Læserbrev

Ønsker vi virkelig bilister i 'elektronisk fodlænke'?

15. december 2009

Allerede daværende trafikminister Bjørn Westh (S) brugte i 1990'erne utopien om satellitovervågede kørselsafgifter som argument for ikke at gøre andet end at bygge motorveje. Her mere end 10 år senere lyder udsigten, til det transportminister Lars Barfoed (K) kalder 'intelligente kørselsafgifter', på år 2015. Men der sker intet. Jo, motorvejsbyggeriet fortsætter.

Hvad koster det at sende disse satellitter op og installere en speciel GPS i godt 2,5 millioner danske biler? Hvis vi siger 1.000 kroner pr. GPS bliver det 2,5 milliarder kroner. Til sammenligning koster det nul kroner i administration at hæve benzinafgiften. Er det satellithalløj 'intelligent ' af en regering, der angiveligt går ind for afbureaukratisering?

Big Brother Barfoed

Friheden til at køre lige hvorhen det skal være er mange bilisters begrundelse for deres valg af bilen. Efter 2015 kan du også køre hvor du vil, men Big Brother Barfoed (eller hvem det er til den tid) vil registre hver en meter, du kører, vide nøjagtigt hvor din bil befinder sig og trække dit skyldige beløb fra din bankkonto.

Et tilsvarende orwell'sk helvede er - under betegnelsen 'elektronisk rejsekort' - allerede under udvikling i den kollektive trafik. Det er foreløbigt tre år forsinket og har foreløbigt kostet trekvart milliard kroner - uden at det virker.

Også her findes der i forvejen et alternativ, der koster nul kroner i administration: gratis kollektiv trafik. Det vil koste staten 11,4 milliarder kroner, men samtidigt opnås:

12,9 milliarder kroner ekstra i borgernes lommer

Nye busser, tog og skinner for 3,4 milliarder kroner hvert år

Milliardbesparelse på tidsspilde i trafikken

Færre syge og døde (også en milliardbesparelse)

Bedre miljø (CO2, NOX, partikler, støj, arealanvendelse)

Et af problemerne med de besluttede motorvejsbyggerier er, at det tager mange år før de står færdige. Imens sidder folk fra Helsingør, Frederikssund og Køge stadig i kø hver morgen og aften, til og fra København. Det samme gælder på Vestfyn og i Østjylland.

Gratis tog fra Odense til Århus og på de tre sjællandske strækninger vil lette presset på de belastede veje, så bilisterne kan komme hurtigere frem. Der vil blive brug for flere togafgange. Det betyder, at togpassagererne får kortere ventetider. Kort sagt: Alle møder glade på arbejde.

Åbent samfund eller alle trafikanter i 'elektronisk fodlænke'?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Du er jo nød til at se det i et større perspektiv :
Når vi har GPS-mærket bilerne, ligesom vi gør med kvæg, er der ikke nogen teknologisk hindring for at bruge GPS'en til rets-håndhævelses formål :
Det skal være slut med bøller der hærger by-dele og landeveje, landevejens pøbel-parlament kan ikke længere udsætte andres liv og legeme for fare og de kan ikke undrage sig dumme-bøde afgiften for at køre for hurtigt .. til stor glæde for "skatte-stoppet" .

Gratis kollektiv trafik lyder fornuftigt mange steder, men der er tyndere befolkede områder, hvor fintmasket kollektiv trafik med hyppige afgange er en dårlig forretning, og det er bl.a. her og i nogle flaskehalse, at roadpricing med differentierede priser er særlig godt. Men kom også gerne frisk med noget elektronisk fartkontrol, så folk ikke kan køre hurtigere end tilladt.

At hæve benzinprisen vil derimod ramme bredt, og den skal nok godt i vejret for at det skal have en effekt – motorvejskøerne er tilsyneladende ikke blevet kortere i takt med tidligere stigninger. For resten skulle elpriserne vel også hæves, hvis det er sandt at man kan køre 30-40 km for samme pris som 1 liter benzin koster.

Per Erik Rønne

For mig at se ville det da være udmærket at få indført en betaling for at bilister kører indi især de to københavnske centerkommuner. Det vil nemlig begrænse biltrafikken til det, der er nødvendigt.

Men det kræver også at vi får opgraderet den kollektive trafik så den kan klare det øgede pres.

Det betyder at metroen må udbygges med radialforbindelser fra City til stationer ved omegnskommunernes begyndelse. Herunder især en forbindelse fra Gladsaxe/Herlev over Husum, under Frederikssundsvej, Nørrebrogade. Kgs Nytorv, havnen mellem Skuespilhus og Opera til Refsahaleøen. I dag byens mest befærdede strækning, uden ordentlig offentlig trafik.

Men også en forbedring for pendlerne fra HT-området, og fra hele den sjællandske øgruppe.

Der må etableres en ny S-togstunnel under brokvartererne. Med en ny S-togs hovedbanegård umiddelbart vest for den nuværende, og naturligvis underjordisk. Med en sådan løsning bliver kapaciteten på S-togsnettet fordoblet, og i nødstilfælde vil S-togstrafikken ikke blive totaltlammet i det nuværende rør. I den modsatte ende af en sådan tunnel bør den munde ud i Ryparken [videre mod Farum] og Hellerup [videre mod Hillerød og Klampenborg].

Det giver to ledige perroner på den nuværende hovedbanegård, med fire ledige spor. Som passende kan bruges til regionaltogene, der således også vil få et løft. I forvejen er der kapacitetsproblemer på Hovedbanegården, som kun bliver større med den direkte forbindelse til Hamborg, med højhastighedstog [320 km/t og hurtigere] på ruterne Stockholm-Jönköping-København-Hamborg og Oslo-Göteborg-København-Stockholm i sigte.

Før vi har fået opgraderet S-togs, metro- og regionaltogens kapacitet vil der reelt ikke være noget alternativ til bilisterne.

PS. Når jeg nævner metrolinien over Husum først, er det naturligvis en ren tilfældighed i forhold til at jeg bor ved Husum Torv ...

Klaus Cort Jensen

Til Peter Jensen: Jeg tror, at "stærekasserne" er betydeligt billigere i anskaffelse og drift (til fordel for et evt. skattestop) end satellitter og GPS'ere.
Og hvorfor "kriminalisere"/ overvåge hele befolkningen, for at få ram på nogle få "bøller"?

Til Henrik Wagner: Når det bliver gratis med kollektiv, vil der selvsagt være flere brugere af den kollektive trafik, også i tyndt befolkede områder. Derfor vil det bedre kunne betale sig at køre det nuværende antal eller flere busser.
Hvis man gerne vil tilgodese bilister i de tyndt befolkede områder, kan det gøres meget simplere end at sende satellitter op. F.eks. kunne man gange kørselsfradraget med en faktor = Befolkningstætheden i DK delt med befolkningstætheden i pgl. kommune.

Til Per Erik Rønne: jeg er helt enig i, at gratis kollektiv trafik, nødvendigvis må medgføre en kraftig udbygning af den kollektive trafik. Men det tager tilsyneladende lang tid, at bore sig igennem massivt kalk, som den findes i Københavns undergrund.
Derfor må det i føtrste omgang blive flere busser. På lidt længere sigt Letbaner - eksempelvis hvor der i dag kører Movia-busser med betgnelsen A - Buslinierne 3A, 5A, 6A osv.

Eller måske man skulle overveje svæve-letbaner, båret oppe af brint/helium !!

Lennart Kampmann

Satellitkontrol med kørsel er et vigtigt led i oprettelsen af en fascistisk stat. Stop det med alle midler.

Der er for tiden i Danmark udbrudt en mangel på kritisk sans, der på få år fuldstændigt kan smadre den lille rest af frihed vi har. En omklamrende stat, med indbygget smålighed og fordømmelse. Så længe man kan forlade landet er man sikker, men hold øje med udrejseforbuddet. Hvis det kommer, skal du være rigtigt bange.

Nej tak til lømmelpakker, knivlove med minimumsstraf, særlove for etniske grupper....

Ja tak til retsikkerhed, frihed og ansvar...

Med venlig hilsen
Lennart

Klaus Cort Jensen

Der er mange områder i landet, hvor busser i massevis skulle køre tomme rundt, hvis de skulle udgøre et fornuftigt alternativ til biler, men det skulle så løses med et kringlet befordringsfradrag, forstår jeg.
Mht roadpricing ved jeg ganske vist intet om, hvor udviklede de tekniske løsninger pt er og hvad det vil koste i investering, jeg hylder blot princippet og fleksibiliteten vedr. trafikplanlægning i forskellige tider og zoner kombineret med bedre offentlig transport.

Med hensyn til gratis offentlig transport er det en udmærket tanke, men formodentligt urealistisk pga manglende politisk vilje og vælgertilslutning. Og så har folk indtil videre været parate til at betale utrolige summer for den frihed, som de føler at biler giver dem.

Ellers har jeg et andet forslag, som er billigere og kunne spare flere ressourcer af forskellig slags,
ikke mindst hvis vi kommer til at mangle arbejdskraft, men det kan sikkert heller ikke kan vinde tilslutning. I stedet for de daglige omkostningstunge folkevandringer støttet af befordringsfradrag, kunne omvendt belønne folk for at bosætte sig mere hensigtsmæssigt i forhold til deres arbejdspladser.

Der er stor forskel på bare at bo langt fra sin arbejdsplads, og så at vælge at bo i naturskønne omgivelser, langt fra veldækkende infrastruktur.

Det generer mig som sådan ikke, at nogen hellere vil have et gammelt husmandssted med konverterede stalde, så de har 2-300 m2 bolig, og så ovenikøbet omgivet af marker og skove, men jeg kan ikke se, hvorfor de skal have tilskud til den drøm, i form af kørselsfradrag.

Faktisk kan jeg slet ikke se noget samfundsmæssigt gode ved at have dem boende derude, og er dybt uenig i al den kæften op om, at vi allesammen skal være med til at betale for at de små landsbysamfund kan overleve, osv.

Men så er der jo problemet med de mennesker, som finder sig en bopæl i den by hvor de arbejder, og så pludselig arbejder langt fra bopælen, - enten fordi de har måttet skifte job, eller fordi firmaet flytter. Dem vil jeg fsv. gerne støtte i at blive boende, for tingene kan jo vende før man får set sig om.

Derfor mener jeg, at befordringsfradraget burde sløjfes, og pengene bruges til at støtte den offentlige trafik.

Det betyder selvfølgelig ikke, at folk "på landet" får samme frekvens i betjeningen med den offentlige trafik, men det er vel en lille pris at betale for at bo så smukt? Og hvis de mener at de ønsker at bevare den gamle stemning, med småskoler og lokal købmand, hvorfor så droppe den gamle tradition for, at bussen kun kommer forbi en gang i timen ... er de nostalgikere eller ej?

Enig med Lennart Kampmann...
For min ( og naturens ) skyld,
ku´man sætte benzinprisen op til 20 kr. literen,
og bruge overskudet til offentlig transport.
Lissom´ Sven Karlsen mener jeg også,
at befordringsfradraget skal sløjfes.
Privatbilisme skal ikke forbydes,
men den skal begrænses kraftigt.
Og når I er i gang, så drop de nye motorveje,
invester hellere i elektriske højhastighedstog - tak!!

Det har ofte været fremme, at det er for dyrt at flytte til København for personer med mellemlave indkomster. Dette er sikkert også er gældende i andre større byer, hvorfor mange bosætter sig længere væk og pendler.

For ikke så mange år tilbage anlagde man imidlertid byer, veje, togstationer og relativt billige boliger. Omkring København har mange af disse rækkehuse og familielejligheder desværre ventelister på 20-30 år, og i mange tilfælde benyttes de ikke i forhold til den oprindelige tanke, men bebos af dem, som flyttede derud for 30-40 år siden og som nu er blevet folkepensionister. Måske nogle kunne lokkes ud til gode ældreboliger i naturskønne omgivelser nær skov og strand på godser, slotte, klostre og herregårde – derude hvor kragerne vender og man snakker om folk gerne vil have arbejdspladser.

I London har man jo måttet "nationalisere" ejendomsmarkedet lidt, for i det hele taget at kunne få personale til skoler, sygehuse, osv. i centrum (kun for gode stillinger til folk med lange og mellemlange uddannelser, naturligvis - de fattige kan man jo tvinge til at pendle hvorsomhelst hen).

Det sker nok også før eller i København, og især efter at VKOs ideologiske korstog har fået slagtet de latterlige socialisters sidste fingeraftryk i København: andelslejlighederne.

Men istedet for at tænke i at folk skal kune komme til byen, så fastholder jeg min overbevisning om, at det ville hjælpe en hel del hvis alle offentlige institutioner, kontorer osv., som ikke er tvunget til at ligge i centrum, flyttede ud i provinsen.

Især ting som universiteter og statsadministrationer kunne mageligt ligge andre steder. Kbhs Uni kunne f.eks. få en stor lækker campus, med billige lejevillaer til undervisere og administration, og billige kollegieværelser til de studerende. Udenrigsministeriet kunne man flytte til Nakskov eller Frederikshavn, osv. - i en moderne verden, hvor mange virksomheder benytter sig af at outsource tjenestefunktioner til Indien, behøver hele det danske statsapparats servicefunktioner vel ikke ligge og gnubbe sig op ad Christiansborg.

Eller sagt på en anden måde: hvis borgerne kan betjenes fra Ringkøbing i skatteforhold, så kan politikerne vel også betjenes fra Tønder?

Klaus Cort Jensen

Til Henrik Wagner:
Når der indføres gratis kollektiv trafik, vil de busser der idag kører halvtomme rundt blive fyldte, og der vfil blive basis for at køre nogle flere.

Du har ganske ret i at det bedste ville være, at folk bosatte sig nærmere deres arbejdsplads, og at transportfradraget modvirker det.
Jeg er også imod transportfradrag - man skal vel ikke have lov , og ligefrem tilskud, til at ødelægge klimaet, bare fordi man bor på landet!

Det jeg påpeger er bare: HVIS (eller rettere da)politikerne gerne vil tilgodese folk der bor på landet som er afhængige af bil, så gøres det meget billigere ved en ændring i transportfradraget end ved at sende sattelitter op.
Det vil kun kræve en times arbejde af en af Skat's ansatte i Ringkøbing en gang om året (når der kommer tal på befolkningen fra Danmarks Statistik)

Men når der indføres gratis kollektiv trafik er der ingen grund til transportfradrag. Bilisterne kan køre til nærmeste station eller busstop, og køre gratis der fra. - Og for deres helbreds skyld kunne de tage turen på cykel.

Jeg har i debat-indlæget beskrevet, hvilken fantastisk god forretning det vil være rent samfundsøkonomisk, at indføre gratis kollektiv trafik.
Det er ved at være tid til handling. Det siger politikerne hele tiden. -
Ideen med debat er at ændre, hvad der er politisk realistisk og tilslutning til i befolkningen.

Den mest effektive måde at "belønne" folk for at bosætte sig nær arbejdet, er at hæve benzinprisen drastisk. Det er der endnu mindre udsigt til, når man ser på politisk realisme og befolkningstilslutning.

Benzinafgifterne skal formodentligt mangedobles for at opnå en rimelig effekt, og stadig vil afgiften ikke identificere de tidspunkter, hvor vejene stoppes til. Der vil måske endda være en tendens til at flere vil vælge kortere befærdede veje i stedet for hurtige omveje, men også grænsehandel ville blive et politisk spørgsmål. Hvis folk allerede har en bil, så skal der formodentligt også tungere økonomiske argumenter end billigere og hyppigere offentlig transport for at de nøjes med at køre til stationen. Foruden friheden er også tidsforbruget en væsentlig faktor.
Mht benzinafgifter bliver den nærmeste fremtids brændstof nok også et andet, men bilisme vil i mange sammenhænge ikke ret godt kunne erstattes af bedre offentlig transport, hvis folk vil blive boende så skævt eller ikke kunne flytte pga teknisk insolvens, enorme handelsomkostninger, risiko og noget nær livslange ventelister på ønskede lejeboliger, og man samtidig ønsker et samfund som skal basere sig på fleksibilitet, hurtighed, konkurrence, overforbrug og økonomisk vækst. Udover fleksibelt trafikplanlægning vil roadpricing give mulighed for tilpasning og automatisk hastighedskontrol, men selvfølgelig er der spørgsmål om økonomi, teknik og administration.

Med hensyn til overvågningsaspektet, der lyder til at veje tungt, så har jeg for længst accepteret, at jeg muligvis bliver aflyttet, filmet i supermarkeder, tog, boligområder, banker og på gader samt bliver registreret via brug af dankort, internet, email, mobiltelefon foruden en mængde andre spor jeg løbende afsætter, og at den slags er peanuts i forhold til, hvad fremtiden kommer til at bringe. Til gengæld savner jeg ’overvågning’ eller rettere gennemsigtighed i de politiske processer.