Læserbrev

Fra ugens netdebat - omstridte minaretter i Schweiz

Informations debatvært har samlet det bedste fra ugens webdebat
Debat
4. december 2009

I sidste uge blev et lovforslag vedtaget i Schweiz, som forbyder opførsel af minareter - de såkaldte 'bønnetårne' på moskeer - i landet. Lovforslaget var fremsat af det nationalistiske og indvandringskritiske parti SVP. Konsekvenserne af afstemningen er endnu ikke kendt, da landets regering har erklæret, at en sådan lov vil være i strid med landets forfatning. Forfatteren Jens-Martin Eriksen skrev mandag den 30. november en kommentar i Information, i hvilken han skitserer sagens udvikling, og desuden forudser, at sagen vil ende ved den europæiske menneskerettighedsdomstol og om muligt med et lovforslag om schweizisk opsigelse af menneskerettighedstraktaten.

Han citerer SVP for at have lanceret en kampagne imod politisk islam og alle symboler på dette, idet de ifølge partiet udgør en fare for demokratiet i Schweiz, og er et forvarsel om et ønske om indførsel af sharia. I den forbindelse citeres i en folder om lovforslaget den tyrkiske premierminister Erdogan for at erklære minareterne som islams bajonetter, og de troende som soldater i udbredelsen af islam.

Karsten Aaen påpeger, at muslimerne i Schweiz hovedsageligt stammer fra det tidligere Jugoslavien, så Erdogans udtalelser skal tages med et gran salt. Han medgiver, at det lyder drabeligt men mener bestemt ikke, at det er tilfældet, og at det snarere er ren retorik bestemt for tyrkiske ører. AKP er islamisk på samme som f.eks. CDU Tyskland er kristne, mener han, og giver dem prædikatet islamdemokratiske. Desuden er sharia en måde at leve sit liv på, ikke kun religiøse love, skriver han.

Thomas Holm bringer den schweiziske grundlovs artikel otte ind i billedet, idet den forbyder »enhver form for diskrimination«, og betoner, at dette specielt også gælder for »diskrimination baseret på religiøse, sekulære eller politiske holdninger«. En grundlov, der blev lavet om i 1999, påpeger han, hvor muslimer i Schweiz allerede var ret almindelige.

»Hvad er der i øvrigt galt i at islam breder sig?«, skriver han lakonisk og uddyber, at blot fordi en livsanskuelse er væsensforskellig fra end den dominerende i et samfund, er det ikke demokratisk at kræve frasigelse og underkastelse.

»Flere europæiske muslimer bliver nødt til at udtale demokrati,« svarer Hans Hansen, »for ellers vil det være højrefløjen der sætter dagsordenen«. Han tilføjer, at det er et problem, at de færreste muslimer tør tale imamerne imod.

Som konklusion på sagen erklærer Bill Atkins ytringsfriheden for muslimer under pres i det kristent dominerede Europa og opfordrer Kurt Westergaard til at kommentere dette i en karikaturtegning.

Information bringer hver fredag et uddrag af ugens mest interessante kommentarer fra debatten på information.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Man kunne måske mane til at folketingsmedllemmer, og regeringsmedlemmer, med Schweiz in mente, sendte deres mest rabiate forslag en tur gennem Justitsministeriet, inden de sendte forslagene ud i nyhederne, sådan at de åbenlyse Grundlovs- og konventionsbrud var sorteret fra.
Det ville selvfølgelig fjerne lidt af Naser Khaders underholdningsværdi...

nejet til minareter i Schweiz er en generel strømning blandt vesteuropæiske vælgere.
De siger stop overfor politikernes ukritiske ja-sigen til at islamiske totalitære regimer som Iran og Saudi Arabien financierer det ene moske byggeri efter det andet.
Og vigtigt så styres disse moskeer financielt og religiøst af regimernes præster, som udbreder regimernes versioner af Islam.

Der er et nyligt exempel i Kbh nordest hvor en moske bygges af forening på 1000 medlemmer, financieret af Iran og med 33 meter høje minareter i lavtbebygget område.