Læserbrev

Læserbreve

Debat fra dagens avis
2. december 2009

Bidrag til flygtningestrømme

Ulla Jessing, Virum

Dansk Folkepartis klimapolitik er paradoks. Sammen med Bjørn Lomborg deler partiet den uvidenskabelige opfattelse af, at den globale opvarmning er ikke menneskeskabt og man har forslået at afskaffe klimaministeriet på trods af, at hundredvis af kendte klimaforsker i verden har en anden mening. De ønsker, at statsledere med præsident Obama i spidsen snart beslutter at gribe ind i den truende globale opvarmning og forhindre, at millioner af mennesker i de faretruende områder i verden må flygte for at overleve. De vil også banke på vores dør, og det kan DF ikke forhindre, hvis situationen bliver alvorligt.

Formanden for Amnesty International, Irene Kahn, har i DR2 Deadline advaret imod den store fare, som truer millioner af fattige familier med oversvømmelser og andre naturkatastrofer, hvis den rige del af verden ikke handler omgående. Sammen med andre klimaaktivister vil Amnesty International appellere for menneskelige løsninger på klimatopmødet i København.

Den udemokratiske såkaldte lømmelpakke vil ikke forhindre at mange klimaaktivister vil demonstrere i København i solidaritet med klimaofre i den fattige verden.

Raket til månen

>Ole Maigaard, København >

Vi kan sende en raket til månen. Vi producerer fly, biler, våben, fødevarer og forbrugsvarer i ufattelige mængder. Og, når vi så tar' os rigtig sammen, så sender vi 1.000 hjemmestrikkede huer til Afrika.

Klodernes kamp

Tom Nielsen, Frederiksberg

Da Columbus satte foden på stranden i Amerika for første gang, i 1492, var det starten på en ny epoke i menneskehedens historie, men også starten på en ufattelig katastrofe for Amerikas oprindelige indbyggere, indianerne. For de mistede deres land, deres kontinent - fortløbende - i løbet af de næste 400 år.

Men nu er en ny ligeså stor katastrofe måske under opsejling. Verden er truet af global opvarmning i løbet af de kommende århundreder. Man indkalder til kongresser, ansætter klimakommissærer i det håb at kunne løse problemet, at mane ulykken i jorden igen, men lige meget hjælper det - på samme vis som de indianske åndemanere forsøgte at standse deres ulykke i sin tid, dog, det hjalp ingenting. De mistede deres verden. Og nu ser det ud til, at resten af den såkaldt civiliserede verden skal få store klimaproblemer; hvor store, er ikke til at sige for nuværende.

Men helt så galt behøver det vel ikke at gå, blot man griber ind i tide? Begynder man at bruge vedvarende energi, skal det nok gå alt sammen.

Men der er kun én ting der for alvor virker: At flytte Månen længere ud i sin bane, da det er Månen, der mest er skyld i den globale opvarmning på grund af tidevandseffekten, der er på mindst 270.000 milliarder kWh pr. år, antagelig 10 til 20 gange mere - og det kan man ikke. Så det er forbi med den nuværende tilstand, der er ikke meget at gøre, udviklingen kan ikke vendes. Menneskeheden kan ikke stille meget op i klodernes kamp, Månen mod Jorden, men blot håbe det bedste.

Iran arabisk?

Pietro Cini, Bælum

Ifølge Nahid Riazi (læserbrev 30. november) bør Ahmadinejad ikke inviteres til klimatopmøde.

Jeg tror faktisk, at Zimbabwes præsident Mugabe er meget værre end iraneren. Især i lyset af den højst estimerede amerikanske journalist George Packers ord om, at »Iran er det mest positive, jeg ser lige nu i den arabiske verden« (Information 29. november). Packer begrunder sit synspunkt med, at »de fleste arabiske lande (...) skal igennem en islamistisk periode som i Iran for at nå til et mere demokratisk system«. Iran har >imidlertid aldrig været arabisk. Så sandt som at; 1) Iran betyder ariernes land; 2) Irans hovedmål, farsi, hører til >de indoeuropæiske sprog. Af samme grund er det tættere på dansk end på arabisk.

Iran igen

Steffen Hahnemann, Ørbæk

Ingen kan vel anerkende et regime, som stener nationens utro hustruer og henretter sine mindreårige. Et regime, der foranstalter overfald på fredelige demonstranter for - under hånlatter - at slæbe dem i fængsel for at torturerer dem til døde efter forinden at have gjort dem til genstand for seksuelle overgreb i forskellige variationer og uden kønslig diskrimination (et forhold som dog i sig selv for en vesterlænding kunne tolkes som rosværdigt frisind). Et regime, som under påstand om demokratisk valg, gør troskyldigt tilmeldte præsidentkandidater aldeles til grin, der hvor de formente sig kåret af folkeflertallet. Et folkeflertal, som trods almindelig vestlig opmærksomhed og opmuntring siden har løbet forgæves stormløb mod de forhærdede (jvf. bl.a. læserbrev i Inf. den 30. november).

Et sådant regime bør naturligvis mødes med international boykot en mangfoldighed af blokader og udelukkelse fra det gode selskab. Skulle det imidlertid vise sig utilstrækkeligt til at omstille regimets herskere til frisind, tolerance og et ægte demokratisk sindelag, så må Vesten naturligvis gribe til våbenmagt.

Før vi når frem til denne logiske konklusion og tager initiativ til en ny storkrig, var det dog utvivlsomt fornuftigt at kaste et sidste blik på sagens akter for (før vi lader de første bomber falde) nøgternt at forholde os til deres dokumentariske værdi.

Minareter vs. kirketårne

Gert Wiik, Nykøbing Falster

En minaret er ud fra en arkitektonisk betragtning et stærkt fallossymbol, som vil kunne forskrække enhver nordeuropæisk protestant

med eller uden seksualforskrækkelse. Det er klart, at sådanne lodretstående fallosser i danske byer vil overdøve danske præsters klokkeværk og overdøve de visuelt slappe arkitektoniske signaler fra danske kirketårne, hvis billedskabende symbolværdi når et højdepunkt

som motiv på julekort. Mit råd skal være at give slip på hæmningerne og lade danske arkitekter få dansk kirkearkitektur op at stå.

Europas samvittighed

Erich Petersen, Roskilde

»Grænsen er nået« er overskriften i Jørgen Flindt Petersens kommentar 30. november, og den bringer endnu en gang tankerne hen på europæernes kollektive skyldfølelse over for de millioner af jøder der blev myrdet under Anden Verdenskrig.

Vi 'skylder' Israel meget for de lidelser, vi har påført jøderne. Så meget, at vi fortrænger de lidelser som Israel har påført og stadig påfører det palæstinensiske folk, som jo i bund og grund er uskyldige. At palæstinenserne har spillet deres kort dårligt, kan vel ikke retfærdiggøre Israels brutale og griske fremfærd i al fremtid?

Europæernes manglende mod og manglende protester resulterer nu i, at vi ikke kan undgå at have stor skyldfølelse over for både israelere og palæstinensere.

Bønnetårn

>Knud Held-Hansen, Aalborg SØ

Hvem ringer klokkerne for 13. december i et begrænset antal danske kirker? Ingen! Men der slås præcis 350 slag, fordi det er et stærkt symbol på en bæredygtig atmosfære. >

De 350 slag er udtryk for den højest tilrådelige koncentration, 350 ppm, af CO2 i atmosfæren, hvis klodens temperatur ikke skal stige mere end to grader, fordi klimaet ellers >ifølge eksperterne risikerer at løbe løbsk.

Det er en meget smuk tanke, at vore kirkeklokker dagligt ringer solen op og ned - og kalder til kirke søndag efter søndag.

Men i lyset, eller skyggen af, hvad den globale opvarmning og dens følger er tegn på, ville det være på sin plads at foreslå kristenheden, a danske kirketårne fra 13. december bør fungere som de unævnelige minareter. >

NB. Løbet er nemlig kørt! »Dommedags snarlige komme« blev forudsagt >af profet Mikkelsen i Aalborg i 1943.

Udemokratisk lukkethed

Ole Kløcker, København V

Information har gjort et ihærdigt arbejde, siden Offentlighedskommisionens forslag forelå. Forsideoverskriften 27. november er betegnende: »Farvel til afsløringerne,« tegner et veldokumenterende billede af situationen, hvis Offentlighedskommisionens forslag var vedtaget som lov.

I gårsdagens udgave af den mindst ringe skriver chefredaktør Palle Weis i lederen, »Farlig gummiparagraf«, at den ret, der findes i dag, fremover vil blive erstattet af en gummiparagraf, »der kan hives frem som afvisning på begæringer om aktindsigt«.

Gummiparagrafen, dvs. nævnte paragraf 24 i samme lovforslag, har tilsyneladende heller ikke vakt uro hos medierepræsentanterne i Offentlighedskommisionen.

»Har de sovet i timen,« spørger chefredaktøren. Næppe, men mere bevidst kunne det se ud som en konstatering af, at der findes kræfter, der ikke er interesseret og ikke vil tilgodese den indsigt, der med det forelagte kommissionsforslag ses at være på vippen. Eksempelvis er regeringens handlemåde og bevidste politik et klart eksempel på, at man ikke ønsker indsigt og hellere vil lukke af end åbne for en demokratisk debat .

Som sådan er Offentlighedskommisionens forslag til en ny Offentlighedslov et stort tilbageskridt; ikke ubetegnende for vor tid og den tendens, der fordrer lukkethed og dermed konfirmering af udemokratisk adfærd.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tom W. Petersen

Kære Erich Petersen
Du skriver:
"Vi ‘skylder’ Israel meget for de lidelser, vi har påført jøderne. Så meget, at vi fortrænger de lidelser som Israel har påført og stadig påfører det palæstinensiske folk, som jo i bund og grund er uskyldige."
"Vi" Er meget misbrugt. Hvilke lidelser har du påført jøderne? Fortrænger du palæstinensernes lidelser?
Det "vi", der her er tale om, må være nazisterne og andre jødehadere. Jeg er ikke med i det selskab, og det er du formentlig heller ikke.