Læserbrev

Læserbreve

Debat fra dagens avis
14. december 2009

Klimautopi

Patrick Mac Manus, Foreningen Oprør

En dag vil vi rive viserne af alle ure og sige: Det er nu. Vi vil bære grene fra den levende skov. Og skåle med vand, klart og rent. Og brød af gode kerner. Og en håndfuld jord, sort og levende.

Over vore hoveder vil der flyve 10 fugleflokke. Fra træ til træ langs vejen vil røde egern springe. Prustende vil pindsvinene følge os, og ved alle kyster stimer af lysende fisk.

I landets midte vil vi skrive en pagt i en fusion af lyrik og lov. Mens vi i en sen time underskriver, vil fuglenes træk og fiskenes stimer være jordens egen signatur.

Sundhedsvaluta for dine skattekroner

Lone Dybkjær, MF og sundhedsordfører for Radikale Venstre

Radikale Venstre ønsker et stærkt sundhedsvæsen, der virker. Sådan et har vi nemlig ikke i øjeblikket.

Vi ønsker mere end nye og bedre sygehuse. Vi ønsker, at hele vores behandlingssystem bliver i stand til at tage hånd om patienterne og sikre en hurtig, men samtidig rigtig behandling.

Vi vil have afsat ekstra midler til sundhed. Men pengene skal bruges rigtigt, og der skal prioriteres i det eksisterende sundhedsvæsen. Det bliver der ikke i øjeblikket.

Der skal forebygges langt mere, så mange operationer og komplicerede behandlinger, der udføres i dag, bliver unødvendige. De mest syge patienter skal sikres plads først i køen. Det kræver modet til at prioritere, og det har den nuværende regering ikke vist vilje til.

Vi vil have stoppet 'forgyldningen' af de private sygehuse, og så vil vi rette op på den sociale slagside inden for tandplejen.

Det er rimelige ønsker, hvis danskerne skal have sundhedsvaluta for deres skattekroner. Derfor er det hovedelementerne i vores nye sundhedsudspil 'Et sundhedsvæsen der virker'.

Nu må Metz indstille ...

Hans Thomassen, Korsør

... sin omtale af Foghs bogføring. Herregud, den er jo småting i sammenligning med hans efterfølgers, som med den ene hånd sender Connie Hedegaard ud i verden med høje mål, mens han med den anden laver lokumsaftale med de store for at lade dem fortsætte svineriet.

Og skulle Metz løfte blikket, ville Blair falde i øjnene. Han lovede massiv genopbygning i Irak, men glemte finansieringen. Aktuelt fredspristageren, der sender 30.000 soldater til Afghanistan, genopliver baserne i Columbia og flåden omkring Sydamerika og godkender kuppræsidenten i Honduras, det kunne Bush ikke have gjort bedre.

Lad dog Fogh som generalsekretær for NATO glæde sig i fred over fremgangen for alliancen, mens Karzai og hans regering er lige korrupt, Taleban vinder større fodfæste, og NATO-generalerne er frustrerede til akkompagnement af al-Qaedas bomber i fire verdensdele.

I forhold til Løkke, Blair og Obama er han da kun en forkølet novice.

Dommedag nærmere

Knud Held-Hansen, Aalborg SØ

'Verdens klogeste mand', Holger Bech Nielsen (HBN), professor i teoretisk højenergifysik, tror, at Guds vilje vil gribe ind og forhindre et nyt Big Bang. Det er ikke noget, man tager alvorligt i Cern, hvor forsøget med skabelse af Higgs-partiklen, eller simpelthen Guds-partiklen, finder sted. Er HBN's teori, 'guddommelig indgriben fra fremtiden' rigtig, kan den forklare uheldet med forsøget på Cern i fjor.

Fremtiden kan der åbenbart ikke laves om på. Opfyldte profetier om fremtidige begivenheder bekræfter denne antagelse. De opfyldes, når tiden er inde. Det gælder f.eks. Jesu profeti om verdens ende med naturkatastrofer, trængsel og hungersnød som kendetegn. Men det gælder også profetien i 1943 om Noas Ark i Aalborg. Den er opfyldt, netop som verdens øjne hviler tungt på COP15, hvor en klimaaftale skal redde os alle sammen. Noas Arks tilsynekomst - i rette tid - signalerer noget andet.

Hvis Mikkelsens profeti er sand, har Gud talt, og Mikkelsens udsagn om 'Dommedags snarlige komme' er en kendsgerning.

Meningsmålinger skader små partier

Henrik Guldborg Bøge, Charlottenlund

De politiske meningsmålinger er altid interessant læsning. Hvordan blokkene står over for hinanden og hvem der ville vinde, hvis der var valg i morgen, er jo noget, vi alle interesserer os for.

Men for små partier som Enhedslisten er meningsmålingerne desværre en blandet fornøjelse. Der er nemlig mellem to og tre procents usikkerhed i målingerne, hvilket betyder, at partier med en reel tilslutning på f.eks. to-en-halv til tre pct. af stemmerne utvivlsomt vil opleve, at meningsmålinger fra tid til anden uretmæssigt dømmer dem under spærregrænsen.

Som et eksempel på dette har en enkelt meningsmåling for nylig dømt Enhedslisten ude, på trods af at resultatet fra kommunalvalget i samme uge viste, at Enhedslisten befinder sig i sikker afstand fra spærregrænsen. Meningsmålingernes statistiske usikkerhed udgør et demokratisk problem, fordi målinger, der viser, at et parti er under spærregrænsen, kan afskrække vælgere fra at stemme på partiet.

Det er nok ikke realistisk at få analyseinstitutterne til at øge den statistiske sikkerhed, for det koster kassen. Så det er kun op til os selv som vælgere at bevare en sund skepsis overfor meningsmålingernes vurderinger af de små partiers tilslutning. Husk lige på det næste gang du ser en meningsmåling.

Administrativt flop

Hans Winkel, Middelfart

Nu må det være på tide, at få tjekket skatteministerens CV. Hvordan kan man med en blot nogenlunde uddannelse fremsætte lovforslag: •Om partikelfiltre på biler og bøder, hvor filtrene ikke virker eller ikke kan monteres.

Om rentetilskrivning på restskat, hvor indkomstgrundlaget først kendes efter at rentetilskrivningen er sket.

Om skærpet inddrivning af skatterestancer med baggrund i en stadig stigende sagsmængde og et samtidigt faldende antal personale.

For mig er disse eksempler enten udtryk for grov arrogance eller total mangel på overblik. Man spørger sig selv: Hvad foregår der inden i hovedet på denne skatteminister, om overhovedet noget?

Heldagsskole? Nej tak

Henrik Rasmussen, skoleordfører (K)

Hvis heldagsskoler erstatter folkeskolen, som vi kender den i dag, kan en hverdag i dit barns liv sådan ud: Møde fra kl. 8 til 17. Først er der idræt, dansk og hjemmekundskab på skemaet, mens matematiktimen ligger fra 15-17. Du får tidligere fri fra jobbet end planlagt og kan hente dit barn kl. 14. Det kan du bare ikke, fordi skolen lægger de vigtigste timer til sidst.

Oppositionen er en varm fortaler for heldagsskoler. Vi konservative er imod, både fordi det forhindrer forældre i at være sammen med deres børn, når de har fri, og fordi forældre endnu lettere kan løbe fra ansvaret og parkere deres børn i skolen, mens de passer karrieren.

Vi ønsker ikke et samfund, hvor betalte mennesker passer vores børn i døgnets bedste timer. Der er en altafgørende forskel på, om man passer andre folks børn, fordi man får penge for det, eller om man passer på sine egne. Vi ønsker ikke en folkeskole, hvor man kan aflevere sit barn i børnehaveklassen og hente det 13 år senere, når det er blevet student.

Hvem gider?

Anders Johansen, Humlebæk

Der var engang fire venner ved navn Nogen, Alle, Ingen og Hvemsomhelst. Én dag var der en opgave, der skulle udføres. Det var Nogens arbejde, men Ingen gjorde det. Alle blev sur(e), fordi det var Nogens arbejde, som Ingen udførte, og Hvemsomhelst kunne have ordnet fra starten af. Er det dér, vi er endt?

Tvivlsom velgørenhed

Line Barfod, socialordfører i Enhedslisten

Det er rigtig fint, at Socialdemokraterne, Radikale Venstre og SF vil give julegavehjælp til familier, der ikke har råd til at fejre jul - det vil vi i Enhedslisten gerne være med til.

Men når partierne vil bruge pengene fra den såkaldte satspulje, er der tale om det rene hykleri. Pengene i satspuljen er nemlig tyvstjålet fra netop de fattigste danskere. Satspuljen finansieres ved, at pensioner, kontanthjælp og dagpenge ikke stiger lige så meget som priserne og lønningerne i samfundet i øvrigt. Det betyder f.eks., at en førtidspensionist i år har 6.000 kroner mindre at rutte med. Satspuljen er således en vigtig årsag til den voksende fattigdom. Når partierne bag satspuljen nu vil bruge satspuljen til julegavehjælp, er det udtryk for en tvivlsom form for velgørenhed.

Enhedslisten har år efter år fremsat forslag om at ændre finansieringen af satspuljen, så overførselsindkomsterne følger med den øvrige lønudvikling.

Hvis partierne bag satspuljen - herunder venstrefløjen havde støtte vores forslag - havde færre familier haft brug for julegavehjælp.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu