Kronik

Grå Løkke og grønt nytår

Grønne initiativer, der strømmer fra det almindelige Danmark til toppen af samfundet, kommer til at præge de næste år. Det vil derfor være politisk lederskab, hvis Lars Løkke i sin nytårstale holder fokus på klima og udvikling af grønne job
Statsminister Lars Løkke Rasmussens grå ansigtskulør på den sidste nat under klimatopmødet, siddende i formandsstolen, rammer 2009 ind som Løkke-gråt.

Statsminister Lars Løkke Rasmussens grå ansigtskulør på den sidste nat under klimatopmødet, siddende i formandsstolen, rammer 2009 ind som Løkke-gråt.

Mads Nissen/Ritzau Scanpix

31. december 2009

Et billede står stærkt i hukommelsen her ved årets afslutning: Statsminister Lars Løkke Rasmussen på den sidste nat under klimatopmødet. Siddende i formandsstolen med en ansigtskulør uden kulør - helt grå i hovedet ved tanken om det kommende nederlag. Det var gråt i gråt, som farven sjældent er set. Det var Løkke-grå.

Hvis 2009 skulle iklædes en farve, og kun én farve, må det blive i denne Løkke-grå farve. For her ved årets udgang er stemningen i Danmark mildest talt ikke den bedste. Den økonomiske krise er i år blevet til en personlig krise for titusindvis af danskere, som har mistet deres arbejde og nu må kæmpe for at få enderne til at mødes. Folk gør naturligvis deres bedste, men når postbuddet kun har fyresedler og jobafslag med, bliver hverdagen nemt trist og, ja, Løkke-grå.

Hvis 2010 skal få en anden farve, kan man kun ønske, at året bliver grønt - for håb, vækst og et helt andet Danmark, hvor der er plads til grønne ideer, der går mod strømmen, og strømmer fra bunden til toppen af samfundet.

Om det nye år så bliver grønt eller bare endnu en omgang gråt i gråt, får vi allerede i morgen mere at vide om, når statsministeren holder sin nytårstale. Jungletrommerne siger, at Lars Løkke vil holde en folkelig udgave af sin tale fra Venstres landsmøde, hvor Løkke talte om 'Den danske drøm' og om, at Danmark skal være blandt de rigeste lande, inden årtiet er omme. Nogen stor overraskelse er det heller ikke, hvis de skæve skattelettelser, der fra årsskiftet tilgodeser toppen af Danmark med tusindvis af kroner om måneden, fylder meget i talen.

Uanset hvad statsministerens har i posen, har han helt sikkert fundet ny energi efter julesulen. Det rækker bare ikke, medmindre statsministeren bruger den energi til at sætte ind på områder, hvor Danmark for alvor har brug for det. Og er der én ting, Danmark med sikkerhed ikke har brug for i krisen, er det hule målsætninger, som rækker 10 år frem. Målsætninger, som derfor er lige så uforpligtigende gratis at forpligtige sig på som manden ved den knitrende pejs, der lover manden ude i kulden, at det nok skal blive godt vejr til sommer.

Hjort mod bedrevidende

Hvis statsministeren vil det grønne næste år, er der ingen vej uden om en hel anden form for politisk lederskab. Helt konkret kan Lars Løkke begynde med det, mange i forvejen tænker, når de tænker grønt. Nemlig med klima- og miljøpolitikken. Frem for at give efter for politikerens fristelse til at gemme klimaet væk til fordel for emner, der klinger bedre i en lidt klimatræt vælgerskares øre.

Som statsministeren selv forklarede ved topmødets afslutning, så var København kun et afsæt til en endelig aftale næste år. Det vil ganske enkelt være historisk uansvarligt, hvis Lars Løkke undlader at følge op på det. Helt overordnet fordi al fornuftig videnskab peger på, at kloden bliver et uudholdeligt sted at leve for kommende generationer, hvis ikke temperaturstigningerne bliver holdt under to grader. I lyset af den nuværende økonomiske krise er der dog også en anden vigtig grund til, at Danmark i 2010 skal fastholde det momentum, der stadig er omkring klimaet - selv om Bella Center nu ligger øde hen. Den grund hedder 'grønne job'. Altså beskæftigelse knyttet til forbedringer af klima og miljø.

Hvis man forestiller sig mennesker, der alene læste regeringens rapporter, ville de næppe vide det, men grønne job er det største potentiale i det danske arbejdsmarked lige nu. Både på den korte bane, som vej ud af krisen, og på den længere bane, som motoren, der skal drive dansk økonomi frem i de næste år. For med blandingen af viden og kvalitet, som 'de andre' ikke kan levere, er de grønne job indgrebet af, hvad vi nødvendigvis må satse på, hvis Løkke skal have opfyldt sin drøm om det rige Danmark.

Regeringen er meget optaget af, at Danmark mister produktivitet. 'Det er, fordi danskerne får så meget i løn sammenlignet andre lande', siger finansminister Claus Hjort Frederiksen. Enten uvidende eller mod bedrevidende, da sandheden er, at lønnen udgør mindre end halvdelen af produktiviteten. Elementer som kvaliteten af arbejdet og produktets pris har mindst lige så stor betydning for produktiviteten, hvilket for Danmark åbner de scenarier, at vi enten kan satse på at producere billigt bras eller kvalitetsprodukter, som grønne job i stigende grad er en forudsætning for.

Derfor undrer det også, at regeringen har undladt at målrette et eneste af sine kriseinitiativer i 2009 mod udviklingen af grønne job. Man lavede en renoveringspulje, men puljen kunne i princippet gå udelukkende til opførsel af nye carporte til bil nummer to. Man gav kommunerne lov til at fremrykke anlægsinvesteringer, men øremærkede ikke en krone til energibesparelser osv. Samtidig viser 3F's analyser, at Danmark har mistet omkring 10.000 ufaglærte job i klima- og energisektoren i år, fordi der fra politisk side ikke er blevet løftet en finger for at bevare dem.

Med ledigheden på vej til at runde 160.000 personer kommer der uden tvivl nye muligheder i 2010 for at stimulere udviklingen af grønne job. Regeringen har i dag forskellige støttepuljer til udvikling af grønne teknologier. Men der er også behov for at tænke radikalt anderledes og forstå, at de grønne job ikke kun kommer fra teknologiske satsninger. De grønne job er nemlig allerede i arbejdsmarkedet i et langt højere antal, end det umiddelbart ser ud.

Grøn fra neden

Et godt eksempel på det er et interessant forløb, som en stor dansk virksomhed i det midtjyske var igennem for kort tid siden. Virksomheden havde tordnende høje udgifter til det lokale rensningsanlæg, fordi den udledte store mængder beskidt vand fra produktionen. Derfor valgte virksomheden at gennemføre et projekt, hvor medarbejdernes erfaringer systematisk blev inddraget med henblik på at rengøre produktionsprocessen. Det viste sig, at medarbejderne kunne bidrage med centrale input, og resultatet blev fantastisk. I dag udleder virksomheden så lidt beskidt vand, at den stort set ingen udgifter har til rensning af vand. Det arbejde, der blev lagt i den proces, var baseret på medarbejdernes eksisterende erfaringer - ikke på ny teknologi - men det var ikke desto mindre arbejde, der blev gjort grønnere.

En af det næste års vigtigste tendenser kunne meget vel bliver grønne initiativer i stil med det på den midtjyske virksomhed. Grønne initiativer, der strømmer fra bunden mod toppen af samfundet, fra almindelige menneskers hverdag til forskernes studier, fra 'privaten' op på den politiske dagsorden og fra medarbejdere til virksomhedernes ledelse.

Hvis Danmark formår at sætte denne opadgående bølge i system på en måde, der giver plads til skæve ideer og åbner for, at grønne ressourcer også er menneskelige ressourcer, kan det nemt vise sig at være noget, eftertiden vil vurdere værdifuldt på linje med velfærds- og andelsdanmark. Det sidste er naturligvis at drømme højt, men det er vel heller ikke kun forbeholdt statsministre.

Et oplagt sted at kickstarte det grønne Danmark er at etablere særlige støtteordninger til virksomheder, der udvikler grønne job ved at inddrage medarbejdere. Den i andre sammenhænge så incitamentglade regering kunne også gøre det mere attraktivt for danske virksomheder at arbejde med medarbejderinddragelse ved at lade selskabsskatten være betinget af udviklingen af grønne job. Således, at flere grønne job gav lavere selskabsskat.

Et tredje sted at sætte ind er på ungdomsuddannelsesområdet ved at sørge for, at langt flere får en ungdomsuddannelse. Ingen bør nemlig stikke sig selv blår i øjnene. Den uddannede har lettere ved at bidrage og tage skridt fremad i samfundet end den uuddannede. Og da uddannelse jo har en livslang karakter, bør man også skubbe den enkelte ledige i retning af efteruddannelse ved at indrette dagpengesystemet sådan, at den ledige, der vælger uddannelse, får flere dagpenge under uddannelse end den, der vælger det fra. I parentes bemærket kræver det sidste naturligvis, at den ledige ikke - som i dag - skal kæmpe med absurde krav om kontinuerlig jobsøgning, selv når der ingen job er at få, og meningsløs aktiveringstvang.

Tilbage er blot at ønske alle et godt nytår, og krydse fingre for, at det ikke bliver endnu et Løkke-gråt et af slagsen.

Poul Erik Skov Christensen er forbundsformand for 3F

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det vil være en præstation hvis lille Lars overhoved kan holde fokus, men det er jo nok en optagelse, måske ligefrem en genudsendelse.

Knud Helmer Andersen

Ubetinget anbefalet.

Når så FINMIN Hjort, igen kun kan se - lønnedgang for de lavest lønnede, som middel til at komme videre, efter 8 år med en regering der har sat det hele når i stå.

Så har jeg en ide om vi jo i DK har en masse højere lønnede stillinger. Hvor resultatløn ikke er en mulighed.
Nu er det ikke alt der kan måles og vejes. Men Jeg nævner i flæng, Biskopper, Provster, Præster, aldrende overlæger, dommere og en lang række embedsmænd o.s.v. der har levet i og med lukreative jobs.
Skulle de ikke også ligesom bidrage til festen. De har jo ligesom taget for sig af retterne.

Hvor imod vi som ufaglærte og håndværkere har tjent deres hyre ved, er altså noget, hvor man er konkurrencedygtige, på både priser og kvalitet.
Er de mon ligesom forandringsparate ??
MVH
KHA