Læsetid: 7 min.

Amalantis?

Bliver Amager det nye Atlantis? Hvis verdens ledere under den første klimakonference for 50 år siden havde vidst, at over halvdelen af Amager – inklusive hovedbygningen for begivenheden Bella Center i dag står under vand grundet klimaforandringer, så havde de måske tænkt sig om en ekstra gang
10. december 2009
Kronikkonkurrence: Danmark år 2059 I forbindelse med klimatopmødet udskrev Information en kronikkonkurrence for gymnasieelever. Opgaven lød på at skrive en kronik med et bud på, hvordan Danmark ser ud i 2059. Vi modtog knap 200 bidrag, hvoraf mange var velskrevne og kreative bud på, hvilken fremtid klimatopmødet vil være med til at skabe Et dommerpanel med forfatter Jan Sonnergaard i spidsen har valgt de 10 bedste ud. 1., 2. og 3.-pladsen blev bragt i Information hhv. 7., 8, og 9. december.

6. november 2059. Om en måned er det 50-års-dagen for verdens første og eneste klimakonference, afholdt i København. Vi kender alle historien. USA’s præsident Barack Obama dukkede kun kortvarigt op for at vise støtte til projektet og måtte derefter videre. De resterende 193 lande, som deltog, kunne ikke komme til enighed om en egentlig klimaaftale, der skulle gælde på lige fod for alle. Det endte i ramaskrig fra både Frankrig, Storbritannien og Tyskland, som alle gerne ville gøre noget ved problemerne, men ikke så nogen mening i, at ikke alle deltog. På den måde ville deres indsats være overflødig, argumenterede de. Det endte altså uden nogen reel klimaaftale, men landene gav hinanden lovning på at gøre noget. Dette skulle dog ske individuelt og uden noget kontrollerende overhoved til at stå med løftet pegefinger.

I dag kan vi bittert erfare, hvad dette medførte. Det var ikke nok at satse lidt mere på vindenergi og små alternativer til olie- og gasfyr, og der skulle have været større handlingskrav til verdens lande, hvis de skulle have haft en chance for at ændre den globale opvarmning og nedsmeltningen af polerne. Allerede dengang vidste man, at hvis ikke udledningen af drivhusgasser blev nedsat, så ville verdens befolkning i dette århundrede opleve en temperaturstigning på tre til fem grader, hvilket ville få polerne til at smelte og vandstanden til at stige med op til 13 meter i alt. Man vidste, at der var sandsynlighed for, at vi allerede i dette århundrede ville opleve en vandstandsstigning på op til tre meter. Vi har indtil nu været udsat for en vandstandsstigning på en meter, og halvdelen af Amager er gået tabt under vand.

Telttur i Rektorparken og Frederiksberg Have

Mange af de nu hjemløse familier fra Amager har bosat sig i telte i Rektorparken og Frederiksberg Have, og der er dannet kollektiver som dem, man har hørt om fra 1960’erne, så alle kan hjælpe hinanden i nøden.
»De mange amagerkanere skal naturligvis have en ny bopæl hurtigst muligt,« udtalte statsminister Øjvind F. L. Rasmussen (V) i går til pressen efter et møde med Indenrigs- og Socialministeriet samt Miljøministeriet. Men det lød samtidig ikke, som om at de havde nået en konklusion på problemet, da den allerede problematiske stigning i befolkningstallet gør det vanskeligt at finde boliger nok til alle. Som statsministeren sagde: »Der skal naturligvis bygges flere boliger, og der er også mange på vej, for de fleste skove i Nordsjælland samt mange af de opkøbte marker er – som alle ved – i fuld gang med at blive udnyttet som ny plads til flere boliger.«
Men hvor lang tid der går, før boligerne er færdiggjort, er endnu uvist, da der igen er forhandlingsproblemer mellem byggefirmaerne og staten. Mange har forslået en byggeudvidelse i Jylland, men problemet ligger i, at vi ikke kan ofre mere landområde i Jylland, end vi allerede har gjort; der er blevet udvidet med boliger hele vejen langs E45-motorvejen fra Lillebæltsbroen, op gennem landet forbi Århus og videre op til Ålborg. Hvis vi ikke gemmer noget land til landbrug og dyreavl, bliver vi endnu mindre selvforsynende og vil miste al for meget eksport af økologisk svin og kvæg, hvilket jo er blevet populært i disse miljøkrisetider. Vi skal jo have noget, som vi kan føle os stolte af at have produceret med rigtighed.

Skal vi have passager-vandflyvere?

Københavns lufthavn ligger som bekendt på Amager – eller rettere lå på Amager. Hvor eller om vi skal have en ny lufthavn på Sjælland, er endnu ikke besluttet, da der også er den mulighed at samarbejde med den svenske stat om en udvidelse af Malmøs lufthavn, hvilket beliggenhedsmæssigt er tættere på end Århus lufthavn. Problemet her er også, at den, af vandmasserne, ødelagte Øresundsbro begrænser vejene til Sverige til de få færger, der er til rådighed i øjeblikket. Den øgede vandstand har i hele verden medført en stor interesse i flere sejlskibe og færger, men skibsværfter ligger oftest i havne og er derfor under vand de fleste steder overalt i verden. Der kan derfor ikke følges op på efterspørgslen efter de manglende skibe endnu. Rederiet HH-lines, der normalt sejler mellem Helsingør og Helsingborg, har dog trådt til med assisterende færger til de normale afgange, men det dækker ikke helt Øresundsbroens vigtige betydning mellem Danmark og Sverige. Et vittigt alternativ til en lufthavn kunne være jumbojetter med kæmpemæssige pontoner, men det er næppe en holdbar løsning.

Operaen har sunget på sidste vers

Der er mange andre omkostninger ved denne vandstigning. Blandt andet er Operaen på Holmen gået tabt. Den ellers så prestigefyldte og smukke opera, sponsoreret af den stadig velkendte Mærsk Mc-Kinney Møller, kunne i år have fejret sin 55-års-dag, hvilket man må sige at være en præstation i sig selv efter nybygningsreformen i 2047, hvor alle huse og bygninger i Storkøbenhavn, opbygget efter år 2000, blev revet ned for at få plads til ’en mere effektiv og kompakt byggestil’, som man sagde dengang. Også dele af Københavns Universitet lå på Amager, og hertil skal man også have fundet nye bygninger. Selv om forelæsningerne for tiden har kørt via internettet, så de studerende kunne sidde derhjemme og samtidig gå til forelæsninger, er der stadig flertal blandt de studerende for, at en forelæsning skal foregå ’in real life’ så at sige. Det er altså stadig socialitet og fysisk tilstedeværelse, der vægter højest i en stor del af samfundet.
Hvis vi skal bevæge os lidt uden for Amager i denne snak om tab, så er også Brøndby Strand på retur. Faktisk vil en meget stor del af hele Sjællands østside forsvinde i vandmasserne når bare vandet stiger yderligere to meter. Det vil sige, at ikke bare Brøndby Strands beboere, men også Ishøj, Greve, Solrød Strand og Køges borgere skal have nye steder at bo inden for relativt kort tid. For vandet bliver virkelig ved med at stige, som nævnt i starten med hele tre meter i dette århundrede, og med mange flere i det efterfølgende. Vi har altså mindre end 40 år til at finde og bygge nye boliger til ca. en halv million mennesker ud over det allerede igangsatte byggeri til amagerkanere og den velkendte stigende befolkningsgruppe. Vi har med andre ord store pladsproblemer. Det kan ses som en løsning, at nogle danskere må immigrere til Sverige eller Tyskland, som desværre har samme stigende befolkningstal som problem, men som dog har meget mere plads at gøre godt med. Denne metode er ikke så omfattende for de enkelte individer, da EU medlemslandene for 19 år siden indgik en pagt om fælles EU-borgerskab for alle borgerne i EU-landene. Vi kan derfor frit rejse til hvilket som helst EU-land og bosætte os der.

En ny klimakonference?

I stedet for at udtænke planer om, hvad vi skal gøre, når vandet slutter sig tættere op om vores lille land, kunne det være en langt mere bæredygtig og relevant idé endnu engang at forsøge at forebygge – eller nu modarbejde – denne klimakrise. Mange vil dertil sige, at det nu er for sent at forebygge, men så må vi i det mindste gøre et forsøg på at forbedre vores skader, eller som det mindste prøve at forebygge yderligere skader. Der går rygter om, at USA overvejer at igangsætte en ny og større klimakonference end den, som i 2009 blev en fiasko for alle parters side. Denne gang må vi lære af vores fejl, denne gang måde vi yde en langt større indsats og opstille handlingskrav for de deltagende lande (det skal ikke være en mulighed ikke at deltage) og til det håbe, at det ikke er helt for sent at gøre noget ved klimaproblemet. Spørgsmålet er ikke, om vi skal gøre noget, spørgsmålet er, hvad vi skal gøre. Vi skal gøre, hvad verdens ledere ikke formåede for 50 år siden, vi skal gøre en endnu større indsats for at redde det, der er tilbage at redde. Måske er det ikke helt for sent, måske når Amager ikke helt at blive Danmarks bud på Atlantis.

Marie Agger går i 3.V på Helsingør Gymnasium

Serie

Seneste artikler

  • Mit København

    10. december 2009
    København er blevet kendt. Kendt for det grønne, det smukke og det intelligente. Kendt for visionerne, som har gjort København til en metropol med hensyn til fremtid; her tages fremtiden alvorligt. Mest af alt er København kendt for duften – duften af København. En duft, som gør dig glad og afhængig, en duft, som du vil tilbage til. Det er duften af noget nyt, noget grønt og noget rart
  • Glæden er trukket ud af menneskeheden

    10. december 2009
    Den før så farvestrålende verden kan kun opleves gennem musikken og gennem tankernes vildfarelse. Nu er det blot København og de få provinsbyer gemt væk bag de enorme dæmninger, som for en tid holder vandet fra fysisk at suge menneskeheden ned i dybet
  • Modervor, bring mændene tilbage!

    10. december 2009
    Nutidens mandeløse samfund er bæredygtigt og yderst gennemtænkt, men er gået for vidt og mangler i høj grad mandlige modpoler. Processerne, der førte kvinderne til magten, mændene bag lyset og Europa ind i en helt ny æra, hvorfra vi måske aldrig kommer tilbage, og begrundelserne herfor, er uvisse for mange almindelige kvinder, der burde kende sandheden
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu