Ved første øjekast ligner Københavns klimatopmøde et Salvador Dali-drømmelandskab. Her den anden dag så jeg ærkebiskop Desmond Tutu blive forfulgt af en flok japanske studerende klædt ud som marsmænd, der bar bannere med inskriptioner som 'Før mig til jeres leder' og 'Er jeres art sindssyg'? Og før da så jeg to fyre i et kokostume blive angrebet af politiet, som beskyldte dem for at kaste sten med deres klove.
Men surrealismen stikker dybere. Inde i Bella Center fremturer den rige verdens ledere med at ignorere deres egne forskere og nægter at underskrive den aftale, som kan hindre dramatisk destabilisering af klimaet. Den videnskabelige konsensus har gang på gang understreget, at den rige verden må nedskære sit udslip af opvarmningsgasser med 40 pct. i forhold til 1990-niveau før 2020, hvis vi skal have en 50/50 chance for blive på den rigtige side af tippepunktet. Alligevel tilbyder vores regeringer en reduktion på elendige 8-12 procent (ifølge beregninger fra analyseenheden Climate Analytics). Med smuthuller og regnskabsfusk er vi nede på fire procent.
Privat indrømmer klimaforhandlerne på topmødet, at det er udelukket, at der kommer en aftale, som tilfredsstiller videnskabens anbefaling. Endda er det muligt, at denne konference slet ikke udvider og uddyber rammeaftalen fra Kyoto, men derimod forkrøbler denne. Med Kyoto indstiftedes en juridisk bindende ramme for beregning og reduktion af emissioner. Reduktionskravene var alt for små og sanktionerne for ikke at nå dem ynkværdige milde, men det var en begyndelse. Nu foreslår USA simpelt hen at skrotte Kyoto-ordningen, som det krævede årtier lange forhandlinger at nå og erstatte den med en svagere og frivillig aftale: De enkelte lande skal herefter proklamere deres reduktionshensigter og føre dem ud i livet ud fra godheden i deres hjertes grund. Ikke noget med tvangsmekanismer eller straffeforanstaltninger.
Vi spiller russisk roulette med klimaet, og på dette topmøde fylder verdens mest magtfulde regeringer flere kugler i revolverens tromle.
At være i København i disse dage er hjerteskærende. Men det er også hjertevarmende. Vores regeringer udstiller deres moralske fallit - men en sand og svulmende global demokratisk bevægelse er ved at samle den kritiske masse, som er nødvendig for at få dem til at ændre kurs. Demokratisk masseagitation er den eneste kraft, der nogensinde har udvirket moralsk selvbesindelse hos regeringer. Nu må den metode igen tages i brug.
En hær af engagerede aktivister har samlet sig i København og er rede til at løbe risici for at gå til modstand imod denne fupaftale. Demonstrationerne i Danmarks hovedstad er nogle af de første i historien af ægte global rækkevidde. Der ser ud til at være folk fra hele verden. Lawren Muli fra Kenyas ungdomsdelegation sagde til mig: »Vi oplever i Kenya den værste tørke, nogen kan huske. Årstiderne har forandret sig på en måde, vi ikke forstår. Min familie kan ikke dyrke afgrøder længere, så den sulter. Jeg er kommet til denne by med det budskab, at vi ikke har tænkt os at dø stille.«
Udskyder handling
Ved siden af ham var Bhuwan Sambhu fra Nepal, som har set gletscherne i sit hjemland svinde dramatisk ind i sin levetid. Bag ved dem var Manuel Wiechers fra Mexico City, som kunne fortælle, at hans hjemby var ramt af de værste regnskyl, man nogensinde havde målt. Ved hans side var Utte Richter, en 76-årig kvinde fra Tyskland. Hun sagde: »Det ville være umoralsk at blive hjemme, når så store beslutninger skal træffes for hele verden. Det herskende system er ved vejs ende - nu må vi indføre et nyt.«
Samme argument høres i Bella Centers korridorer, hvor de fattige landes repræsentanter nægter at underskrive en aftale, der vil føre til udtørring af deres jorde. Og repræsentanter fra den lavtliggende ø, Tuvalu, som allerede er ved at drukne, har med stor værdighed afbrudt møder, hvor udgangspunktet var at fortsætte med udlede opvarmningsgasser, ved at påpege, at det betyder:
»Jamen, så dør vi.« Eller som Lumumba Di-Aping, chefforhandler for G77-landene, udtrykte det: »Jo mere I udskyder handling, jo mere dømmer I millioner af mennesker til umådelige lidelser.« »De rige landes regeringer opfører sig som klimaskeptikere. Hvis de virkelig troede på, at global opvarmning finder sted, hvordan kan de så agere sådan?«
Som ærkebiskop Tutu pointerede: »Engang troede ingen, at Berlinmuren kunne falde. De sagde, at apartheid aldrig ville dø.« Nu siger de, at vi ikke kan gennemføre overgangen fra en økonomi, der drives af kul og olie, til en, der drives af sol, vind og bølger. Men i modsætning til tidligere protestbevægelser, kan vi ikke vente generationer på, at den akkumulerer styrke. Hver ton CO2 bringer os tættere mod det klimatiske tippepunkt. Dette er et spring, menneskeheden må tage inden for en generation.
© The Independent og Information
Oversat af Niels Ivar Larsen
Så er verdens embedsmænd, lobbyister og politikere ved at have indfundet sig til den gordiske knude der ligger i at forene over 100 landes egen interesser i en aftale på markedsvilkår. Bare deres rejse hertil, opbud af sikkerhed og 4wd'er er jo mindst en eller to sktra kugler i revolveren. Hvordan mon resultatet så falder ud? Et beskedent bud kunne være at der bliver lavet en symbolsk aftale, der ligesom de seneste års krig mod ordet terror igen kan føre til skærpet kontrol med individdet og en si til at holde styr på industrien. Flot!
Der er ingen grund til at dvæle ved hverken konflikt med magten, eller elitens inkompetence/manglende vilje til se bort fra egen interesser, istedet kan vi jo bladre lidt i gamle nyheder og lade os inspirere.
Her er en artikel om fredelig protest, den kunne medføre spændende tanker, kilden er måske forurenet, det den dækker er stadig interessant:
http://www.guardian.co.uk/world/2008/nov/26/thailand-protests-airport
Fred
Kærlighed
Fællesskab
Alt sneen der kommer nu er vor herre's tegn til aktivisterne, så de kan kaste med med snebolde. Han holder med dem.
Hvad var der mon sket hvis man havde ladet de 2500 demonstranter komme hen til Bellacenteret?
...mit bud er at der ville være opstået musik, dans og sang - sådan var stemningen. En dialog kunne helt sikkert også have været etableret - der var jo flere politikere der tog dialogen op med aktivisterne indefor murene...
Faktisk var demonstranterne fra 'climate justice action' meget glade og sjove, og budskabet med at bryde murene ned mellem verdens mennesker og verdens ledere er særdeles velvalgt og vedkommende i sag - som jo er alles sag.
...Unge håb
Men som vores regeringsunderdanige stats-television Danmarks Radio triumferende meddelte: "Demonstranternes forsøg på at storme Bellacenteret mislykkedes totalt"
Faktisk er TV2's nyhedsdækning langt mere alsidig end DR's nyhedsdækning...
Enten har de fået storhedsvanvid inde i DR-byen... eller også har Søren Espersen skræmt dem fra vid og sans
...Lakajer
Ja, det indtil nu eneste opmuntrende har været møderne mellem de forskellige borgmestre og guvernører fra forskellige storbyer og regioner, der er foregået sideløbende med COP15 i Bella Centeret.
De har i vid udstrækning set lyset og er af egen drift gået igang lokalt at etablere nødvendige ændringer i storbyerne (strukturelt, teknisk, adfærd), der kan sikre en kraftig emissions reduktion i løbet af 10 år.
Tænk globalt handl lokalt
Ja helt enig i at der ville være opstået fest og dans ligesom der var i demonstrationen, tror bare ikke forsamlingen i BC kan/må/vil gøre noget, så derfor mener jeg da også at glocalism er en god praksis. Mener dog ikke Ritts kontakt stunt er andet end netop det, et stunt for kontakt til vælgerne, det samme kan jo desværre siges om store dele af hendes borgmester periode i København. Tror ikke rigtig på ideen om periode valgte politikere eller så store enheder som f.eks. København, den størrelse enhed er god til logistik, indkøb, boliganvisning mv. det står bare i stampe når politikernes kamp bliver om pladser og de forøvrigt er så langt fra os borgerne. Hvad om hver gård, ejerforening mv udpegede en repræsentant med det interval gården nu fandt fornuftigt, det ville måske også få politik tilbage i politik at skippe partistruktur, valgforbund mv. Det er en mærkelig ide har bare stærkt på fornemmelsen at hvis folk fik direkte magt over de love der styrer dem og dermed ansvar ville de måske begynde at tænke og deraf handle anderledes fornuftigt. Den umiddelbare gendrivelse ligger i eksemplet Schweiz, her mener jeg dog igen at det der holder fornuften tilbage er størrelse, der er ganske direkte demokrati dog i en størrelses orden hvor det bliver flertalsdiktatur.
Jep, "aktivisterne" er jo berømte for deres hang til fest og dans under aktioner. Deres tidligere "dansefester" glemmer indbyggerne i Seattle, Prag, Gøteborg, Genova, Edinburgh og Rostock nok sent...
Jørgen Nielsen - lyder København 2002 for svært og for fjernt for dig.
Som jeg allerede har gjort dig opmærksom på i en tidligere debattråd så var 2002 helt fredelig uden politivold.
"Den der kan mase sig ind, skubbe hårdt og råbe højt - får altid ordet og en kort sejr". Altså, til folk har fået tænkt sig om - og fået lyttet til dem, som blev skubbet til side og overdøvet. Det skulle de tapre aktivister tænke på, deres budskab (hvis de har et) vil altid blive gemt bag volden.
"... en sand og svulmende global demokratisk bevægelse er ved at samle den kritiske masse ..."
Vi er desværre endnu meget langt fra den kritiske masse. Den vil formodentlig først materialisere sig, når det er for sent, for diverse klimatiske tipping points vil indtræffe før, tilstrækkelig mange mennesker i den vestlige verden føler sig så tilstrækkeligt truet på lige præcis deres ejendom og deres liv, at de er villige til - eller i det mindste tvunget til - at handle anderledes. Indtil da vil de fortsætte med at sætte liden til, at andre eller andet, primært teknologi, kan løse problemerne for dem.
John F, det er dejligt med lidt kynisk pessimisme, dog ikke noget vi kan gøre noget med andet end at græde.
Konstruktivitet har aldrig skadet nogen, har du et forslag eller vil du bare dele tudekiks ud?
John V, Der er masser af mening, løsningsforslag mv i klimabevægelsen og andre græsrodsbevægelser, det er bare meget svært at komme til orde i et medie billede der har forbrugssamfundets kanyle nål så langt inde i åren at det knapt mærker det. Det er flere år siden journalister på de største billed medier holdt op med at stille uddybende spørgsmål, de er så bange for at blive fravalgt til næste interview og deraf miste præstige, position og penge, sørgerligt. Når der så endelig er nogen der tør, sker der teknisk uheld, ja kald mig hvad du vil, det er nødvendigt med farverig aktivisme.
Jørgen og Bjarne
Vold er sjældent forsvarligt, hverken fra aktivist eller myndighedsside, læg dog mærke til at der denne gang fra aktivist hold ikke er blevet brugt hverken vold eller sort blok taktik, hvilket ofte fejlfortolkes til vold, jeg taler ikke for nogen af delene det er bare vigtigt at vores medier tager sig sammen og forstår at en bil, et vindue og andet materiale ikke har følelser.
@Morten Sommer: Tudekiks? Næh, jo, måske.
Jeg er i min opfattelse af vores arts knibe nu såmænd bare kommet til et punkt, hvor jeg grundlæggende ikke længere tror på, at fornuften (eller kærligheden - uha, det begreb er da alt for stort) vil sejre. Forslag kunne jeg komme med flere af, men jeg tror ikke længere på, at de af det demokratiske flertal vil blive opfattet som konstruktive, så det vil jeg stort set undlade.
Men jeg kunne da starte med følgende: Forbyd al charterturisme, eller mere blødt - så ikke alt for mange solhungrende verdensborgere ender ved krisepsykologer: tillad kun én chartertur hvert femte år. Jeg ville blive lalleglad overrasket, grænsende til sundhedsskadelige, hvis dette mit forslag skulle finde bredt bifald.
@Per
Tjah, sneboldskamp blev der nu ikke meget af foran Vestre Fængsel i går. Politibetjente råbte resolut "NEEJ!! VI GIDER IKKE VÆRE MED!" til en aktivist der ironisk holdt en snebold klar til kast mod gruppen af betjente. Smågrinende forlod begge grupper området foran Enghave station og så var København atter overladt til vinterkulden og de nytrådte fodspor i den småbrune sne...
Med reference til overskriften savnes svar paa foelgende: Hvilken vej?
I gaar var der aktivister, som plantede bannere med foelgende tekster paa to Green Peace skibe her i byen: 'Ship of Lies' paa skibet Artic Sunrise og senere paa det beroemte skib Rainbow Warrior:
'Propagande Warrior'. Er dette mon forbigaaet nyheds- eller klimajournalisternes opmaerksomhed? Eller er det blot kategoriseret som ikke politisk-korrekt at rapportere om. Ja, det kanman vel ogsaa kun hente i den internationale presses nyhedsdaekning.
"her i byen"
Hvilken by?
Hvorfor æder Information mine og andres sitationstegn?
Anita Storr-Hansen,
KU'erne er jo ramt af kollektiv DAMP i forbindelse med Klimatopmødet ... SE MIG ...SE MIG
....men tro mig - der er aldrig nogen pointe i deres pseudoaktivisme
….men tro mig - der er aldrig nogen pointe i deres pseudoaktivisme
Aaarh, det ved jeg nu ikke...
Jeg synes f.eks. der er en fantastisk pointe i deres udmelding om, at de vil foretage civil arrestation af Mugabe, hvis de ser ham.
Når nu KU har så travlt med at udråbe enhver form for civil ulydighed til vold, ser jeg da frem til det (uanset at vi alle ved, at der ikke ligger nogen handling bag).
Og jeg forventer da også, at politiet snarest præventivt anholder David Pontoppidan for at opfordre til vold mod Mugabe - man må jo forvente han ikke vil være sådan lige at anholde.
Eller i det hele taget opfordre til ulovligheder. Eftersom civil anholdelse kun kan finde sted under eller i umiddelbar tilknytning til et strafbart forhold. Nok er Mugabe kriminel, men jeg tror ikke han har tænkt sig at lave folkemord i Bella Center.
Men de kan selvfølgelig sige, at han blev præventivt civilt anholdt...
Det synes jeg er en glimrende pointe. Om end selvmodsigende.
Jimmi
...og yderligere er Mugabe beskyttet jf. Wienerkonventionerne der regulerer omgangen mellem medlemmer af diplomatiske korps og statsoverhoveder og deslige - men der er tilsyneladende kun et krav for at blive KU'er - Gud, Konge og Fædreland.
Man behøver såmænd ikke en gang at kunne tale rent...
Der kan laeses om aktionen paa foelgende link:
cfact.org/a/1674/CFACT-drops-the-banner-on-Greenpeace-ships-in-daring-land-and-sea-raids. Jeg maa tilfoeje, at jeg ikke tidligere har hoert om 'Committee for a Constructive Tomorrow'.
Der er 6000 betjente i byen og de kan ikke en gang beskytte to skibe, hvor den fransk efterretningstjenste tidligere har udført terrorhandlinger mod samme rederi. Chokerende, hvor er Brian?
Hvis befolkningerne i de demokratiske lande. som vort eget, havde global opvarmning som det højeste prioriterede politiske emne ved folketings/parlamentsvalg ville de nok have valgt partier som de Grønne og Enhedslisten til at være deres politiske ledere....
Summa sumarum folket ønsker ikke en global aftale om CO2 reduktion og kun en lille naiv men højtråbende flok tror at der vil komme en aftale som skal "redde" de stakkels fattige i ulandene fra oversvømmelse og død.
Klimakampen er en tabt sag og de 100.000 som demonstrerede for at få politikerne til at "lytte" til "folkets" ønske mht. forhindring af global opvarmning fremstår som ualmindeligt godtroende og naive hvis de tror at vi i den udviklede verden vil give køb på vores levestandard og velfærd for at tækkes nogle underudviklede landes problemer med naturkræfterne.
@T. Dahl
Det er jo ikke et spørgsmål om at give køb på noget, vores tilgang er jo åbenlyst skadelig for os selv, vi dør på stribe af kræft, overvægt og dårlig kost. Selvfølgelig er der en masse positive sideeffekter af den udvikling kapitalismen har givet os, vi applicerer bare mange af dem skadeligt, for os selv og for andre. Der er ikke noget at give køb på, den levestandard du omtaler minder meget om en heroin eller måske nærmere metadon afhængigs fix, i og med at du køber dig til "lykke" fix er du aldrig fortjent til den følelse du derfor kun kortvarigt oplever, oplevelsen er tilført, dermed grundlæggende ubæredygtig. Der er ikke noget at give køb på, lad os kigge på hvordan vi som individer og verden kan opnå lykke der er vedvarende og bæredygtig.
@John Fredsted
Forbud, har jeg efterhånden lært mig, skaber oftes mere administration og meget få resultater, der er det den pæd/demagogiske tilgang der virker, se rygning som eksempel. Folk er blevet overtalt til at rygere er nogle forpulede svin der bare skal tage deres misbrug udenfor og ned af gaden, lidt som andre stofbrugere.
Tror umiddelbart det er nemmere at gribe fat i privat billisme, kontra dit forslag om charter turisme, der er meget viden om de klare skadevirkninger for byborgere, miljø og billister. Det er simpelthen for dumt og usympatisk at køre på arbejde i bil, snyder sig selv for social stimuli, motion og eventuel motorisk udfordring, får istedet højere stress niveau, aggressioner og på sigt meget dårligt blod omløb i balderne.
Jeg - en særdeles ikke-militant jysk momsregistreret familiefar - fik den berømte dråbe i bægeret da lømmelpakken blev vedtaget, en pludselig angst for DKs exit som retsstat.
Så da jeg havde tid til at deltage i en annonceret ikke-voldelig demonstration gik jeg med.
Vold åbner op for yderligere skred og polarisering, men da jeg mødte en flok åbne mennesker med lys i øjnene og blandet alder var der ingen grund til at bakke ud.
Desværre udviklede det sig voldeligt; det vil sige fra demonstrationen blev der kun kastet noget een gang - en bananskræl - men politiets fremfærd var decideret afskyvækkende, det var ubegrundet rå vold.
Bagefter talte jeg chokeret med nogle af de andre, og de trak på skuldrene og sagde at sådan var det altid.
Dog sagde de der var et skred med de mange præventive anholdelser - tyskeren Tadzio bla var tilbageholdt efter at have været i dialog med politiet, der også havde aflyttet hans tlf.
Han var blevet hånet af mere hardcore-aktivister for sin naivitet omkring dialogen.
Så hvad har det internationale aktivist-netværk lært omkring aktionsformer?
I det hele taget har det været et deprimerende forløb ift presse, politikere og ordensmagt.
MEN nu er jeg blevet i bedre humør, for det går ikke upåagtet hen hvordan vi kører tingene her i landet.
I Politiken læste jeg til aften følgende af nogle journalister fra britiske The Guardian::
»Den danske regering er desperat efter at få klimatopmødet til at ligne en succes, lige meget hvad udfaldet måtte være«, skriver de og kæder forhandlingssammenbruddet i Bella Center sammen med politiets massive indsats over for aktivister og demonstranter:
»Forsøgene på at stoppe klimaaktivisternes stemmer er yderst ubetænksomt i forhold til Danmarks ry ... og det, at de forhindrer folks ret til at blive hørt, er en forbrydelse af utænkelige proportioner«.