af is og gletschere har skabt en alvorlig og permanent krise af ufattelige dimensioner.

Ida Lund Johnson, generalsekretær Dansk Røde Kors, udtalte sig således i en kronik i Politiken som reaktion på 'Borderland': »Verden er som en myretue, som en eller anden har rodet rundt i med en stor pind (...). I Afrika, for eksempel, vælter flygtningestrømme fra område til område og fra grænse til grænse. De er hele tiden i bevægelse, for der er ingen steder, de kan opholde sig.«

I 'Borderland' får man så lov at se, hvad der sker, når klimaflygtningene søger mod «fort Europa«. Her møder de en mur af det, vi kalder grænseområderne. Grænseområder har lagt sig som et bredt bælte omkring hele Europa. Især i middelhavsområdet. Med foranstaltninger som hegn, grænsevagter, kontrolposter og flygtningelejre forsøger man at holde det som er ude, ude. Her er ingen solstrålehistorier. Grænsesystemet er som et net, hvor maskerne bliver mindre og mindre desto tættere man kommer på målet - Europa, vand, mad og sikkerhed. Selvom flere millioner når hele vejen, - og ofte kommer hele vejen tilbage igen - så kommer langt de fleste aldrig til så meget som at se et eneste europæisk land. De bliver, hvor de er, holdt tilbage. Vi vil ikke have dem. Groft sagt møder verdens dårligst stillede en mur med et stort skilt hvor der står: »Sultne, syge og fattige mennesker ingen adgang«. Så umenneskeligt at det bliver absurd.

Et komplekst problem

Sandheden er, at vi ikke kan håndtere 700 millioner flygtninge. Hverken Europa, Asien, USA eller andre, kan takle alle de mennesker. Vi har nok at kæmpe med selv. Man skal bl.a. tænke på, at op mod 150 millioner af klimaflygtningene er flygtninge, der 'er inde over grænsen'. Dvs. mennesker, som er etableret inden for den 'rige'« del af verden. Heraf kommer de fleste fra områder i Asien ramt af tørke, krig og storme, men indbefatter f.eks. også alle de mennesker, som efterhånden har måttet indse, at deres hjem ikke står til at redde grundet naturkatastrofer. Dette er selvfølgelig ingen undskyldning for ikke at gøre en indsats i de lande, der er allerhårdest ramt, men det er næsten umuligt for alvor at sætte ind. For et overstatsligt samarbejde er næsten utænkeligt. Verden er for splittet til den slags.

Asiens fremtrædende rolle på den internationale scene har været som et hårdt slag, der har skubbet rundt i verdensfordelingen af magt og indflydelse. Asien kan sammenlignes med en umættelig, stærk kæmpe. Umættelig efter naturressourcer for der skal meget olie, vand og kul til at drive Kina og Indien. Et enormt problem, som ikke blot har skabt store politiske uoverensstemmelser internt i Asien, men også har skærpet forholdet til resten af verden.

Tilstanden i verden er i dag sådan, at der ikke som sådan er krig mellem verdens førende lande. Der foregår i stedet en usynlig og stille krig - med mange ofre. Et slags kapløb om at sidde på verdens sidste naturressourcer. Konkurrencen er hård, og hvis det ikke var fordi, at Danmark indgik komplet uselvstændigt i EU, ville det ikke være jordisk muligt at få en bid af kagen - vel og mærket den smule, som større og mere magtfulde lande og sammenslutninger lader passere forbi. Og vi æder det råt.

Vellykket klimatopmøde

Det er 50 år siden, jeg stod og hundefrøs ved Bella Center. Den dag benyttede jeg mig af min ret til at demonstrere trods regn, kulde og frygt for den såkaldte lømmelpakke. Verdens ledere forlod vores lille flade og kolde land med veltilfredse smil. Aftalen var i hus, uden store problemer, og denne generation lænede sig selvfedt tilbage, overbevist om, at vi havde grebet rigeligt ind, og at det hele ville have været meget værre, hvis vi ikke havde grebet ind, som vi gjorde, i tide.

I dag kan vi se, at København-aftalen hverken var bindende, retfærdig eller ambitiøs nok.

Koldt udnytter verdens magtcentre de sparsomme naturressourcer i et desperat forsøg på forsat at have indflydelse internationalt. Det er et spil, der kræver spidse albuer. Multinationale selskaber, statsledere, generalsekretærer, NGO'er, ja simpelthen alle, - alle, der deltager i den globale tovtrækning over indflydelse og magt -, har fået spidsere albuer. Magt og indflydelse er blevet som et frådende monster, der aggressivt river og kradser konkurrenter og landsmænd til blods.

Verdens nødstedte vær-diges ikke et blik i denne nådesløse kamp. Der er ikke ilt nok til alle, når verden er som en glasboble. Derfor ignorerer vi 'Borderland' og det faktum, at vi er kraften bag verdenshistoriens største folkedrab.

Amanda Schwarz-Nielsen går i 3A på Teknisk gymnasium Hillerød

Serie

Information 2059

Seneste artikler

  • Mit København

    10. december 2009
    København er blevet kendt. Kendt for det grønne, det smukke og det intelligente. Kendt for visionerne, som har gjort København til en metropol med hensyn til fremtid; her tages fremtiden alvorligt. Mest af alt er København kendt for duften – duften af København. En duft, som gør dig glad og afhængig, en duft, som du vil tilbage til. Det er duften af noget nyt, noget grønt og noget rart
  • Glæden er trukket ud af menneskeheden

    10. december 2009
    Den før så farvestrålende verden kan kun opleves gennem musikken og gennem tankernes vildfarelse. Nu er det blot København og de få provinsbyer gemt væk bag de enorme dæmninger, som for en tid holder vandet fra fysisk at suge menneskeheden ned i dybet
  • Amalantis?

    10. december 2009
    Bliver Amager det nye Atlantis? Hvis verdens ledere under den første klimakonference for 50 år siden havde vidst, at over halvdelen af Amager – inklusive hovedbygningen for begivenheden Bella Center i dag står under vand grundet klimaforandringer, så havde de måske tænkt sig om en ekstra gang
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her