Læserbrev

Læserbreve

Debat fra dagens avis
30. december 2009

Politiet er ikke skurken

Ditte Vesterager Christensen, København S

I Informations leder 15. december med overskriften »Per Larsens København« skriver Bent Winther, at »politiet entydigt har valgt en fremgangsmåde, der forstærker spændingerne og tegner et billede af en politistat«.

Efter selv at have deltaget i demonstrationen 12. december undrer jeg mig over, hvor Bent Winther har det indtryk fra? Jeg oplevede tværtimod, at politiet holdt sig i baggrunden og ikke provokerede. Yderligere hørte jeg fra en nær bekendt, som var med til at planlægge demonstrationen, at samarbejdet med politiet i planlægningsprocessen havde været yderst positivt.

At regeringens lømmelpakke er problematisk, medgiver jeg fuldt og helt. Men hvis vi skal undgå at lægge yderligere brænde på et bål, som netop regeringen og de mest vrede demonstranter så fint klarer at holde i live, synes jeg, at vi i denne debat bør holde fokus på den lovgivning, som er sagens kerne. Det er vigtigt, at medierne ikke bidrager til at tegne et forsimplet billede af en kampzone mellem politi og demonstranter.

Uniformeret lydighed

Ib Jensen, Søborg

Politiet, anført af venstremanden Flemming Steen Munch og Per Larsen med det samme alternative syn på virkeligheden som sin chef, Bombe Brian, mener ikke, at der findes et begreb som 'civil ulydighed'. Det er blot lømmelsnak. Samme holdning stilles til skue i disse dage i diktaturstaterne Kina og Iran.

Netdebatten i Information

Niels-Simon Larsen, København Ø

Jeg har fulgt forskellige 'tråde' over nogle måneder. Der er et sæt regler for god debatskik, men man kan jo ikke tvinge folk til at tænke, før de skriver. Det er meningen, at man skal indsende sit portræt, men man kan også lade være eller sætte Anders And på. Man kan også skrive en karakteristik af sin baggrund, men her kan man også lade være eller skrive noget irrelevant.

Hensigten er altså god nok, men virkningen af at have regler, der ikke efterleves i den gode ånd, svækker debatten. En regel siger, at man skal tage udgangspunkt i oplægsteksten, men intet er lettere end at flå i hinanden til stor skade for det saglige niveau. De få, der gør det, er til stor irritation for andre.

Jeg vil opfordre andre debatinteresserede til at værne om forummet, der er sårbart som en sø i en by, hvor nogle går en tur og taler ordentligt sammen, men andre desværre kaster cykler ud i vandet.

SF - det grønne parti?

Kai Dalsgaard, De Grønne

Efter den vellykkede klimademonstration med 100.000 borgere fra hele landet og udlandet samlet foran Christiansborg, hvor De Grønne deltog med banner med påskriften »For en verden i balance«, havde først Holger K. Nielsen og senere Villy Søvndal arrangeret et møde med Global Greens, dog uden at vi kendte noget til dette grønne møde.

Betyder det, at SF nu alene skal stå som et grønt parti i Danmark og dermed bestemme retningen for en såkaldt grøn politik?

10 dage før miljømødet var SF med i et trafikforlig med motorveje til seks milliarder kr., hvad der yderligere belaster klimaet med drivhusgasser, ligesom SF siger ja til atomkraft og fælles forsvar i EU.

Hvordan vil SF nu vise sin nye grønne linje i Folketinget? Skal muligheden for et kommende regeringssamarbejde være så vigtigt, at hensynet til miljøet kommer i anden række?

At jogge med en pladespiller

Flemming, København V

Lækkert. To artikler af erfarne musikanmeldere, som hver især kaster et blik på det svundne musikårti. Mærkeligt.

Begge anmeldere finder det naturligt at starte deres artikler med, hvilket format musikken er blevet formidlet på. Cd, vinyl, mp3, mp4, singler, albums, jeg skal komme efter dig. Og de er i øvrigt meget uenige. Ralf Christensen mener, at lp-og cd-formatet har klaret krisen, og at albummet som størrelse har sejret. Klaus Lynggaard mener, at downloads dominerer, og at enkelte tracks er fremtiden. Så kan uenigheden vist ikke blive meget større.

Og hvad så?

Hvorfor er det egentlig så vigtigt, hvilket format musikken bliver distribueret på? Det er efterhånden svært at læse en artikel om musik, uden at den handler om udviklingen inden for lovlig og ulovlig download, vinylcomeback, cd-død, Radioheads' gratis plade på nettet og så videre.

Som musikelsker er jeg interesseret i musikken, og så er beslutningen, om jeg vil købe det på det ene eller andet format, vel mindre vigtig.

Jeg kan da godt se, at det er nemmere at jogge med en iPod i stedet for en pladespiller, og at teknisk udvikling kan afspejle eller definere samfundet, men generelt synes jeg, at musikjournalistikken - ikke kun i Information - skal bruge den tildelte spalteplads til at fokusere på musikken.

I øvrigt er jeg generelt meget begejstret for de herrers skriverier, og så mangler de at nævne Mikael Simpson i deres artikler.

Støtte til hvad?

Jørgen Aanæs, Roskilde

Gul sløjfeslogan: »Støt vore soldater«.

Jamen, det gjorde jeg da også gerne - hvis de tog til Israel.

Og tænk: Vi kunne få troen på FN-resolutionernes betydning for valget af vores krigsførelser tilbage.

Ynkeligt ønske om applaus

Morten Høst, Glamsbjerg

En vicestatsminister, der toner frem i TV Avisen og fortæller, at befolkningen skal huske at sige tusind tak og klappe i hænderne for de skattelettelser den får i 2010. Ynkeligt!

Vel at mærke skal de glade danskere huske, at takken skal rettes til de konservative, for uden dem var disse skattelettelser aldrig blevet gennemført, formaner Lene Espersen. Endnu mere ynkeligt.

Når det går op for flere og flere af disse glade danskere, at de konservatives skattelettelser undergraver vores velfærdssamfund på snart sagt alle fronter, skal vores 'vicer' nok ikke forvente den store applaus.

At skyde spurve med kanoner

Nis Rasmussen, Hundested

De fire aktivister - fredelige skal det understreges - der trængte ind til gallamiddagen på Amalienborg, er stadig fængslet og forbliver det nytåret over. Det er naturligvis ikke nogen voldsom straf i sig selv. Og mere bliver det

forhåbentlig heller ikke til.

Det sære er imidlertid, at spanske Juan Lopez de Uralde, norske Nora Christiansen, schweiziske Christian Schmutz og hollandske Joris Thijsen ikke allerede er løsladt.

Deres brøde illustreres imidlertid af en fuldkommen forrykt udtalelse af et eller andet træhoved i det danske politi: »Jamen, tænk, hvis det havde været terrorister!«

Det er fuldkommen rigtigt. Men det har dybest set intet med Greenpeaceaktionen at gøre. Hvis nogen skal straffes, bør det vel være den forsømmelige ordensmagt, der tillod denne indtrængen i det allerhelligste, eller hvad?

Greenpeace viste jo blot - på en aldeles fredelig facon - hvor nemt det er at komme tæt på magten. Det svarer meget godt til at straffe budbringeren for budskabet!

Er vi de druknede?

Sven Lund, Vangede

I weekenden 19.-20. december bragte Information et essay af Carsten Jensen (CJ). Emnet var klimaet og topmødet (COP15) i København. Teksten stritter i alle retninger og inddrager kæresten i London, datteren på elleve såvel som Chamberlain, Lille Lars fra Græsted samt Fred-i-vor-tid-München.

Banaliteter, reel indsigt og omtale af bøger springer buk over hverandre gennem samtlige 16 spalter. I håbet om at få en Aha-oplevelse kæmper man sig videre gennem den hele sag, der fylder fire sider. Carsten Jensens mangeord over vor elendighed ender til min store forundring med, at han tilsyneladende har givet op.

Under forsøget på at tyde meningen med essay'et randt J.P. Jacobsens »Pesten i Bergamo« mig i hu. Den fylder ca. det halve af ovenstående, men er langt mere foruroligende.

Som jeg forstår CJ, er vi voksne de fortabte syndere, der står tilbage og kigger magtesløse efter vore børn, der har vendt os ryggen og bevæger sig bort - for til sidst at forsvinde i kimingen.

Virkeligheden

Leif Grage, Valby

De troendes problem er, at de ikke har erkendt virkeligheden, og derfor tror på et liv på efterbevilling.

Og hvad er så virkeligheden?

Den er det hele, fordi alt er i virkeligheden.

Skal de unge mænd bøde?

Anders Johansen, Humlebæk

Når man ser de unge kvinder af i dags opførelse over for de unge mænd, er det svært ikke at tro på arvesynden!

De skal åbenbart bøde for deres fædres, deres fædres, deres fædres fædres fædres ... hersken med deres tids kvinder.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer