Kommentar

Finanslovsaftalen er kun et lille skridt i den rigtige retning

Finanslovsaftalen for 2010 puster kun lidt ekstra liv i dansk økonomi. Frygten for store underskud bør ikke stå i vejen for en noget større saltvandsindsprøjtning. Krisen bør heller ikke stå i vejen for nye strukturreformer - snarere tværtimod
Debat
3. december 2009

Dansk økonomi står midt i det største økonomiske tilbageslag siden Anden Verdenskrig. Arbejdsløshedskøen vil blive længere de kommende år. Med næste års finanslov gennemfører regeringen en række tiltag, som dæmper stigningen i arbejdsløsheden - vi havde dog håbet, at regeringen ville sætte mere gang i økonomien.

I den seneste vismandsrapport foreslog vi, at regeringen skulle gennemføre yderligere finanspolitiske tiltag, som øger den samlede produktion med mindst en halv procent i 2010. Det kunne være opnået ved at fremrykke offentlige investeringer for 10 mia. kr. Den nye finanslovsaftale er et skridt i den rigtige retning, men desværre kun et lille skridt.

Mere stimulans

I øjeblikket går det dårligt for dansk økonomi. Derfor falder skatteindtægterne, mens udgifterne til dagpenge og kontanthjælp stiger. De kommende underskud bør dog ikke stå i vejen for en midlertidig økonomisk saltvandsindsprøjtning.

Fremrykning af f.eks. reparationsarbejder, der alligevel skal gennemføres på et senere tidspunkt, vil kun give en beskeden meromkostning for statskassen i form af en kort periode med øgede renteudgifter. En forøgelse af de offentlige udgifter et enkelt år eller to, som modsvares af en tilsvarende strammere finanspolitik, når der igen kommer damp under økonomien, vil altså ikke få nævneværdig effekt på det offentliges evne til at finansiere fremtidige udgifter. Det skal dog understreges, at enhver lempelse bør være midlertidig og følges op af stramninger, efterhånden som økonomien kommer ind i et opsving.

Reformer skal lukke hul

Allerede inden den aktuelle krise brød ud, stod det klart, at vi på længere sigt mangler penge i statskassen, bl.a. fordi der hen ad vejen bliver flere pensionister og færre i arbejdsstyrken til at forsørge dem. Dertil kommer, at den offentlige sektors økonomi er blevet permanent forværret de senere år. Gennem det seneste opsving har regeringen således øget udgifterne og sænket skatterne. Samtidig er den nuværende krise med til at øge den offentlige gæld, og dermed øges renteudgifterne. Derfor har vi nu et større permanent hul i statskassen end for bare få år siden.

I det perspektiv hjælper det ikke meget at lægge f.eks. 10 milliarder kroner til side i et enkelt år. Der er behov for økonomiske reformer, og det er helt oplagt at tage fat på Arbejdsmarkedskommissionens forslag. De peger hovedsageligt på efterlønsordningen, som er en dyr ordning, der giver raske ældre mulighed for at trække sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet.

Vent og se-strategi

Der er ingen grund til at holde reformpause nu - snarere tværtimod. Nye reformer, der på længere sigt lukker hullet i statskassen, vil sende et signal om, at vi i Danmark har kontrol over tingene. Det kan få folk til at bruge flere af deres skattelettelser og SP-penge nu i stedet for at gemme dem til den dag, hvor beslutningstagerne indser, at der mangler penge i statskassen. På den måde kan en troværdig langsigtet plan øge effekten af den kortsigtede finanspolitik. Reformer, der vedtages nu, men har en gradvis indfasning, vil først for alvor få virkning, når krisen aftager.

Regeringen har anlagt en vent og se-strategi både med hensyn til den kortsigtede ledighedsudvikling og med hensyn til reformer, der kan sikre den langsigtede finansiering. På et tidspunkt bliver det for sent at gøre noget ved den stigende ledighed. Offentlige investeringer kan ikke bare gennemføres fra den ene dag til den anden. De skal først igennem Folketinget, og derefter skal der et planlægningsarbejde i gang, før det første spadestik kan tages. Desuden vokser behovet for reformer jo længere tid, der går.

Vi anbefaler en tostrenget strategi: Finanspolitiske lempelser, der reducerer arbejdsløsheden sammen med strukturreformer, der sikre den langsigtede finanspolitiske holdbarhed. Reformerne vil skabe troværdighed omkring finanspolitikken, og det giver større råderum til at stimulere økonomien på kort sigt.

Peter Birch Sørensen, Michael Rosholm, Hans Jørgen Whitta-Jacobsen og Eirik Schrøder Amundsen er fra Det Økonomiske Råds formandskab

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"Et historisk forsvarsforlig blev en realitet torsdag aften. Det var historisk i mere end end forstand. For det første er SF med til at blåstemple Danmarks militærbudget, oven i købet med til at øge militærets budgetter med 3,5 milliarder kroner over perioden 2010 til 2014. Det er første gang i 20 år, at det danske militær får flere penge - også på den måde, er forliget historisk. En trist udvikling."

Ja ja, vi gider ikke at høre på jer.

Citatet stammer fra anden kilde, og er en trist meddelelse om ligegyldigheden i tinget over for den voldtægt landet har været udsat for af anti demokraterne i tinget. Nu også med SF som deltager.

Ligegyldigheden, mistilliden er vel at tage alvorlig, men bliver den det ?

Nej, for der er ikke flere tilbage andre end "naivistiske" der bliver holdt for nar af dødens købmænd.

Så :

Ja ja, vi gider ikke at høre på jer. Ræset udenom befolkningen kan fortsætte, indtil i løber tør for jubelidioter. Måske år 2020, hvor vores skræmselsminister har lovet de enfoldige guld for enden af regnbuen

PS
Tillykke til de krigsliderlige....."må i lære størrelsen af hvilken kaliber der skal bruges for at gennemtrænge et kranium." Alt imens jeres børns skole forfalder.

PPS

I er logistiske huller i jorden, der burde skamme jer over at modtage løn.

Når man investerer, så skal man altid investere med en horisont for hvornår investeringen kommer hjem igen med diverse fortjeneste. Kender man ikke horisonten på sin investering, så er man et fjols, såfremt man ikke holder pengene i lommen. Bankerne lavede investeringer, som de, med rette, er blevet kritiserede for. Men derfor behøver nogle økonomer og politikere da ikke lave den samme dumhed. Da man ikke kender krisens varighed, så skal man tilpasse indtægterne til udgifterne. Det gælder privat, men så sandelig også for virksomheder, kommuner og stat. Vi lever i en global verden, hvor arbejdskraften købes hvor den er bedst og billigst. Billigst er ikke i Danmark. Bedst er der ikke sikkerhed for. Vi skal ikke renovere i offentlige bygninger, blot for at håndværkerne kan fortsætte lønfesten. Lønningerne i det offentlige skal ned, som det pt. foregår i det private, og det samme skal antallet af offentligt ansatte. Hvem ønsker at vi overgiver et forgældet samfund til vore efterkommere. De får såmænd problemer nok med den forurening, som vor generation skaber og har skabt. Så, kære Økonomiske Råds formandskab, styr jer og forbruget indtil der er råd til det igen. Der bør også skæres i antallet af økonomer og specielt dem som elsker at bruge andres penge.

Dorte Sørensen

I modsætning til Thor Hansen er jeg fuldstændig enige med Det Økonomiske Råds formandskab.
Det er uforståeligt at regeringen og DF ikke kan se fordelene ved at få løst nogle af de nødvendige renoveringer af offentlige bygninger og anlæg NU hvor der er ledige håndværkere.
Det er som om OVK største og vigtigste opgave er at underminerer det danske samfund. Det første stød til denne udvikling blev sat ind af Fogh Rasmussen ved hans 2 grønhøster kørsler, hvor han fik svækket forskning og udvikling af alternativ energi. Fogh Rasmussen skar ned mens de fleste andre lande oprustede og har nu overtaget Danmarks førertrøje. Bare et eksempel i rækken af dumheder OVK har foretaget sig.

Søren Kristensen

Dorte Sørensen har fat i den tykke ende. Man må jo ikke glemme at offentlige investeringer, ud over at have en gavnlig indvirkning på beskæftigelsen også forøger brugsværdien af de skoler, institutioner, veje mv. som det drejer sig om. Det er nogle gange som om de offentlige investeringer i infrastruktur udelukkende ses i et finanspolitisk og beskæftigelsesrettet perspektiv og kun opfattes som eksponenter for en ideologisk polariseret diskussion, hvorefter rød stue går ind for investeringer, mens blå stue ikke gør. Men med mindre der er tale om byggesjusk, kommer offentlige investeringer jo samfundet til gode i den sidste ende, hvis de ellers er gennemtænkte. Der er med andre ord ikke noget forgjort i at tage fat, heller ikke på afviklingen af efterlønnen.

..med i billedet omkring nødvendigheden af beskæftigelsesfremmende investeringer skal tages, at det private erhvervsliv påregner at investere 12 - 15 mia. mindre i 2010 end i 2008...

..eller sagt på en anden måde:

Det private erhvervslivs investeringer i 2010 er nul...

Renoverer vi skolerne med polske håndværkere, så får dobbelt så megen renovering som hvis vi bruger danske håndværkere. Hvad ønsker I? Beskæftelse med fortsat lønfest for håndværkerne eller så megen renovering af skoler som mulig, for de samme penge.

I en EU udbudsforretning, som er nødvendigt for større opgaver, er det tvivlsomt om de danske håndværkerfirmaer får ordrerne.

I en EU udbudsforretning, som er nødvendigt for større opgaver, er det tvivlsomt om de danske håndværkerfirmaer får ordrerne.

Der er så mange eksempler på dårligt ledet byggeri med polske håndværkere, og hvis de arbejder efter dansk overenskomst er der jo intet at hente, så det er stort set kun i svindeltilfælde, som i Pia Allerslevs kultur- og fritidsforvaltning der er penge at hente...