Kommentar

Del og hersk i København

På samme måde som det danske politi forsøgte at splitte demonstranter i grupper, forsøger klimatopmødet at splitte gruppen af udviklingslande. Men Danmarks kontrolmanikere skal vide én ting. Det kan godt være, at København er jeres by, men planeten tilhører os alle - og ikke engang I kan kontrollere dette topmøde
Debat
18. december 2009

Efter i en hel uge at have levet af maden fra konferencecenterets snackbarer, var vi lørdag aften en gruppe, som var inviteret til et lækkert hjemmelavet måltid hos en ægte dansk familie. Efter at have tilbragt aftenen med at måbe over deres stilsikre møbler, var vi nogle stykker, der ønskede at vide: Hvorfor er danskerne så gode til design?

»Vi er kontrol freaks,« svarede vores værtinde med det samme.

»Det skyldes, at vi er et lille land uden stor magt. Vi er nødt til at kontrollere det, vi kan.«

Når det gælder om at producere behageligt prunkløst inventar og chokerende komfortable lænestole, er Danmarks ydmyge stilling åbenlyst en storartet ting. Når det drejer sig om at være vært for et globalt topmøde, viser den danske kontrolmani sig imidlertid at være et alvorligt problem.

Danskerne har investeret betydelige summer i at brande deres hovedstad (til lejligheden omdøbt til 'Hopenhagen') som værtsby for det topmøde, der skal forestille at redde verden. Fint nok, hvis topmødet så virkelig var på rette spor til at gøre netop det. Men da dette ikke er tilfældet, gør danskerne nu hektiske forsøg på at omdesigne os.

Tag weekendens protester. Ved deres slutning var 1.100 mennesker arresteret. Det er jo rent ud latterligt. Lørdagens march med deltagelse af omkring 100.000 kom på et kritisk øjeblik i forhandlingerne, da alle tegn tydede på sammenbrud eller en faretruende svag aftale. Marchen var festlig og fredelig, men baggrunden barsk nok. »Klimaet forhandler ikke,« var budskab, og de vestlige forhandlere gjorde klogt i at indprente sig det.

Intet skud

Da en håndfuld mennesker begyndte at kaste med sten og kanonslag (nej, det var ikke skud, som Huffington Posts udsendte reporter åndeløst berettede), klarede demonstrationsvagterne det selv - de gav de pågældende besked på at forlade demonstrationen, hvilket de gjorde omgående. Jeg var selv med i denne del af optoget, og episoden fik mig knap nok til at afbryde den samtale, jeg var i gang med. At kalde dette for 'optøjer', som den britiske avis The Daily Telegraph gjorde, er virkelig ikke fair over for seriøse uromagere, som Europa har ganske mange af.

Nå pyt. Københavns strissere brugte en smule ituslået glas som påskud for at tilbageholde næsten 1.000 mennesker - den følgende dag pågreb de så yderligere 100. Hundredvis af de anholdte blev gennet sammen, tvunget til at sidde på et iskoldt fortov i timer, med strips om håndled (og i nogle tilfælde også ankler). Ifølge arrangør Tadzio Müller var dette ikke engang de personer, som havde kastet med sten, »men politiets behandling var ydmygende« - nogle af disse tilbageholdte havde ikke andet valg end at tisse i bukserne, da de ikke fik lov til at bevæge sig.

Velkendte skub

Anholdelserne, som indgik i et helt mønster for første uge, føltes som en advarsel: Afvigelser fra 'Hopenhagen'-budskabet vil ikke blive tolereret.

Inden for på det officielle topmøde samlede stadig flere delegater sig tilsyneladende omkring de opstillede fladskærme og så på, hvordan politiet skubbede demonstranterne ind imod mure og splittet optoget. For nogle af dem må det have føltes velkendt. Trods alt er det jo stort set, hvad den danske regering og andre vestlige magter hele ugen har gjort på dette sted: at forsøge at splitte udviklingslandenes G77-gruppe ved hjælp af klassiske del og hersk taktikker, herunder at skubbe de stadig mere sårbare stater op imod en mur ved hjælp af særlige tilbud.

Tilsyneladende havde man ikke lært noget af 'den lækkede danske tekst', for aftenen bød på et møde mellem 40 stater, som var særligt indbudte med henblik på at bikse en aftale sammen. Resten af ministrene fra de 192 repræsenterede stater havde ingen anelse om, hvad de tilstedeværende besluttede sig for - næppe ligefrem det demokrati, som FN havde givet løfte om.

Den virkelige test på den danske kontrolmani kan komme i morgen under aktionen Reclaim Power. Om morgenen vil demonstranter gå til Bella Centeret for at kræve ægte løsninger på klimakrisen og ikke den bizarre talgymnastik og jongleren med CO2-kvoter, der bliver budt på indenfor. Delegaterne inden døre, som føler det på samme måde - og dem er der tusindvis af - er blevet inviteret til at slutte sig til demonstranterne.

Sund fornuft udelukket

Hvis alt går, som det skal, vil der et eller andet sted i nærheden af Bella Center finde en 'folkeforsamling' sted, hvilket skal give chance for at sætte fokus på nogle af de mange løsninger, som bygger på sund fornuft, men som er blevet udelukket fra de officielle drøftelser, herunder at lade den canadiske stat, Albertas tjæresand forblive i jorden og betale 'skadeserstatninger' for klima-ødelæggelser.

Arrangørerne af Reclaim Power har utvetydigt tilkendegivet, at de vil forpligte sig på ikke-vold og civil ulydighed. Uanset om politiet skulle finde på at angribe dem, vil de altså ikke reagere med vold. Alligevel har udsigten til manifestationer af uenighed uden for manuskriptet ved den officielle konference utvivlsomt for kontrolmanikerne blandt de danske værter til at flippe ud.

Lad os håbe, at de ikke forsøger at håndtere deres kontrolproblemer ved at genne alle mennesker sammen i adskilte folde: Demonstranterne langt væk fra Bella Center, delegaterne indenfor. For denne aktion har - i højere grad end hvad der ellers er foregået - potentiale til at sende et klart og yderst tiltrængt budskab til verden: kun en aftale, der er dikteret af videnskabelig indsigt og hensynet til retfærdighed vil være acceptabel.

Så vores henstilling til danskerne må være: Selvfølgelig er København jeres by, og vi elsker jer for jeres vindmøller og cykler.

Men planeten tilhører os alle, så lad venligst være med at designe os ud af billedet.

© The Nation og Information Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her