Kommentar

Finansloven er en bytter

Regeringen har - uden at inddrage oppositionen - forhandlet en ny finanslov med Dansk Folkeparti på plads. Regeringen indtænker ikke samtale og dialog som en del af den demokratiske proces, men magter kun at tælle til 90. Det har skabt en dårlig finanslov
4. december 2009

Den Finansloven burde have været en bytter, da Danmark for tiden befinder sig i en dyb økonomisk krise med et fald i produktionen på syv pct. om året, med udsigt til et årligt statsunderskud på 100 mia. kr. og en forventet stigning i arbejdsløsheden til omkring 200.000 ledige.

Regeringens medicin dur ikke. Skattelettelserne til de rige og frigivelsen af SP-midler går i høj grad til øget opsparing - ikke til øget efterspørgsel. I forvejen er opsparingen vokset eksplosivt og forbruget raslet ned. Det vil være langt mere effektivt at gennemføre en omfordeling fra de rige og til de dårligst stillede. Når de rige betaler mere i skat, reducerer de deres opsparing, mens de dårligst stillede forbruger hele indkomstfremgangen. Derfor øger omfordelingen efterspørgslen og beskæftigelsen, og det koster ikke staten en krone. Tværtimod sparer staten understøttelse og andre sociale udgifter og opnår øgede skatteindtægter. Men en sådan omfordeling ville mindske uligheden - og det er V, K og O imod.

Investeringer

Der er i virkeligheden brug for en omfattende renovering af offentlige bygninger, skoler, institutioner, udbygning af kollektiv trafik og andre mere miljøvenlige transportformer. Det er til sådanne formål, arbejdskraften bør anvendes - frem for at folk går arbejdsløse.

Regeringen har holdt kommuner og regioner i et økonomisk jerngreb, mens bl.a. privathospitaler er blevet forgyldt. Det har drænet det offentlige sundhedssystem, der bygger på lige adgang til sundhed.

Kommunerne skal have bedre økonomiske rammer, så de kan imødekomme borgernes ønsker og forvent-ninger til velfærden. Det statslige formynderi skal afvikles til fordel for kommunal selvstændighed. Det koster heller ikke meget at ansætte folk i det offentlige, når der spares understøttelse, og der kommer nye skatteindtægter.

Seriøs klimaindsats

Samtidig kalder truslen om uforudseelige klimaændringer på en helt ny klimapolitik. Regeringen startede med at slå udbygningen med vedvarende energi i stykker og har siden satset på opkøb af varmlufts klima-kvoter. Derfor mangler der en seriøs klimaindsats med udvikling og massiv udbygning med vedvarende energi og energibesparelser.

Tryghed for alle

Der er brug for en tryghedsreform, så virksomheder ikke som lyn fra en klar himmel kan fyre løs eller sende produktion til andre lande, hvor den ofte foregår under miserable arbejds- og miljøforhold. Medarbejderne skal tages med på råd, lokalsamfundet og evt. finansieringsinstitutter skal inddrages, og det skal undersøges, om det er muligt at videreføre en eller anden form for produktion og beskæftigelse.

Rocker/bandekonflikten viser, at regeringens socialpolitik er slået helt fejl. Socialpolitikken er afviklet til fordel for en rigid arbejdsmarkedspolitik. Det sociale system har ikke i dag til opgave at løse endsige forebygge sociale problemer, men skal gennem tvang og trusler levere arbejdskraft til arbejdsmarkedet.

Der er derfor brug for et alternativ. En bedre finanslov. Så i realiteten er der brug for en bytter.

Michala C. Bendixen er grafisk designer, Preben Etwil er økonom, Hardy Hansen er fhv. Forbundsformand hos SID, Henrik Herløv Lund er økonom, Peter Kay Mortensen er formand for LO Storkøbenhavn, Bente Rich er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og Villo Sigurdsson er fhv. Borgmester, Ole Thorbek er økonom og Kai Vangskjær er økonom

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er en udmærket ide, at skoler og offentlige bygninger skal renoveres for at sætte gang i beskæftelsen. Nu er problemet, sætter man renoveringsopgaver i udbud, så risikerer man at tyske og polske firmaer byder ind med priser og kvaliteter, som koster det halve af hvad danske håndværkere kan tilbyde udførelsen af de samme opgaver til. Det er vel ikke ukendt at danske håndværkere er nogle af de højest lønnede i EU.

Det ville klæde disse forfatteres indlæg om de også skrev noget om hvem man skal vælge i sådanne udbud. skal man vælge danske firmaer til den dobbelte pris eller skal man vælge udenlandske firmaer, som gør samme arbejde til den halve pris. Man kan også sige at man får dobbelt så meget skolerenovering ved brug af polske håndværkere end ved brug af danske.

Hvad går forslaget om renovering egentligt ud på. At få så meget for skolerenoverimng for pengene som muligt eller vedligeholde den danske håndværkerlønfest. Hvad vil forfatterne? Blæse og have uld i munden samtidigt?

Man kan jo også være så meget EU international, at man mener det er ligemeget hvilke EU håndværkere, som får opgaverne. Men Hardy Hansen fra SID og Peter Kay Mortensen fra LO Storkøbenhavn er nok ikke så EU internationale.