Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens bogsektion
3. december 2009

Den tilpassede virkelighed

I Poul og Nulles tv-serie fra 80'erne, I sandhedens tjeneste, spiller Poul Nesgaard en journalist, som forsøger at tilpasse virkeligheden til sin på forhånd valgte vinkel. Det kan godt lade sig gøre, men der kommer hverken noget godt eller sandfærdigt ud af det. I forrige torsdags Information gør Rasmus Bo Sørensen ham kunsten efter i real life.

I sin kulørte artikel, »De kendte har kapret bogen«, forsøger han at føre bevis for, at tilfældige kendisser er ved at overtage bogen som medie. Han bruger mig som eksempel, og det er selvfølgelig årsagen til, at jeg nu tager til genmæle. Sørensens vinkel hedder: Kendte udvander litteraturen. Først bliver man kendt for et eller andet, så kimer forlagene en ned, grifle grifle en masse ord på papiret, og så bum! Forfladigelse af dansk litteratur. Eller som der står i underubrikken: ... »modsat deres finere forfatterkollegaer bekymrer de sig ikke om formeksperimenter eller sproglige nybrud«. Og her er de altså de ikke så fine forfattere. Mig blandt andre. Jeg har levet af at skrive i 25 år. Alt muligt. Været journalist mange år, skrevet teater, en tv-serie, sangtekster, reklamefilm, essays, og selv om jeg har gjort mig bemærket i en vis udstrækning, er det en tilsnigelse at kalde mig kendt. Kendt i snævre kredse for at skrive godt, måske, men ingen Poul Reichhardt. Desuden er jeg aldrig blevet kontaktet af et forlag, som ville have mig til at skrive en bog. Det ønske har altid været mit eget, men først efter at have dygtiggjort mig i årevis, er det altså lykkedes. Min kolossale berømmelse hjalp ikke stort under processen, og forlagskontrakten fik jeg først, da min redaktør havde forvisset sig om, at det indsendte havde den fornødne kvalitet.

Sørensen underbygger sin artikel med en række navne, og simpel hovedregning fortæller, at 68 procent af disse er journalister. Der er vel intet odiøst i, at en cellist, for eksempel, bliver komponist. Eller at en snedker bygger sin egen stol. Hvorfor skal det da mistænkeliggøres, at en brøkdel af landets mange journalister vælger at bruge deres sprog i en roman? Guderne skal vide, at mange journalister går med en stor samtidsroman i maven, men de færreste får den skrevet - eller antaget. Desuden er der jo intet nyt i, at nogle journalister/dagbladsskribenter tager springet. Thorkild Hansen, Henrik Stangerup, Herman Bang, Truman Capote, Tom Wolfe, Nick Hornby, Hemingway, og så videre. Flere af disse er kendt for netop sproglige nybrud og formeksperimenter. Det er sandt, at forlagene er presset i dag, at mange læsere tilsyneladende er blevet glade for krimier, og at begrebet markedsføring endelig har vundet indpas i den henslumrede bogbranche, og det kunne måske være interessant at læse mere om; hvis det vel at mærke behandles fordomsfrit og dermed i modsætning til Sørensens vås om, at journalister som Anette Vestergaard, Miki Mistrati, Julie Hastrup eller systemanalytiker Mikkel Birkegaard bruger deres kendte navne til at fortrænge nydbrydende og formeksperimenterende, rigtige forfattere.

Rigtig eller forkert forfatter

Ole Knudsen, udviklingschef på Gyldendal

Kære Rasmus Bo Sørensen.

Det er en sjov artikel, du har lavet om, at de såkaldte kendisser har stjålet bogen fra de 'rigtige'. Men det er simpelthen vrøvl, at det er en trend.

Når man ser den meget lange liste, I har lavet til venstre fra artiklen, så er det jo primært journalister og jo ikke ligefrem kendisser alle sammen.

Men sådan har det jo altid og altid været. I skelner mellem journalister og 'rigtige' forfattere.

Men hvem er det? Man har jo aldrig kunnet leve af at være forfatter. Slet ikke børnebogsforfatter, som I også har med på listen.

Så derfor har de fleste forfattere jo en anden profession. Det gør dem ikke mindre skønlitterære.

Og hvis du tager et givent år når som helst - fra 1800 til nu, så er der for eksempel journalister, skolelærere og skuespillere overalt.

Herman Bang var journalist, gør det ham til en 'forkert' forfatter? Så trend? Nej. Hverdagskost, ja.

Hvad har I gang i?

I anmelder den 26. november de to nye erotiske bøger Prøverummet og Send mere sex - begge bøger med kvindelige forfattere. Fint nok, men det får lidt en tanke, når I samtidig ikke anmelder Hans-Henrik Ekners Blot til lyst, erotiske fortællinger - en bog, som nemt kan gøre sig gældende i det selskab, og som både har appel til mænd og kvinder. Hvorfor denne forskelsbehandling? Mon det har noget med forfatterens køn at gøre? Nå, heldigvis har Hans Henrik Ekner været gavmild nok til at lægge smagsprøver ud på bogens hjemmeside: ww.hhekner.dk

Surf forbi, og døm selv.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu