Kommentar

Skal robotter have rettigheder?

Hvis robotter er konstrueret til at have menneskelige egenskaber, som i visse tilfælde kan give anledning til et bevidsthedsliv, ville vi have god grund til at mene, at de virkelig har en bevidsthed. Så vil bevægelsen for robotters rettigheder blive født
19. december 2009

I sidste måned meddelte Gecko Systems, at firmaet har testet en 'fuldautomatisk hjemmehjælperrobot', som skal hjælpe ældre og handicappede mennesker til at klare sig selv. Ifølge firmaet brød en kvinde, som har mistet korttidshukommelsen, ud i et stort smil, da robotten spurgte hende: »Vil du have en skål is?« Kvinden svarede ja, og robotten gjorde angiveligt resten.

Robotter varetager allerede mange opgaver: De samler biler, afmonterer bomber og affyrer missiler. Børn og voksne underholder sig med legetøjsrobotter, mens støvsugerrobotter gør rent i et stigende antal hjem og - som man kan se på YouTube - underholder katte. Der afholdes endda et verdensmesterskab i fodbold for robotter, men efter niveauet ved dette års turnering i Graz i Østrig at dømme har fodboldspillere endnu ikke nogen grund til at føle sig truet. (Skak er selvfølgelig en helt anden sag.) De fleste af de robotter, der bliver udviklet til hjemmebrug, er i funktionelt design. Hjemmehjælperrobotten fra Gecko Systems ligner R2-D2 fra Stjernekrigen. Honda og Sony udvikler robotter, der minder mere om »androiden« C-3PO fra samme film. Men der findes allerede robotter med bløde, smidige kroppe, menneskelige ansigter og et stort repertoire af bevægelser. Hanson Robotics har en demonstrationsmodel ved navn Albert, hvis ansigt minder påfaldende meget om Albert Einsteins.

Sexede robotter

Vil vi snart vende os til at have menneskelignende robotter i vores hjem? Noel Sharkey, professor i kunstig intelligens og robotvidenskab ved University of Sheffield, har spået, at travle forældre vil begynde at bruge robotter som babysittere. Sharkey spørger: Hvad vil det gøre ved et barn at bruge meget tid sammen med en maskine, der ikke kan udtrykke ægte empati, forståelse eller medynk? Man kunne også spørge, hvorfor vi skal udvikle energiforbrugende robotter til et af de få områder - børnepasning og omsorg for ældre - hvor folk uden videregående uddannelse kan få arbejde.

I bogen Love and Sex with Robots går David Levy skridtet videre og antyder, at vi i fremtiden vil forelske os i varme, søde robotter og endda dyrke sex med dem. (Hvis robotten har flere sexpartnere, kan man bare fjerne de relevante dele og desinficere dem, og så er risikoen for kønssygdomme elimineret!) Men hvad vil »sexrobotten« gøre ved ægteskabet? Hvordan vil vi have det, hvis vores ægtefælle begynder at bruge for meget tid sammen med en utrættelig robotelsker?

En intelligenseksplosion

Et mere ildevarslende spørgsmål, som vi kender fra romaner og film, er, om vi bliver nødt til at forsvare vores civilisation fra intelligente maskiner, som vi selv har skabt? Nogle mener, at udviklingen af overmenneskelig, kunstig intelligens er uundgåelig, og mener, at det senest vil ske i 2070. De refererer til dette tidspunkt som »det singulære« og betragter det som en begivenhed, der vil ændre verden. Eliezer Yodkowsky, som er en af grundlæggerne af The Singularity Institute of Artificial Intelligence, mener, at »det singulære« vil medføre en »intelligenseksplosion«, når superintelligente maskiner begynder at skabe endnu mere intelligente maskiner.

Den mere forsigtige Association for the Advancement of Artificial Intelligence har nedsat et udvalg, som studerer »det mulige tab af menneskelig kontrol over computerbaseret intelligens«. Hvis det sker, er det afgørende spørgsmål for fremtidens civilisation: Vil de superintelligente computere være venlige? Er det på tide, at vi begynder at tænke over, hvad vi skal gøre for at forhindre, at vores egne kreationer bliver fjendtligtsindede over for os?

Mishandling af robotter

I første omgang er det dog mere realistisk at bekymre sig om, hvorvidt vi vil skade robotterne. Som det er nu, er robotterne blot ejendele. Men hvad hvis de bliver tilstrækkeligt komplekse til at have følelser? Er den menneskelige hjerne, når det kommer til stykket, ikke blot en meget kompleks maskine? Hvis maskiner får et følelsesliv, vil vi så respektere deres følelser? Historien om vores forhold til de eneste ikke-menneskelige skabninger med følelser, vi indtil videre har mødt - dyrene - giver ingen grund til at tro, at vi vil anerkende robotter med følelser som andet end vores ejendele og ikke som ligestillede moralske skabninger med legitime interesser, der fortjener at blive taget i betragtning. Kognitionsforskeren Steve Torrace har påpeget, at nye teknologier som biler, computere og telefoner har en tendens til at vinde hurtig og ukontrolleret udbredelse. Udviklingen af en robot med en selvstændig bevidsthed, der ikke bliver betragtet som et medlem af vores samfund, kan derfor medføre udbredt mishandling. Det svære spørgsmål er selvfølgelig, hvordan vi afgør, om en robot virkelig har en bevidsthed, eller om den blot er konstrueret til at efterligne den menneskelige bevidsthed. Vi kan få et fingerpeg ved at forstå, hvordan robotten er programmeret: Har programmørerne skrevet koden, så robotterne blot giver indtryk af at have en bevidsthed? Hvis det er tilfældet har vi ingen grund til at tro, at robotten har en bevidsthed. Men hvis robotten er konstrueret til at have menneskelige egenskaber, som i visse tilfælde kan give anledning til et følelsesliv, vil vi have god grund til at mene, at robotten virkelig har en bevidsthed. Og så vil bevægelsen for robotters rettigheder blive født.

Peter Singer er professor i bioetik ved Princeton University og har bl.a. skrevet bogen 'Practical Ethics, Rethinking Life and Death and The Life You Can Save', og Agata Sagan er uafhængig forsker og bosat i Warszawa

© Project Syndicate og Information Oversat af Mads Frese

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu