Kommentar

Et løfte i Afghanistan, USA vil fortryde

Den lovede tidsfrist for tilbagetrækning vil kun få Taleban til at grave sig ned og vente. Spørgsmål og svar på Afghanistan-krigens væsentligste dilemmaer
4. december 2009

Vil de amerikanske styrker virkelig begynde at trække sig tilbage fra Afghanistan om 18 måneder?

Det lyder som en moderne udgave af det løfte, soldater fik i august 1914 om at »være hjemme igen, før bladene falder«. Hvis en fuld amerikansk tilbagetrækning skal være indledt på det bebudede tidspunkt og være afsluttet på kort tid, vil Taleban simpelthen vente, til de amerikanske soldater er væk. Snarere er fristen ment som en gestus over for de amerikanere, der er imod optrapning af krigen. Obama har kun lovet, at de amerikanske tropper vil begynde at komme hjem. Det løfte kan måske holdes ved at trække et par enheder tilbage. På den anden side kan han midt i 2011 og med en tilstundende præsidentvalgkamp blive nødt til at opgive løftet, hvis Taleban stadig står stærkt: Vælgerkorpset vil reagere med større modvilje på nederlag end på løftebrud.

Hvad gør USA, hvis Karzais regering fremturer i sin korruption?

Den afghanske præsident er styrket af sin vellykkede trodsige linje over for USA og dets allierede. Det afghanske statsapparat er gennemsyret af korruption. Politichefer i grænseregionerne har betalt 150.000 dollar for deres job og har brug for bestikkelsesindtægter fra narkosmuglere for at skaffe sig overskud. De agter ikke at nedlægge hvervet for at behage Obama. USA kan ikke slippe af med Karzai, da der ikke er noget alternativ. Obama har antydet, at man vil handle direkte med de afghanske ministerier, guvernører og lokale ledere. Nok vil dette marginalisere Karzai, men det vil bestyrke afghanerne i den tro, at USA bestemmer farten, og at deres land reelt er under militær besættelse.

Er USA ved at blive part i en borgerkrig, hvor pashtunere kæmper mod tadsjiker, hazaraer og usbekere?

Obama hævder, at Afghanistan er forskellig fra Vietnam, fordi oprøret ikke har folkelig base. Men det holder ikke stik for den pashtunske folkegruppe, som historisk har leveret Afghanistans herskere og udgør 42 procent af befolkningen. Opstanden mod det kommunistiske styre var primært pashtunsk, og Talebans vej til magten før 2001 gik hen over stedse større etnisk splittelse, herunder massakrer på shiamuslimske hazaraer. Den gode nyhed er, at Taleban næppe igen vil kan sætte sig på statsmagten. Det kunne de i 1990'erne kun i af kraft af opbakning fra Pakistans militære efterretningstjeneste og penge fra Saudi-Arabien. Trods al deres fanatisme kom Talebans fremmarch i al væsentlighed ikke i stand ved sejre på slagmarken, men ved omfattende bestikkelse af krigsherrer. Det lykkedes dem aldrig at kontrollere hele landet.

Ligger USA under for den illusion, at det vandt en militær sejr i Irak, og at denne succes kan gentages i Afghanistan?

Dele amerikanerne?

Fra 2003 var der to krige i Irak: Dels kæmpede den sunniarabiske folkegruppe, der havde en privilegeret stilling under Saddam Hussein, imod USA's besættelse - dette oprør var ret vellykket. Dels kæmpede sunniarabere (20 procent af irakerne) mod shia-arabere (60 procent). Her blev sunnierne totalt besejret. Bagdad bebos nu af mindst fire femtedele shiaer. De fleste af de to millioner irakiske flygtninge er sunnier. I nederlagets stund gik sunnierne fra at være amerikanernes fjende til at blive deres allierede. De 28.000 ekstra amerikanske soldater, som blev sendt som Bushs 'optrapning', spillede en marginal rolle i nedkæmpelsen af oprøret. De sunnimuslimske sheiker i Anbar-provinsen vendte sig imod al-Qaeda, fordi de dels blev betalt for det, dels frygtede en al-Qaeda magtovertagelse og indså, at deres angreb på shia-araberne gav bagslag. Ingen af disse faktorer kan gentages i Afghanistan.

Hvor langt vil Pakistans hær hjælpe USA i dets offensiv mod afghansk Taleban?

Dette er det vigtigste spørgsmål af alle. Talebans fremvækst i 1990'erne og genfødsel siden 2006 er først og fremmest sket i kraft af støtte fra Pakistan. Obama udvisker forskellen mellem pakistansk og afghansk Taleban, men den er højest reel. Hvorfor skulle Pakistans hær bidrage til at ødelægge sidstnævnte, som det har hjulpet på fode og ser som en allieret imod den proindiske Karzai-regeringen? Skal den gøre det vil det kræve massivt pres fra USA og en masse penge.

Vil krigen i Afghanistan dele amerikanerne og verden lige så meget som Irak og Vietnam?

Her ligger den største fare for Obama. Militært har Taleban altid haft begrænset kapacitet. Men Taleban kan vælge at kalkulere med, at de blot behøver at påføre USA, Storbritannien og deres allierede tilstrækkelige tab til, at den folkelige opbakning til krigen i disse lande forsvinder. Sovjetunionen tabte aldrig krigen i Afghanistan militært, men besluttede til sidst, at den politiske pris ved at blive var for høj.

© The Independent og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu