Læserbrev

Læserbreve

Debat fra dagens avis
12. december 2009

Uvidende minister

Peder Seibæk, Slagelse

9. december har indenrigs- og socialminister Karen Ellemann en påtale i Information. Ministeren mener, at hun er blevet - om ikke fejlciteret - så noget, der ligner. Ministeren ved dog (stadig) ikke, »om der er flere eller færre i den gruppe, der har brug for hjælp fra de frivillige organisationer«. Ministeren kunne have ulejliget sig med enten at sætte sig ind i sit fagområde, eller høre bedre enter i de utallige debatter, der alene i 2009 har været i folketingssalen med emnet 'fattigdom'. Her er det sandsynliggjort, at fattigdom er blevet et problem for mange flere mennesker i denne regerings tid - altså siden 2001. Endvidere anfører ministeren, at »der skal være et incitament til at søge et job og gøre en indsats«. Det er direkte fornærmende over for alle os, der står til rådighed for arbejdsmarkedet; men på grund af bl.a. ministerens ligegyldighed med at bremse den stigende arbejdsløshed - faktisk ikke kan skaffe os et arbejde. På trods af at vi gør en indsats.

Prøv en gang, minister, at komme lidt ud i virkeligheden, selv om den virker skræmmende.

Hvis Karen Ellemann er interesseret?

Erik Arends, Gilleleje

Så kunne man håbe på at, hun ville læse Niels Kølles fremragende kronik i avisen 9. december, som har 'liget i arm, hele vejen fra trykkeriet og op til min postkasse' med hendes ynkelige indrømmelse til Hus Forbi af, at hun »ikke er i stand til at bedømme, om der er blevet flere eller færre i den gruppe, der har brug for hjælp fra de frivillige organisationer«.

Hvor megen uvidenhed om sociale forhold kan samfundet acceptere fra en socialminister?

Det rene nonsens

Jakob Axel Nielsen, sundhedsminister

I torsdagens artikel om brystkræft gør Information ikke meget for at hjælpe sine læsere til at forstå, hvordan opgavefordelingen ser ud i sundhedsvæsnet. Tværtimod er det en ordentlig omgang roderi, når avisen får givet mig skylden for, at regionerne endnu ikke screener for brystkræft over hele landet. Læserne fortjener bedre. Lad mig hjælpe Information med at råde bod på det: I 2005 aftalte regeringen og Dansk Folkeparti, at et landsdækkende tilbud om brystkræftscreening skulle være på plads med udgangen af 2009. Med aftalen fulgte ekstra penge, så regionerne kunne speede processen op. Tre ud af fem regioner har ikke haft problemer med at overholde aftalen - bl.a. fordi man har sendt screeningerne i udbud. To regioner er ikke i mål endnu, og når det måske ikke til nytår. Dem har jeg skrevet til allerede i efteråret og fortalt, at jeg forventer en hurtig løsning på evt. problemer og mindst mulige forsinkelser. Screeningstilbuddet er enormt vigtigt at få på plads - vi ser allerede nu, hvordan flere tilfælde af brystkræft opdages og kan behandles tidligere. Kort og godt: Regeringen har altså været med til at speede processen op og få tilbuddet på plads tidligere, end det ellers var meningen. Regionerne nærmer sig målet - de to der halter bagefter, har jeg bedt om at rubbe neglene. At Information kan få det til, at jeg løber fra en aftale, er det rene nonsens.

Mystisk logik

Helene Vindsmark, København S

De folkevalgte har i deres visdom besluttet, at alle landets børn skal have sund mad i deres institutioner, men uden at give bemeldte institutioner penge til den sunde mad. Er det ikke lidt det samme som at dekrere, at ingen fremover må blive våde i regnvejr, uden at sørge for, at folk har paraplyer?

En myte bliver ikke sand ved gentagelse

Ebbe Lilliendal, landsformand

Niels Kølle opremser i kronikken »Selvtilstrækkeligheden splitter samfundet«, bragt i Information den 9. december, en lang række parametre, der skal forklare det splittede samfund, han mener, Danmark i dag er karakteriseret ved. >Niels Kølle udnævner en af hovedårsagerne til problemet som dét, at en række børn er så heldige at have forældre, der har råd til at sende dem i privatskoler.

Dansk Friskoleforening fik i foråret 2009 foretaget en analyse af Danmarks Statistik, der afdækker alle de socioøkonomiske faktorer for samtlige elever i grundskolen i Danmark. Analysen viser, at der er flere ligheder end forskelle, når man vurderer de socioøkonomiske baggrunde, eleverne repræsenterer i henholdsvis folkeskolerne og friskolerne. Med andre ord: Forældre til børn i friskolerne er generelt ikke økonomisk bedre stillede end forældre til børn i folkeskolerne. Men de prioriterer udgiften til deres barns skolegang. I øvrigt viser det sig jo ikke sjældent, at friskolernes skolepenge er konkurrencedygtige, hvis man sammenligner med folkeskolernes pris for pasning i skolefritidsordningerne. Så myten om den rige elite, der udelukkende frekventerer fri- og privatskolerne, er ikke gangbar i et generelt perspektiv.

Det er vel også at tillægge de 14 procent af eleverne, der går i fri- og privatskoler, lige lovlig megen vægt, hvis det er disse, der skal sikre kraften til at holde sammen på samfundet. >Det er uomtvisteligt, at cirka en tredjedel af eleverne i København går i de frie grundskoler. Og det er lige så uomtvisteligt, at billedet for elevfordelingen i storbyerne kan være forskellig fra resten af landet. >Det hænger sammen med et andet forhold, som Niels Kølle også nævner, nemlig den måde vi bosætter os på, og som byplanen giver mulighed for. Her ligger måske én af de største politiske opgave, hvis man vil prøve at udfordre eksisterende handlingsmønstre.

Noget at være stolt af

Morten Løkkegaard, MEP (V)

Traditionelt har vi danskere været meget lidt tilbøjelige til at skilte med EU-medlemskabet, men når fire ud af fem danske bilejere foretrækker EU-nummerplader, tolker jeg det som et markant skifte i den generelle accept af EU. Og hvorfor ikke? Med EU-nummerpladen viser vi os som en dansk del af et større fællesskab, ligesom euroen med Dronning Margrethe på bagsiden i øvrigt ville være udtryk for den samme tendens. Så når Morten Messerschmidt (DF) buldrer løs om de 'foragtelige EU-nummerplader', er det ikke overraskende for døve ører. EU er nu blevet hverdag - og oven i købet én, man kan være lidt stolt af.

Frit Tibet?

Ole Ankjær Madsen, Randers

Danmark modsætter sig et selvstændigt Tibet og vil 'nøje overveje' besøg fra Dalai Lama, og Lektor Clemens Stubbe Østergaard fra Aarhus Universitet kalder det »forudsigeligt og fornuftigt«. I 1950 blev Tibet, et lille, fattigt og fredeligt land overfaldet af sin store nabo Kina og tvunget ind under kinesisk herredømme. Det Kina, som har det forfærdelig svært med menneskerettigheder og demokrati, og som er det land i verden, der eksekverer flest dødsdomme, ofte med summarisk rettergang. Den Dalai Lama, der aldrig har opfordret til oprør, som ikke har stillet sig i spidsen for en guerillabevægelse, men blot har protesteret mod overgreb og brud på menneskerettigheder og mod, at hans land og folk bliver kinesificeret. Morale: Har man magt, har man også ret. Var det ikke Bertolt Brecht, der under sit ophold som flygtning i Danmark i 1930'erne udtalte: Danmark har ingen politik. Danmark skal sælge svin?

Langt ude

Steen Vraasø, Lyngby

Som læserbrevsskribent oplever man en gang imellem ikke at få optaget sit indlæg i bladets spalter. Sådan må det nu være. Det kan imidlertid undre, at Michael Sandfort, Brønshøj, som tæppebombarderer denne debatside tilsyneladende ikke har den samme oplevelse som mig. Den 9. december bebrejder han Information for ikke at nævne de to faktorer, han i sin visdom, ser som årsagerne til klimaproblemerne, nemlig børnebegrænsning og kernekraft! Hvem sagde langt ude?

Det stærkeste ord i verden

Vagn Søndergaard, København K

Tifold >tak til alle jer unge øjenåbnere, fordi I vover pelsen med jeres rungende nej til magthavernes CO2-farce på Bellahøj.

Klimatoppen

Ole Kløcker, København V

Efter politiets razzia på et af overnatningsstederne i Klimatopmødehovedstaden, Hopenhagen, udtrykkes der fra officielt hold tilfredshed med. at 'effekterne nu er taget ud af omløb'. Hvad man dermed mener, og dermed ansporer til, forlyder der til gengæld intet om. Men det vil weekenden antagelig bringe vidnesbyrd om.

Samtidig nævnes (flere medier), at det fra ordensmagtens side forventes, at der udvises 'forståelse for den måde, politiet arbejder på'. Fra almindelig borgerlig side vil det nok være tilfældet - fra de demonstrerendes side vil piben givet have en anden lyd? Det jo f.eks. et spørgsmål om, hvordan politiets elefanttrampen i den seneste tid opfattes og vurderes - specielt fra denne side af bordet; mindre fra justitsministeren og konsorter, der længe har afsværget enhver forståelse for evt. demonstrativ adfærd i forbindelse med Klimatopmødet.

Alt i alt er der hverken tale om nogen balletmæssig fremførelse fra ordensmagtens og dermed regeringens side, men tværtom en nærmest bogstavelig og firkantet stædighed, der styrker opfattelsen af, at klimadiskussion og demokrati ikke har noget som helst med hinanden at gøre.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu