Kommentar

Hvis bare klimabenægterne havde ret

Hver dag sukker jeg efter, at klimabenægterne må få ret. Jeg elskede den gamle verden, hvor vi kunne flyve til strande overalt, stige op mod skyerne og fyre brændstof af
Debat
11. december 2009

Jeg hader den kommende verden, som jeg har rapporteret fra på alle kontinenter med smeltende arktiske isbjerge, lande, der blive slugt af vandet og krige om det vand og land, der bliver tilbage. Når jeg læser bøger af klimaskeptikere som Nigel Lawson eller Ian Plimer føler jeg mig beroliget. Mareridtet er væk, intet vil ændre sig, verden kan forblive som før. Men så vender jeg tilbage til kendsgerningerne. Uanset hvor meget jeg har lyst til at benægte dem, er de der, hårde og ubevægelige. Ingen betvivler, at drivhusgasser binder varmen i atmosfæren, som et tæppe der omslutter solens stråler. Ingen betvivler, at mængden af drivhusgasser i atmosfæren øges. Og ingen betvivler, at Jorden er blevet betydeligt varmere i løbet af de sidste hundrede år (Hvis du er uenig, ville du ikke bestå en geografieksamen.)

Alligevel vælger halvdelen af vores medborgere at tro på benægterne, der hævder, at hullerne mellem disse udsagn er så store, at der er plads til en undskyldning for at blive ved med at gøre, som vi gør. Det er ikke nok at råbe ad dem. Vores første svar må være at acceptere, at denne benægtelse er et helt naturligt fænomen. Kendsgerningerne vedrørende den globale opvarmning er ifølge sagens natur underlige, fordi de er i strid med de instinkter, vi har udviklet. Vil det få isen til at smelte i de arktiske områder, skabe oversvømmelse i Bangladesh og tørke i Midtvesten i USA, hvis man brænder lugtfri gas af i Europa? Hvis din første reaktion er mistro, er du et normalt menneske.

Ethvert halmstrå

Det er fristende at lade være første reaktion blive til et dogme og bruge det til at dække vores øjne. Olie- og gasindustrien har brugt milliarder på at overbevise os om at blive ved det, fordi deres indtjening ellers vil styrtdykke. Men de videnskabelige kendsgerninger er ikke komplicerede eller svære at forstå. Jo mere kuldioxid, der bliver pumpet ud i atmosfæren, des varmere bliver verden. Hvert eneste år siden 1917 har været varmere end 1917. Hvert eneste år siden 1956 har været varmere end 1956. Hvert eneste år siden 1992 har været varmere end 1992. Hvis vi bliver ved med at forøge udslippet af kuldioxid - som vi gør - vil verden blive markant varmere. Mange egne vil blive oversvømmet, tørre ud eller brænde.

Det er en så ubehagelig påstand, at også jeg har rakt ud efter ethvert halmstrå, der kunne antyde, at det er forkert. En af de mest fristende kom for et par uger siden, da e-mails fra University of East Anglia blev hacket og ved første øjekast syntes at vise, at nogle forskere fremstillede deres resultater på en måde, så situationen tager sig værre ud, end den er. Nogle har set det som dødsstødet for teorien om global opvarmning. Men så tjekkede jeg kendsgerningerne. For mere end hundrede år siden opdagede man, at fossile brændstoffer udløser gasser, der øger den globale temperatur, og siden da er hundredtusinder af forskere uafhængigt af hinanden nået til den konklusion, at det vil få forfærdelige konsekvenser. Det ville være en overraskelse, hvis der blandt dem ikke var en charlatan eller to, der opreklamerede sit eget arbejde. Den slags mennesker findes inden for alle videnskabsområder (og de er sørgelige).

Menneskelig aktivitet

Så lad os se bort fra Hadley Center fra University of East Anglia, som kun er en af mange videnskabelige institutioner, der har påvist, at den menneskeskabte opvarmning er virkelig og farlig. Nasas Goddard Institute for Space Studies, L'Academie des Sciences, US National Academy of Sciences, Deutsche Akademie der Naturforscher Leopoldina, Royal Society, Academia Brasileira de Ciencias og mange flere. De har ikke kun brugt én metode. De har brugt satellitdata, vandstandsmålinger, boreundersøgelser, afsmeltningsundersøgelser, undersøgelser af tørke osv. Alle disse beviser fra alle disse forskere, som bruger alle disse forskellige metoder, peger i én retning. Tidsskriftet Science har set på 928 tilfældigt udvalgte forskningsartikler, der bruger ordet »klimaændringer«. Alle artiklerne var enige om, at ændringer skyldtes menneskelig aktivitet. Det er ikke til debat blandt klimaforskere. Kun få forskere, der beskæftiger sig med klimaproblematikken, er uenige, men at gå til dem for at få en forklaring på klimaændringerne er lidt som at bede en fodterapeut om at undersøge ens ører. En del af forvirringen skyldes en manglende evne til at forstå, at der sker to ting på én gang. Der har altid været og vil altid være ændringer i klimaet. Skiftene mellem varmt og koldt er en del af planeten Jorden. Men oveni det kommer så en bølge af menneskeskabt varme, der forstyrrer den naturlige rytme. Så når folk i meningsmålinger siger, at opvarmningen er »naturlig«, har de ret, men det er kun en del af historien.

Stiger du om bord?

Når man har forstået det, er det nemt at gennemskue påstanden om, at den globale opvarmning stoppede i 1998, og at verden er blevet koldere lige siden. I 1998 skete der to ting: Opvarmningen af orkanen El Niño var på sit højeste, og udledningen af drivhusgasser steg, så det blev det varmeste år nogensinde. Så stilnede El Niño af, men udledningen af kuldioxid fortsatte. Derfor er verden forblevet varmere end nogensinde før, otte af de ti varmeste år nogensinde har været inden for det seneste årti. Derfor vil jeg ikke bruge ordet »klimaskeptikere« om folk, der benægter sammenhængen mellem drivhusgasser og global opvarmning. Jeg er selv skeptiker. Jeg har set kritisk på forskningen og søgt desperat efter fejl. Det store flertal af forskere er skeptikere: Det ligger i forskningens natur at tjekke igen og igen for at finde fejl i ens teorier og resultater. Enhver redelig skeptisk analyse fører til den konklusion, at den menneskeskabte, globale opvarmning er virkelig. Benægtelse er noget andet: Det er, når ingen beviser, uanset hvor overvældende, ville kunne overbevise dig. Det er en trosbaseret position.

Forestil dig, at du skal stige om bord på et fly. En gruppe flymekanikere siger, at de set på motoren, og at flyet vil styrte ned. De kan bevise, at deres tidligere forudsigelser af flystyrt har været korrekte. Så siger en gruppe journalister, dyrlæger og blikkenslagere, at de har set på beviserne, og at flymekanikere altid vil prøve at skræmme dig. Vil du stige om bord på flyet? Det er dit valg i København.

© The Independent og Information

Oversat af Mads Frese

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

John Jørgensen

Man kan osse vælge en anden vinkel:
Uanset om opvarmningen er reel og menneskeskabt, så har vi det problem at både olie og andre ressourcer bruges i et tempo, så vores børn og børnebørn vil hade os.
Det samme vil de 80% af kloden, der ikke får del i vores overforbrug.
Samtidig er vores vestlige velfærd blevet til materiel velstand.
Et mindretal her løber stærkere og stærkere for at lappe på skavankerne.
Rigtigt mange er kørt ud på et sidespor, bla de børn og unge som skal overtage butikken Danmark.
Vores sundhed og selvrespekt forsvinder lige så stille. Kompetencer og visdom bedøves af forbrug.
Får vi i virkeligheden bare hvad vi fortjener?

Bare rolig Johann! De har ret.

Jørgen Nielsen

Såvidt jeg er orienteret, kan vi forvente, oven i udgifterne til klima-aflad, enorme psykolog-udgifter til traumatiserede børn, som er blevet hjernevasket af forældre, lærere og diverse "klima-ambassadører" til at påtage sig et personligt ansvar for verdens nært forestående undergang.

Hvilken værdi tilfører den her artikel egentlig klimadebatten?

Johann Hari er, så vidt jeg kan google mig til, en 30 årig britisk journalist. Han fortæller os at han - skeptisk - har checket forskernes arbejde - og "varmerne" har ret ! - mens alle dem, der har andre meninger er uredelige ("Enhver redelig skeptisk analyse fører til .." klinger ubehageligt i retning af forne tiders "ethvert pænt menneske må da mene..."-normalfascime).

Det er da rart at Johann Hari kan være overdommer, men jeg tvivler altså lidt på hans kvalifikationer i den rolle.

Niels østergård

Selv Sarah Palin har gennemskuet løgnen, så der må være noget om snakken.

"....hvor vi kunne flyve til strande overalt " ?
Hvad Fanden snakker manden om ??
Tror han vi alle kan det, bare fordi han selv tilhører den Internationale Klasse ???
Og hvis skeptikerne ikke har ret burde Al Goretex måske skære lidt ned på foredrags-aktiviteten ..

Set fra: Altet som helhed - løber det vi kalder for: Fremtiden - allerede nu og her !

De forskellige videnskabelige og/eller kunstnerriske bud på miljødebatten,
antager selv mere og mere væsen af: Et økosystem.
Et økosystem af bud!
Begynder selv mere og mere at ligne det de handler om.
Og det er jo helheden der er sandheden -
men det kun: I monistisk materialistisk udgave.

Ydermere:
( For lige at blande lidt Darwinisme ind i det )

Kun ud fra en ANTAGELSE om at:

Der er noget os forholdsvist nødvendigt
( i det mindste som tilbøjeligheder ),
men som der for nogen kan opstå forholdsvise
knaphedstilbøjeligheder på, kan miljødebatten
være meningsfuld.

Thomas Wernberg

En rettelse: Der står
"Opvarmningen af orkanen El Niño var på sit højeste". El Niño er ikke orkan, men en tilstand med høj temperatur i overfladevandet i det østlige stillehav.

Vi står over en situation med 2-3 mia. mennesker som gerne vil have en bil og kød på bordet. Vi står også med en situation hvor vi bruger en begrænset energiressource. Den løber ikke tør lige med det samme, men det bliver med tiden dyrere at udvinde den energi, som nogle kul og olie felter løber tør og mindre rentable kilder tages i brug. Det betyder stigende energipriser. Stigende energi priser giver stigene fødevarepriser og hvad deraf følger af globale problemer. Så i bund og grund: - Klimaændringer eller ej - anthropogene årsager eller ej- så har verden brug for en gennemgående energiaftale. En verden hvor en stor del af befolkningen ikke har råd til energi og mad er mere skræmmende

John Jørgensen

"........så har verden brug for en gennemgående energiaftale. En verden hvor en stor del af befolkningen ikke har råd til energi og mad er mere skræmmende....."

Har vi ikke netop brug for højere energipriser?
Vi kan dyrke vores egne kartofler, hver for sig, eller i fællesskab. Meningsfuldt og sundt for sjæl og krop.

Lisbeth Johnsen

Hvem var Jeppe på bjerget og hvorfor havde kejseren ingen tøj på and the show must go on as in business as usual:
http://www.prisonplanet.com/articles/march2007/280307globalistslove.htm

Marianne Mandoe

Bare rolig. Jorden har et dynamisk klima, og naturen har altid været så fornuftigt indrettet at hvis mennesket tror sig herre over den, så slå den tilbage på en måde så man aldrig glemmer det.

Det kan da godt være at alarmisterne har ret. At den globale opvarmning virkeligt ER menneskeskabt.
Men efter hver opvarmning kommer der en afkøling.
Og i følge de seneste videnskabelige resultater kan en sådan afkøling komme så hurtigt at man ikke kan nå at sige "Hvad pokker sker der?"

Hold da op klima-skeptikerne har travlt!

Er I på akkord?

@Marianne Mandoe:
Hvad nu hvis vi istedet står foran en opvarmning (ud over de menneskeskabte)?

Marianne Mandoe

@Rune Hjelm.

Vi er i en opvarming. Det har vi i princippet været siden isen trak sig tilbage til nord for polarcirklen efter sidste istid.
Perioder med opvarmning mellem istiderne er fuldstændigt normalt. Det er også fuldstændigt normalt at der sker en kraftig opvarmning af jorden umiddelbart før en ny istid sætter ind.

Jørgen Nielsen

Rune Hjelm:

"Hold da op klima-skeptikerne har travlt!"

Det er altid rart med lidt afveksling.

Marianne Mandoe:
Du har vist ikke opdateret din anti-klima retorik siden halvfemserne.

David Balslev-Clausen

Hvorfor skal tvivlen om en menneskeskabt global opvarmning og tvivlen om dennes konsekvenser, tvivlen om at der findes fattige mennesker og tvivlen på jeg ved snart ikke hvad; Ja Hvorfor skal denne tvivl stå i vejen for at man tager nogle tiltag mod noget som kunne blive godt?

Kurt Svennevig Christensen

Som altid en underfundig og på alle måder gennemtænkt artikel af Hari. Og derfor får han også straks opmærksomhed fra fortvivlede benægtere.

For de kan simpelthen ikke forlig sig med tanken om, at vi mennesker, af uransagelige grunde, er blevet udstyret med en fornuft som byder os at handle i forhold til denne fornuft. I stedet for at overlade det til dyret i os der handler i forhold til hvad det ser, hører og lugter.

Som andre fornuftige mennesker, er jeg som Hari skeptiker. Men det er der i dag rigtige mange gode grunde til. Mit store forbehold over for nytten af det der foregår på COP15 er knyttet til de spekulative kapitalinteresser som overtager mere og mere af den klimadagsorden, som ellers bød os at skrue ned, ikke op, for varmen og den økonomiske vækst i vores del af verden.

Men den udvikling er blot endnu et bevis på, at vi skal den verdensødelæggende politiske- og økonomiske liberalisme til livs før det giver håb om bedring - og det kan selfølgelig kun gå for langsomt.

Ja, Anders Demant, måske nok - men verden var også velsignet med en hulens masse flere træer og langt færre mennesker.

En og anden vil måske kalde det ordkløveri, men jeg prøver alligevel:
Hvordan kan man overhovedet være "KLIMABENÆGTER"?
Havde Jorden ikke et klima, ville vi aldrig have eksisteret, og et klimatopmøde ville aldrig have fundet sted.

I øvrigt
Til de folk, der mener, at menneskeheden altid har tilpasset sig skiftende klima, og at vi kan gøre det igen:
Det har uden tvivl også været noget lettere, når der boede et par hundrede millioner mennesker på Jorden.

@Anders Demant:
"Og du kan ligeså godt vænne dig til det, for eftersom CO2-mafiaen for en måneds tid siden blev torpederet af en whistle-blower"

http://www.videnskab.dk/content/dk/blogs/klimabloggen/indbruddet_i_cru

Der er vist ikke så meget at komme efter.

@Anders Demant:
"‘Anti-klima retorik’. Hvad snakker du om, Rune? Marianne giver bare en kort indføring i det, du burde have lært i gymnasiet."

Det er da ikke mig du diskuterer med, Anders! Du diskuterer med den samlede forskerstand. Og det er altså ikke komplet ufunderet det de påstår. Forskere er af natur meget kritiske overfor deres eget arbejde.

http://www.videnskab.dk/content/dk/blogs/bag_om_videnskaben/naturvidensk...

Ups, fik dobbeltpostet der...

Jeg gad godt se klimabenægternes interne emails - der tror jeg virkelig der ville være grund til at blive chokeret :)

Knud og David

jeg er såmænd en stærk tilhænger af en reduktion af jordens forbrug af fossile brændstoffer (specielt olie, som er et fantastisk materiale, bør vi strække længst muligt - en global skat nu, tak).

Men - Johann Hari's artikel er useriøs og direkte uartig og jeg finder det pinligt, at Information finder på at bringe den slags sludder. Den slags kan give bagslag, og hensigten helliger ikke midlet.

Ærgeligt jeg allerede har droppet mit abonnement på Information, ellers ville jeg have gjort det nu.

Venlig hilsen

Claus

Olav Bo Hessellund

@Claus Vind spørger:
Hvilken værdi tilfører den her artikel egentlig klimadebatten?

Ja, han påpeger jo den ikke uvæsentlige forskel på klima-skeptikere og klima-benægtere. De sidste er dogmatikere, som er resistente overfor dokumentation og argumenter. Det kan skyldes manglende skoling og indsigt, som når Per Degn siger til Erasmus Montanus: ”Enhver kan jo see, at jorden er flach”, eller det kan skyldes bundethed til bestemte interesser som fx det svenske Vattenfall, der har milliarder af kroner bundet i kulkraftindustri i Europa, og som gerne fortsat skulle være profitabelt, såvidt det står til Vattenfall – eller A.P. Møllers skibe, som tilsammen udleder ligeså meget CO2 på verdenshavene som hele Danmark.

Skeptikerens tilgang er grundlæggende anderledes: Han forholder sig kritisk til klimateorierne, som han forholder sig kritisk til enhver anden teori, eftersom videnskabelige teorier altid kan og bør anfægtes med henblik på forbedring. Det er simpelthen en del af den videnskabelige proces.

Jeg synes faktisk, at Johann Hari er ret tydelig på dette punkt..

Marianne Mandoe

@Rune Hjelm
Jeg er da ked af at mine kendskaber til både geologi og klimatologi generer dig.
Men faktum er at dette ikke er den føste opvarmningsperiode jorden har set.
Faktum er også at en opvarminingsperiode altid bliver fulgt af en nedkølingsperiode (istid).
Faktum er også at opvarmningen er kraftigst lige før det begynder at blive koldt. Rigtigt koldt.
Faktum er også at den sidste istid ramte den nordlige halvkugle på bare et par måneder.

Nu sker det nok ikke denne gang. Så hurtigt. Da der ikke er nogen kæmpe-sø der vil tømme sig ud i Atlanten og de-salinisere det nordlige Atlanterhav i løbet af ganske få uger.
Men jo mere is der smelter, jo mindre salt bliver det nordlige Atlanterhav. Jo mindre salt det nordlige Atlanterhav bliver, jo størrer er effekten på Golf-strømmen.
Og det er Golfstrømmen vi kan takke for at vi ikke har et klima som de har i den indre del af Hudson Bay.

Jeg er ked af at viden om jordens historie generer dig. men jeg finder det problematisk at alle, inklusiv klimatologer, finder det overordentligt svært at forholde sig til et tidsspan der er længere end nogle få 100 år.

klima-skeptikerne, burde finde et bedre navn for dem: klimabenægtere, virkelighedsflygninge?

Steffen Nørkjær

Tænk nu vis!!
Ham Lomborg skulle have ret.
Har stadig ikke set de endelige beviser for det ene eller det andet.

Kan ikke regne ud hvad der er videnskab eller fakta eller politik og finans.

Medierne er styret af industri monguler og pressen + lobbyisterne er købt og betalt . Er skide træt af at høre om klima, tror det er en fis i en hornlygte.

Sorry jeg ved at en masse mennesker tror at da jeg er venstre orienteret så tror jeg også på den "meneske skabte "globale opvarmning.

Der er sket en opvarmning af jorden og det er noget lort for os alle, men jeg er ikke sikker på at det hovedsagligt er vores egen skyld.

Det der er særligt dårligt er at når tundraen `s permafrost smelter vil den frigive umådelige mængder af Metan gas som er 23 gange mere end co2 i gas effect.
Thas whats going down now, and there aint no fucking thing to do about it.ITS TO LATE FOLKS!

@Marianne:
Som jeg sagde til Anders: Det er ikke mig du diskuterer med. Du kan jo tage det op med IPCC hvis du mener de tager så meget fejl.
Du ligger jo helt klart - efter eget udsagn - inde med viden, som de ikke har.

@Steffen Nørkjær:
Jeps, jeg tror også det er for sent. Og jeg tror også det er perma-frosten der endeligt vil knalde os.
I modsætning til dig tror jeg nu nok det er vores egen skyld.

Marianne Mandoe

@Rune Hjelm
Det er da dig vi diskuterer med.
Vi siger noget. Du tror os ikke. Når vi så prøver at uddybe fejer du det af med at "Det må vi bringe til højere sted".
Men det er DIG der kommenterer her. Ikke IPCC.
Som forresten er ganske udemærket klar over at deres klima-modeller er mere end mangelfulde, da de har udelukket/valgt ikke at bruge et ganske overordentligt stort antal data som burde medgå i en seriøs og videnskabelig korrekt tese.

@Marianne:
Hold da op, du lyder som en mini-lomborg.
Har du ikke nogle spændende ideer a-la hans dampskibe?

@Anders:
"‘Af natur’? Mener du genetisk, eller hvad?"

Er det ikke lige meget om det er genetisk eller "opbringelsesmæssigt" (uddannelse)?

Nu gider jeg ikke høre mere vrøvl fra klima-benægtere og konspirations-teoretikere (Rothchild vil udrydde os! Hjælp! "løber panisk rundt i en cirkel).
Tåbe-snak hele vejen rundt.

Hvorfor taler folk om, at Lomborg mener sådan og sådan. Ved folk overhovedet, hvad han mener?
I det sidste nummer af Der Spiegel var der en artikel af Bjørn Lomborg, hvor han vist ret klart fik slået fast, at han mener, at den menneskeskabte globale opvarmning er en realitet.
Det, der adskiller ham fra de langt de fleste andre, er alene, hvad han mener, man bør gøre ved det.

Nå ja, dette indlæg var vel overflødigt, for ingen gider at læse det, når de derved finder ud af, at deres fordomme ikke holder....

Lomborg mener det som hans arbejdsgivere siger han skal mene.

Og her kan du se hvem Lomborgs arbejdsgivere er (jeg linker igen):
http://www.videnskab.dk/content/dk/blogs/klimabloggen/klimabedrag_afdakket

Steffen Nørkjær

Prossessen med overophedning er sat igang. Når Tundraen og perma frosten tør vil der blive frigivet en helvedes masse metan gas. Det er 23 gange mere co2 skabende end de fossile brændstoffer vi har gang i nu.
http://ing.dk/artikel/93989-polarforskere-tundraens-metanudslip-er-dobbe...

Til Rune
Selv om Lomborg kommer med nogle mystiske udmeldinger* om, hvad man kan gøre for for at begrænse resultatet af CO2-udledningen, ændrer det ikke ved hans grundlæggende holdninger, som han mundtligt og skriftligt har givet udtryk for gennem de sidste flere år.
Jeg ved godt, at det er langt nemmere at tilskrive ham visse holdninger (uanset om han har dem eller ej), for på den måde er det også langt nemmere at kritisere ham.

*PS. Apropos mystiske forslag, så foreslog hans miljøinstitut jo også for nogle år siden, at man skulle brænde brugte metaldåser af for at skabe energi.

Og derudover har BL fuldstændig (eller snarere delvist) ret, når han siger, at vi skal bruge flere midler til forskning i energiformer for at løse problemet.
Selv om en del kan gøres med kendte teknologier, er disse teknologier slet ikke færdigudviklede. Nutidens biler kører jo også med en teknologi, der har været kendt i over 100 år, men de fleste vil nok give mig ret i, at der er sket en del i den periode.

Det, der virkelig giver noget (hvad BL også har givet udtryk for), er at udvikle alternative energiformer så meget, at de bliver så billige og effektive, at folk vil bruge dem. Så udkonkurrerer de nemlig de fossile energiformer.
Man kan sammenligne det lidt med kollektiv trafik i forhold til privatbilismen. Så længe tog- og bustrafikken ikke fungerer bedre, end den gør her i det infrastrukturelle u-land Danmark, vil folk blive ved med at bruge deres egne biler uanset benzinprisen.

I øvrigt er det også helt gratis at sige, at vi vil nedskære CO2-udledningen med 80 % inden 2050. Men hvad skete der efter Koyoto-aftalen, hvor man også lovede en masse? Den danske udledning er ikke faldet, og tæller man den internationale skibstrafik med danske rødder med, er den steget med 80 % (jeg husker ikke kilden).

PS. Hvis man brænder en bil af (som nogen jo har for vane, når de skal protestere mod noget), kan man nemt komme til at udlede op mod ½ ton CO2....

Marianne Mandoe

@ Rune Hjelm.

Læs nu lidt op på Eem-tiden. Og også gerne på den mellem-istid der var før Saale-istiden.
Du vil finde Hockey-stavs modellen i stort set hver eneste mellem-istid. Og den ligger lige før det bliver piv-koldt.

Derfor sukket over at ingen ser ud til at være i stand til at skue mere end et par hundrede år tilbage i tiden.

"Eem mellemistid.
Saale istiden blev afløst af Eem mellemistiden,
der begyndte for 130.000 år siden og sluttede
for 117.000 år siden. I den varmeste del af Eem
var klimaet lidt varmere og mere fugtigt end i
dag. Eemhavet, med et havniveau nogle meter
over det nuværende trængte frem og oversvømmede de lavereliggende landområder, så fordelingen af land og hav minder en hel del om nutidens."

Erik Karlsen skriver:
"Det, der virkelig giver noget (hvad BL også har givet udtryk for), er at udvikle alternative energiformer så meget, at de bliver så billige og effektive, at folk vil bruge dem. Så udkonkurrerer de nemlig de fossile energiformer."

De alternative energiformer ER allerede billige nok, også i forhold til fossile.
De fossile brændstoffer modtager stadig massive subsidier fra det offentlige overalt i verden. Samtidig er den reelle pris på de fossile brændstoffer ikke indregnet: Hvis vi lagde prisen for den skade, som de forvolder os ind i salgsprisen, så tror jeg hurtigt at man ville kunne se de vedvarende energikilder blive konkurrence-dygtige.
Men nej, istedet vælger man at lade folk dø af luftforurening (økonomisk belastning for sygehusvæsenet og tabte skatteindtægter fra lønmodtagere). Og nu står vi overfor massive udgifter til kystsikring og udvidelse af kloak-systemerne, bare for at nævne nogle af de åbenlyse ting.
Og senere hen vil vi få de rigtigt syge udgifter at føle - når verdens landbrugsjord tørrer ud, når vi mister kystnær jord (85% af jordens befolkning bor 50 km. fra kysten læste jeg et sted) og folk skal genhuses, når vi skal holde massive flygtninge-strømme ude af "fort europa" (som i den grad skal udbygges sikkerhedsmæssigt), muligvis krige over svindende ressourcer, samtidig med at vi får flere og flere atommagter, osv.osv.

Prøv at indregn alt dét i prisen på fossile brændstoffer, og du vil hurtigt se, at de vedvarende energi-kilder er ekstremt billige.

Hans, kan du ikke komme med linket igen?

Til Rune:
Din bemærkning om de fossile brændstoffer er fuldkommen rigtig, men det er jo ikke på den måde, de bliver opfattet til daglig.
Skal man have en reel vurdering af et produkt, bliver man nødt til at lave en livscyklus-analyse på produktet, hvor alt bliver taget med.

@Erik:
Desuden (angående forksning), så udtalte repræsentanten fra Greenpeace i TV-debatten for nylig (hvor Svensmark drattede om), at man ikke bare kan forske i en lukket boble. Hvis vindmøller ikke var blevet produceret igennem tiderne og var kommet ud for markedsvilkår, ville de ikke have udviklet sig som de har gjort.

Det synes jeg var en god pointe. Det er jo virkeligheden vi befinder os i, ikke et computer- strategi-spil (f.eks. Civilization), hvor man bare kan sætte nationen til at researche et eller andet, og så ved man med sikkerhed hvornår den er færdig og hvad resultatet bliver.