Del og hersk i København

På samme måde som det danske politi forsøgte at splitte demonstranter i grupper, forsøger klimatopmødet at splitte gruppen af udviklingslande. Men Danmarks kontrolmanikere skal vide én ting. Det kan godt være, at København er jeres by, men planeten tilhører os alle - og ikke engang I kan kontrollere dette topmøde
18. december 2009

Efter i en hel uge at have levet af maden fra konferencecenterets snackbarer, var vi lørdag aften en gruppe, som var inviteret til et lækkert hjemmelavet måltid hos en ægte dansk familie. Efter at have tilbragt aftenen med at måbe over deres stilsikre møbler, var vi nogle stykker, der ønskede at vide: Hvorfor er danskerne så gode til design?

»Vi er kontrol freaks,« svarede vores værtinde med det samme.

»Det skyldes, at vi er et lille land uden stor magt. Vi er nødt til at kontrollere det, vi kan.«

Når det gælder om at producere behageligt prunkløst inventar og chokerende komfortable lænestole, er Danmarks ydmyge stilling åbenlyst en storartet ting. Når det drejer sig om at være vært for et globalt topmøde, viser den danske kontrolmani sig imidlertid at være et alvorligt problem.

Danskerne har investeret betydelige summer i at brande deres hovedstad (til lejligheden omdøbt til 'Hopenhagen') som værtsby for det topmøde, der skal forestille at redde verden. Fint nok, hvis topmødet så virkelig var på rette spor til at gøre netop det. Men da dette ikke er tilfældet, gør danskerne nu hektiske forsøg på at omdesigne os.

Tag weekendens protester. Ved deres slutning var 1.100 mennesker arresteret. Det er jo rent ud latterligt. Lørdagens march med deltagelse af omkring 100.000 kom på et kritisk øjeblik i forhandlingerne, da alle tegn tydede på sammenbrud eller en faretruende svag aftale. Marchen var festlig og fredelig, men baggrunden barsk nok. »Klimaet forhandler ikke,« var budskab, og de vestlige forhandlere gjorde klogt i at indprente sig det.

Intet skud

Da en håndfuld mennesker begyndte at kaste med sten og kanonslag (nej, det var ikke skud, som Huffington Posts udsendte reporter åndeløst berettede), klarede demonstrationsvagterne det selv - de gav de pågældende besked på at forlade demonstrationen, hvilket de gjorde omgående. Jeg var selv med i denne del af optoget, og episoden fik mig knap nok til at afbryde den samtale, jeg var i gang med. At kalde dette for 'optøjer', som den britiske avis The Daily Telegraph gjorde, er virkelig ikke fair over for seriøse uromagere, som Europa har ganske mange af.

Nå pyt. Københavns strissere brugte en smule ituslået glas som påskud for at tilbageholde næsten 1.000 mennesker - den følgende dag pågreb de så yderligere 100. Hundredvis af de anholdte blev gennet sammen, tvunget til at sidde på et iskoldt fortov i timer, med strips om håndled (og i nogle tilfælde også ankler). Ifølge arrangør Tadzio Müller var dette ikke engang de personer, som havde kastet med sten, »men politiets behandling var ydmygende« - nogle af disse tilbageholdte havde ikke andet valg end at tisse i bukserne, da de ikke fik lov til at bevæge sig.

Velkendte skub

Anholdelserne, som indgik i et helt mønster for første uge, føltes som en advarsel: Afvigelser fra 'Hopenhagen'-budskabet vil ikke blive tolereret.

Inden for på det officielle topmøde samlede stadig flere delegater sig tilsyneladende omkring de opstillede fladskærme og så på, hvordan politiet skubbede demonstranterne ind imod mure og splittet optoget. For nogle af dem må det have føltes velkendt. Trods alt er det jo stort set, hvad den danske regering og andre vestlige magter hele ugen har gjort på dette sted: at forsøge at splitte udviklingslandenes G77-gruppe ved hjælp af klassiske del og hersk taktikker, herunder at skubbe de stadig mere sårbare stater op imod en mur ved hjælp af særlige tilbud.

Tilsyneladende havde man ikke lært noget af 'den lækkede danske tekst', for aftenen bød på et møde mellem 40 stater, som var særligt indbudte med henblik på at bikse en aftale sammen. Resten af ministrene fra de 192 repræsenterede stater havde ingen anelse om, hvad de tilstedeværende besluttede sig for - næppe ligefrem det demokrati, som FN havde givet løfte om.

Den virkelige test på den danske kontrolmani kan komme i morgen under aktionen Reclaim Power. Om morgenen vil demonstranter gå til Bella Centeret for at kræve ægte løsninger på klimakrisen og ikke den bizarre talgymnastik og jongleren med CO2-kvoter, der bliver budt på indenfor. Delegaterne inden døre, som føler det på samme måde - og dem er der tusindvis af - er blevet inviteret til at slutte sig til demonstranterne.

Sund fornuft udelukket

Hvis alt går, som det skal, vil der et eller andet sted i nærheden af Bella Center finde en 'folkeforsamling' sted, hvilket skal give chance for at sætte fokus på nogle af de mange løsninger, som bygger på sund fornuft, men som er blevet udelukket fra de officielle drøftelser, herunder at lade den canadiske stat, Albertas tjæresand forblive i jorden og betale 'skadeserstatninger' for klima-ødelæggelser.

Arrangørerne af Reclaim Power har utvetydigt tilkendegivet, at de vil forpligte sig på ikke-vold og civil ulydighed. Uanset om politiet skulle finde på at angribe dem, vil de altså ikke reagere med vold. Alligevel har udsigten til manifestationer af uenighed uden for manuskriptet ved den officielle konference utvivlsomt for kontrolmanikerne blandt de danske værter til at flippe ud.

Lad os håbe, at de ikke forsøger at håndtere deres kontrolproblemer ved at genne alle mennesker sammen i adskilte folde: Demonstranterne langt væk fra Bella Center, delegaterne indenfor. For denne aktion har - i højere grad end hvad der ellers er foregået - potentiale til at sende et klart og yderst tiltrængt budskab til verden: kun en aftale, der er dikteret af videnskabelig indsigt og hensynet til retfærdighed vil være acceptabel.

Så vores henstilling til danskerne må være: Selvfølgelig er København jeres by, og vi elsker jer for jeres vindmøller og cykler.

Men planeten tilhører os alle, så lad venligst være med at designe os ud af billedet.

© The Nation og Information
Oversat af Niels Ivar Larsen

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Bernhard Dragsbjerg

Politiets opførsel har med al tydelighed vist at de som sædvanlig ikke har fattet deres egen rolle. Naturligvis understøttet af vores totalt inkompetente justitsminister og regime generelt.
Tak til Naomi for kommentaren. Rart med lidt intelligens og indsigt. En stor mangelvare her i landet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Klimademonstrationen var en fornøjelig folkefest. 100.000 deltagere ville fortælle politikkerne, at der er stor folkelig opmærksomhed og store forventninger til klimaforhandlingerne.

Men det var tydeligt at politietaten med justitsministeren i spidsen, havde en helt anden dagsorden. De ville afprøve deres beredskabsplaner med henblik på, at kunne håndtere fremtidige store massedemonstrationer om helt andre alvorlige emner. Med al respekt for klimasagen, så er den altså ikke så personligt vedkommende, som de kommende overenskomstforhandlinger og nedskæringer på de offentlige budgetter vil vise sig at være.

Det er afgørende for borgerskabets forsatte magt i landet, at politiet i fremtiden kan håndtere også vrede og virkelig personligt engagerede demonstranter. Er der så noget mere velkomment end at kunne etablere en realistisk fuldskala-øvelse med deltagelse af 100.000 forventningsfulde positive demonstranter? Man kan ligesom få prøvet logistikken af i ro og mag.

Mon ikke en tvangsudskrivning af Movia’s gule bybusser til bortkørsel af fikserede demonstranter indgår i politiets nye overvejelser. Og Parken er klart det bedste sted til håndtering af store menneskemasser...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steen Rasmussen

Hvis det, de danske og internationale medier var vidne til, havde fundet sted i Iran, så ville man ikke havde tøvet med at kalde det illegitime politistatsmetoder.

Når man ved, hvor tilbagelænede og bekvemt danskerne generelt orienterer sig, så ved man nu også, at antallet af demonstranter vil være minimeret i de kommende dage, med den besked fra ordensmagten, som er bragt så effektivt ud til torvs.

Det at enhver, som formaster sig ud på gaderne for at manifestere et signal om tillid til processen eller det modsatte, risikerer at blive tvunget til at side bundet og bastet på gadens asfalt, ind til de har pisset i bukserne. Det er om noget et budskab, som kan få danskerne til at blive hjemme. Og det er meningen med det hele.

Som i almindelig konventionel krig, dvs. siden den første Irak-krig, foregår det virkelige slag i medierne. Det drejer sig om at kontrollere mediebilledet.

Demonstranterne passer ikke ind i den herskende ordens foretrukne selvbeskrivelse.

Men det gør politistatsmetoderne sandelig heller ikke. Metoderne har allerede afsløret politistaten og den herskende orden, dens totale mangel på respekt for demokratiet og retten til at demonstrere og vise sin holdning.

Den danske regering har stik mod intentionen afsløret sin egen paranoia, sin totalitære natur og mangel på legitimitet.

Det vi ser er muligvis ikke Iran. Men demokrati, det er det heller ikke.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ib Ling

Endnu engang excellerer Klein i ubegavethed som hun har for vane.

Hun skriver
"Hvis alt går, som det skal, vil der et eller andet sted i nærheden af Bella Center finde en ‘folkeforsamling’ sted"

Men det er jo ikke det "Reclaim the Power" vil. De vil ind på Bella Centerets område og forstyrre møderne. De vil altså ikke nøjes med at holde deres eget, alternative, møde i nærheden - de vil forhindre folk der er uenige med dem i at holde møde. Gad vide om Naomi Klein ved dette og taler mod bedre vidende eller hun simpelthen ikke aner hvad hun støtter?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Ib Ling,

Naomi Kleins analyse og beskrivelse af katastrofekapitalismen i hendes bog Chok-doktrinen er en af de bedste samfundsanalyser der er skrevet i nyere tid ...en ren krystalkugle for den interesserede.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert  Kroll

Naomi Klein er en forblændende debattør og kommunikator, der skriver godt for sig.

Problemet er bare, at når man begynder at analysere og efterprøve det hun siger, så holder det ikke.

Naomi Klein og Ayn Rand er i en vis henseende groft sagt to alen ud af et stykke - folk falder for dem - og de er begge "dækningsløse checks".

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Villads Keiding

Ved Chrtistmas Møllers plads var mindst 30 af politites mandskabsvogne opmarcheret i sidegaderne og politi i kampuniformer var opstillet i krydset på begge sider af Amagerbrogade.

Det var denne styrke som politiet senere sendte frem så den blokerede Amagerbrogade, sådan at den bagerste del af demonstrationen blev afskåret. Det muliggjorde massearrestationen.

Styrken ville intet have være værd, hvis der var blivet smidt kanonslag længere oppe af Amgerbrogade, på Christiansborg Slotsplads eller et andet sted.

Man må spørge: Hvordan vidste politiet at det var præcist her, at det ville blive nødvendigt med en massiv 'præventiv anholdelse'?

Og kunne Politets opstilling bruges til noget som helst andet end at afskærer den bagerste del af demonstrationen?
Tænk hvis der var blevet kastet et kanonslag tidligere, f.eks. når halvdelen af demonstrationen var kommet forbi? Ville man så have stoppet demonen og anholdt den bagerste halvdel? Selvfølgelig ikke. Ville man have afskåret demoen TO steder og anholdt en mindre gruppe i midten, foran 50.000 mennesker der gerne ville frem? Nej, det ville nok have skabt problemer.

Per Larsen er sikke på at have set et 'større' antal 'sortklædte', flere hver gang han får taletid, sidst var han oppe på 700. Men hvad er det præcist for et fjendebilledet 'den sorte gruppe' dækker over? Jeg havde mørkeblå jakke på og det samme havde min søn, måske er vi talt med…

Hvordan vidste politiet at 'den sorte gruppe' ville befinde sig bagerst i demonstrationen? Super gode efterretninger og en planlagt indsats rettet imod et planlagt mål? Eller en god anledning til en taktisk øvelse? Uanset hvad lykkedes det lidt for godt.

Begge alternativer har et forudsigeligt u-demokratisk udbytte, nemlig at dæmpe folks lyst til at ytre sig.

Om man kan lide Naomi Klein eller ej er ikke vigtigt. Hun har et internationalt publikum og hun er ikke den eneste. Demokratiet er - med Amnesty's forsigtige ord - 'under pres' i Danmark og historien blir fortalt i den store verden.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for martin bandholm

A) jeg synes ikke at Politiet har gjort nogle specielt store fejl, ind til videre. de har holdt sig inden for de retningslinjer som folketinget har besluttet, og at man måske ikke har været dygtig nok forberet til at få folk væk, har de alligevel gjort det udmærket

B) folketinget har været for bange for tidligere hændelser i forbindelse med internationale topmøder, dette er ikke godt nok.

C) at demonstranter bliver tilbage holdt, er ikke nødvendigvis et tegn på kontrolfreks eller politivold.

politiet skal have kritik når der er baggrund for det, men jeg synes ikke at demonstranter skal have lov til at tegne et rosenrødt billede af dem selv, når der er blevet beslaglagt mindre lagre af ting som kan bruges til at ødelægge byen og/eller mennesker

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jørgen Nielsen

Ja, det ser bestemt ud som et yderst realistisk projekt - helt uden konfliktpotentiale:

http://www.climate-justice-action.org/news/2009/12/15/reclaim-power-toni...

Og så er deres talsmand lige blevet anholdt for anstiftelse:

http://politiken.dk/klima/Topmode_i_Kobenhavn/article860686.ece

Bestilt foragelse fra anti-kapitalismens glorificerede tågehorn, Naomi Klein, baseret på hendes dybdeborende, antropologiske undersøgelser hos én (ligesindet) københavnsk familie.

Og nu er "aktivisterne" så hermed udråbt til u-landenes forfulgte pendant. Total mental nedsmeltning.

Hvis G-77 landenes dramaqueen, Lumumba Stanislaus Di-Aiping (!), havde lidt mindre travlt med at iscenesætte sit postkolonialistiske martyrium, og lidt mere travlt med at fremsætte realistiske krav, kunne en tilnærmelse nok være mulig.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Petersen

Tjaa... temmelig forudsigeligt indspark af Naomi Klein - hun er åbenbart afhængig af at booste sin "pseudo gode samvittighed"
Jeg synes efterhånden at mediedækningen af klimakonferencen er blevet temmelig ensidig... desværre!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mads Kjærgård

Tja man må ikke håbe at de såkaldte liberale får brug for at demonstrere en dag, de har dælme givet statsmagten alt alt for mange mange magtmidler i hænde. Sjovt nok så brugte den tidligere leder af Venstre en hel bog på at bekrive og rose oprørets historie, og fortælle om hvordan man burde stække statens magt. Nu har selvsamme parti indført politistaten, hvor alle der demonstrerer er lig med terrorister. Minder ret meget om USSR.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karsten Aaen

Også jeg mener det lyder usandsynligt at politiet ikke havde planlagt at arrestere eller tilbageholde den bagerste del af demonstration på forhånd; mere præcist sagt: Politiet ville arrestere, tilbage-holde demonstrationens bagerste del - ud fra et eller andet påskud...

Og det påskud er at der skulle være indtil flere bagerst i demonstrationen sortklædte i demonstrationen. Flere øjenvidner, bl.a. her på siden, i JP og i Politiken kan bevidne, at der bl.a. ingen stenkast var, at der (måske) blev kastet med kanonslag/fyrværkeri mod Udenrigsministeriet. Og at de 'sortklædte' stod på Højbro Plads, blev presset op bagerst i demonstrationen af - politiet.
Og at flere af de her 'sortklædte' løb op igennem demonstrationen og slap væk, mens alle andre blev (uskyldige) blev anholdt eller rettere tilbage-holdt. Forøvrigt uden at være sigtet for noget som helst.

Ud af de ca. 1500 tilbageholdte i weekenden er det måske ca. 15 der er bliver sigtet/anklaget. Og ca. 6-8 bliver måske dømt. Ude af proportioner er dette.

Og Per Larsen kan ikke undskylde sig med, at folk var på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Indirekte siger han jo så, at folk, almindelig mm. , jo bare kan lade være med at gå i demonstration.

Om søndangen ville en mindre gruppe af demonstranter ned til havnen for at sidde lidt der. Poltiet mente at boltsakse, hjelme, gasmasker mm. ikke hører til i en fredelig demonstration - og derfor greb de ind overfor demonstrationen. Hvorfor politiet skal bestemme, hvad folk har med til en demonstration, aner jeg virkelig ikke?

Taszio Möller er desuden blevet anholdt, selvom manden har været (var) akkrediteret til Bella Centeret.

http://politiken.dk/klima/Topmode_i_Kobenhavn/article860686.ece

Mon ikke det kunne have noget at gøre med at manden har udtalt sig en smule kritisk om det danske politi?

Dansk Politi synes helt at have glemt, at når så mange mennesker (60-100.000) er samlet på en gang på en stor plads, ja så sker der altså de her mindre ting. En bank (Handelsbanken eller Den Danske Bank?) fik vist smadret en rude eller to, der blev kastet sporadisk med kanonslag mm. Alt i alt en dejlig dag i Danmark.

Pointen med det her er at forklare, at det ikkekan undgås det her. Hvad der derimod kan undgås er polities totale mangel på situationsfornemmelse, samt mangel på planlægning og organisation af det her...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jørgen Nielsen

Mads Kjærgård:

"Minder ret meget om USSR."

Et perverteret anakronisme, som mange af "oprørerne" stadig higer efter at få genindført - så for disse sortklædte, formummede althadende antidemokrater, er lømmelpakken vel bare en avanceret form for Feng Shui, der kan give dem et helt unikt flashback til de lykkelige "folkedemokratier".

Vi andre har jo gennemskuet, at demonstrations-, ytrings- og forsamlingsfriheden er intakte for lovlydige borgere - men denne ekskluderende og selv-marginaliserede sub-subkultur skal altså have demokratiets grænser ind med skeer (og plasticstrips).

Ærgerligt at fredelige borgere ryger med i "nettet" i ny og næ, men det kan de jo kun takke "aktivisterne" for.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ralph Sylvestersen

Jørgen Nielsen:

"intakte for lovlydige borgere"

Legalt versus legitimt;

I lyset af folketingsmedlememrnes noget tvivlsomme habitus forekommer det meningsløst at plædere absolutisme i forhold til noget så relativt som legitimiteten af tingets lovgivning.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Holm

Nu har Danmarks Højesteret jo allerede to gange tidligere, efter Maastricht- og efter Ungdomshuset-demoerne, erklæret sådanne masseanholdelser for ulovlige. Mon ikke de kommer med hattrick nu?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jimmi Thøgersen

Det er meget muligt, Thomas Holm. Problematikken her er, at der var tale om reelle anholdelser og sigtelser, mens der her "kun" var tale om "administrativ frihedsberøvelse". Førstnævnte kræver begrundet mistanke (hvilket der ikke var i f.eks. Faderhus/Ungdomshus-sagen), det gør sidstnævnte i princippet ikke.

Til gengæld er loven rimeligt specifik - men det har endnu ikke afholdt den fra at blive misbrugt:

Findes mindre indgribende midler, jf. stk. 3, ikke tilstrækkelige til at afværge faren, kan politiet om nødvendigt frihedsberøve den eller de personer, der giver anledning til faren.

Jeg har tidligere "berørt", hvorfor "afværge" har gjort brugen af loven tidligere dybt kritisabel. Denne gang har politiet måske nok vejret "konkret og nærliggende fare", men held og lykke med at forklare at alle 968 gav anledning til faren.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for kasper mathiesen

lømmelpakken virker! heldigvis mod hensigten.

Folk begynder at indse at DF's indflydelse har fået helt konkret betydning for demokrati og frihed i dk.

det starter som en mavefornemmelse - det stadie er vi efterhånden ved at være ovre. Derefter en forvirret opvågning, en væmmelse over tingenes tilstand. Derefter en desperation over magtens metoder - dette stadie skulle gerne blive boosted noget så grusumt af det vi er vidne til i disse dage.

hvad der kommer bagefter skulle meget gerne være en folkelig genoplivning af det mere rummelige, tolerante, venlige, gæstfri, bløde Danmark vi har haft så travlt med at kaste på bålet i løbet af de sidste 10-15 år.

Kunne man forestille sig et sådant politiopbud i dk for bare 10 år siden? og sådanne metoder, så massiv politisk støtte, så gennemgribende folkelig tavshed og magtesløshed

Første erkendelse på vejen er at folket indser at DF ikke bare er et indvandrerkritisk parti der udspringer af en ægte nationalkærlighed og sund fornuft. DF er en trussel mod hele Danmark, mod demokrati, mod menneskelig sameksistens, mod kultur, mod frihed, mod medmenneskelighed og mod en masse andet.

Vi må ikke glemme at hele denne lovgivning, lømmelpakke, terrorpakke og udvidede beføjelser, udspringer af DF's massive vind i sejlene med at skabe splid og mistro i den danske befolkning. Alle disse ting er blevet indført som en "nødvendighed", som "selvforsvar for Danmark". det er denne nødvendigheds uberettigede karakter vi skal har afviklet først af alt.

Det giver ikke mening at give politiet skylden når det er politikerne der bestemmer spillereglerne. Jeg snakkede med en jysk betjent idag og spurgte om ikke dette nye politistats danmark var over grænsen.

Det mente han det var og sagde at han jo blot gør som Brian har bedt om. I øvrigt mente han ikke de havde mandskab nok til at håndtere opgaven og at det ville glide dem af hænde.....

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Grene

Idet jeg helt deler Naomi Kleins krav:

" kun en aftale, der er dikteret af videnskabelig indsigt og hensynet til retfærdighed vil være acceptabel",

vedhæfter jeg hermed et udkast til en konvention, der præcist er struktureret til at imødekomme denne målsætning, og som samtidig overlader mest mulig selvbestemmelse nationalt. Hvem der har udarbejdet udkastet er ikke klart, måske er der tale om nok en lækage ..?

Se den her i sin fulde udstrækning og med tilhørende bemærkninger:

Udkast til en global klimakonvention ved COP15.
Så enkelt kan det gøres

§ 1.

Forsamlingen ved COP15 tilslutter og forpligter sig på at begrænse udledningen af klimagasser med henblik på at sikre, at den globale temperaturstigning permanent holdes under X graders C (f.eks 2 grader).

1. Den i stk 1 nævnte temperaturstigning kan revideres ved efterfølgende COP-møder.

2. FN opretter et politisk klimaråd (alias sikkerhedsrådet), der kan føre tilsyn med og operationelt agere til støtte for denne klimakonvention. Klimarådet skal sammensættes således at såvel U- som I-lande, store som små nationer på skift er repræsenterede. De i rådet siddende lande tildeles vægte, der indenfor visse grænser relaterer sig til deres befolkningstal. Rådet kan træffe beslutninger, såfremt der på baggrund af disse vægte står et befolkningsflertal og mindst 1/3 af de repræsenterede nationer bag.

§ 2.

Med henblik på at opfylde § 1 overdrages til FN’s klimapanel at fastlægge den maximale årlige globale af udledningen af klimagasser angivet i CO2-ækvivalenter. Denne mængde angives i en enhed Q, således at der i 2012 kan tildeles alle verdens borgere 1000 Q.

2. FN’s klimapanel skal på basis af enhver ny forskning, de faktiske udledninger af klimagasser og den faktiske klimaudvikling løbende revidere prognoserne for de kommende års tildeling af antal Q pr. capita, således at angivelserne for de nærmeste 3 år ligger fast og at der angives den bedst mulige prognose for niveauet på 10, 25 og 50 års sigt.

3. De i stk. 2 nævnte angivelser og prognoser skal udarbejdes på baggrund i den fysiske klimavidenskab, samt under indtryk af den samfundsøkonomiske og sociostrukturelle videnskab, således at pludselige og voldsomme samfundsændringer i størst muligt omfang minimeres, uden at målet i § 1 tabes af syne.

§ 3.

De i § 2 nævnte CO2-ækvivalenter (Q) tildeles de enkelte nationer proportionalt med deres CO2-ækvivalentudledninger i 1990 og deres aktuelle befolkningstal i 2010. Dette skal forstås således, at i
2012 vejer CO2-niveauet eksempelvis 60% og befolkningstallet 40% ved beregningen af fordelingen af nationale Q-kvoter, og med en lineær afvikling af CO2-niveauets vægtning, således at den er helt udfaset i eksempelvis 2025, hvorefter alene befolkningstallet i 2012 er afgørende for tildelingen af nationale Q-kvoter.

2. Hver enkelt nation opretter en national Q-børs, der modtager den nationalt tildelte mængde Q. Herfra skal enhver erhvervsvirksomhed eller offentlig institution købe den mængde Q, der anvendes til driften. Udgiften til denne erhvervelse skal således dækkes af erhvervsvirksomhedernes prisfastsættelse af deres produkter.

3. For de offentlige institutioners vedkommende skal købet af Q dækkes efter de nationale regeringers bestemmelse gennem skatter, afgifter og andre statsindkomster. Omkostningsfordelingen mellem de enkelte offentlige institutioner er således et nationalt anliggende.

§ 4.

FN opretter en international Q-børs, hvor nationer, der ikke anvender deres tildelte Q-kvoter kan udbyde dem til nationer, der har behov for flere Q-kvoter end deres nationalt tildelte mængde.

1. For at imødegå uhensigtsmæssig spekulation, kan Q-kvoter kun omsættes internationalt i det år, de er tildelt, samt i det efterfølgende år.

2. Ved salget tilbageholder FN’s Q-børs af omsætningen:
Y % til en FN katastrofefond til afhjælpning af nødstedte på grund af klimaændringer eller klimakatastrofer
og
Z % til en FN forsknings- og udviklingsfond, der skal fremme klimagunstige teknologier og adfærdsformer.
Resten af salgsprovenuet går til den nationale Q-børs, der har afhændet Q-kvoterne.

§ 5.

De nationale Q-børser skal agere på vilkår, der understøtter denne konventions målsætning. Indenfor denne ramme kan den nationale regering selv kan udforme sin nations Q-børsregler.

1. Forud for, at den nationale Q-børs kan handle Q-kvoter internationalt over FN´s Q-børs, skal den have godkendt sine regler af FN’s Q-børs og årligt underkaste sig FN’s revision. Ved såvel godkendelse af reglerne, samt ved revisionen skal det sikres, at den nationale Q-børs klart og gennemskueligt virker for at opfylde klimakonventionens målsætning, for ligelig social fordeling og for opbygning af en hensigtsmæssig national infrastruktur til glæde for den brede befolkning. Dette betyder, at det i praksis skal kunne ses, at det er den enkelte borger, der får glæde af sine tildelte Q-kvoter og dermed motiveres til hensigtsmæssig adfærd.

2. Nationer, der ikke inden 2012 har fået udarbejdet og godkendt en national Q-børs kan få indefrosset deres Q-kvoter indtil en godkendelse foreligger, dog maximalt 2 år, jvnf. §4, stk. 2.

3. Nationer, der ikke er i stand til at opretholde national sikkerhed og orden, isolerer sig fra det internationale samarbejde eller klart tilsidesætter FN’s sikkerhedsråd, FN’s atomenergikommision etc. kan ikke forvente at få godkendt en Q-børs eller såfremt godkendelse foreligger, vil denne kunne inddrages.
Såfremt sådanne nationer på et senere tidspunkt ønsker at tilpasse sig det internationale samfund, kan det undtagelsesvist komme på tale, at indefrosne Q-kvoter kan udbetales helt tilbage til 2012, forudsat at befolkningen vurderes kun at have haft ringe indflydelse på den tidligere førte politik.

§ 6.

En nation, der ændrer på naturgrundlaget på en for klimaet ugunstig måde (f.eks skovrydning), vil få inddraget Q-kvoter svarende til den forvoldte skade.

1. Modsætningsvist bør det overvejes, om der også skal kunne tildeles yderligere kvoter til nationer, der ændrer naturgrundlaget på en for klimaet gunstig måde (f.eks skovrejsning). Kvotetildelingen skal i givet fald modsvare den varigt akkumulerede binding af klimagasser.

2. Ændringer i naturgrundlaget (f.eks optøning af permafrost), der er en følge af de globale klimaændringer – og derfor udenfor den enkelte nations suveræne påvirkningsmulighed – skal ikke belastes den enkelte nations tildeling af Q-kvoter, men vil indgå i FN’s klimapanels globale tildeling af fremtidige Q-kvoter (jvnf. §2).

3. Fra 2030 indføres en begrænsning af tildelingen af Q-kvoter til nationer, der fortsætter en ukontrolleret befolkningstilvækst. Reduktionen beregnes således, at tildelingen af Q-kvoter reduceres med antallet af capita udover niveauet primo 2030.

§ 7.

FN’s klimaråd og FN’s internationale Q-børs er underkastet FN’ s generalforsamling.

§ 8.

Nationer, der ikke tiltræder klimaaftalen og uden globale hensyn fortsætter med en klimaskadelig adfærd, må påregne at kunne blive mødt med handelsembargo fra alle de tiltrædende nationers side.

1. Handelsembargoen må kun omfatte primært klimarelevante artikler, så som køb og salg af energi, køb og salg af artikler fra skovrydninger etc.

§ 9.

Nærværende klimakonvention er forpligtende for alle de nationer, der har tiltrådt aftalen.

1. Nationer der har tiltrådt klimakonventionen, men ikke ønsker/har til hensigt at følge aftalens målsætning, herunder følge klimarådets og klimabørsens bestemmelser, kan omgående melde sig ud eller må påregne at blive ekskluderet af FN’s klimaråd.

2. Såfremt en nation senere ønsker at tilslutte sig, skal det ske på vilkår, der på ingen måde stiller nationen gunstigere, end hvis den havde tiltrådt aftalen i umiddelbar forlængelse af COP15.

Bemærkninger til klimakonventionen:

ad § 1 og 2.

Disse to paragraffer sikrer den rigtige arbejdsdeling: politikerne fastsætter målsætningen og teknikerne beregner hvordan (alias politikerne beslutter sig for at bygge en bro og ingeniører samt økonomer beregner den mest hensigtsmæssige måde, baseret på den til enhver tid bedste viden og tilgængelige teknologi.

Denne deling sikrer også, at de politiske målsætninger (de kendte - og ofte sminkede - procentuelle reduktionsmål) ikke kan opnå den beroligende signalværdi, der kan virke udsættende for de nødvendige handlinger. Ønsker man ikke de nødvendige handlinger må målsætningen reduceres ved angivelse af, at der accepteres endnu større temperaturstigninger med tilhørende større mulighed for overskridelse af point of no return.

Omvendt sikrer strukturen også, at skulle fremtiden imod videnskabelig forventning vise, at klimaet ikke udvikler sig med de forudsete temperaturstigninger, så vil der umiddelbart kunne uddeles flere Q-kvoter og de nødvendige tiltag vil dermed reduceres tilsvarende. Dette vil kunne imødekomme de såkaldte klimaskeptikere.

Det tilsikres endvidere, at såfremt det enkelte års udledning af klimagasser globalt overstiger de uddelte Q-kvoter, vil det føre til så meget desto større reduktion af fremtidige Q-kvoter.

ad § 3.

Denne og følgende paragraffer tilsikrer en global ligestilling, både internationalt og indenfor nationer, idet man skal hæfte sig ved, at det principielt er den enkelte borger, der tildeles Q-kvoter.

Omsætteligheden af disse Q-kvoter sikrer, at markedsøkonomien vil få lov at virke til gunst for den klimapolitiske målsætning.

Endvidere tager denne tildeling af Q-kvoter udgangspunkt i, hvilket råderum der faktisk er, såfremt den klimapolitiske målsætning skal efterleves.

Strukturen i forslagene har endvidere den mekanik, at:
- den der har et stort klimabelastende forbrug må ud at købe Q-kvoter = straffes.
- den der har et beskedent/klimavenligt forbrug kan sælge Q-kvoter = belønnes.

I strukturen ligger således på en enkel vis både en rimelighed i relation til det historiske forbrug og i relation til den enkeltes fremtidige adfærd.

Der er ved udformningen lagt vægt på, at de nationale regeringer indenfor de angivne rammer selv kan indrette administrationen, forudsat at det kommer den brede befolkning til gavn.

Uhensigtsmæssighederne ved et tidligere lækket papir synes hermed imødegået.

Ved at fastlægge tildelingen af Q-kvoter i relation til befolkningstallet i 2012 animeres de enkelte nationer også til at føre en aktiv og helt nødvendig befolkningspolitik (fødselsbegrænsning).

ad § 4.

Det er vigtigt, at der opbygges en international, solidarisk fond, der kan afhjælpe den vilkårlighed, hvormed klimaforandringerne ventes at ville ramme den enkelte nation og det enkelte menneske.
Midlernes anvendelse er dels til akut nødhjælp/genopbygning ved klimakatastrofer og dels til klimatilpasningsmæssige tiltag i særligt belastede områder.

Det er endvidere meget afgørende, at incitamentet til forskning og udvikling understøttes målrettet udover den umiddelbare virkning af den markedsmæssige omsætning af Q-kvoter.
Størrelsen af de to fonde (Y og Z) er op til en nærmere politisk analyse og afgørelse.

ad § 5.

Denne paragraf tilsigter at imødegå, at (klimapolitiske) pariastater skal kunne høste økonomiske fordele ved salg af tildelte Q-kvoter. Dette skal tilstræbes forvaltet på en måde, der ikke varigt svækker en uskyldig og maltrakteret befolkning.

ad § 2-5.

Paragrafferne tilstræber at imødegå en lang række af de urimeligheder og uhensigtsmæssigheder,
der har vist sig at være forbundet med de allerede eksisterende kvotemarkeder.

ad § 8 og 9.

Da der med nærværende klimakonvention er tilstræbt at overlade betydelig – men nødvendig - dynamisk suverænitet til internationale FN-organer, er hensigten med § 9 at imødegå, at en del nationer ikke kan tilslutte sig aftalen på grund af definitiv afgivelse af suverænitet.

I den umiddelbare mulighed for at melde sig ud ligger opfordringen og tilskyndelsen sig til at melde sig aktivt ind og give COP15 en reel chance. Med uhindret mulighed for udmeldelse opnås endvidere, at de internationale FN-organer må udvise en respekt for de enkelte nationer og udvise realpolitisk skønsomhed.

Med § 8 signaleres omvendt, at det ikke skal være omkostningsfrit at stille sig udenfor konventionen.

Konklusion.

Dette udkast tilsigter at der opnås en aktuel, aktiv og hurtig international opstillingsproces, der reelt kan sandsynliggøre, at en ukontrollerbar klimakatastofe kan undgås.

Udkastet er søgt sammensat således, at ingen uhindret kan fortsætte hidtidige urimeligheder og forsømmelser, men også således at der tillades de enkelte nationer en vis tid til omstilling.

Det er tilstræbt, at konventionen på sigt vil medvirke til en hidtil uset global ligestilling.

Det er tilstræbt at ingen ansvarlig nation kan tillade sig at stå udenfor konventionen med anstændigheden i behold, idet det kun for de aller rigeste nationer kan være lønsomt at stå udenfor, og det endda kun på kort sigt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben Munk Nielsen

Skiftende danske regeringer har manipuleret i de sidste 80-90 år og er sluppet mere eller mindre godt fra det. En ting er at manipulere med den danske befolkning, med støtte fra DF, en helt anden ting er at manipulere med hele verdens befolkning.

Jeg synes det er helt fint at der kommer focus på politiets metoder. Det er helt fint at der er nogen som fortæller at de synes politiet går for vidt. Der er ikke meget danskhed over den måde som der bliver ageret på. Det næste er vel tankepoliti.

Tak til Naomi Klein for hendes kommentarer.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen

Man kan bure mange demonstranter inde, men man er åbenbart magtesløs over for CO2-udledning. Parolen synes at være: Slå budbringeren ihjel.
Den store andel af verdens befolkning, som på den ene eller anden måde er ansvarlig for at vi har den slags ledere bærer et stort ansvar for klodens degradering og demokratiets forfald. Vi kunne selvfølgelig bare sætte os på den flade og vente på historiens dom over delingkventerne, men det ville ikke engang disse takke os for til sin tid. Kapitalismen og dens håndlangere er tæt på at have den absolutte magt, og må derfor bære det absolutte ansvar. Som alle tænksomme borgere burde vide, er ansvar i denne sammenhæng en absolut mangelvare. Hundredtusindvis af klimaofre vil i de nærmeste år trænge sig frem på vores fjernsynsskærme, og minde os om, at vi alle er del af en konsensus, der benhårdt vedstår at fanden tager de bagerste. Svaret vil med usvigelig sikkerhed blive klassekrig over hele kloden. Kapitalismen og dens håndgangne har åbenbart ingen retfærdige løsninger. Som vi vil opdage, at menneskeheden ikke kan overleve uden de utallige arters væv, som udgør livet på denne klode, vil de også opdage, at overlevelsens præmis er alle eller ingen. Det er åbenbart nødvendigt endnu en gang at minde om baggrunden for disse magtdemonstrationer: Langt tid før de fleste af os tages af havets ubønhørlige stigning,vil selvsamme hav være en død ørken, og vi kan blive taget på sengen af den lurende metanbombe. Vi har hverken tredive eller fyrre år; vi er ti eller tyve år bagud. Verden har i en ikke så fjern fortid set temperaturstigninger, som dem vi udsaættes for just nu, men den har ikke i en overskuelig fortid været udsat for CO2-koncentrationer, som dem vi ser lige nu. At de skal stige yderligere et par hundrede ppm i de kommende årtier, ar ren hasard. Jo før vi lukker spillebulen jo større mulighed har vi for at overleve. Desværre foretrækker klodens ledere, at sætte politiet ind, istedetfor at udløse de diskussioner og den skaberevne, som de berørte masser er i besiddelse af. Det er hybris, og nermesis vil følge. Magthaverne og deres ureflekterede medløbere aner ikke hvilket overshoot vi er ude i. Visse TV-programmer ekselerer i at sende et rengøringshold til et hjem i forstæderne, hvor skraldet er ved at gro beboerne over hovedet. Vi er regeret af den slags mennesker, som ikke ænser svineriet så længe der er mulighed for at skrabe profitten hjem på trods. Den dag filmen knækker vil det givetvis være for sent. I det mindste vil de mest offervillige blandt os sidde bag lås og slå, så vi almindelige ignoranter selv skal på gaden for at forsvare vores liv. Jeg frygter, at det vil blive en dilletantkomedie.

Venlig hilsen

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen

Kære Ib Ling

Du er en af dem, som må bære et stort ansvar, når det antidialogiske magtsammenrend i Bellecentret underskriver hundredtusindvis af dødsdomme i morgen. En af den slags, som ikke fatter, at vi ikke er urørlige, selvom vi sidder i toppen af fødekæden. Katastrofen udfolder sig i realtid, og du sidder bare der ganske tilbagelænet og forsvarer magtens diktat.

Blandt de fattiges "repræsentanter" i Bellacentret er der rigtig mange, der har fattet, at der ikke er plads til at følge de sædvanlige reflekser (lort løber nedad). De ved helt klart, at de ikke er mange tommer fra massernes vrede hvis de ikke kan komme hjem med bare det der ligner global retfærdighed. Men du, Ib Ling, er måske parat til at stille op for at forsvare hvert eneste oliefelt, uranmine eller jatropamark ude i den vide verden? Eller er du bare med på en badebillet?

Venlig hilsen

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen

Vi lader lige denneher stå et øjeblik:
Ærgerligt at fredelige borgere ryger med i “nettet” i ny og næ, men det kan de jo kun takke “aktivisterne” for". Så meget for retsgarantier, som indtil for nyligt var almindeligt accepteret i et demokratisk samfund. "ny og næ" synes at være temmelig fremherskende.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ib Ling

Kære Niels-Holger.

Tak. Hvordan du kommer fra at jeg mener Kleins analyse enten er forfejlet eller forløjet til at jeg personligt skal stå vagt ved en uranmine er mig lidt uklart, men tak for den store indflydelse du tilkender mig. Jeg sover roligt om natten alligevel.

Nu går artiklen jo på om det er smart via "civil ulydighed" at mase sig ind og (forsøge på at) forstyrre mødet, så måske du kan forklare hvordan "Reclaim the Power" aktionen - hvadenten man mener det lykkedes eller ej, hvad der er delte meninger om - flyttede et eneste litlebitte komma i en eventuel aftale som en aktiv debatdeltagelse eller fredelig manifestation ikke kunnet have gjort? Forklare også gerne hvordan "Reclaim the Power" reducerede fremtidens CO2 udslip med bare den mindst smule?

Personlig tror jeg et værdigt folkemøde holdt 2 km. fra Bella Center med delegerede der udvandrede fra COP15 med skilte om at de har mere tiltro til folkemødet ville have skabt mere relevant debat end endnu en bevidst konfrontatorisk aktion som var nødt til at ende i vold.

Hvis du kan forklare disse ting skal jeg til gengæld forklare hvordan jeg mener vi kan overkomme udledningerne så jeg ikke behøver at bevogte hverken miner eller marker.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole Blente

Jeg har igen og igen forsvaret politiets indgreb og arrestationer. Vi må da kunne færdes trygt på gaden! Tak og pris at der findes politi til at beskytte os.
Men nogle af jeres indlæg gjorde mig urolig. Hvad hvis politiet virkelig går ind og iscenesætter optrin?

Da måtte jeg tænke på noget, jeg oplevede mandag aften på Bundmøde. Efter mange spændende indlæg om alternativ energi, ændrede konferancen karakter med: "Action-forms and expressions. Panel with Hardt, Klein and others." Gæt hvem "others" var: Tadzio Müller. Og jo, panelet talte om former og udtryk. Men mens jeg sad med åben mund og polypper begyndte Klein og Tadzio at gejle forsamlingen op til onsdagens demonstration, og løbesedler blev delt ud. Jeg citerer fra seddelen: "The aim is ... ... to start entering the UN Area at 10am", (altså at komme sig ind i Bellacenteret) og "Reclaim Power! is a mass action of non-violent civil cisobedience. We will overcome any physical barriers that stand in our way- "
"Og der er ingen, der bliver arresteret denne gang!" råbte Tadzio til de jublende unge.

Hvordan kan en sådan demonstration få politiets godkendelse? Det kan de da ikke have tilladt? Ville det ikke have været dejligt nemt bare at afvise demonstrationen med henvisning til den ulovlige flyvebladstekst og bede dem om at komme med et oplæg, der er lovligt?
Det eneste der skete var vel, at Tadzio blev arresteret næste dag. Men hvorfor ikke Naomi Klein? Tænk hvilken overskrift det havde kunnet give på aviserne verden over! Tænk hvilket dødbringende slag aktionsbevægelsen ville lide, hvis Naomi blev arresteret for at opfordre til ulovlig demonstration! Politiet ville have været vores helte, hvis de virkelig havde taget nællen ved roden. Og tænk på alle de prominente aviser verden over, som Naomi skriver i: The Nation, In These Times, The Globe and Mail, This Magazine og The Guardian når de måtte beklage, at deres journalist var blevet arresteret for at opildne til ulovligheder.
Og tænk, tænk hvad der kunne være opnået, hvis 100.000 mennesker havde demonstreret uden ballade, hvis 100.000 mennesker havde gennemført en lovlig Folkets Klimakonferance, uden vold. Hvilket budskab til den lidende menneskehed!
Men det skete ikke. Hendes navn er knapt nævnt i danske aviser. Slår man Tadzio op, ser man bare "arresteret", "vold" og "fængsling". Ved Klein derimod: "prominent", "verdenskendt" og "journalist".
Er der ikke længere forskel på POLITI og POLITIK?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for martin sørensen

verdens ledere udstiller deres handlings lammelse, og staten danmark udstilller sit sande jeg vi har taget et evigt favel til demokratiet i danmark nu har vi psudo demokratiet hvor stor kapitalen reelt er fyrsterne der bestemmer i verden

vi har dette marrids senarie fra mad max 2 i vende, nej tak bare DF for de bære hoved skylden for at det danske formandskab blev bevist amputeret,
hvad vender nu verden jo kaos krig og tilsidst, ragnarok, et dårligt resulatat betyder at hverken obama eller nogen andre verdens ledere nu tør røre ved dette klima/ energi problem i de næste 10-20 år, problemet er bare om 5-10 år der topper verdens olie produktion og nu har vi mad max strategien som realitet faktisk så er den nu 30 år gamle film faktisk det mest realistiske senarie for fremtiden. TAK til verdens ledere i er en flok inkompetente idoter der kun tænker 4 år ud i fremtiden.

red jer selv, forkæl jer selv og regn aldrig med at ledere og politikere vil gøre noget for jer, har i ikke set verden endnu så gør det nu, før det er forsent i har max 10 år cound down to kaos,

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steen Rasmussen

This is the end for the West, and the rest, as we know it.

Fra nu af hedder det alle mod alle.

Evolutionen har fjernet illusionen om en form for overordnet globalt lederskab, illusionen om en rationel og demokratisk ledelse på globalt plan.

København blev enhedstænkningens endelige.

Videnskaben definerede en entydigt forpligtende global udfordring. Verdens ledere afslørede definitivt, at det hverken lader sig gøre at danne konsensus om fremgangsmåde eller midlerne til at imødegå en sådan på menneskehedens vegne.

Den vestlige verdens succeskriterier sejrede og definerede udfordringen globalt. Forestillingen om økonomisk og social succes blev den samme på globalt plan. Konsekvenserne af dette, at der er tale om selvnegerende kriterier, var disse succeskriterier iboende fra begyndelsen. Verden lærte aldrig at se andet end den ene side i kraft af denne sejrende livsform.

Verden er sat i lære hos evolutionen, mesteren bag det hele, illusionerne de tilbageviste løgne. Verden bliver tvunget til at elske destruktionen af sin selvdestruktion, det at forudsætningerne for at underminere sine egne forudsætninger forsvinder i takt med at forudsætningerne for at realisere sig i vestlig forstand forsvinder.

Vesten har altid levet af sine forudsætninger. Nu må den æde sig selv, for der er ikke andet tilbage. Evnen til at leve kommer til at afhænge af evnen til at elske destruktionen af det destruktive, destruktionen af den vestlige verdens sjæl.

Connie Global Hedetur vandt i en grad, som hun og Lars Løkke aldrig havde drømt om.

Jeg havde aldrig drømt om at se min læremesters ansigt så klart så pludseligt og overbevisende.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bjørn A. Bojesen

Nåeh ja, Steen Ole R., men hvor mange problemer er det lige Vesten har løst?

Hvis Kina & co. kan komme med nogle bedre og anderledes bud på hvordan vi skal genoprette balanceforholdet mellem natur og menneskehed, så hilser jeg magtforandringen velkommen.

Danske aviser er bare bange for en ny verdensorden, der kan komme til at rykke ved vores Hollywood-centrerede selvopfattelse.
Der er mange veje til Rom, og der er mange Rom’er.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steen Rasmussen

Hverken Kina eller Vesten er løsningen. Her som der er løsningsforsøgene og de sejrende succeskriterier problemet.

Det eneste, de danske medier kan se, er det, at Vesten er blevet slået på sine egne parametre.

Med Kina i rollen som den sejrende i vestlig forstand, er det pludseligt muligt at se det problematiske i det at sejre økonomisk. Da vi var alene om den økonomiske succes, kunne de samme medier ikke se hvor underminerende den enes succes er for den andens i almindelig økonomisk og socialdarwinistisk forstand. Da hed det sig, at enhvers sejer i økonomisk forstand var alle andres sejer.

Medierne fatter ikke en skid, og derfor vil det fra nu af hedde sig, at det er Kina, der er problemet. Her kan man godt se det selvnegerende i vestens succeskriterier, altså med Kina i rollen som den der realiserer sig.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Kjeldgaard

@ Villads Keiding:

Tak for en god kommentar og skarpe iagttagelser!

Politiet vidste at "sort blok" ville være i enden af demostrationen fordi de selv beordrede dem til at gå den vej. Det indrømmede Per Larsen efterfølgendende i et TV-interview.

Jeg sad og kiggede TV2-News i timerne op til demostrationsstart, og flere gange blev det sagt, at gruppen, som havde samlet sig på Højbro Plads havde annonceret at gå i den modsatte retning, ind mod byen.

Dette vidste politiet naturligvis, og de kunne derfor i god tid planlægge at sende sort blok i enden af den store demo så de kunne gå i politiets fælde ved Christmas Møllers Plads.

Dermed tillod politiet sig at bryde indgåede aftaler med demonstrationsledelsen, tog hele demonstrationen som gidsler for deres skumle plan og bragte med denne taktik mange mennesker i fare.

Rent operativt giver det ingen mening at gribe ind 15-20 minutter efter der er blevet knust ruder og "sprængt bomber" (cf. vores begavede jutstitsminister.) Det var en kynisk plan og et angreb på demokratiet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Kina har jo tidligere besnæret Vesten med et såkaldt "ping-pong-diplomati" hvor deres bordtennisstjerner rejste verden rundt og høfligt tabte til deres værtslandenes nationale bordtennishold. Det betød at Kina fik gang i verdenshandlen, så de i dag behersker verdens største beholdning af amerikanske dollars...

Det bliver spændende at se hvad Kina finder på af finurligheder med deres nye magt... de besidder jo ikke Vestens religiøse forhold til guld - og de kan sikkert deres Lenin:

"Når den tid kommer vil kapitalisterne sælge os det reb de selv skal hænges i."

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for martin sørensen

ja hvordan fanden kan man rose en +20 tons amrikaner for bare at side ved bordet, mens man kritiserere en -2 tons kinieser for sin ambision for et bedre liv, skylden den er ene og alene hos vesten og de augante ledere som der med lars løkke rasmunsen i sidsen der bevist har vagt at verdens finans fyrster og olie selvskaber mm er mere værd end hele verdens liv.

ja vores vestlige augance og here folks mentalitet det er den faktiske årsag til kolapset for som naomi klein hun ganske rigitgt skriver så kan man købe sig en rednings båd til dig og din familie, selv om det er en dybt urealistisk film så vil jeg faktisk fremhæve precist 2012. for den fortæller precist hvad der er i vejen med verden pt, og se bare senariet fra mad max 2-3 som det fremtids senarie som verden har i vente tro aldrig aldrig mere på lederere der siger at de vil løse problemet nej det er ALLE dybt korupte i lommen på penge mænd der IKKE ønsker at løse problemet da det koster dem penge, så nej verdens vestlige ledere med faktisk obama i sidsen det er problemet i verden, det korupte vestlige kapetalistiske system det er problemet, helt enkelt. og simpelt men verdens olie produktion den er tæt på at toppe eller også skete det for et par år siden, og når verden kommer til at mangle olie, så vil vi nu se en helt anden realitet,

tro på dig selv tro på dine naboer og tro aldrig ALDRIG mere på politikere.

anbefalede denne kommentar