Hvis krigen i Irak virkelig var »en krig om olie«, så kunne man i sidste uge se nogle af dens mere positive konsekvenser i Bagdad. Landets olieminister, Hussain al-Sharistani, holdt auktion over rettighederne til syv store oliefelter, der blev solgt efter en hård strid mellem flere internationale konsortier.
Tre omstændigheder ved auktionen er værd at bemærke. Auktionen omhandlede servicekontrakter og ikke kontrakter, hvor de udenlandske firma får del i produktet, som de store selskaber ellers foretrækker. Prisen blev fastsat til mellem 1,15 dollar og 1,90 dollar pr. tønde og ikke fire dollar, som auktionsdeltagerne oprindelig havde foreslået. Og de amerikanske selskaber blev ikke de store vindere ved en auktion, hvor konsortier med rødder i Malaysia, Rusland og sågar Angola klarede sig bedst.
Den hysteriske og vulgære udlægning af krigen som 'en krig om olie' er således blevet miskrediteret: Irak har beholdt sin selvstændighed, de udenlandske selskabers andel i genopbygningen er langtfra eksorbitant, og der er ingen egentlig sammenhæng mellem amerikanske interesser og udfaldet. Bortset fra at vi som amerikanere har en ægte interesse i, at genopbygningen bliver vellykket. Hvis gentilegnelsen af Iraks oliefelter fortsætter, og hvis produktionen fortsætter med at stige, vil landet begynde at genvinde, hvad det tabte under Saddam Husseins vanvittige regime, hvor olieindustriens infrastruktur blev nedslidt og indtægterne formøblet. For øjeblikket produceres der 2,5 millioner tønder om dagen, hvilket ifølge fremskrivningerne i løbet af relativt kort tid kan blive til syv millioner tønder om dagen. Hussain al-Sharistani mener, måske lidt optimistisk, at produktionen kan stige til 12 millioner tønder om dagen inden 2016. Det er dog bestemt ikke umuligt. Irak har verdens tredjestørste oliereserver, som anslås til 115 milliarder tønder, og nye undersøgelser, som er blevet foretaget efter Saddam Husseins fald og sanktionernes ophævelse, tyder på, at det tal måske er i underkanten. Det betyder, at Irak snart vil kunne konkurrere med produktionen i Saudi Arabien og Iran. Det er præcis, hvad mange af os, der gik ind for et regimeskift, dengang påpegede: Den store, skinnende præmie for et demokratisk og føderalt Irak, der ligger mellem to parasitære teokratier og er i stand til at udfordre deres dominans på oliemarkedet.
Skyggen fra diktaturet
Hvis man husker på dette, er der to andre ting, som bliver nemmere at forstå. De såkaldte 'oprørere', som hver dag med ufattelige ondskab og brutalitet slår irakere ihjel i de dele af landet, der ikke er under amerikanernes kontrol, er en reaktionær bevægelse, der i vid udstrækning finansieres fra udlandet. Al-Qaedas sunni-dræbere er afhængige af hjælp fra støtter i Saudi Arabien, mens de shiamuslimske bander er en del af den skygge, som Revolutionsgarden og andre paramilitære elementer i det iranske diktatur, kaster. Det er dem, der skaber blodsudgydelser og forsøger at forhindre et land, der ville udfordre deres mæcener i mere end én forstand, i at komme sig. Af lige så indlysende årsager skænker regimet i Syrien gangsterne våben, penge og et bagland og nærer måske endda en vis forkærlighed for dem, der har en fortid i Baath-partiet.
Læren fra Irak
Jeg mener, at det er meget vigtigere at hjælpe Irak med at nedkæmpe disse religiøse og politiske forbrydere i et land, som er af største vigtighed for den globale økonomis helbred, end at lade, som om Pakistan er vores ven i et område, som er domineret af klipper, bjergkløfter og opiumsmarker. Men måske vil læren fra Irak hjælpe generalerne Stanley McChrystal og David Petraeus på deres nye mission, og i givet fald vil erfaringerne med terrorbekæmpelse i Irak vise sig at være ekstremt værdifulde.
Velstand som incitament
Spørgsmålet om olien er også højrelevant for den interne situation i Irak. For to år siden var medierne enige om, at en borgerkrig i Irak var forestående hvis ikke allerede i gang. På trods af nogle forfærdelige provokationer og gengældelsesaktioner kom det aldrig så vidt. En mulig årsag er incitamentet til i fællesskab at genskabe velstand i landet. Da jeg sidst var i Bagdad, boede jeg hos et kurdisk medlem af regeringen - en mand der i årevis havde kæmpet hårdt for et selvstændigt Kurdistan. »Men nu sidder jeg i budgetudvalget og ser, hvor ufattelig velstående dette land kunne være,« sagde han: »Så siger jeg til mine venner i den nordlige del af landet: 'I må ikke snyde jer selv for jeres andel.'«
Diskussionen om fjernelsen af regimet i Irak kører stadig fast i bebrejdelser om manglende masseødelæggelsesvåben og den slags. Men det grundlæggende og overordnede spørgsmål er og har hele tiden været: Irakerne kan få en fremtid med bandekrige, hvor deres børn kommer til at stå vagt bag barrikader af brændende bildæk, og hvor alt bliver afgjort af militserne og ondsindet indblanding fra udlandet. Eller også kan den irakiske nation langsomt blive genopbygget som en føderal stat med omfattende decentralisering af magten, hvor meningsforskelle bliver løst i forbindelse med valg og ved domstolene, og med en genoplivet økonomi, der sidste ende kan gøre irakerne lige så rige som deres naboer og tidligere ofre i Kuwait.
Det er det bedste tilbud irakerne nogensinde har fået, og de affældige men stadig farlige oligarkier i området har god grund til at frygte det. Det er da værd diskutere - og kæmpe for.
Christopher Hitchens er kommentator for Vanity Fair og Information
New York Times Syndicate © og Information Oversat af Mads Frese
"Den hysteriske og vulgære udlægning af krigen som ‘en krig om olie’ er således blevet miskrediteret: Irak har beholdt sin selvstændighed, de udenlandske selskabers andel i genopbygningen er langtfra eksorbitant, og der er ingen egentlig sammenhæng mellem amerikanske interesser og udfaldet."
http://en.wikipedia.org/wiki/Affirming_the_consequent
Er der ikke nogen der kan forære Hitchens et grundkursus i logik? Og kan Information ikke finde en mere interessant skribent indtil han har afsluttet kurset?
.”Christopher Eric Hitchens (født 13. april 1949 i Portsmouth, England) er engelsk-amerikansk journalist, forfatter, litteraturkritiker og ivrig samfundsdebattør. (…) Under Muhammed-krisen i 2006 forsvarede Hitchens Jyllands-Posten med henvisning til ytringsfriheden. I lighed med dødstruslerne mod bl.a. Salman Rushdie og Ayaan Hirsi Ali så han sagen om Muhammed-tegningerne som et typisk eksempel på det tiltagende pres på frihedsrettighederne fra religiøs intolerance og religionens til stadighed mere højlydte krav om respekt og underkastelse.”
Kilde:
http://da.wikipedia.org/wiki/Christopher_Hitchens
Hvorledes Hitchens' holdning til Mihamed tegningerne er relevant er mig uforståeligt. I det hele taget bør man nogle gange læse hvad der står fremfor at læse om forfatteren for at se om man bør være enig.
Hitchens laver dog en grov fejlfortolkning. Selvfølgelig var krigen om olie. Olien gav Saddam magt, olien vil give enhver kommende magthaver i Irak magt, ihvertfald de næste mange år. Krigen var om at sikre at denne magt ikke faldt i den forkerte hænder.
At selskaberne er fra Malaysia, Kina, Angola etc. betyder ikke noget for den grundlæggende konklusion: Olien er nu tilgængelig på verdensmarkedet via uafhængige (af den tidligere irakiske ledelse) udenlanske firmaer.
Modviljen mod Irak-krigen skyldtes i meget høj grad spørgsmålet om legitimiteten af angrebskrige set i forhold til den langsigtede effekt af sanktioner - men den blev jo ignoreret , for "vi troede jo alle, at han havde disse masseødelæggelsesvåben (AFR)". Når legitimiteten tilsidesættes, skabes der det, der med et fint ord hedder "præcedens" - så tror de andre også, at de kan tillade sig det! Der er rigtig, rigtig mange regimer, der skal fjernes og folkeslag, der skal befries, hvis vi skal bevare vores image som civilisationens forsvarere, men det var faktisk også, hvad Lars Hedegaard m.fl. sagde i 1999 inden det humanitære Kosovo-indgreb - det var kun begyndelsen! Ja, vi er de gode!
Krigen i Iraq var først og fremmest en tak for sidst til Saddam Hussein, for de 12 missiler han sendte ind over Israel under Kuweit-krigen, fra Israel og den israelske lobby i USA (incl. neo-con-mænden).
HÆVN! HÆVN! HÆVN!
Det handlede slet ikke om olie, fastslår forfatteren og går over til at fortælle, at drømmene derimod var et nyt regime med den præmie, at olie produktionen skulle kunne konkurrere med Saudi Arabien og Iran.
Nej det havde nok intet med olie at gøre, men om man har fået demokrati, kan vel iøvrigt diskuteres ligesom de omkostninger, der stadig betales uanset hvor længe man hylder en stigende olieproduktion. Man kan (naivt?) håbe, at oliemilliarderne bliver brugt til at genopbygge landet, og ikke ender i halvmilitære valgkampe eller korruption.
Irak - Demokrati?
Kan mor Karen flyve?
Hitchens: Det er præcis, hvad mange af os, der gik ind for et regimeskift, dengang påpegede: Den store, skinnende præmie for et demokratisk og føderalt Irak, der ligger mellem to parasitære teokratier og er i stand til at udfordre deres dominans på oliemarkedet.
Med andre ord: Det handler om olie. Bare ikke på den vulgære måde, hvor amerikanske olieselskaber eller den amerikanske stat stikker snablen direkte ned i den irakiske oliekasse, men på den sofistikerede måde, hvorpå de irakiske olierigdomme kan hjælpe til med at holde oliepriserne på et tilstrækkeligt lavt niveau.
Man skulle måske erindre om denne artikel:
Shell and ExxonMobil win Iraq oil field deal http://www.telegraph.co.uk/finance/newsbysector/energy/6509767/Shell-and...
Aksel m.fl.,
Lidt morskab for hard core intellektuelle, med indbygget illustration af ex-trotskisten Hitchens' metoder/motiver (tak til C-span og Amy Goodman fra DemocracyNow.org):
CH laegger haardt ud:
http://www.youtube.com/watch?v=AAja9Q1gWsk
men saa gaar det lissom galt for ham fra 8:30:
http://www.youtube.com/watch?v=X0xKGAfP-ss&feature=related
og derefter ned ad bakke:
http://www.youtube.com/watch?v=EuWxlQLHehY&NR=1
Kernen ligger mellem 2:20 og 3:08 :-)
Sneglesporene skraemmer...
Hvor er det usmageligt at høre Hitchens forsvare USAs aggression.. hvis ikke det handlede om olie, hvad var det så? USA yderst selektivt brugte og endda forfalskede efterretninger for at underbygge påstanden om masseødelæggelsesvåben, hvor de kørte et skønt parløb med medløbere i medierne. Da det blev for tydeligt, at det var løgn skiftede de begrundelse og Bush begyndte at tale om sin vision om demokrati for mellemøsten.. dette var nok for en stor del af medierne, som tilsyneladende accepterede den nye forklaring med tilbagevirkende kraft.
Gad vide, om vi havde invaderet Irak hvis deres hovedeksport var dadler?
."Hvor er det usmageligt at høre Hitchens forsvare USAs aggression."
Ja, apropos det hysteriske og vulgære: manden er en gemen propagandist. Hvor er det trist at bladets redaktion ligefrem hyrer ham som kommentator; det kommer der jo ikke hverken information eller oplysning ud af. Derimod fremstaar firmaet selv som en propagandaspreder.
"Irakkrigen handlede om alt andet end olie" siger Hitchens.
Ja, den handlede om masseødelæggelsesvåben. Hvor svært kan det være. Det må aldrig glemmes, at krigen byggede på løgnehistorien om masseødelæggelsesvåben.
At Hitchens på den løgne-baggrund hoverer over de, der hævdede, at olien så måtte være årsag til krigen, er hyklerisk og grænsende til det stupide.
Specielt når denne hoveren sker med det tynde argument, at Iraks foræring af olien til de multinationale selskaber ikke udelukkende er gået til de amerikansk dominerede selskaber.
Af artiklen fremgår, at Hitchens mening om årsagen til krigen var regime-skift. Men det er folkeretligt ulovligt og ville i givet fald have have fået Kina og Rusland mfl. til at reagere helt anderledes.
Det er derfor Hitchens, der har et forklaringsproblem og ikke de, der hævder, at krigen overvejende handlede om Iraks undergrund.
Irak krigen var ikke om olie = det var for at "rydde op" i Mesopotamien og sælge bagvendt "demokrati"?
Det er svært at fatte logikken i at bringe denne selvkomiske artikel.. hvorfor læser man overhovedet dagspressen efterhånden - det er jo selvparodi det her..
nå ja, man kan da godt kalde USA for vinder i den her sag, for Saddam havde tænkt sig at begynde at handle al sin olie i euros og gå væk fra petro dollaren, uden at have undersøgt det, ville jeg gætte på at alle oliehandler Iraq laver i fremtiden, vil blive lavet i petro dollars, altså en stor sejr for USA.
Selvfolgelig handlede Irak krigen om olie og uden olie Irak havde aldrig varet et land der havde haft so stor vestlig interesse.
Der er andre lande hvor de menneskelige krakelser er mindst lige so store som de var Irak, hvor ingen taler om lave millitar inventioner, som Somalia og Conco.
Magt og olie hanger i den grad sammen uden Olie Saudia Arabien have varet en fattig gord, men holder sig gode venner med de store amerikanske olie selvskaber. Irans politiske magt skyldes jo ogso olie.
Nor Amerkanske olie Selvskaber holder sig ude af Irak, so det nok ikke en manglende interesse i olien, men po grund af sikkerheden.
I de gode gamle dage var begrundelse udbredelsen af kristen dommen, men vel ingen vil vel benagte i dag der var store okonomiske interesser forbundet med kolliserigen af verden.
I dag bruges so andre begrundelse som demokrati og menneskerettigheder for at indvardere andre lande.
Men ellers udgor religionerne i sig selv en dodsdrusel imod menneskeheden.
Claes Pedersen Caloocan Metro Manila
her fandt jeg noget, godt nok fra 2003,..:
------------------------
Dollar vs EURO - Masseødelæggelsesvåben
May 2003
Masseødelæggelsesvåben
Duellen i mellem valutaer - masseødelæggelsesvåben
Der var masseødelæggelsesvåben i Irak, i form af euroen. Petrodollaren
afhænger af Iraks oliereserver til at forsvare den amerikanske dollar over
for euroen og andre valutaer. I 2001, længe før invasion af Irak, en
usikkerhed, om at give overpris dollaren , en gældstraumatiseret valuta mod
en ny og robust EURO. I begyndelsen af 2004 er dollaren ved at tabe terræn.
Økonomien vil dog ændre sig. Nu, De Forenede Stater har taget både
Irak og Afghanistan og ejer disse lands naturressourcer, dollaren planer om
en lysere fremtid, eller en stabil en i bedste fald. Irak handler (igen) i
dollar. Det Hvide Hus sagde de alle sammen at vi var ved at frigøre irakere
og afghanere fra tyranni, og søgte efter masseødelæggelsesvåben, og at det
amerikanske militær ikke invadere disse lande for olie, men det var ikke
sandt.
Krigs protesterende hævdede, at George W. Bush invadere Irak for olie.
Det var kun delvist rigtigt, og deres råb om fred var uinformerede. USA-
ledede invasion af Irak og Afghanistan var for olie, men ikke til forbrug.
Pre-Irak-invasion, Saddam Hussein handelede i euro. Afghanistan er nøglen
til olie rørsystem ud af Det Kaspiske Hav.
Diskutioner om lagre, valuta, og økonomi er ikke altid spændende, og
de er lige så uintrassente som masseødelæggelsesvåben. Medierne snakker til
folk, som om de var 5 årige med sensationelle indslag. General
regnskabspraksis, og verdens økonomiske balance er alt for kedeligt for
18:30 nyhederne. Mindre end fem procent af journalister i tv og trykte
medier hævder at forstå økonomi, færre forstår, hvordan den amerikanske
dollar / petrodollar passer ind i den globale økonomi. Derfor er det at det
ikke diskuteres, og den "krig" mod Irak og Afghanistan blev til et medie
blitz eller humanitært spørgsmål uden politiske baggrundsoplysninger fra Det
Hvide Hus.
USA vil flexer med musklerne mod enhver trussel mod petrodollar.Hvis
en regering eller virksomhed stod i vejen for "olie fremskridt" ville de
tabe. I april 2001, styrtdykkede den australske dollar, når Australiens
regering og Foreign Investment Review Board havde afvist en fusion mellem
Royal / hollandske Shell og Woodside Petroleum. Den australske dollar faldt
til US50.42, og Woodside Petroleum mistede 1 milliard dollar markedsværdi på
beslutningen taget den dag. Kampen for olie kan sidestilles med religion
som årsag til krige i gennem historien, og alligevel er olie i sig selv et
relativt nyt produkt til forbrugerne.
Den amerikanske dollar opgav guld standarden under Nixon-
administrationen i 1973. De amerikanske medier var ikke opmærksomme på sådan
et modigt skridt, fordi sensationelle overskrifter i de dage var forbundet
med lange køer efter benzin, el-mangel, og Watergate. Selv 30 år senere, vil
forbrugerne ikke læse i aviser, hvorfor vores dollar er afhængig af olie. At
holde olie prissat udelukkende i dollars var nok grund til at føre krig i
Irak efter Iraks dristigt skift til EURO som betaling for olie i 2002. Det
Hvide Hus public relations-kampagne havde valgt at fokusere på de
følelsesmæssig grunde til invasionen. OPEC, Nordkorea, Iran og Rusland
planlægger at handle i euro og dollaren fortsætter med at glide i værdi.
Økonomisk kommentator Sonja Ebron skrev: "Hvis OPEC skiftede fra
dollar til euro ville det medføre en hurtig og ødelæggende effekt på
dollaren og ende med børskrak på Street, som vil gøre 1929 til at ligne en
50 $ casino vædmål." Denne forudsigelse blev forstået af Clinton-
administrationen, men Bush-regeringen tog initiativ til at styrke
petrodollaren.
Den største finansielle våben mod USA er EURO. Det er den første mønt
til at udgøre en trussel over for dollaren. Euroen er en fælles valuta i 15
europæiske nationer centreret på Tyskland og Frankrig. Økonomier og
befolkningerne i de euro-lande er så store som i USA, og mere tæt bundet til
Mellemøsten, sagde Ebron. Så stor som Den Europæiske Union ser ud i dag, som
den vil fortsætter med at vokse. USA er indlandsstater. Verden er pludselig
for lille til dollaren til at vokse.
Siden 1945 er dollaren blevet brugt som den globale olie-transaktionen
valuta. Disse dollars er genbrugt fra olieproduktionen til USA som
skatkammerbeviser og aktiver i amerikanske aktier og fast ejendom, hvilket
er en væsentlig del af det finansielle marked. Euroen bliver den alternative
valuta til lande, der ønsker at skifte.
Nu til den svære del ... selv om de asiatiske Times skriver en
temmelig "idiot-proof" beskrivelse. I 2002 blev den amerikanske gæld 6
bilioner dollar mod et bruttonationalprodukt på 9 billioner dollar. Globale
økonomier har, siden anden verdenskrig, er blevet taget til fange af dollars
til a betale udenlandske gæld, og den akkumulerede dollar reserver
understøtte værdien af deres egen valuta. Verdens centralbanker holde dollar
reserver svarende til deres valuta i omløb. Jo mere pres for at devaluere en
valuta, jo mere dollar-reserver er påkrævet. Dette gør hver økonomi afhængig
af den amerikanske dollar, eller kendt som dollarens hegemoni, fremstillet
hovedsageligt af olie - med andre ord, de olieproducerende nationer
historisk set har kun accepteret dollars som betaling, indtil EURO. Men i
dennee valutaleg, ejer USA hovedsageligt verdensmarkedet for oliehandel,
helt gratis, og gør det muligt for USA at forøge sin gæld baseret på
fremtidig kredit, som de ikke ejer. Nu når USA kontrollerer Irak, vender
oliehandel tilbage til dollars.
Med en stærk afhængighed af olie, og petrodollarens sikkerhed, håber
det Hvide Hus at EURO vil fase ud. EURO økonomien er i øjeblikket $ 9.6
billioner. Efterhånden som flere lande springe på at bruge EURO, vokser
deres økonomi. Amerikanerne overtager enten de aktiver, de handler, som Irak
laver, eller vil de prøve at overbevise resten af verden for at udveksle
deres valuta til dollars. USA har opfordrede Tony Blair ikke at indføre
euroen til dette formål. EURO er ny, har lidt gæld. Den amerikanske dollar
har en betydelig gæld, men er meget brugt. Den Europæiske Union i sig selv
er en større forbruger af olie end den amerikanske er.
Disse er Hvide Hus spil, du vil ikke læse om i de amerikanske medier.
Det, du bør være opmærksom på.
------
mvh
Peter Jensen:
"Har Information ikke en eller anden nedre grænse"
Ja dette er under lavmålet, glem heller ikke optakten med boykotten der kostede 500.000, (ja 500 tusinde flest børn livet, med fuldt overlæg)
Google "Nagy IraQ", eller se:
http://www.globalresearch.ca/articles/NAG108A.html
Nu skriver du "vi amerikanere" ... jeg vil lige påpege at sproget på denne side er dansk og at dit publikum er danskere.
Ud over dette giver din artikel ikke meget mening. F.eks. skriver du "Irak har beholdt sin selvstændighed"
Definér venligst hvad "selvstændighed" betyder for dig, for det er åbenbrt ikke samme betydning som ordet har for mig. Landet er i dag besat af amerikanske tropper, nøjagtigt som tidligere. Der er blevet lidt færre af dem og de er rykket lidt tilbage til strategiske baser i steder for at være overalt, men de er der stadig.
Oven i købet indrømmer du det jo selv ved at skrive "slår irakere ihjel i de dele af landet, der ikke er under amerikanernes kontrol" ... altså.... tag lige og LÆS hvad du skriver.
At du skriver "der er ingen egentlig sammenhæng mellem amerikanske interesser og udfaldet" virker da mildest talt mærkeligt, eftersom USA har invaderet landet, så hvorfor sender man 150.000 soldater afsted hvis det inden sammenhæng har med ens interesser?
Du har imidlertid ret i at det ikke kun handlede om olie. Israels allestedsnærværende lobby var nok den største enkeltfaktor bag krigen og krigen varetog i højere grad de paranoide israeleres interesser, end den varetog USAs interesser. Men i USA taler pengene jo, og pengene er hos den israelske lobby.
Denne artikel er den værste gang mundlort jeg længe har læst. Undskyld udtrykket, men det var det mest præcise jeg kunne finde.
Ikke nødvendigvis hele sandheden, men mange gode pointer.
Jeg er "glad" for at se, at jeg ikke er den eneste, som undrede mig over skribentens vinkel.
Jeg tænker, at Hitchens sagtens kan have ret indenfor sit eget felt. Hvis man ønsker at læse historien som en optimistisk svada for udsigterne til at opbygge et kapitalistisk demokrati, og man samtidig synes at den slags styreform er lykken, så har han fat i noget. De, som ønsker at se dette som sandheden, bliver givetvis inspireret af artiklen.
Jeg læste med interesse indtil sætningen
"Bortset fra at vi som amerikanere har en ægte interesse i, at genopbygningen bliver vellykket". Så tænkte jeg: Er det pointen? Ren propaganda? Sidder han i senatet eller hvad? På hvis vegne udtaler han sig?
Somme tider tænker jeg, at ytringsfriheden kan være et problem. Selvfølgelig skal man have lov at sige sin mening, men nogle mennesker er interesseret i og bliver betalt for at komme med udtalelser, som udelukkende skal tjene til at sprede ringe i vandet, som får folk til at tvivle på de ting, som er komplet åbenlyse for enhver. Hvis tilpas mange mennesker begynder at tvivle, har de store magter frit spil. Jeg anklager ikke Hitchens for at være betalt eller på anden måde korrupt, men indlæg som hans får mig til at tænke på, at man virkelig kan spilde folks tid...
Nå. Om ikke andet lærer man modstanderen at kende.
"Det er præcis, hvad mange af os, der gik ind for et regimeskift, dengang påpegede: Den store, skinnende præmie for et demokratisk og føderalt Irak, der ligger mellem to parasitære teokratier og er i stand til at udfordre deres dominans på oliemarkedet."
At denne krig har været ansvarlig for mere end 100.000 civile dødsofre og over 4 millioner flygtninge kan jo også være ligegyldigt, for nu flyder olien til det udenlandske marked igen, og så er alt jo godt. Irakerne er sikkert meget glade for den præmie de nu får, efter at have mistet deres kære, være flygtet fra deres hus og har mistet alt andet- deres land, deres autonomi og deres værdighed.
Tak for lort!
Verden er styret af to ting: ØKONOMI (den højeste magt der kommer før alt andet) og HÆVN (kommer lige efter økonomiske hensyn).
Krigen handlede om amerikansk forfængelighed, men også om olie, og det gør Hitchens da også til en hovedsag trods den indledende påstand og fortsætter i den almindelige opfattelse af Vestens korstog mod muslimer.
Ifølge de gamle historiebøger var olien også den fysiske årsag til grundlæggelsen af staten Israel, idet olieledningerne gik ud til Levanten.
I 1.verdenskrig ville Englænderne sikre olieforsyningerne til krigsførelsen og lovede da bosiddende jøder en fristat i Palæstina mod en forsyningssikkerhed. Dermed var religionskrigen gående, mellem muslimer og jøder-kristne, og i 2.verdenskrig havde både aksemagterne og de allierede interesser i området og bejlede til de muslimske ledere, der her valgte et samarbejde med akseemagterne (ikke uikendt i Danmark). Den forbindelse er siden brugt af de vestlige antimuslimer til at optrappe religionskrigen.
Hitchen skriver forblommet om at beskytte irakere mod "oprørere, som hver dag med ufattelig ondskab og brutalitet slår irakere ihjel...."
Hvorfor i alverden har Martin Krasnik og Adam Holm ikke haft inviteret Christopher Hitchens til at forklare os danskere på DR2's Deadline, hvordan det hele hænger sammen? Det må da være en forglemmelse, eller også har jeg bare ikke været hjemme.
Inger S;
"Verden er styret af to ting: ØKONOMI (den højeste magt der kommer før alt andet) og HÆVN (kommer lige efter økonomiske hensyn)."
Nej, Inger.
Den demokratiske del af verden er styret af vælgerne, (som for manges vedkommende stort set har tabt kampen mod det kapitalistiske reklame- og propaganda apparat, og har hejst det hvide flag over sofaen/aktiehandlen/gourmetforbruget).
Herligt at der stadig er lommer som denne.
Fuld af tænkende og diskuterende individer.