Glem ikke Gaza

Goldstone-rapportens dokumentation må ikke forbigås. Der må ikke være straffrihed for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. Arkiv

Goldstone-rapportens dokumentation må ikke forbigås. Der må ikke være straffrihed for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. Arkiv

Ali Ali
28. december 2009

I går var det et år siden, at Israel indledte angrebet på Gaza. I ugerne derefter chokeredes verden. Det førte kort efter til nedsættelse af FN's kommission for at finde fakta om Gaza-konflikten. Selv om Israel nægtede at samarbejde med Goldstone-kommissionen gav den endelige rapport på 452 sider en omfattende dokumentation af krigshandlingene og følgerne for det civile liv i Gaza.

I november vedtog FN's generalforsamling rapporten med 114 stemmer for, 18 imod og 44 lande, der undlod, og gav Israel og palæstinenserne tre måneder til at undersøge, om der har været alvorlige krænkelser af folkeretten. Samtidig bad man FN's generalsekretær om at sende Goldstone-rapporten til Sikkerhedsrådet og aflægge rapport om dens videre skæbne om tre måneder. Det skal derfor ske om få uger.

Undgå straffrihed

I dansk sammenhæng har regering og de politiske partier været meget afventende, ja næsten tavse om holdningen til Goldstone-rapporten. Danmark undlod i FN at stemme selv om en række danske ngo'er som FN-forbundet, Folkekirkens Nødhjælp, Mellemfolkeligt Samvirke og Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre(RCT) har opfordret regeringen til selvstændigt og sammen med det øvrige EU aktivt i FN-regi at arbejde for, at de ansvarlige på begge sider for krigsforbrydelserne bliver retsforfulgt. Goldstone-rapportens dokumentation må ikke forbigås. Der må ikke være straffrihed for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. Hvis overgrebene forbliver ustraffede, og en så vigtig FN-rapport ikke bliver fulgt op, betyder det straffrihed for krigsforbrydelser og at overgreb kan fortsætte uhindret.

Ofte er menneskerettigheder og folkeretten ofret for at fremme en såkaldt fredsproces. Det har vist sig at være en fejl. Den fortsatte udbygning af de ulovlige besættelser på Vestbredden, som umuliggør en palæstinensisk stat, er et udtryk for det. Overholdelse af internationale konventioner samt etablering af en international retsorden er fundamentalt for en proces hen mod en varig fred.

Da Danmark var formand for Sikkerhedsrådet, understregede Per Stig Møller (K) over for det internationale samfund, at det har et ansvar for at sætte et stop for straffriheden, et ansvar for at de, der står bag forbrydelser mod menneskeheden og overtrædelse af folkeretten ikke går fri, men stilles til regnskab. Derfor må vi ikke glemme Gaza.

Tue Magnussen, advocacy-koordinator på Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT)

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Mads Kjærgård

Tja så lige en udsendelse om Gaza, Hamas undertrykker systematisk menneskerettighederne og kvindernes rettigheder er langtsomt ved at forsvinde. Kort sagt Hamas er ved at udvikle sig til et nyt Taleban diktatur, så lad os endelig kritisere Israel, det eneste demokrati i Mellemøsten.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for leif rasmussen

Næsten hele mit liv har jeg været vidne til forbrydelsen Israel og selv om jeg ofte har spurgt, har ingen endnu kunnet svare på, hvorfor det palæstinensiske folk skal undgælde for nazisternes forbrydelser.

Hvad har palæstinenserne gjordt mod det jødiske folk, som gør dem fortjent til den kollektive straf som de er blevet udsat for siden 1948?

Har de brudt internationale love, ved at modsætte sig tyveriet af deres land, eller er det England, USA og deres lakajer i efterkrigstidens FN som har forbrudt sig imod disse love, ved at give jøderne et land, uden at spørge de lovformelige ejere?

Nej, palæstinensernes eneste fejl var, at de modtog forfulgte europæisk-jødiske flygtninge i 30erne og 40erne, da ingen andre lande ville tage imod dem.

Det rejser et vigtigt spørgsmål for israelerne, hvor vil de flygte hen næste gang?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mogens Michaelsen

@ Mads Kjærgaard

Har man lov til at begå krigsforbrydelser mod et andet folk, hvis blot man selv har demokrati?

Et væsentligt aspekt ved demokrati er vel en fredeliggørelse af samfundet - at konflikter løses uden vold.

Det er ALTID berettiget at kritisere krigsforbrydelser. Man har oven i købet ekstra god grund til at gøre det, hvis man går ind for en demokratisk verdensorden.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for John V. Mortensen

"Glem ikke Gaza". Glem heller ikke, at Israel selv har et religiøst vagtkorps, som holder øje med at folk opfører sig på ægte jødisk vis. Glem heller ikke at Israel nu i et år har bremset for byggematerialer til genopbygning af det hæren smadrede.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gorm Petersen

Israelerne må være blevet dybt overraskede over det internationale samfunds totale accept af Gaza aktionen.

For en israelsk strateg må det nærmest virke uhyggeligt. Kan vi fremover virkelig gøre hvad som helst mod hvem som helst uden nogen som helst konsekvenser ?

For at befri israelerne for denne mareridtsagtige følelse af uvirkelighed bør vi gøre dem den tjeneste at boykotte bare en enkelt appelsin. Så kan de sove roligere om natten.

At boykotte en enkelt appelsin som svar på 1400 målrettede drab vil være business-as-usual.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert  Kroll

Det israelske angreb var ikke uprovokeret - Hamas havde lagt op til det gennem lang tid.

Iøvrigt, så skal krigsforbrydelser da straffes, men i en del af debatten er der en klar tendens til at fokusere eksklusivt på de "israelske krigsforbrydelser" og lukke øjnene for hvad Hamas m fl går rundt og laver. Det er desværre moderne at være anti-jødisk i intellektuelle kredse.

Det var palæstinenserne , der "opfandt" terror mod lufttrafikken og krydstogtskibe - ikke israelerne.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Holm

Robert K.,

det er derfor Goldstone-rapporten er så vigtig. For Goldstone er både jøde og erklæret zionist, så hans kritik og anklager af begge sider kan ikke bare fejes af vejen med et "anti-jødiske intellektuelle"-kort.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Abdullah Jensen

Robert Kroll:
Da du nu så klart er en eksponent for at enhver kritik af Israel skal transformeres til en kritik af Jøderne generelt, kan du så ikke forklare mig, der i min uvidenhed, intet har mod jøder, men klart har noget imod Israels opførsel i området, hvorfor det ikke er muligt at kritisere staten Israel, uden at blive skudt i skoen at man er anti-jødisk.

Hvorfor ikke kalde os der tillader os at kritisere Israel for indvandre fjendske, da jeg med min kritik, jo går efter invandre i området.

Lad os kigge på det du kalder provokere.

Hamas, har virkelig gjort ting for at provokere, men de bliver også provokeret selv. Når man som Israel forhindre transport og levering af nødhjælp til et folk man blokere enhver udefra kommende transport til, må man forvente at de bider fra sig med tiden, lige som man må forvente at der sker noget, nu, hvor man forhindre folk i at genopbygge deres hjem.
Sidst har man afvist en Kuwaitisk delegation af mulige investore til genopbygningen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Maiken Guttorm

Det sætter simpelthen en streg under at regeringen har solgt Danmark til højstbydende, USA primært, at de har UNDLADT AT STEMME om en rapport i den klasse som Goldstone's. Først ville jeg skrive at det overstiger min fatteevne. Det er også en mulighed at de bare ikke har læst den, og venter på hvad gutterne mener om den så de (vi) også kan mene noget om den.
Jeg har kun teoretisk viden om Gaza. Ja, Hamas er ved at rode sig ud noget lort, og deres nypuritanske linie er genstand for hovedrysten på Vestbredden. Men det er et helt andet kapitel end krigen sidste år, hvor Hamas også kritiseres, på lige fod, i rapporten. Der er ingen der fritager Hamas for ansvar, Goldstone rapporten mindst af alt.
Derfor er der stadig et David vs. Goliath issue her, derfor er der stadig regler for en suveræn stat som Israel -regler som Israel i kraft af sin suverænitet har skrevet under på.
Israel er efterhånden rykket helt ude på illusionens overdrev, derude hvor moderate Israelere afviser FN med et skuldertræk, og hvor Netanyahu-regeringen (bakket op af den 'fredsforgyldte' landsfader Peres) har fået _de facto_ carte blanche til at gøre som det passer den, så længe Mr. Prime Minister ikke overgår Lieberman, mens en hel verdenspresse dækker lortet. Og så "afventer man"........

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Holm

Israel har forbudt de følgende ting til import til Gaza da de siger at de bliver misbrugt til angreb mod Israel:
- cement
- armeringsjern
- byggemaskiner
- vandrør
- kloakrør
- medicinske apparater
- landbrugsmaskiner
- gødning
- insekticider og andre plantebeskyttelsesmidler

I.Dan, kan du fortælle mig hvordan Gaza skal kunne genopbygge sig, selv med "repatrierede" hjælp, uden disse ting?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Allan Bartroff

Til Leif Rasmussens:
'--- palæstinensernes eneste fejl var, at de modtog forfulgte europæisk-jødiske flygtninge i 30erne og 40erne, da ingen andre lande ville tage imod dem.

Bare for en ordens skyld - der var ikke andre end de jøder der allereder boede i området 'Palæstina' der modtog nogle som helst i 1930 og -40.

Hverken England der jo kontrollerede området eller de bosiddende arabere/palæstinesere var vist særlig imødekommende.
Men det er da forunderligt at se palæstinersernes til dels selvskabte matyrium (prøv at forestil at der stadig sad Nordselsvigere eller Sudertertyskere i lejre i Tyskland og Sverige og med fuld opbakning fra alle europæiske lande satter krævede deres forfædres gård i Sudeterland eller Sønderjylland tilbage) formår at sælge billetter i et omfang der overskygger hvadsomhelst der måtte ske i Sudan, Iran, Congo etc etc . Vel en blanding af latent anti-semitisme blandet op med tyrkertro på antikolonialisme romantik og vestlig 'dårlig samvittighed'

anbefalede denne kommentar