Læserbrev

Frivillige har stor betydning for de fattige

Debat
9. december 2009
'Jeg skal som socialminister ikke dele julehjælp ud, men i stedet sørge for at hjælpe mennesker med de udfordringer i deres tilværelse, der fører til økonomisk fattigdom,' skriver Karen Ellemann. Arkiv

'Jeg skal som socialminister ikke dele julehjælp ud, men i stedet sørge for at hjælpe mennesker med de udfordringer i deres tilværelse, der fører til økonomisk fattigdom,' skriver Karen Ellemann. Arkiv

Jørgen Schytte

Jeg er glad for, at Information i går fandt mine udtalelser til de hjemløses blad, Hus Forbi, så vigtige, at de fyldte hele forsiden. Desværre må jeg konstatere, at avisen ikke refererede mig korrekt og derfor fik drejet mit budskab i en anden og negativ retning.

Den frivillige sektor er en meget betydningsfuld del af vores sociale system, og derfor er det glædeligt, at de svagest stillede danskere er blevet bedre til at bruge organisationernes tilbud. Det ville jeg gerne slå fast i interviewet, som Information henviste til. Jeg føjede så til over for Hus Forbi, at jeg ikke er i stand til at bedømme, om der er blevet flere eller færre i den gruppe, der har brug for hjælp fra de frivillige organisationer. Jeg vil blot anerkende, at de frivillige organisationer gør et fantastisk stykke arbejde. Det refererede Information ikke.

En hjælpende hånd

Jeg har absolut ingen personlig glæde over eller interesse i, at flere mennesker søger julehjælp, sådan som Information udlægger det. Derfor er det også helt ved siden af, når avisen spørger en række frivillige og andre ud fra den forudsætning, at jeg skulle glæde mig over den udvikling.

Jeg anerkender, at der er familier, som har mere end svært ved at få enderne til at nå sammen. Samfundet - regeringens - opgave er at hjælpe dem med at få løst de problemer, der fører til økonomisk fattigdom. Hvis det eksempelvis er misbrug eller alkoholisme, der er problemet, sætter vi ind for at løse det. Når nogle har overordentligt svært ved at styre deres egen økonomi, hjælper vi blandt andet med gældsrådgivning. Vi må finde årsagen til, at et menneske ikke har betalt sin husleje og måske ender med at blive sat på gaden.

Jeg skal som socialminister ikke dele julehjælp ud, men i stedet sørge for at hjælpe mennesker med de udfordringer i deres tilværelse, der fører til økonomisk fattigdom. Det er regeringens opgave at sikre, at vi får skabt arbejdspladser, at der er tilbud til psykisk syge, stofmisbrugere og andre udsatte i vores samfund. Dér ligger regeringens indsats.

Jeg løber ikke fra, at overførselsindkomsterne - herunder kontanthjælpen - ligger under det, man kan tjene ved at få et arbejde. Det er netop også meningen. Der skal være et incitament til at søge et job og gøre en indsats.

Det er glædeligt, at vi har Frelsens Hær, Mødrehjælpen og en række andre organisationer, som yder et stort frivilligt bidrag i form af konkret hjælp til trængende. Men mon ikke en del af efterspørgslen på disse ydelser øges, når et stort dagblad som Ekstra Bladet kører en månedlang kampagne sammen med ASF Dansk Folkehjælp for julehjælp? Det er i hvert fald, hvad Jens Nørlem, generalsekretær i ASF Dansk Folkehjælp har bekræftet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Nørkjær

Du ER en kynisk satan Karen. Det system du står for er det der hedder !!!! I KAN SKU DA BARE GØRE LIGESOM MIG!!!ALLE ER DERES EGEN LYKKES SMED!!
lIGE MEGET OM DU FØDES MED EN GULD SKE I MUNDEN HOS KÆRLIGE OMSORGS FULDE FORÆLDRE. Eller trækker det korte strå som i "Jul på vesterbro" parodi.
Du har sku aldrig selv prøvet at være så langt nede at du umuligt kan kravle op. Og din påstand om hjælp fra kommunen er jo til at dø af grin over.
Du er som de andre i regeringen et kynisk nøjeregnende arrogant misfoster af et menneske. Du har jo ikke for fem flade ører empati, din efter min mening syge psykopat.
Danmark er ved at udvikle sig til et Beruefs verbot hetzende land, hvor sådan en som dig slipper afsted med ikke kun at sparke på folk der ligger ned men tilmed skære alle over en kam som selvforskyldte misbrugere. Karen der er mennesker der bare ikke kan leve i den lille kasse du og dine har lavet til dem. I bestemmer sku over alt og alle. Danmark er et elite land for elitære facister, og medmenneskeligheden har du brædt på offer bålet. Hvad er det næste privatiseringen af rent vands forsyningen, og afgifter for at gå ud under den sol i tager patent på. Du burde skamme dig. Du er IKKE din post værdig. Du er et dårligt menneske. Gå af og gå hjem og grav dig ned udfor din villa have så kun røven er synlig, så kan du da bibringe samfundet med et cykelstativ i det mindste. Du er jo kun noget fordi du er født Elleman.Nepotismen længe leve Hurra hurra hurra

Hvor er det patetisk når problemskaberne stiller sig op.

Først skaber man igennem mange år en situation, og så kommer man gud hjælpe mig i tolvte time, og spiller guru for dem man selv har lagt ned.

Usmageligt, ulideligt, og ufattelig afstumpet.

"..overførselsindkomsterne - herunder kontanthjælpen - ligger under det, man kan tjene ved at få et arbejde. Det er netop også meningen. Der skal være et incitament til at søge et job og gøre en indsats."
Ved Socialministeren hvor meget en kontanthjælp udgør i dagens Danmark? Mellem 5.100 og 9.500 kr før skat for enlige hhv under og over 25 år. Hvis du er forsørger ryger der ca. 3000 kr på, før skat.
Hånden på hjertet - hvordan ville du få det budget til at hænge sammen? Det er ikke incitament til at arbejde - det er afstrafning af mennesker. Skaf dem et job Karen Ellemann, i stedet for at træde på folk, der allerede ligger ned.
Og så har jeg slet ikke nævnt "starthjælpen"...

@Lise,
du glemte også kontanthjælpsloftet, hvor boligsikring, fripladser m.m rgnes med.

Karen Ellemann plæderer jo helt klart for, at den sociale sikkerhed i Danmark skal udskiftes almisser. Mærkeligt at Venstre var med til at sikre socialreformen i 1933, som betegnes som velfædsstatens grundlag. Men velfærd handler tilsyneladende ikke længere om social tryghed for Venstre og Karen Ellemann.

Jeg tror 'dem' skulle havde været med stort.

Mille Frederiksen

Tak Steffen Nørkjær for et godt indlæg - selv fattes jeg ord. At læse Karen Ellemanns kyniske og fuldstændigt respektløse indlæg om at alle, der har brug for hjælp enten er alkoholikere eller bare kan finde sig et job, gør mig mundlam. Og hvad med de fattig børn? Er de bare alkoholikere eller skal finde sig et job? Desværre tror jeg ikke hun joker. Jeg håber hun nyder sin flæskesteg juleaften - hun kommer helt sikkert ikke til at tænke på dem som ikke har råd.

@Karen Ellemann

Kan du høre kommentarerne, Karen!

Det er det du kalder "Underdanmark" der taler din kynisme og arrogance midt i mod. Du kan sikkert ikke høre det, sådan taler man ikke i Holte.

Som om de fattige i Danmark alle er alkoholikere eller narkomaner - eller selv skyld i deres fattigdom.

Se på billedet Karen, se hvor let manden helt uinteresseret, går uden om dette menneske, en hjemløs, en dobbelt udstødt.
Et sindbillede på eventyret "Den Lille Pige med Svovlstikkerne".
Det er det samme du gør i forhold til de problemer du som offentlighedens og HELE Danmarks tjener,
er sat til at løse.

Det er ikke noget frivillige organisationer skal "løse" i et af verdens rigeste lande.

Alle statistikker viser stigende afsatte offentlige midler til afhjælpning af social nød.
Med den forudsætning og viden Karen Ellemann, hvordan kan man så hævde, at "man ikke kan bedømme" hvorvidt der er blevet flere eller færre i den gruppe der der er afhængige af privat godgørenhed, når de selv samme organisationer, der deler hjælpen ud dårligt kan følge med?
Det er ikke glædeligt, Karen, at flere i samfundet er afhængige af hjælp, det er jo det der er tale om.

Tror du at de fattige shopper rundt i samfundets sociale system som et stort tag-selv-bord - jeg mener du må jo vide det - du er jo minister for de fattige i landet!

Det havde været klogere at tie, Karen!
Nu har du blot føjet spot til skade.

Magtens arrogance og kynisme....

Den fiser slet ikke ind - Karen..........................!
At du som socialminister, skulle omfavne de udstødte*, ( som regeringen selv har.............),
er naturlivis alt for meget forlangt.
Begrebet er simpelthen for abstrakt....
."Hvis du er fattig, så find en bedre revisor.....!"
Det er Regeringens Menneskesyn, som er Fattigt!

Det vil vare smukt om politikerne vil give fattige flere penge op til jul og til sommer ferien, so det ikke er nodvendigt at folk skal bede sociale hjalpe organistioner om hjalp op til jul.

Men ellers er det ikke til at bare at problemet skal op hver or til jul i Tv og aviser om vores sociale problemer i Danmark.

Men nor julen er over har problemet ikke mediernes interesse.

Mvh Claes Pedersen Ost for Paradis Caloocan Metro Manila

Der burde indføres nul-tolerance politik over for politikere som Karen Ellemann. Fy for fanden, hvor det stinker af dobbeltmoral. Flere og flere af udtalelserne fra denne regerings ministre tyder på, at de simpelthen befinder sig på en anden planet end flertallet af landets borgere.

Hvornår blev det en særlig dansk dyd at give fanden i sine medmennesker og lukke øjne og ører for mennesker i nød? Da OVK kom til!

jennifer conway

"Jeg løber ikke fra, at overførselsindkomsterne - herunder kontanthjælpen - ligger under det, man kan tjene ved at få et arbejde. Det er netop også meningen. Der skal være et incitament til at søge et job og gøre en indsats."

De fattige nu, og under de kommende recessionsaar, skal gore en indsats.....ellers faar de for lidt penge......

Godt gaaet, Karen. Jeg kan love dig for at naar man er fattig, og skal lobe rundt og tigge fra de forskelligr instancer, er der ikke meget tid, eller motivation, til at "gor en indsats". PrØv det selv.......

Citatet fra Karen Ellemann var revet totalt ud af sin sammenhæng, og bevidst fejllæst af alle - det har hun ret i. Men der er absolut meget andet og mere reelt at kritisere hende for fra samme interview, fx at hun "ikke kan sige, om der er blevet flere eller færre fattige". Som socialminister burde Karen Ellemann kende sådanne tal - og her er svaret fra al dokumentation et klart Ja.

Men det er misvisende at bruge en pose dame i diskutionen om fattigdom, og det billeder aviser og tv altid gor brug af i debatten om fattigdom.

Derved for vi aldrig en diskution om alle de folelser der er forbundet ved vare fattige, som at opleve sig uden for de andres fallesskab og ensomheden og hvad det medfore af afmagt hos mennesker, der lider under for fattigdommen.

Selvom den er langt den storste orsag til mennesker mistrives i samfundet, men det lykkes behandlings systemmet at gore menneskers problemer til deres eget ansvar.

Mvh Claes Pedersen Caloocan Metro Manila

Claes Pedersen

Posedamer findes dog.

Jørgen Nielsen

Da regeringen åbenbart ikke er lydhør, vil jeg da gerne opfordre de velbjærgede på venstrefløjen til at donere 4. kvartals børnepenge, deres unges cafe-penge, deres tilskud til privatskoler, deres sidste øjebliks pensionsindbetalinger og bare 1 % af deres friværdi i villaer, lejligheder og sommerhuse samt deres aktieudbytter til de jule-nødstedte.

Så tror jeg vistnok at der skulle være råd til både and, flæskesteg, fine julegaver og en lille udenlandsrejse eller to, i selv de hårdest ramte rabarberkvarterer.

Jørgen Nielsen

Eller hvad med at afstå fra det kommende års skattelettelser, og smide dem i en velgørende fond?

Det er da Tobin-skat i øjenhøjde.

En Socialminister, der taler imod bedrevidende i sin ideologiske spændetrøje. Det kan simpelthen hidse én op på trods af en god opdragelse. Karen Ellemann står med en isoleret monolog, der ikke svarer på et eneste spørgsmål, som bliver stillet. Men som blot gentager en gedigen gang vrøvl, som ikke støttes af en eneste undersøgelse på feltet. Hunn er kort og godt et bud på en Misister, som tager alle præmierne for at forvåse sit eget område. Ikke blot en skuffelse, men direkte inkompetent.

Normalt plejer jeg at afslutte med en venlig hilsen, men denne gang vil det blot være udtryk for en decideret sarkasme, som jeg ikke selv vil være bekendt! Gå af, Karen Ellemann!

Du har helt ret, Jørgen. Problemet er jo, at der ikke er meget økonomisk råderum for regeringen, når der lyder et ramaskrig, hver gang det er middelklassens velfærdsydelser, der bliver skåret ned på.

Jørgen Nielsen

Lige præcis, Kim.

Det er jo ved at udarte til absurd teater, når de personer, der absolut ikke holder sig tilbage ved velfærdstruget, pludselig, henunder juletid, bliver ramt af medfølelse (bondeanger?) for de segmenter, som altid trækker det korteste strå i kampen om samfundets goder.

Hykleri kan man kun tale om som obervatør af skuespillet, idet middelklassens velfærdsjunkies, for manges vedkommende, slet ikke er klar over at man ikke kan blæse og have mel i munden på samme tid.

Eller også har de bare fortrængt det, for livet er jo herligt på solsiden.

Man kan naturligvis altid stable et par symbolske, og omkostningsfrie, udfald imod den onde regering på benene, når selskabet og selvforståelsen kræver det, men når regningen skal betales ved stemmeurnerne og i realpolitikken, går der altid utilitarisme i den.

Dorte Sørensen

Jørgen Nielsen
Hvorfor er det ikke hele befolkningen , der skal give en hjælpende hånd. Endnu engang de svageste eller dem med mindst ego der skal betale hele ”gildet” mens de øvrige bare kan rage til sig.
Så vidt jeg ved så betaler Enhedslistens Folketingsmedlemmer en del af deres løn til partiarbejdet er det et sådan system du mener skal udvides til alle der stemmer til venstre for socialdemokratiet eller hvor vil de sætte grænsen?
Derudover er det en håbløs ordning med Satspuljen, hvor det er alle på overførselsindkomster ,der få trukket en del af den almindelige prisstigning , som så bruges til Satspulje projekterne og som regeringen praler meget af . I mine øjne burde disse gode projekter være betalt af alle skatteyderne og ikke kun af de svageste i vort samfund.

Karin Bennedsen

Jeg mistede ALT for Karen Ellemann, da hun fra Folketingets talerstol i forbindelse med tuneserloven udtalte, at mennesker, der levede på tålt ophold i Danmark, fordi de ikke kan tvangsudsendes, skal have så utålelige forhold som muligt, så de måske til sidst rejste af sig selv, uanset om det var tortur eller en dødsstraf, de kunne vente i deres hjemland.

Især kom jeg til at tænke på den kvindelige, kinesiske læge, der levede sammen med sin mand og børn og som nu blev tvunget til at leve i Sandholmlejren i stedet for.

Når man kan udtale sig sådan om andre mennesker, uanset, hvor uønskede de er i Danmark, så er ens menneskesyn så kynisk, at man ikke burde have magt over andre menneskers liv og velfærd.

Dorte Sørensen

Karen Ellemann Har ved flere debatter i Folketinget hånet socialrådgivernes formand B Post, fordi hun siger at problemet er, at de fattige familier ikke har nok penge at administrerer og ikke som Karen Ellemann påstår, at problemet er at de svage familier ikke kan administrerer deres penge. Det er netop dette budskab som Karen Ellemann igen bringer til tovs i dette indlæg.

Bjarne Thyregod

Som venstreorienteret har jeg altid betalt min Top-skat med glæde fordi jeg har været med til at sikre mod de allerværste udstødningsmekanismer og deres effekt.
Jeg har med forundring set at jeg år for år under V,K og DF regeringens tid har skullet betale mindre og mindre i skat - samtidig med at man skabte fattigdom gennem kontanthjælpsloft, starthjælp, ½-dagpenge for unge, real-nedgang i dagpenge og kontanthjælp.

Jeg vil gerne betale skat - mere end i dag - men jeg er ikke filantrop - som betaler for at Kim Vibe og Jørgen Nilsen'er kan få råd til endnu en 4-hjulstrækker og ekstra fladskærme - finansieret af asociale skattelettelser.

Skattelettelserne har finansieret endnu mere overforbrug - samtidig med at marginalisrede og fattige lades i stikken.

(Nej jeg får ingen ydelser fra det offentlige - så stop nu det der sludder)

Bjarne Thyregod

Velfærdsjunkie - er det et nyt asocialt liberalistisk ord for social sikkerhed.
Orwell ville være glad for at se New Speech i fri udfoldelse fra liberalisternes side.

Bjarne,

Tillykke! Du må vist så være den eneste dansker, der ikke modtager ydelser fra det offentlige. Betaler åbenbart selv for alt. Det bliver dog nok svært at slippe for folkepensionen, når den tid kommer.

Skatten er godt nok blevet sænket for at give større dynamik og en bedre konkurrenceevne, men statens budget er stadig stigende og har været det under hele den borgerlige regering. Også efter inflation. Så det er ikke fordi, der ikke ikke bliver brugt penge på det offentlige. Måske var det på tide at tage prioriteringsdiskussionen fremfor altid bevidstløst at råbe om højere skatter.

Selv rød stue må vel kunne kapere, at efter 100 procent er der ikke mere, og de fleste er formentligt holdt med at arbejde over længe inden, vi når dertil.

Det er på høje tid, at middelklassens unødvendige velfærdsydelser kommer under lup til fordel for de, der har et reelt behov.

Dorte Sørensen

Kim Vibe hvilke ydelser kalder du unødvendige. Er det den lige mulighed til uddannelse, sundhed og pleje betalt over vor skat eller hvad tænker du specielt tænker på.

Det kunne det være. Det kunne også være folkepension og efterløn eller dagpengesystemet. Kort sagt alle de steder, hvor folk, der har egne midler til rådighed, kan få snablen i kassen.

Det handler ikke om folks nød. Det er bare bestikkelse, hvilket er et velbeskrevet og veldokumenteret kapitel i den socialdemokratiske velfærdsstats historie.

Dorte Sørensen

Jeg forstår ikke din modvilje mod dagpenge, det er jo netop en forsikring, som folk betaler til mens de har arbejde og i tilfælde af ledighed i en periode kan være sikker på at få en del af deres tabte løn. Det kan de jo ikke ved kontanthjælp, hvor det er helt afhængig af ens samlevers indtægt osv. Derudover giver vort dagpengesystem arbejdsgiverne lettere og billigere ordninger til at kunne fyre og ansætte folk end i de fleste andre lande vi konkurrerer med.
Her vil Thornings tidligere forslag om frit valg til en lang dagpenge periode og en lavere udbetaling af dagpenge eller en kort dagpenge periode og en højre udbetaling være et rigtigt godt supplement til vor dagpengesystem.

Der er vist ingen tvivl om, at Karen Elleman har studeret DFs politiske demagogi.

Ligesom DF altid nævner islam eller muslimer i en bibemærkning, uanset emnet, så nævner hun narkomaner og alkoholikere hver gang hun taler om fattige.

Men selvom bøddelen naturligvis er foragtelig, så må man ikke glemme, at hun svinger øksen på hele VKOs vegne, og netop her er det påfaldende så stille DF er, - endnu et klart bevis for, at DFs påståede sociale "ansvarlighed" og rolle som "det nye socialdemokrati" blot er en intern vittighed der er smuttet med i en tale.

Og så udtaler Karen Elleman minsandten at "Den frivillige sektor er en meget betydningsfuld del af vores sociale system" ... betyder det, at hun ved noget somhelst om, hvilken økonomisk faktor den private velgørenhed udgør i forhold til det offentlige sociale system? For mig at se, så taler vi altså kun om et tilskud til en meget lille del af de fattige, og ydermere et tilskud som kun berører en enkelt dag eller to om året.

Newj, Karen Elleman ved intet. Hun ved ikke hvor stor den private velfærd er, hun ved ikke hvor mange fattige der er, om der er kommet flere (eller færre ... sagde hun virkeligt det?!) eller om forskellen på bistand og løn kan blive så stor, at den går fra at være incitament, til at være handicap.

Det eneste hun ved er, at det er god liberalistisk politik at privatisere det sociale system, så folk igen kan lære at være ydmyge og bøje hovedet for herremanden når han smider en skilling til familien, efter at have nydt sin droit de seigneur!

Jeg siger ikke nødvendigvis, at jeg vil af med alle ydelser, men at det må være muligt at omprioritere.

Dagpenge har det indebyggede problem, at staten betaler 80 procent, og at man for en ubetydelig forsikring derfor er garanteret en offentlig ydelse, samtidig med at man selv besidder store værdier.

For et par hundrede kroner om måneden er millionærer sikret direkte adgang til fattighjælp uden at behøve at tære på egen formue.

Det kunne jo også være sådan, at folk selv skulle finansiere deres liv, sålænge de kunne, hvorefter det offentlige så kunne træde til, når det reelle behov opstod.

Det handler om en holdningsændring. I min verden skal folk, der har en formue, ikke forsørges af samfundet. Og det er vel at mærke her, der er rigtigt mange penge at hente. Både til skattenedsættelser og til en langt bedre offentlig hjælp til de reelt nødlidende.

Per Erik Rønne

Lis Pedersen nævnte kontanthjælpens lave størrelse, i forbindelse med at ministeren holdt fast i at den skal være mindre end havd man kan få ved at arbejde.

Karen Ellemann kunne have nævnt endnu en ting. Kontanthjælpen skal også være mindre end dagpengene, for ellers ville ingen forsikre sig, ellers ville ingen melde sig ind i A-kasse. Kontanthjælpen ligger i dag for enlige voksne på 60% af dagpengemax, for unge under 25 ligger beløbet på det samme som starthjælpen.

Er der ikke forskelle mellem at være i arbejde, at være på dagpenge og at være på kontanthjælp ville vi hurtigt få nogle paradoksproblemer. Hvem ville dog tage et ufaglært job hvis de får mindre for det hvis de får dagpenge? Ja, endda hvis de får mindre for det hvis de får kontanthjælp?

Det hører også med i vurderingerne. I øvrigt er Danmarks indkomstmæssigt verdens mest lige land; selv Sverige halter her bagefter.

Med hensyn til skattelettelser for at bedre konkurrence evnen, så er også produktivitetsnøgletallene blevet fattigere med dag til dag politikken.
Hvad angår råderummet er filosofien, at der hverken i høj- eller lavkonjunkturer kan være råd eller tale om. Den materielle velfærd (for visse) søges opfyldt ved stadigt lavere skatter uanset at den slags andre steder har indebåret 10 dobbelte antal af hjemløse og sultne, ringere uddannelses- og sundhedsniveau samt mere kriminalitet. Hertil kommer, at man trods løfter om det modsatte, har regeret ved stadigt mere bureaukrati i stedet for at bevæge sig i modsat retning med færre og mere forståelige ordninger, eksempelvis basisindkomst og fastsættelse absolut fattigdomsgrænse.

Dorte Sørensen

Kim Vibe
Mht. dagpengene så får en højtlønnet ikke dækket mere end ca. 40 pt af sin løn ved ledighed og flere må gå fra hus og hjem ved en længere ledighedsperiode. Det vil Thorning omlægning kunne hjælpe på.
Dit forslag om at vende tilbage til ”fattighjælp” hvor man skulle tigge og bede om hjælp er jeg ikke den store tilhænger af.
PS: Vil du så også forslå at betalingen for en privat skole skal ske uden samfundsbetaling – der i dag også er 80 pct.

Kære Per Erik Rønne,

jeg må formode at du arbejder som ufaglært, og kun går på arbejde fordi du ikke kan eksistere på kontanthjælp, ellers ville du jo næppe fremsætte dit udsagn.

De sænkninger af velfærdsydelser som VKO har gennemført i deres magtperiode, har - med den mest optimistiske udlægning (deres egen) - betydet, at 1/3 af de mennesker der levede på overførselsindkomst, kom i arbejde.

Det vil altså sige, at 2/3 af gruppen ikke følte sig tilstrækkeligt motiveret, og så må vi vel bare fjerne enhver støtte helt - ikke? Så kan de lære det!

Nej, - det der er sket, er, at man måske nok har haft 1/3 der havde brug for motivation, for at tage sig sammen til at få et job, men istedet for at fokusere på dem, så indførte man en ordning, som samtidigt straffede de resterende 2/3.

Sjovt nok det modsatte af regeringens erhvervspolitik: tilsyn med virksomheder, o.lign. bliver konstant skåret ned, fordi det er en hæmsko for dem der alligevel opfører sig ordentligt, og så må man jo bare leve med, at man ikke får fat i nakken på dem der snyder, svindler og bedrager.

thomas andersen

Hvorfor denne forargelse ? Er hun ikke medlem af Venstre - Danmarks Liberale Parti ?? Det er kun i tider med valg at det parti viser et socialt ansigt. Deres ideologi er enhver er sin egen lykkes smed.

Dorte Sørensen

Sven Karlsen
Mon ikke manglen på arbejdskraft fik mange arbejdsgiver til at se sig om i de kredse af ledige, hvor de ikke tidligere havde taget arbejdskraft fra. Nu hvor ledigheden igen stiger bliver de spændende at se hvor mange af disse marginalgrupper der var så heldige at finde en arbejdsgiver ,der ville ansætte dem, igen bliver uden arbejde. Der skal to til en tango – det er ikke alene den lediges ansvar, den vinkel glemmer OVK helt at fortælle.

Kære Dorte Sørensen,

det er jeg jo helt enig med dig i, men jeg valgte VKOs egen påstand (at nedsættelse af bistanden alene førte til flere i arbejde), for at fremhæve det absurde i, at man dermed straffede dobbelt så mange som man hjalp.

Skal man tale realiteter, så var der jo lige et par andre faktorer end nedsættelsen af bistanden, - såsom pisk til AF for at de skulle tvinge folk i arbejde, og massive tilskud til arbejdsgiverne, som simpelthen oprettede tomme jobs, fordi der var penge i det.

Dorte,

Der er uanset hvad vi kalder det er der jo tale om fattighjælp, men da vi jo har en bistandslov, der opgør, hvad den enkelte har krav på, er der ikke noget tiggeri over det.

Jeg er sådan set kold og WCagtig overfor om højtuddannede må gå fra hus og hjem efter en længere periodes arbejdsløshed. Det ser jeg ærlig talt som ret naturligt.

Hvorfor skal postbude og smørrebrødsjomfruer, der bor i socialt boligbyggeri, finansiere arbejdsløse akademikeres villaer? Det er der da ikke meget social retfærdighed i.

Og ja den offentlige privatskolebetaling bliver til stadighed mere absurd. Det er ikke en samfundsopgave, at understøtte folks behov for at sende deres unger i privatskoler. Det må de selv betale for.

Dorte Sørensen

Kim Vibe
Hvis folk fik et frit valg til selv at bestemme om de ville have en kortere dagpengeperiode og højere dagpenge eller beholde det system vi har i dag, kan folk med en højere uddannelse måske undgå at gå fra hus og hjem uden at det går ud over dem med en lavere uddannelse . Jeg kan ikke se at denne ordning ikke ville være et samlet samfunds gode.
Du kan godt kalde bidrag fra samfundet for fattighjælp – det skal vi ikke slås om – men for mig er der en stor forskel om det er et sikkerhedsnet der tager hånd om en borger, når denne få behov eller om denne nødligene borger – som før 1970érne – skal tigge og bede om hjælp. I mine øjne betyder værdigheden meget for et samfund og den tager samfundet fra folk hvis de skal tigge og bede om hjælp.

Der er - ellere rettere:var - netop ikke tale om fattighjælp i den socialmodel vi levede i, i den sidste trediedel af sidste århundrede.

Derimod indførte man, med socialreformen, en fælles, solidarisk socialsikring over skatten, med det formål, at der skulle være lige ret til en rimelig økonomisk bistand ved f.eks. arbejdsløshed.

Dette er også årsagen til, at der er et stort statstilskud til A-kasse-understøttelsen, eftersom A-kasse-medlemmets kontingent blev set som en ekstra forsikring, og altså skulle gå til at få noget på toppen af bistanden.

Princippet med de solidariske og dækkende fælles forsikringer via skatteindbetalingerne, blev første gang saboteret af fagforeningerne, da de indførte personlig pensionsopsparing via overenskomst. Arbejdsgiverne var naturligvis glade for at have taget tumperne i LO så grundigt i rø..., og idag er det vel efterhånden kun folk der allerede er pensionister, og os få venstrefløjsfantaster der stadig håber at få genindført statssikringen af det basale eksistensbehov for alle.

At tale om at samfundet ikke er blevet mere ulige i de sidste par årtier, er naivt. Alene pensionsopsparingerne på arbejdsmarkedet har skabt et stort skel imellem beskæftigede og f.eks. førtidspensionister. Ydermere vil vi se en forværring af økonomien, når de første store årgange med >20 års pensionsopsparing nu kigger på deres formue, og beslutter sig for at den kan de leve højt og flot for i Thailand, og så vente med at komme tilbage til DK, til de har brug vores plejesystem.

Karen Ellemann er ikke dum. Hun ved da ganske udmærket hvor mange der er på hvilke overførselsindkomster.

VKO har fået magten - og beholdt den - fordi de har kunnet bilde Middelklassedanmark ind at lavere skat ikke har nogen omkostninger og ingen ofre.

Ministrene bliver ved med at sige, igen og igen, at der aldrig er givet så mange penge til kommunerne, til uddannelserne, til sundhedsvæsenet etc. etc. så det er borgmestrenes, rektorernes, lægernes og alle de andres helt egen skyld hvis de mangler penge. Det er mig ubegribeligt at det er lykkedes for dem så længe at omgås sandheden så lemfældigt.

Det er da rigtigt at vi får nye sygehuse, men de fleste af pengene skal tages fra de "gamle" sygehuses budgetter. Det er da rigtigt at universiteterne har fået flere penge, men de går ikke til ny uafhængig forskning men er øremærkede til bygninger og andet, som staten hidtil har betalt for. Så skatten kan sættes ned.

Karen Ellemann er ude i et andet hjørne af VKO-strategien: Lønniveauet og prisen på offentlig forsørgelse skal presses ned, både i staten og i det private arbejdsmarked: Til det formål må man have en større gruppe fattige og arbejdsløse end der er nu. Det må bare ikke blive alt for synligt. Derfor benægter hun fakta.

At Pia Kjærsgaard bræger op om at S er "populistiske" når de vil give julehjælp til flere, skyldes vel kun at de er kommet hende i forkøbet med det forslag. Hun er jo regeringens hattedame, der plejer at få lov at give almisser, f.eks. ældrechecken.

Måske vil det hjælpe hvis man starter med at sætte journalist-lønningerne ned til kontanthjælpsniveau. Så de får et incitament til at stille mere kritiske spørgsmål.....

Jørgen Nielsen

Lad os nu ikke glemme de private tillægsforsikringer til A-kasse ydelsen, som ikke bliver modregnet i grundbeløbet. Denne mulighed foreligger efter 12 måneders arbejdende medlemskab af en A-kasse, og benyttes primært af højtlønnede.

Hvis man, som højtlønnet, har råd til et sådant ekstra sikkerhedsnet, ville det så ikke være rimeligt, at man i stedet selv betalte en større portion af dagpengene (evt. hele beløbet på sigt) fremfor at æde af den samlede kage, for næsen af de der ikke har råd til tillægsydelser?

Er det virkelig rimeligt at man på tre måneder kan tjene en årsløn, og derefter gå på supplerende dagpenge?

Dette gælder for så vidt også for private sygeforsikringer; hvorfor ikke tage skridtet fuldt ud, og lade højtlønnede samt deres arbejdsgiveres forsikring afholde de fulde udgifter ved sygdom, og lade staten tage sig af de der ikke har denne mulighed?

Eller hvad med højtlønnedes folkepension - er den virkelig nødvendig? Og deres børns tilskud til privatskoler, SFO, SU, deres mulighed for forældrekøbslejligheder med fede fradrag og børnechecks.

Jørgen Nielsen

Lise Persen:

Jeg tror næppe at Karen Ellemann & co. har bildt nogen noget på ærmet; hendes fløj har blot givet folk nogle tilbud de ikke kunne afslå - og konsensusen om disse tilbud går langt ind i S og SFs rækker.

Dorte,

Jeg er i princippet ligeglad med, om folk kan vælge mere i dagpengesystemet. Jeg så det helst afskaffet.

Det der tiggeriargument giver jeg ikke fem potter pis for. Om man henvender sig på det ene eller andet offentlige kontor for at få sine penge, er da komplet ligegyldigt. Og hvis vi skal tale om værdighed, er der da ikke noget mere uværdigt end at se folk komme ned i deres cabrioleter og melde sig til på arbejdsformidlingen, så de kan stikke sugerøret i den offentlige kasse.

Når folk køber hus er det en investering, og hvis det ikke kan løbe rundt, så er det ikke samfundets problem.

Men hele din argumentation er jo et glimrende eksempel på, hvorfor der ikke er noget råderum. Middelklassen hyler op, hver gang deres egne sociale ydelser er i fare. Og middelklassen bestemmer. Så det er jo godt for dig og dine akademikervenner, at samfundet kan sørge for jer fra vugge til grav, men det er dem på bunden, der betaler prisen og altid har gjort det..

Præcis Jørgen, hele tankegangen i systemet er syg.

Dorte Sørensen

Jørgen Nielsen
Det må være dagens vittighed, at OVK ikke har bildt nogen noget på ærmet.
Kan du så ikke fortælle hvad de egentligt har sagt der var rigtigt.

Per Erik Rønne

Sven Karlsen skrev:
=
Kære Per Erik Rønne,

jeg må formode at du arbejder som ufaglært, og kun går på arbejde fordi du ikke kan eksistere på kontanthjælp, ellers ville du jo næppe fremsætte dit udsagn.
=

Næh, jeg er cand.scient. og medlem af Magistrenes A-kasse. Og jeg ved godt at en ufaglært tit tjener mere end mange akademikere, og i hvert fald betydeligt mere end akademikere på dagpenge.

Og hvis der ikke er forskel mellem at være på dagpenge og på kontanthjælp, hvorfor så overhovedet melde sig ind i a-kasse.

Jeg ved da godt at det for vel de fleste er en del af identiteten at have et arbejde. Jeg ved også at der er undtagelser - og de undtagelser skal vi helst ikke have for mange af.

Jørgen Nielsen

Dorte Sørensen:

Al selverkendelse er svær, og det er indlysende at venstrefløjens højtlønnede har svært ved at forlige sig med tanken om, at de også nyder godt af regeringens økonomiske. Spørgsmålet er så om de vil give afkald på disse "lækkerier" hvis de kommer til magten. S, SF og Rs økonomiske udmeldinger tyder ikke just på det. De gode intentioner stopper ved de opkørte skåltaler.

Dorte Sørensen

Kim Vibe
Vi bliver nok ikke enige. For mig er et solidarisk skattebetalt uddannelses, sundheds og plejesystem med lige mulighed til alle et gode. Dette solidariske samfund er OVK ved at underminerer og det er jeg meget ked og vil gøre alt hvad jeg kan for at bevare et solidarisk samfund i Danmark. Derfor skal vi have en ny regeringen efter næste valg så vi igen får fokus på fællesskabet frem for egoismen og sig selv nok.

Sider