Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
10. december 2009

De kom, de så og de tabte

Philip Barfred, København V

Efter mere end et årti med neoliberal styring er verden i knæ og prøver stadig at rejse sig. Fortalerne for forbrugsvækst, spillover-effekt og afvikling af velfærdsstaten har tabt.

De førte sig frem som vindere, talte om konkurrencementalitet, målrettethed og succes, om frihed og velstand for den enkelte. Deres dårlige styring førte direkte i afgrunden. Fællesskabet og den velfærdsstat, der endnu var tilbage, måtte træde til for at hjælpe de vildfarne og holde samfundet kørende.

Den ideologiserede griskhed og selvhøjtidelighed førte til finanskrisen. Der er ikke andre forklaringer, og når de selvudråbte bonuskammerater nu klamrer sig til deres fortids privilegier og ikke vil give slip, føres tankerne hen på svinene i Orwells Animal Farm. Den gamle englænders beskrivelse af hovmodets elitære umenneskelighed er stadig aktuel - klima eller ej.

Wireless cities

Bente-Ingrid Bruun, forfatter og psykolog

EU-parlamentarikeren Britta Thomsen skriver den 7. december begejstret om sin vision - trådløst internet uden brugerbetaling i EU, og hun omtaler en række EU-finansierede pilotprojekter i Spanien og Tyskland, der har accelereret udviklingen af ny trådløs teknologi.

Ja, EU er lokomotivet i de ny trådløse samfund - eller markeder. Først med det licensbelagte 3G-mobilnet og nu med de licensfri trådløse mobile bredbånd med Wi-Fi, Wlan og WiMax mikrobølgeteknikker.

Selvfølgelig skal vi borgerne på internettet men helst via kabler og fibre, for den nye trådløse forurening har for store omkostninger.

Betaler EU også for trådløse bivirkninger på miljø, børn, gravide og andre sårbare grupper?

Hvor skal mennesker med EHS, ElectroHyperSensitivity, bo i de nye 'Wireless cities'?

Det er nødvendigt at medtænke andet end teknologi og økonomisk vækst!

Fremtid eller fortabelse?

Helene Vindsmark, København S

Klima - nogle ser verdens undergang som nært forestående, mens andre mener, at de der klimaforandringer er stærkt opreklamerede. Folk fristes til at lade de lærde strides og koncentrere sig om deres eget lille hjørne af verden. Men den går jo ikke. Muligvis kan vi ikke vide med absolut sikkerhed, at 'Moder Jordkuglen' vånder sig under menneskeskabte klimaforandringer, men vi har ikke råd til at vente og se.

Tiden er løbet fra bekvemmelig ego-selvcentralisme. Verdens ledere har et ansvar, ja, men man kan ikke tørre det hele af på dem. Hver enkelt af os har som verdensborger et personligt ansvar for at redde verden. Ansvar eller apokalypse? Fremtid eller fortabelse? Valget er dit.

CO2 kan ikke fordrives med CO2

Niels-Simon Larsen, København Ø

Mange bestræbelser på at gøre opmærksom på klimakrisen giver mere CO2.

Koncerten på Rådhuspladsen i mandags var et godt eksempel på en kæmpe CO2-udladning. Hele pladsen lå desuden badet i lys.

Når vi opfordrer til at nedbringe CO2, skal vi vel også selv gøre det.

Et naivt nytårsønske?

Poul Milberg, Bagsværd

Efter en hårdt tiltrængt pause i artikler og debat over temaet tro og religion har man nu igen bevæget sig ind i tågekammeret. Med det Information, jeg har haft under huden, siden jeg læste det under besættelsen, er jeg skuffet over Informations åbenbare trang til at danse omkring og med åndemanere. Tusindvis af Informations dyrebare spaltepladser er gået med akademiske analyser af forskellige åndemaneres budskaber, deres historie, udbredelse, deres forskelle, indbyrdes stridigheder etc.

Mange medier beretter om voksende religiøsitet herhjemme og globalt. Som gammelt modstandsblad er Information naturligvis ikke i tvivl om, at religion er dæknavnet for overtro. Og flere og flere overtroiske turde være et faresignal for alt det, Information står for. Du kender alle risici ved overtro!

De elektroniske medier gør det muligt for overtroens formidlere at springe analfabetismens barrierer over. Er der måske en sammenhæng mellem det stigende antal potentielle analfabeter (20 pct. herhjemme, 40 pct. i USA) og det stigende antal overtroiske?

Medieanalytikere taler om, at alle vore medier befinder sig i en overlevelseskamp, og at en vigtig overlevelsesfaktor er mediets profil. Jeg kunne godt ønske mig et skift i Informations aktuelle profil.

Kampen om Jerusalem

Jørgen Aanæs, Roskilde

I programmet 'Horisont' på DR2, mandag, skulle man endnu en gang høre på den samme begrundelse for overgreb og daglige uretfærdigheder mod palæstinenserne fra fremtrædende israelske ledere: Det var jo var Israel, der vandt krigen (1967).

Jeg undres omvendt over, hvorfor det så åbenlyst er den eneste moderne krig - mig bekendt, der ikke af krigsmagerne begrundes i en kamp for fred og retfærdighed. Men det var måske netop den kamp, der blev tabt?

Hvis en mand tog dit hus ...

M. Bro, Broager

Hvis en person tog mit hus, selv om jeg ikke havde solgt det, og smed mig ud, ville jeg blive gal. Hvis politiet samtidig hjalp manden med at smide mig og mine ting ud og sørgede for, at jeg ikke kom ind igen i det halve år, indtil en retssag skulle afgøre, om han måtte tage mit hus, så ville jeg kalde det for rystende.

Hvis du også ville blive sur, så kan du måske få en følelse af, hvordan mange palæstinensere har det i Østjerusalem i disse dage ...

DR er ikke millimeterdemokrati

Mette Hybel, redaktionschef, Deadline, DR 2

Rasmus Elmelund beklager i mandagens Information (7. december), at DR leverer pseudodebat i Deadline søndag aften med opvarmning til COP15. Han mener endvidere, at DR ikke lever op til kravet om alsidighed og mangfoldighed, fordi der ikke var en klimaskeptiker tilstede i studiet.

Kritikken er for så vidt berettiget, hvis man anskuer søndagens round-table som en klassisk debat. Men det var ikke præmissen for interviewet.

Kritikken er også berettiget, hvis man anskuer interviewet, som var det 'sidste ord' dagen før et folketingsvalg. Men sådan kan og bør det ikke anskues.

Søndagens program var ikke en debat. Det var en gruppe af mennesker, der alle er stærkt optagede af klimatopmødet og som har nuancer af synspunkter i forhold til, hvad der skal til for at mødet bliver en succes. Og som også har forskellige holdninger til, hvad succeskriteriet er. Præmissen var således for en gangs skyld ikke at diskutere om klimaforandringerne er menneskeskabte eller ej, eller om CO2-udledning er det væsentligste klimaproblem vi har. Den debat har vi behandlet mange gange, og kommer givet til at gøre det igen. Hvis Deadline skal vurderes i forhold til alsidighed og eventuel ubalance skal det gøres over tid. Rasmus Elmelund er mere end velkommen til at granske Deadlines balancebarometer. Han vil se, at vi over dage og uger er meget omhyggelige med at høre og udfordre synspunkter fra både højre og venstre, fra for- og imodsigere og fra nær og fjern.

Et kig i arkivet fra de seneste dage viser, at vi f.eks. har haft besøg af klimaskeptikerne professor Ole Humlum, og Saxo Bank-direktør Lars Seier Christensen.

I forhold til det enkelte program er Deadline ikke sat i verden for at levere millimeterdemokrati eller den perfekte balance mellem sol og vind.

Så nej, der blev ikke kastet modsynspunkter i hovedet på hverandre lige præcis denne søndag aften i Deadline. Det bliver der nok i morgen. Og i overmorgen. Og ...

Sandheden er konkret

Flemming Sørensen, Roskilde

Socialministeren har udtalt sig i vendinger (Information 8. december), der har fået de sociale organisationer til at rase. Når udtalelserne betragtes nøjere, synes de dog klart at udtrykke fundamentale holdninger hos ministeren og hendes parti. De fattige er ikke sådan rigtige fattige (et fyord), men kaldes de 'svagest stillede danskere'. Fattige findes ikke i Danmark. Ministeren udtaler også (i Venstre-managementsprog), at det er glædeligt, at de svagest stillede nu er blevet bedre forbrugere, der 'efterspørger' gode 'tilbud' i julen fra Frelsens Hær og andre organisationer. Naturligt nok, for regeringens egne tilbud til de svagest stillede eksisterer ikke. En større virkelighedsflugt skal man lede længe efter. Hvis man ikke taler om problemet eller taler om det ved at kalde det noget andet, så forsvinder det sikkert. Men det gør det ikke. Die Wahrheit ist konkret (Bertolt Brecht).

Klimavanskeligheder

Ole Kløcker, København V

Hvor mange klimabøller, der kan bures inde i det dertil indrettede burfængsel i forbindelse med Klimatopmødet er endnu uvist.

Men sammenlignet med det samlede indkøb af H1N1-vaccine, kan det måske give et fingerpeg om, hvilken udgift, der var den mest unyttige og misvisende?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu