Kommentar

Derfor floppede klimatopmødet

Forløbet af klimamødet illustrerer svagheden i FN's krav om enstemmighed ved vedtagelsen af bindende aftaler
22. december 2009

Efter 11 dages forhandlinger endte klimatopmødet i København som et flop. Der var lagt op til vedtagelse af en bindende aftale om bekæmpelsen af den globale opvarmning. I stedet sluttede mødet med, at en uforpligtende og tandløs 'erklæring' milevidt fra klimaeksperternes krav blev taget til efterretning.

Alt gik galt i København. Kina ønskede ingen indblanding og kontrol. Obama kom uden konkrete og brugbare tilbud. En stor del af hans landsmænd mener ikke, at der er nogen menneskeskabt drivhuseffekt. EU spillede fedtspil om deres økonomiske bidrag til u-landene. Desuden forspildte de chancen for at sætte gang i forhandlingerne ved at øge deres reduktionsforpligtelse i 2020 fra 20 pct. til 30 pct. Flere måneder inden klimamødet havde adskillige eksperter advaret om behovet for at have en konstruktiv plan B parat, men der kom ingen plan B på bordet - kun en ubestemt udsættelse af de nødvendige beslutninger.

De danske værter bidrog flittigt til fiaskoen. Løkke Rasmussen mangler international erfaring og magtede ikke opgaven. Med sin kluntede strategi lykkedes det ham at få store dele af u-landene som direkte modstandere. Udenrigsministeriet kludrede organisationsmæssigt, så masser af udenlandske gæster måtte stå og fryse i timevis i køen foran Bella Center. Politiet fremturede med en uset brutalitet over for de folkelige demonstrationer. Det gik ud over mange helt fredelige demonstranter. Med hele verdens øjne rettet mod København lykkedes det at tabe en gylden chance på gulvet. Den chance får vi nok ikke igen foreløbig.

De enkelte lyspunkter skyldes udelukkende de folkelige bevægelser, som havde arrangeret en række både saglige og muntre aktiviteter i København. Jeg har selv haft god kontakt med Klimaforum09 i DGI-byen, som arrangerede en perlerække af seminarer på et højt fagligt niveau med tusindvis af deltagere. Til trods for at Udenrigsministeriet havde tildelt arrangørerne et grotesk lille beløb til dette store arrangement.

Gå grueligt galt

Forløbet af klimamødet illustrerer svagheden i FN's krav om enstemmighed ved vedtagelsen af bindende aftaler. Enten må man ændre stemmereglerne, så den slags vedtagelser kan ske f.eks. med to tredjedeles flertal, når det drejer sig om trusler mod klodens fremtid. Eller også må man opfinde en ny international organisation for de lande, som tager truslerne så alvorligt, at de vil gå i spidsen med konkret handling. Også selv om Kina og USA i første omgang sætter sig uden for det gode selskab. Det kunne være en passende opgave for de nordiske lande at tage initiativet til en sådan ny organisation. Måske sammen med Mexico, hvis præsident gav udtryk for konstruktive ideer ved den store BBC-høring i DR's koncertsal.

Man kan håbe på, at de store rige og halvrige lande efterhånden forstår, at de ikke kan fortsætte deres egoistiske fokusering på nationale særinteresser. Så ender det også galt for dem selv. Men det skal desværre nok gå grueligt galt først, inden de kommer til den erkendelse.

Niels I. Meyer er professor emeritus

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

mariann offersen

Tænk, - hvor anderledes verden ville have set ud, hvis magthaverne havde lyttet til denne kloge mand!

Men så skulle det ikke være, ærgerligt nok.

Kurt Svennevig Christensen

Perfekt analyse af forløbet, jeg savner dog analyserne af det bagvedliggende, motiver etc. som måske kan give nogle svar på hvorfor COP15 endte her?

Hvad med kapitaliseringen af CO2 kvoterne, som helt åbenbart og støttet af selv fornuftige NGO'er, skal stå for hele omstillingen fra fossil til anden energi? Har kapitaliseringen af alt og alle de sidste 30 år støttet de fattigste i denne verden?

Det mener jeg ikke og hvorfor skulle de fattigste så tro på at kapitaliseringen af CO2 kvoterne skulle gavne dem? Og sidst men da ikke mindst - hvordan skulle FN gøre noget fornuftig for de allerfattigste, ved at gå fra konsensus til flertals afgørelse?

Det gode vi har lært af COP15, er at vi (dvs. befolkningen) er kommet tættere på de meget store politiske problemer der er behæftet med den menneskeskabte globale opvarmning. Det er en viden vi kan bruge fremadrettet. hvis vi vel at mærke på den politiske venstrefløj forstås, tænker os om, dvs. ikke falder for den logik der ligger i angsten for fremtiden. En angst som vi desværre selv har næret så meget.

For mig er det et håb og en hel del skønhed forbundet med, at alverdens store statsledere i FN systemet i stor alvor af små lande (hjulpet af Kina) i hele døgn tvinges til i det mindste at tænke sig om i meget lang tid.

For jorden består efter COP15, for alle lande kan gøre alt for at reducere CO2, ingen forhindrer dem i det. Det værste der nu kan ske er at vi skrotter FN konsensus systemet for at overlade det til det store flertal. Var det sådan før COP15, så var statslederne i sandelighed fløjet til COP15, for blot at sætte deres signatur badet i lyset af alverdens TV.

De store med Obama i spidsen troede de kunne styre (læs: tryne) alt og alle også når det gælder vores fælles fremtid, de tog fejl og det gjorde den danske regering med dem. Se der ligger de store muligheder og det vil sige vor fælles fremtid og de skal udnyttes - i det mindste da af os.