Kommentar

Da Den lille Havfrue blev gjort tavs

Vor store nationaldigter, H.C. Andersen, berører i sine eventyr forhold, som til alle tider vil være vedkommende for medmenneskelige forhold
18. december 2009

Vor store nationaldigter, H.C. Andersen, berører i sine eventyr forhold, som til alle tider vil være vedkommende for medmenneskelige forhold.

I Den lille Havfrue drømmer den lille havfrue om den store menneskeverden, om prinsen og at vinde en udødelig sjæl. I et forsøg på at opnå dette indgår hun en pagt med havheksen for at få en trolddrik, som kan bibringe hende menneskeskikkelse. Heksen kræver som betaling det bedste, hun ejer, hendes dejlige stemme, og skærer hendes tunge af. Hun må vende sine nærmeste ryggen og gennemgå ufattelige lidelser, men får til trods herfor aldrig opfyldt sit hjertes længsler.

Man kan så spørge, hvilken relevans dette eventyr har i dag. Rigtig meget faktisk.

I sidste uge indgik den danske regering en aftale med Den kinesiske Folkerepublik om, at vi fra dansk side vil modsætte os tibetansk selvstændighed. Danmark har altid været fortaler for frihed og menneskerettigheder. Denne stemme forstummer nu. Prisen for at få genoptaget normale forbindelser til Kina.

Tydelig symbolik

Der har de senere år været en tendens til, at moralske grundprincipper har måttet vige for mere pragmatiske økonomiske overvejelser. Spørgsmålet er imidlertid, om Danmark ikke på længere sigt ville profilere sig bedre i en globaliseret verden ved at udvise integritet og efterleve i handling, hvad vi altid har givet udtryk for.

En af Danmarks største turistattraktioner, billedhugger Edvard Eriksens skulptur Den lille Havfrue, som siden 1913 har siddet på en sten på Langelinie i København, skal nu udstilles i den danske pavillon på verdensudstillingen Expo 2010 i Shanghai i Kina. Mange danskere har været imod dette.

Set i lyset af sidste uges aftale med Kina giver det god mening at sende Den lille Havfrue en tur til Kina. Vi er som havfruen gjort tavse. Symbolikken er tydelig.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Om tavse havfruer - og hvad de måske i blandt meget andet - kunne havde fortalt os:

Der er en symbolik ved havfruer - om en sag som H.C.Andersen vist aldrig kom med nogle bemærkninger til ( noget hvorom H.C. Andersen
forblev tavs: ) Udviklingslæren i følge Darwin:

Fra Fisk til pattedyr til menneske - er det det havfruer ( selve havfruens krop ) bla.a. er tegn på ?

( Også selve fortællingen er jo en fortælling om
: Et udviklingsforløb ).

Men hvis det lyder som sandsynligt, er der bare det besynderlige at fremstillinger af havfruer da vist var velkendte længe FØR Darwin (omtrent i 1849) kom på sporet af: Darwinismen.

Hvis jeg skal rose det her indlæg, hvilket jeg føler jeg bør, bliver jeg nødt til samtidigt at sige, at HCA ville have hadet både DF og kristendemokraterne og samfundet som helhed...Det samme gælder i øvrigt for Kierkegaard...så stop med at se disse genier som "typsik danske"...deres visom er universel...I øvrigt kunne jeg sagtens vælge, at skrive færre indlæg, hvis ikke fascisterne havde forhindret enhver form for ikke-verbal protest...ytringsfriheden er sikkert det næste der ryger...
Kierkegaard: "In order to change, we must be sick and tired of being sick and tired"...
man kan åbenbart være for intelligent, til at være velkommen i det her samfund...jeg undskylder for ulejligheden...