Nærhed skaber fjendskab

Kvindeundertrykkelse og homofobi er f.eks. noget, som kristen-dommen kender til – men hvis vi påstår, at det kendetegner islam, så kan vi bekræfte vores angst for de andre og give os selv syndsforladelse, mener Karen M. Larsen
29. december 2009

En udbredt forståelse af religiøse konflikter er, at de handler om forskellighed, altså at diverse konflikter f.eks. mellem kristendommen og islam handler om, at disse to religioner er som ild og vand. Men religiøse konflikter forstås ofte bedre, hvis vi tager udgangspunkt i, at konflikterne skyldes ligheder mellem de stridende religioner.

Mht. stridighederne mellem kristendom og islam er det oplagt at se problematikken ud fra lighedsindfaldsvinklen. Islam påstår jo, at Muhammeds budskab grundlæggende set er den rigtige version af Jesu lære, hvad kristendommen afviser. Begge religioner er missionerende religioner som mener, at have patent på sandheden om Gud. Også gudsforestillingen har ligheder. Begge religioner er monoteistiske og opfatter Gud som verdens skaber og verdens herre. Begge går ud fra, at Gud har talt ved profeterne. Begge religioner kender til ideen om at Gud har tanker om hvordan mennesket skal leve, begge kender til forestillinger om dommedag, paradis og helvedet.

En undskyldning for os

Det er lige præcist denne lighed mellem kristendom og islam som har skabt forvirring. For islam hører kristendommen med til 'bogens folk', men deres bog er fuld af forfalskninger af Guds oprindelige budskab. Og kristendommen har haft svært med at placere islam. Er islam kristent kætteri eller hedenskab? Og det bliver ikke bedre af, at denne forvirrende teologiske nærhed går i samspil med en geografisk nærhed. Ikke nok med at kristendommen og islam har bekriget hinanden - de deler også fysiske grænser. Kristendommen har måttet eksistere under muslimsk styre - og islam må i dag, som følge af indvandring og konversion, finde sine ben i kristne majoritetssamfund.

Den teologiske og fysiske nærhed udløser et stærkt behov for afgrænsning. Ligesom monstre skræmmer ved at være mærkværdige blandinger af dyr og mennesker, som på en gang er genkendelige og fremmede, så skræmmer de religioner, der på en gang ligner den egne religion og så dog er en anden. Denne angst skaber et behov for at fremstille de andre som nogen, der essentielt set er forskellige fra en selv.

I denne forbindelse sker det så ofte, at det, man frygter hos en selv, bliver placeret hos de andre. Kvindeundertrykkelse og homofobi er f.eks. noget, som kristendommen i høj grad kender til - men hvis vi påstår, at det er noget, som er kendetegnede ved islam, så kan vi på en gang bekræfte vores angst for de andre og give os selv kollektiv syndsforladelse.

De andres ondskab bliver til en undskyldning for ikke at forholde os til det onde hos os selv.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Rannveig Marie Jørgensdotter Spliid

"Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men lægger ikke mærke til bjælken i dit eget øje? Hvordan kan du sige til din broder: Broder, lad mig tage den splint ud, som er i dit øje! når du ikke ser bjælken i dit eget øje? Hykler, tag først bjælken ud af dit eget øje; så kan du se klart nok til at tage den splint ud, som er i din broders øje.” Luk 6,36-42

Ovenstående artikel beskriver i øvrigt ret eksakt hvorfor jeg ikke gider monoteisme. Der er noget fascistoidt over det. Ud over at man som kvinde med selvrespekt ikke rigtig kan abonnere på et verdensbillede hvor man er notorisk andenrangsmenneske.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Bortset fra den tåbelige overskrift, opridser artiklen ganske korrekt den historiske konflikt mellem tilhængere af kristendom og islam.

Begge religioner påstår uden vaklen, at være "perfekte", og være udtryk for den absolut sidste profets udtalte ord om den abrahamske guds vilje. Ergo må svorne tilhængere af begge religioner mene, at den konkurrerende tro er fejlagtig, falsk, farlig og forløjet.

Fundamentale selvopfattelser, som kristne og muslimer måske stadig ikke kan sætte sig ud over? Det kræver muligvis også, at man erkender, at både kristendom og islam blot er to menneskeskabte, subjektive bud på nogle leveregler o.a. betragtninger?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ofelia Mahvash

I min lille og nære verden fylder de monoteistiske religioner ikke så meget.

Til gengæld har jeg mærket meget til spirituelle bevægelser - der OGSÅ - tager ånden som gidsel for det politiske arbejde.

Eller omvendt - låser opmærksomheden fast på det etablerede, mens vi slet ikke opdager - eller vi ignorerer . at verden allerede er på vej et andet sted hen.

Nogle vil jo erstatter de etablerede religioner med en NY BEVÆGELSE, der skal samle alle religioner OG de blander den politiske virkelighed ind i det.

For mig er det den optimale fundamentalisme ! Først at samle al religiøsitet i eet - og dernæst sætte sig på den politiske magt.

DET er virkelige skræmmende, for det udligner sublimt enhver form for mangfoldighed.

Fundamentalisme eller ny jesusfigur?;

Apropos OBAMABOGEN: http://www.psykeogsjael.dk/webapp/wcs/stores/servlet/ProductDisplay?cata...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Diepgen

I nogle år har jeg haft fornøjelsen af at læse Karen, der nu som en anden skjoldmø har meldt sig til religionskrigen eller rettere sagt til korstoget.
Overskriften er styg, og de sidste ord onde. Selverkendelse er blot en dyd, sålænge den begrænses af guds nåde for vores skyld. Religionskrigen, som karakteriserer Vestens imperialisme og forsøg på dominans over for den muslimske verden, bliver derfor forstærket af kristendommen.
Sidste udfald er integrationsministeriets overtalelse af Dansk Ungdoms Fællesråd til en radikaliseringsindsats, der, regeringens politik taget i betragtning, bliver rettet mod muslimerne, og Karen har jo selv sit udkomme af gudstroen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for ellen nielsen

citat:
"Kvindeundertrykkelse og homofobi er f.eks. noget, som kristendommen i høj grad kender til - men hvis vi påstår, at det er noget, som er kendetegnede ved islam, så kan vi på en gang bekræfte vores angst for de andre og give os selv kollektiv syndsforladelse.
De andres ondskab bliver til en undskyldning for ikke at forholde os til det onde hos os selv."citat slut

Nu er det jo sådan i den Luthersk-evangeliske kristendomsforståelse, at det enkelte menneske sættes fri til selv at fortolke bibelens ord og acceptere, at den er skrevet af mennesker!

Selv er jeg opvokset i en tid, hvor kvinder stort set er blevet ligestillede, homofobi eksistere kun hos få ortodokse kristne, og den verdslige lovgivning har fulgt fornuften.
I 1948 blev det tilladt kvinder i DK "at tale i forsamlingen" = blive præster, og kvinder har altid haft tilladelse til at deltage i gudstjenesten i vore kirker på lige fod med mændene.

Der findes ingen kvindelige imamer, og hvad værre er, må kvinder ikke deltage i den almindelige fredagsbøn på almindelige vilkår.
Alt for mange muslimske piger ned til 6-8 årsalderen pålægges at gå klædt som nonne med hijab og tildækning til og med håndled og ankler - også på en varm sommerdag, hvor deres brødre går ved siden af i kortærmede T-shirt og de nyeste amerikanske cowboybukser.

Så "det onde" hos kristne, som Karen M. Larsen nævner, har vi selv gjort noget aktivt for at forbedre!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hans Jørgen Lassen

Der er muligvis en forhistorie, som jeg burde kende, men altså ikke kender:

Hvem er det, Karen Larsens kritik har adresse til? Hvem er det, hun snakker om eller til?

Søren Krarup? Eller ham der den lille grimme imam, hvis navn jeg ikke kan huske? Eller Aytollah Khomeini? Asmaa Abdol-Hamid? Margrethe Auken? Dronning Margrethe, som jo vist nok er kristen?

Eller snakker Karen Larsen bare om ingenting og ud i den frostblå luft? Ren tomgang og CO2-forurening?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Diepgen

Ligesom dronningen er "født luthersk" ifølge grundloven, er Karen qua uddannelse og levebrøde en særdeles kyndig formidler af religionsmodsætninger og især det kristne ligestillingsbudskab for kønnene.
Det kan hænde, at de to ligestillingspræster, Katrhrine Winkel Holm og Kathrine Lilleør, bistået af den førstes præstefar, kan tilsætte Trykkefrihedsselskabet lidt ekstra bombesprængkraft i dets barmhjertige omsorg for muslimer. Har Karen kastes sig ud i et lignende korstog med en saliggørelse i udsigt, som ellers er forbeholdt jihadister.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bjarke Hansen

Det var da en helt forfærdeligt overfladisk artikel. Var det ikke snart på tide, at selv Informations-segmentet lærte lidt om religion?

Nej Karen - det er IKKE lighederne og forskellige psykologiske angstmekanismer, der adskiller de to store monoteistiske religioner. Heller ikke selvom du lige har opfundet denne fikse idé, og syntes den kunne se smart ud på skrift.

Kristne er qua Jesu fordringer i Det Ny Testamente befriet fra lovreligionen (in casu Moseloven). Kristendommen er sekulær i sin natur. Kirken har derfor igennem tiderne ført politik på TRODS af det kristne budskab.

Reformationen førte kirken, og de kristne, tilbage til de kristne kilder, og dermed blev den kristne religion gjort til det, som Jesus sagde den skulle være.

Anderledes er det med Islam, som er en lovreligion, med regler for så godt som alting. Oftest ikke særligt sympatiske regler.

Hvis Islam får en reformation (og det både tror og håber jeg faktisk den gør), så kan den IKKE gå tilbage til de islamiske kilder. Den må finde en anden vej. For hvis man læser de islamiske kilder, så kan man se, at den mest kildetro udøvelse af den islamiske religion faktisk er den Taliban og Al Qaeda står for.

Hvis Karen M. Larsen eller forskellige antireligiøse ateister herinde mener at ovenstående bud på en ganske vigtig teologisk forskel de to religioner imellem er karikeret eller udtryk for hetz - jamen så vil jeg da bare henvise til fx wikipedias ganske neutrale beskrivelse af disse to religioner, eller til en hvilken som helst anden (seriøs) kilde. Så kan I tjekke op på det selv.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Diepgen

Den kristne teologi kan være særdeles lovbefalende og klassebevidst (f.eks. Luthers lille Katekismus - Søren Krarup udgav engang bogen Loven, der tolker den sekulære lov i overensstemmelse med det kristne budskab). I dag underkende mange præster menneskerettighederne. I øvrigt er ateister også religiøse, mens agnostikere afviser overtro.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bjarke Hansen

Per Diepgen

Den kristne teologi kan IKKE være lovbefalende. Der er intet i de kristne kilder, som man kan bygge håndgribelige og ladsiggørlige regler op omkring. Kristendommen er ikke en manual i statsførelse - modsat fx Islam.

Kristne kan til gengæld godt være lovbefalende - men så er de det på trods af deres religions foreskrifter. Der er altså en afgørende forskel i dette.

Og man behøves skam ikke religiøse argumenter, for ikke at være tilhænger af universelle negative og positive rettigheder for alle mennesker på jorden. Men jeg tror nu der er mindst ligeså mange præster som støtter denne idé, som der er præster der går imod den.

Det kunne til gengæld være forfriskende med bare én enkelt imam, som tilkendegav sin uforbeholdne støtte til et sæt menneskebestemte lovregler. Men de glimrer desværre stadig ved deres fravær - og her skal forklaringen altså endnu engang findes i de respektive religiøse kilder.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Diepgen

Ateister antager den ikke-naturvidenskabelige tro og bygger deres egen religion på argumenter fra de eksisterende, især kopierende ritualer. Derfor ser man i disse år ateister i debat med de religiøse.
Med hensyn til loven og profeterne, kan vi antagelig genudvikle en lang teologi, men for at begynde med de ti bud, som myten i Gamle Testamente siger blev givet af gud, og som endnu danner grundlag for præken i danske kirker - gode moralregler, men guddommeliggjorte love.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Svend W.  Jensen

Per Diepgen:” gode moralregler, men guddommeliggjorte love.”.

Et andet sæt moralregler, der er nok så relevante, er menneskerettighederne, men også disse er metafysisk begrundede ikke i Gud men i natur - så det er og bliver en trossag.

Og hidtil er jeg ikke støt på en bedre final legitimering af et moralkompleks en Bibelens ”Gyldne princip”. Om det så, fordi det står i Bibelen, er noget specielt for Kristendommen er en helt anden sag.

I øvrigt kan jeg på mange måder tilslutte mig Bjarke Hansens synspunkter, men forudsætningen er, at reformationen (gen)gav Kristendommen sit ”sande indhold” og det er der aldeles ingen enighed om blandt kristne.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hans Jørgen Lassen

Per, jeg gentager mit spørgmål:

Hvilken gud tror ateister på?`

I øvrigt blander du vist moralsk opfattelse og religiøs tro sammen. Der er intet i vejen for at have en moralsk eller for den sags skyld politisk overbevisning, uden derfor at bekende sig til guder.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for asger pedersen

Jeg fornemmer en vis hakke på og stillend spørgsmål, ved beretigelsen af, at visse af os ikke vil melde os under kirkens og religionens faner, fra såvel artiklen som i nogle af kommentarerne.

Som ateist har jeg egentligt ikke behov for hverken, at forsvarer eller bevise at det er ateisme. På den anden side fortjener så fortjener påstanden trods alt en vis respons. Det har andre gjort før, så lad mig citere en af dem, Jose Rizal.

"We are entirely in accord in admitting the existence of God. How can I doubt his when I am convinced of mine. Who so recognizes the effect recognizes the cause. To doubt God is to doubt one's own conscience, and in consequence, it would be to doubt everything; and then what is life for? Now then, my faith in God, if the result of a ratiocination may be called faith, is blind, blind in the sense of knowing nothing. I neither believe nor disbelieve the qualities which many attribute to him; before theologians' and philosophers' definitions and lucubrations of this ineffable and inscrutable being I find myself smiling. Faced with the conviction of seeing myself confronting the supreme Problem, which confused voices seek to explain to me, I cannot but reply: 'It could be; but the God that I foreknow is far more grand, far more good: Plus Supra!...I believe in (revelation); but not in revelation or revelations which each religion or religions claim to possess. Examining them impartially, comparing them and scrutinizing them, one cannot avoid discerning the human 'fingernail' and the stamp of the time in which they were written... No, let us not make God in our image, poor inhabitants that we are of a distant planet lost in infinite space. However, brilliant and sublime our intelligence may be, it is scarcely more than a small spark which shines and in an instant is extinguished, and it alone can give us no idea of that blaze, that conflagration, that ocean of light. I believe in revelation, but in that living revelation which surrounds us on every side, in that voice, mighty, eternal, unceasing, incorruptible, clear, distinct, universal as is the being from whom it proceeds, in that revelation which speaks to us and penetrates us from the moment we are born until we die. What books can better reveal to us the goodness of God, his love, his providence, his eternity, his glory, his wisdom? 'The heavens declare the glory of God, and the firmament showeth his handiwork'."

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Diepgen

Ateister debatterer gud og atter gud, fornægter ganske vist en bestemt gud, men ikke eksistensen af debatten om gud, en gud, som eventuelt kan være tilstede, men ikke består som en lære (teologisk). Ateister godtager altså gud som et begreb, man kan diskutere, altså godtager tilstedeværelsen af noget ikke-naturalistisk. Flere ateister praktiserer derfor egne liturgiske retningslinier omkring fødsel, konfirmation og død. som en erstatning for kirkens eller templets, gør altså et spejlbillede af de historiske religioner, hvis gud er et tilsvarende spejlbillede af en tekst i en bog og intet andet, der i denne sammenhæng altid vil være loven, den øverste bestemmelse udøvet ved præstestanden, der i yderste fald må tilsidesætte al verdslig jura. Kristendom såvel som islam. Gud bevare Danmark!
Andre synes derimod, at det er overflødigt , unødvendigt og tåbeligt at beskæftige sig med det overtroiske, med noget intet, det, som ikke kan iagttages med sanserne, erfares og bearbejdes cognetivt (agronsticisme). Kun, hvor de religiøse kræfter er stærke nok til at gribe i samfundets tilstand, bliver alle andre inddraget (f.eks. i vore krige), og derved inddrages moral og politik, idet forskellen mellem den enkelte troende og dennes religion er afgørende for debattens udfald, jvf. dansk politik..

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hans Jørgen Lassen

Per, jeg er ikke ganske klar over, hvad du snakker om, men ateisme er det ikke.

Ateister godtager således ikke tilstedeværelsen af noget "ikke-naturalistisk", hvad du end måtte mene hermed.

Ateister affærdiger tværtimod al snak om guder som det pure nonsens.

Det er netop ikke ateister, men agnostikere, der accepterer tanken om en gud, som eventuelt kan være tilstede.

Du har med andre ord, går det nu omsider op for mig, simpelthen forvekslet ateisme og agnosticisme!

Pinligt! Skam dig!

Du har i øvrigt stadig ikke svaret på, hvilke guder ateister tror på.

Hvilket jo også bliver vanskeligt al den stund, ateister i modsætning til religiøse mennesker netop ikke opererer med den slags overnaturlige mystiske væsener.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Inger Sundsvald

Jeg kan til gengæld undre mig over at selverklærede ateister og agnostikere i hver eneste debat om religion er på banen med adskillige kommentarer.

Hvad er det der er så interessant, at det kan bringe folk i harnisk?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for asger pedersen

Inger,
det er vi nød til. Adskellige religioner, ikke mindst de 2 store monoteistisk er missionerende. Hertil kommer en søndflod af diverse, samt de totalitærer ideologier, hvortil sjovt nok den ene store monoteistiske også formår at befinde sig.

Så længe de rør på sig og udsigten til at de stopper med det er ikke eksisterende, så er det med at holde beredskabet varmt og rummet for vores konstante og vedvarende kritik, åbent.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hans Jørgen Lassen

Per Diepgen eksemplificerer en form for missionerende, religiøs tankegang, en omklamrende, patroniserende, men typisk religiøs tankegang. Og den må man sige fra overfor.

Ateister er, ifølge Per, i virkeligheden religiøse ligesom ham selv. For når de, altså ateister, tager afstand fra gudevrøvlet, så anerkender de guder - man kan jo ikke afstand fra noget, som ikke eksisterer!

Rent logisk er det en elementær fejl, men den er mere interessant betragtet psykologisk/ideologisk/religiøst.

PS. Argumentationen kan bruges på alle felter. F.eks. hvis man ikke hopper på den der med UFO'er, så er man i virkeligheden garant for, at der findes UFO.

Og sådan kan man blive ved ad infinitum.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hans Jørgen Lassen

Ja, religion er noget farligt stads, usundt i hvert fald i forhold til den frie tanke, men også undertiden på andre menneskelige måder.

Som du vist har berettet om erfaringer med, Inger? Eller husker jeg forkert?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Diepgen

Kontrapunktisk, jvf.Johan Sebastian Bachs sammenfatning af middelaldermusikken:

Hans Jørgen er ihærdig. Jeg véd ikke, hvad Hans Jørgen "står for", mens han åbenbart véd, hvad jeg tror på - ganske interessant!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Inger Sundsvald

Hans Jørgen Lassen

Du husker ganske sikkert ikke forkert.

Der er ting som børn kan blive indpodet fra barnsben af, som de ikke kan slippe, hvor gerne de end ville, herunder overtro om knive over kors og ulykketal.

Men det forandrer ikke ved min undren over, at religionsspørgsmål kan tilvejebringe alenlange tråde med alskens argumenter fra ateister og agnostikere.

Er det i oplysningens tjeneste? I så fald er det nok spildt ulejlighed.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Inger Sundsvald

Hans Jørgen Lassen

Det er formentlig en lige så håbløs opgave som at overbevise f.eks. jøder om af Messias aldrig kommer og viser sig på samme tid for alle.

Det kedelige er, at tro/overtro ikke er noget man kan beslutte sig at vælge til eller fra. "Fornuften" har ingen plads her.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hans Jørgen Lassen

Svend skriver:

Et andet sæt moralregler, der er nok så relevante, er menneskerettighederne, men også disse er metafysisk begrundede ikke i Gud men i natur - så det er og bliver en trossag.

Enig - bortset lige fra et par detaljer.

Menneskerettighederne er næppe "metafysisk" begrundede, men netop, som du også skriver, i natur, altså i hvad der er godt eller menes at være godt for mennesker ifølge deres natur, og det er jo ikke metafysisk, men snarere fysisk, biologisk og psykisk.

Og så det med trossag. Her forfalder du efter min mening til de troendes misbrug af ordet "tro". De bruger tro om snart sagt hvad som helst for at udviske forskellen mellem deres suspekte religiøse tro og andres mere eller mindre velbegrundede overbevisninger, meninger og antagelser.

Religiøs tro har det særlige ved sig, at den ikke står til diskussion. Den er hævet over enhver rationalitet. Og tværtimod begrundet i autoritet og åbenbaring. Hvorfor religion ganske uproblematisk kan rumme de mest vanvittige tanker. Jøderne, f.eks. har den absurde forestilling, at de skal lemlæste deres drengebørn for ikke at komme på kant med den almægtige. Og det står ikke til diskussion; argumenter lades ude.

Menneskerettigheder kan dog diskuteres. Moralopfattelser kan diskuteres. Men religion bygger på ubestridelige gudsgivne sandheder, ofte af den mest vanvittige art.

Så det er dybt misvisende at sammenblande eller ligestille religiøs tro med moralske overbevisninger.

anbefalede denne kommentar