Kronik

Sådan konstruerer medierne fortællinger om terror og skyld

Når de danske medier dækker terrorsager, er der grundlæggende to fortællinger på spil: Dels selve fænomenet 'mistanke om terror', dels en beskrivelse af de mistænkte som mennesker, man ikke på forhånd kan dømme skyldige. I begge tilfælde er medierne med til at forme virkeligheden
Skyldig eller ikke skyldig? Medierne var hurtige til at fælde dom over S.C., som PET mistænkte for at have planer om at myrde JP-tegneren Kurt Westergaard. S.C. valgte selv at stå frem og tale sin sag.

Skyldig eller ikke skyldig? Medierne var hurtige til at fælde dom over S.C., som PET mistænkte for at have planer om at myrde JP-tegneren Kurt Westergaard. S.C. valgte selv at stå frem og tale sin sag.

Linda Henriksen

22. december 2009

For et års tid siden - i uge 46, 2008 - var jeg sammen med 14 andre medieforskere med til at kortlægge den journalistiske fødekæde i Danmark. Blandt ugens markante begivenheder var det, nyhedsmedierne hurtigt døbte 'Tunesersagen'. Materialet giver en enestående mulighed for konkret at belyse, hvordan journalister konstruerer fortællinger om terrormistanker og skyld.

I de 190 nyhedshistorier om 'Tunesersagen', jeg har analyseret, findes mange relativt neutrale beskrivelser af, at der er tale om mistanker om mordplaner mod tegneren Kurt Westergaard fra Jyllands-Posten. Oftest beskriver journalisterne udelukkende, hvad PET bygger sine sigtelser på - uden sprogligt at underforstå, om planerne reelt eksisterer eller ej.

Nogle medier - specielt Politiken - forholder sig imidlertid mere kritisk til PET's mistanker i formuleringer som: »Historien om et formodet drab« og »I februar (...) afværgede tjenesten efter eget udsagn et terrordrab« (Politiken den 9. november 2008). Her fremhæves det meget klart, at der kun er tale om mistanker, at det er PET's mistanker, og at mediet og journalisten ikke nødvendigvis deler mistankerne. Det understreges tydeligt, at disse planer ikke med sikkerhed eksisterer.

I den anden ende af skalaen findes B.T., som oftest beskriver mordplanerne som noget, der med sikkerhed eksisterer eller har eksisteret. »Ingen ved dog, om drabsplanerne mod ham er skrinlagt«, skriver B.T. eksempelvis den 9. november 2008. Med denne formulering forudsættes det, at planerne har eksisteret, ellers er det ikke muligt at skrinlægge dem.

Skyldig elle uskyldig?

Men lad os også se på, hvordan medierne omtaler den mistænkte mand - er han mon skyldig? I de fleste nyhedshistorier forholder medierne sig relativt neutralt til spørgsmålet om den mistænkte mands skyld/uskyld i PET's anklager. Oftest siges det klart, at det er PET, der mistænker manden for at ville myrde Kurt Westergaard.

»Terrormistænkt tuneser bor tæt ved bladtegner«, skriver Ritzau den 9. november, og samme dag hedder det i Berlingske Tidende: »Tuneseren, der mistænkes for at planlægge Kurt Westergaards død«. Dette er det typiske billede.

Men der findes også i nyhedsteksterne formuleringer, hvor journalisterne rent sprogligt enten understreger, at manden kun er mistænkt og ikke dømt, eller hvor journalisterne konstruerer den mistænkte som skyldig i anklagerne. Politiken skriver eksempelvis den 9. november 2008: »Ingen af de to tunesere er nogensinde blevet afhørt, sigtet, tiltalt eller domfældt«, og Ritzau skriver samme dag: »Ifølge Dansk Folkepartis formand burde tuneseren - der aldrig er dømt for noget - allerede have været administrativt udvist«. Når journalisterne så tydeligt understreger alt det, der ikke er sket - ikke dømt, ikke tiltalt, ikke sigtet - demonstrerer det for læserne, at spørgsmålet om skyld ikke er afgjort endnu, og at man faktisk ikke kan vide med sikkerhed, om den mistænkte mand er skyldig. Formuleringerne konstruerer altså en kritisk distance til anklagerne.

Westergaards fjende

Samtidig formulerer nogle journalister sig sprogligt på en sådan måde, at den mistænkte konstrueres som skyldig i anklagerne. I disse sætninger ses ingen relativeringer. Her fremsættes det som et indiskutabelt faktum, at der er tale om en skyldig mand. Jp.dk har den 9. november 2008 en overskrift, der lyder: »Westergaards fjende bor i nabolaget«. Kategoriseringen af manden som »Westergaards fjende« underforstår, at manden har villet Westergaard noget ondt, altså at han formodentlig er skyldig i anklagerne.

Samme dag omtales manden i TV-Avisen på DR 1 som: »Tuneseren, der havde visse planer«. Det vil sige: Havde de planer, PET anklager ham for at have - altså er han skyldig i anklagerne. Urban kalder 10. november manden for »Mordtrussels-tuneser«, og også denne kategorisering implicerer, at den mistænkte mand er skyldig. I udtrykket underforstås det, at manden reelt har haft planer om at myrde Westergaard - og derfor har udgjort en »mordtrussel«. Noget lignende er på færde i Ekstra Bladets overskrift den 11. november, som lyder: »Westergaards plageånd hjem til Århus«, og i MetroXpress den 10. november kaldes manden en »farlig nabo« og »manden der har truet Kurt Westergaard«.

Effekten af disse sproglige formuleringer bliver, at manden præsenteres for læseren som skyldig.

Ikke ordinær retssag

Omtalen og konstruktionen af den mistænkte mand som skyldig kan siges at stride mod de Vejledende regler for god presseskik, som stiller strenge krav til retsreportagen. I reglerne hedder det, at »retsreportagen bør være objektiv«, og at »så længe en straffesag ikke er endelig afgjort eller bortfaldet, må der ikke offentliggøres (...) tilkendegivelser om, at en sigtet eller tiltalt er skyldig«.

Denne sag er imidlertid ikke en helt ordinær retsreportage, idet der ikke er tale om en retssag. PET har forelagt sine beviser mod manden for daværende justitsminister, Lene Espersen (K), som efterfølgende har besluttet at foretage en administrativ udvisning af manden. Derfor har han aldrig været for en domstol, som kunne tage stilling til skyldsspørgsmålet. I dette tilfælde vælger nogle medier at omtale ham som skyldig, mens andre understreger, at der er tale om mistanker - ikke om en dom. Og det er problematisk.

Langt størstedelen af medierne omtaler den mistænkte og spørgsmålet om, hvorvidt han er skyldig i anklagerne, nogenlunde konstant i hele uge 46 2008. Undtagelsen herfra er formiddagsavisen B.T. I artiklerne i de første to tredjedele af ugen fremsætter B.T. oftest med stor sikkerhed, at mordplanerne eksisterer, og at den mistænkte er skyldig og står bag disse planer. Den mistænkte er skurken, og PET og regeringen er hjælperne, der forsøger at hindre skurken i at gennemføre sine planer. Imidlertid sker der et brat skifte i B.T.'s omtale af den mistænkte i ugens slutning. Fra at blive fremstillet som skurk, terrorist og en fare for samfundet, ændres fremstillingen af manden i B.T.'s nyhedsartikler, så han i ugens slutning indtager rollen som offer. B.T. beskriver eksempelvis den 16. november, hvordan manden er blevet »udpeget som terrorist« og som »mulig drabsmand« og fremsætter samtidig, at »PET's beviser mod ham mangler«. Manden er ikke skyldig i anklagerne, der er »ingen beviser mod manden«, skriver B.T.

Samtidig fremstilles nu en anden aktør som skurk i B.T.'s artikler, nemlig PET. Fra at have indtaget rollen som hjælper i ugens foregående historier placeres PET nu i rollen som skurk. De har »ingen beviser«, men siger alligevel, at den mistænkte er skyldig. Det har som konsekvens, at retssikkerheden bliver forringet hos det enkelte individ; hos tuneseren. I begyndelsen af ugen handlede historierne om, at den enkelte - tuneseren - forbrød sig mod samfundet, men i slutningen af ugen er historiernes pointe, at en professionel, statslig myndighed forbryder sig mod den enkelte borger og dennes retssikkerhed.

B.T. placerer nu sympatien hos den mistænkte - den lille mand, som er blevet uretfærdigt behandlet af systemet.

To fortællinger på spil

Mens disse linjer skrives, er en ny terrorsag under intensiv mediebehandling. Også den har Jyllands-Posten og tegner Westergaard i hovedroller som potentielle ofre.

Overordnet er der både her og i Tunesersagen to mediefortællinger på spil: Den ene omhandler selve fænomenet 'mistanke om terror'. Den anden lægger vægt på at beskrive de mistænkte som mennesker, man ikke på forhånd kan dømme skyldige, før de har været igennem en retssag. I begge tilfælde påvirker nyhedsmedierne ikke bare fortællingerne, men selve den virkelighed, der fortælles om.

Læs mere om analyserne af nyhedsugen i bogen 'Hvor kommer nyhederne fra?'. Udkommet på forlaget Ajour.

Gitte Gravengaard er ph.d. og adjunkt i kommunikation ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hans Jørgen Lassen

En mærkværdig brug af ordet "konstruere", i hvert fald visse steder:

"journalisterne konstruerer den mistænkte som skyldig"

Kan man "konstruere" en mistænkt?

Man kan konstruere en bro, og meget andet, f.eks. en sofacykel, men konstruere en mistænkt? Hvordan pokker bærer man sig ad med det? Og oven i købet som skyldig.

Mon artiklens forfatter forveksler journalistik med opfinder- og ingeniørarbejde?

Fremragende artikel. Gid der var flere journalister, der som Gitte Gravengaard har mod og mandshjerte til at stille skarpt på de brådne kar indenfor den fjerde statsmagt.

Det er der ved Gud behov for!

Kære Hans Jørgen Lassen,

"konstruerer" lyder vel bedre end "digter"?

;-)

Anyhow: det forekommer mig at være tidsspilde at skrive en bog om det faktuelle indhold (og fraværet af samme) i danske medier, - de mennesker som lægger vægt på den slags, er jo allerede opmærksomme på det, og alle andre forekommer nærmest ligeglade med denne tilstand.

Det havde været langt mere interessant, hvis en forsker i kommunikation ville undersøge, hvorfor det er så nemt at slippe afsted med kontrafaktisk nyhedsjournalistik. Og her er det ikke journalisterne, men læserne der er interessante: hvorfor gør et lands uddannelsesniveau tilsyneladende ingen forskel for, hvor nemt det er at sælge sladder og rygter?

Tidligere talte man om, at de skrevne medier kunne snyde, fordi de kunne sætte en grov og sensationel overskrift, gøre den værre i underrubrikken, for så at komme med alle forbeholdene i sidste halvdel af brødteksten. At de slap afsted med det, skulle efter sigende skyldes, at folk med læsevanskeligheder aldrig kom længere end til underrubrikken, men den begrundelse holder jo ikke, når vi taler nyhedsudsendelser. Her er det jo bare at læne sig tilbage og lytte, og det burde de fleste vel kunne overkomme?

Hans Jørgen Lassen

Kære Sven,

"digter" ville ikke dække i dette tilfælde, da der jo faktisk er udpeget en mistænkt. Der er ikke tale om en fri opfindelse fra journalisternes side, men dette handler om måden hvorpå de behandler, udlægger, beskriver de oplysninger, som PET lader dem tilflyde.

Min pointe var blot, at ordet "konstruere" er et elendigt valg i denne sammenhæng, og så er det vist nok en anglicisme.

Ordet "construe" har jeg ofte set oversat (og jeg er selv oversætter eller har været, og derfor opmærksom på den slags) med "konstruere", en oversættelse, der udspringer af ren og skær uvidenhed.

"construe" betyder nemlig (altså i den relevante sammenhæng, vel at mærke) "anskue", "udlægge", "opfatte" eller noget i den henretning.

Terror- og pædofilimistænkte ses som mere skyldige end andre på grund af forbrydelsens uhyrlighed. Også selv om den seneste terror-mistænkte i Chicago, Headley, efter vores mening har barnlige forestillinger om Livgarden og kasernen på Rosenborg Slot , Flemming Roses daglige besøg i Synagogen i Krystalgade m.m. Så ser man bort fra, på grund af forbrydelsens uhyrlighed, at han fremstår overspændt, evt. sindslidende. Lidt i stil med, at Adolf HItler helst ikke må kaldes "dygtig" og da slet ikke "genial" i historiebøgerne endsige en habil kunstmaler eller Osama bin Laden en "habil planlægger". Sådan ødelægger medierne ikke alene virkeligheden, men spolerer retssystemet med deres ultra-traditionelle forestillinger.

Kære Hans Jørgen Lassen,

jeg kan godt følge dig i din irritation over en sandsynlig anglicisme i "construe"/"konstruere" ... den slags irriterer også mig umådeligt (har du forresten set denne stump underholdende pseudofakta: http://ordforklaring.dk/ordforklaring.php?forklaring=rette_smed_for_bager ... den skal nok blive brugt flittigt af mennesker der ikke kender historien om byen, der havde to bagere og kun én smed ;-).

Men når det drejer sig om journalister der direkte tillægger en person skyld, blot en kilde har talt om mistanke, så kalder jeg det ikke en udlægning, men opdigtning.

Dorte Sørensen

Undskyld men er det så vigtigt om vi skriver konstruere eller digter. Det jeg mangler i artiklen er hvad ,der kan gøres for ikke oftere at falde i samme ”grøfter” i fremtiden

Hans Jørgen Lassen

Dorte,

tjah, i modsætning til dig mener jeg, at man ikke bør sjuske med sproget, og da slet ikke ureflekteret og bevidstløst forfalde til anglicisme og dermed lade sig kolonisere.

Jeg synes jo nok, at den amerikanske (som det jo mest er) indflydelse på dansk tankegang, liv og politik er en vederstyggelighed.

Desværre er der kun ringe afsmitning/inspiration fra det gode, som stormagten har eller havde at byde på. Herlige personer som Henry Miller, Groucho Marx, Elvis Presley, Chuck Berry, og sådan kan man blive ved.

For resten bruger medierne begreberne "al-Qaeda" og "Taleban" fuldstændigt efter forgodtbefindende. Det er ganske vist muligt at opstille definitioner og forklaringer, måske med hjælp fra regeringens veteran-terrorekspert Anja Dalgaard-Nielsen, men man er vel bange for at hægte folk af, fordi det bliver for absurd og er for langt væk. De er lige onde!

Heinrich R. Jørgensen

Hans Jørgen Lassen:
" “construe” betyder nemlig (altså i den relevante sammenhæng, vel at mærke) “anskue”, “udlægge”, “opfatte” eller noget i den henretning."

Eller blot "tolkning", selv om dine forslag nok rammer mere præcist i denne sammenhæng...

Ordet er beslægtet med konstruktion, i den forstand, at der konstrueres en mening.

I øvrigt kan man vel sagtens mene, at det bavl de fleste medier har travlt med at bringe, alt for ofte er rene konstruktioner, hvor det skrevne savner ethvert hold i virkeligheden? Det har sjældent ret meget med den klassiske journalistiske dyd, om at tilstræbe objektivitet.

Det hjælper ikke, jeg har prøvet Heinrich. Du må forklare dig tydeligere.

Nu er jeg godt klar over at demokrater ikke altid har ret, men det er alligevel eneste mulighed for at undgå det der er værre.

Heinrich R. Jørgensen

Hans Hansen:
"Du må forklare dig tydeligere."

Hvorfor skulle jeg det? Jeg forstår vitterligt ikke, hvorfor min kommentar (som måske alene HJL har interesse i?) skulle være vanskelig at forstå?

Hvis HJL også skulle mene, at der er tale om udecifrerbart garble fra min side, skal jeg nok gøre et nyt forsøg på at udtrykke mig klarere :-)

Heinrich

Så forstår jeg ikke hvorfor du kommenterer. Såfremt du finder det formålsløst at forklare dig, er det jo nærliggende at mene, at det er fordi du ikke kan.

Heinrich

I disse tider, med muslimsk overfølsomhed for kritik, er der grund til antage at fanatiske muslimer går over stregen, på baggrund af deres egne udtalelser. Eller hvad?

Heinrich R. Jørgensen

Hans Hansen:
"Såfremt du finder det formålsløst at forklare dig, er det jo nærliggende at mene, at det er fordi du ikke kan."

En absurd konklusion.

Det er formålsløst en omskrive en tekst, der må formodes at kunne læses og forstås uden problemer af de fleste der måtte snuse rundt på disse sider.

Heinrich

Hvad absurd er der ved at forklare sig? Det er vel det mindste men kan forlange i en diskussion.

Jeg skal gerne indrømme, at hvis der ingen sandhed findes i diverse realiterede påstande, at disse skal modsiges. Problemet er bare at løfte denne bevisbyrde på begge sider.

Naturligvis er han uskyldig indtil andet er bevist. Jeg stoler absolut ikke på myndighedernes påstande, men jeg stoler heller ikke på muslimer der ikke erklærer sig imod politisk islam.

Sådan udvikler det sig bare - om vi kan lide det eller ej.

Inger Sundsvald

Hans Hansen

Refererende til en anden tråd. - Jeg betragter, stort set men ikke altid, dine kommentarer som et kuriosum og sniksnak. Du skal have lov til at hygge dig med dine yndlingsemner, heriblandt muslimer og demokrati.

Ind imellem, når du ikke bliver for personlig eller kommer med absurde spekulationer, vurderer jeg at du kan sige noget fornuftigt, men af og til får du svar på tiltale.

Jeg er personligt ikke for fin til at blive personlig, men det foregår altid når du selv har givet bolden op. I denne tråd med dine sædvanlige insinuationer om at andre helt åbenlyst ikke har forstået noget og mangler at forklare sig (så selv du forstår det). Er du ude på skrammer eller vil du virkelig udstille dig selv?

Inger Sundsvald

Nu er det jo som regl dig som bliver personlig før du for svar på tiltale. Jeg kan godt mærke at det påvirker, men lad det nu være.

Jeg kan dog ikke se hvilken relevans din kommenter har til denne tråd.

Inger, som jeg oplever dig, er vi mere på bølgelængde end du selv forstår, men tro mig når jeg siger at det intet betyder for mit vedkommende. Jeg er ganske faktisk fuldkommen ligeglad.

De fleste danske medielus fortjener ikke titlen journalist. Når man ikke stille spørgstegn ved magthavernes udsagn er man ikke andet end en medielus.

@Hans Jørgen Lassen:
Jeg synes du vrøvler. Dit hoved er helt klart optaget af en lille detalje du er stødt på i dit fag, og nu ser du dette overalt.

At konstruere er helt korrekt brugt i dette tilfælde efter min mening.

Og helt ærligt, behøver du spilde en halv debat på at diskutere om du ville bruge et ord som andre eller ej, når du udemærket forstår betydningen?

Rune Hjelm:

."Og helt ærligt, behøver du spilde en halv debat på at diskutere om du ville bruge et ord som andre eller ej, når du udemærket forstår betydningen?"

Jeg er alvorlig bange for at evnerne ikke rækker til mere, Rune.

David Balslev-Clausen

En Spindoktors eventyr:

Der var engang et lille land der havde tre bulderbasser kendt som lovgiver, lovdømmer og lovudøver. De tre bulderbasser var altid ude efterhinanden for at få mest magt og var kilde til megen furore i det lille land. Men landet havde også noget de kaldte partipresse, som holdt bulderbasserne ved ørene så deres furore ikke blev alt hårdt ved det lille land. Efter sigende havde partipressen flere ansigter af hvilke de nok bedst kendt var den borgerlige presse og arbejderpressen, som du sikkert har hørt om før. Begge holdt de landets tre bulderbasser i ave, men megen tilsvining imellem dem var de også kendt for og menneskene blev sågar kategoriseret ved hvilken avis de læste hvis de ikke definerede sig selv derved.
Så kom der noget der hed Omnibusavis. Denne avis var renset for holdninger og der var kun en saglig behandling af nyhederne tilbage som alle kunne spise og som gjorde aviserne dejlig tunge, tykke og fede.
Men så en dag kom der en spindoktor marcherende ned igennem landet. "Næh sikke en masse troværdig der findes her!" udbrød spindoktoren da han så omnibusaviserne, "Dem kan jeg jo rigtig nok bruge til lige hvad jeg har lyst.", og det gjorde han. Se aviserne havde spist sig tykke og fede og derfor havde de helt glemt at det ikke kun var landets tre bulderbasser basser der var magthavere i landet men at også de havde en magt i sig selv. Og når de ikke holdt hinanden i ave, var det kun deres sult der styrede dem og den havde spindoktoren fået så rigelig styr på.
Moralen er, lille Per, at hvis aviserne ikke skændes med hinanden om udlægninger og holdninger, så er der ingen der holder bulderbasserne i ave.

Rigtig Glædelig Jul og Godt Nytår

Niels Christensen

Hele pointen i denne sag er jo, at de to tunesere slet ikke skulle være i landet. De kom begge til DK via ægteskab, og blev snart herefter skilt.
De havde herefter ikke nogen rigtig grund til at være i Danmark - bortset fra at det er bedre at være i Danmark end i Tunesien.

Niels Christensen:

."De havde herefter ikke nogen rigtig grund til at være i Danmark - bortset fra at det er bedre at være i Danmark end i Tunesien."

Med den logik og den argumentation kan man jo lige så godt hævde, at der ikke rigtig er nogen grund til at Niels Christensen ikke er i Tunesien.