Læserbrev

Grønlands klimamål er ambitiøse

Det er urimeligt at stille de samme CO2-reduktionskrav til os, som stilles til Danmark eller andre i-lande
28. december 2009

Under COP15-forhandlingerne opnåede Danmark og Grønland enighed om Grønlands klimamål. Målene har tidligere mødt kritik fra pressen og visse miljøorganisationer om ikke at være ambitiøse nok. Jeg vil derfor gerne uddybe baggrunden for vores politik og visioner inden for klimaområdet.

Grønland vil reducere sin CO2-udledning med fem pct. i perioden 2013-2020 med basis i år 2007.

Udvikling af energiintensiv industri, råstofsektoren og olieproduktion er ikke omfattet af reduktionen. Udvikling af disse sektorer skal selvfølgelig ske efter bedst mulige klimavenlige metoder.

Klimapolitikken skal ses i sammenhæng med det overordnede politiske mål om et økonomisk selvbærende Grønland.

Jeg vil samtidig gøre opmærksom på forhold, som klimaaktører ofte glemmer, når de ser på CO2-udledningen.

Et indlysende forhold er, at der er koldt, og det betyder, at der f.eks. bruges relativt mere energi til opvarmning af bygninger.

Befolkningen på kun 56.000 er spredt ud over et stort område, der i udstrækning går fra Skandinavien til Afrika og dækker et areal cirka på størrelse med Indien. De geografiske forhold betyder mange små energikrævende elværker, og fly- og skibstrafik er eneste transportform mellem byerne. Det medfører en meget højere basisudledning af drivhusgasser end i resten af verden.

Reduktionskrav

Bloktilskuddet er CO2-neutral - det koster at erstatte det. Naalakkersuisut (regeringen) har høje ambitioner om, at vi en dag skal være økonomisk selvbærende. I dag får vi et bloktilskud på 3,4 mia. kr. fra Danmark, hvilket svarer til ca. 50 pct. af indtægterne - en indtægt, det ikke 'koster' CO2-udledning at opnå.

Dette kan ikke realiseres uden introduktion af mere industri i Grønland. Det er nemlig et faktum, at landets eneste realistiske indtægtsmulighed er etablering af nye miner, olieudvinding og en energiintensiv industri baseret på vandkraft.

Mine-, olie- og energiintensiv industri er ikke inkluderet i reduktionsmålene frem mod 2020, da hverken olieindustrien eller den energiintensive industri eksisterer i dag i Grønland, og derfor udledes ingen CO2. Disse industrier skal have mulighed for at udvikle sig, inden vi pålægger dem eventuelle reduktionskrav.

I-land eller u-land

Grønland er på mange områder at sammenligne med et u-land. Vi har imidlertid ikke gennemgået en industrialiseringsproces. Derfor har vi behov for at gøre landet mere økonomisk selvbærende med opbygning af nye erhverv.

Derfor er det urimeligt at stille de samme CO2-reduktionskrav til os, som stilles til Danmark eller andre i-lande. De høje og rimelige reduktionskrav, der stilles til i-landenes drivhusgasudledninger, stilles ligeledes som følge af, at det netop er de lande, der har det historiske ansvar for den massive udledning af drivhusgasser.

For at det civile samfund skal kunne efterleve et reduktionskrav på fem pct. af CO2-udledningen på 2007-niveau, vil Naalakkersuisut fortsætte med at udbygge den vedvarende energiforsyning via vandkraftværker. Sisimiutværket åbner i 2010 og et Ilulissatværk i 2014-15. Derved fortsætter vi med at investere mere end én pct. af BNP i vedvarende energi, som vi har gjort det igennem de sidste to årtier.

Derfor kommer over 40 pct. af den samlede grønlandske elektricitetsforsyning i dag fra vedvarende energikilder. Med åbningen af nye vandkraftværker stiger dette tal til over 60 pct. inden 2020. Dette skal sættes i forhold til EU's mål om, at andelen af energi fra vedvarende energikilder skal nå op på 20 pct. i 2020.

Differentieret ansvar

En af Naalakkersuisuts næste planer er at sanere en stor del af den forældede offentlige boligmasse ved at bygge bedre og klimavenlige nye boliger. Herved kan vi nedbringe udledningen af CO2 med to tredjedele pr. kvadratmeter.

Et tredje fokusområde vil være fiskeriet, som skal analyseres og ændres med henblik på effektivisering og reducering af sektorens CO2-udledning.

Naalakkersuisut er også i gang med at se på skatte- og afgiftssystemet, således at vi gennem afgiftssystemet kan påvirke borgernes adfærd i retning af et mere klimavenligt forbrugsmønster.

For at vende tilbage til debatten om Grønlands reduktionsmål har jeg endnu ikke set realistiske bud på, hvordan vi kan opnå en selvbærende økonomi med de muligheder, vi har, og samtidig nedbringe udledningen af CO2 betydeligt. Vi lever i virkelighedens verden, og vores borgere har akkurat samme behov, drømme og håb som resten af verden. Dette kan vi kun realisere ved at udvikle de muligheder, der præsenterer sig for os.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at Grønland vil udvikle sig med fokus på bæredygtighed og fortsat styrke anvendelsen af vedvarende energikilder.

Grønland går ind for en aftale, der afspejler et fælles, men differentieret, ansvar. Vi bakker op om Københavnerklæringen, men havde håbet på en mere konstruktiv løsning fra verdenssamfundets side.

Vi ser frem til arbejdet med at udmønte en juridisk bindende aftale i 2010.

Kuupik Kleist er landsstyreformand for Grønland

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu