Kommentar

Universitetsloven skal revideres

Fraværet af konkrete ændringsforslag i universitetsloven fritager ikke regering og folketing fra at iværksætte en revision af loven, for evalueringen giver kritikere af forholdene ret på de fleste væsentlige punkter
Debat
8. december 2009

Det internationale evalueringspanel har talt. Og talen rummer kritik af forholdene på danske universiteter og af den lov, der udstikker rammerne, om end kritikken er pakket ind i kønne ord om dansk forskning.

Rapporten har afstedkommet ret forskellige reaktioner. Mest overraskende er Helge Sanders (V) glade udmelding ved rapportens offentliggørelse 3. december, set i lyset af ministerens tidligere så hyppigt gentagne afvisning af enhver kritik af universitetsloven.

Kritikken går især på tre væsentlige punkter: Detailstyringen er gået over gevind, medbestemmelsen for studerende og ansatte er for ringe, og forskningsfriheden er ikke sikret.

Konkrete ændringer

Helge Sanders overraskende muntre reaktion skyldes formentligt, at løsningsforslagene fra panelet er temmelig vage. Ministeren føler sig måske derfor fritaget for at iværksætte en revision af loven. Men hvis ikke et sådant arbejde sættes i gang, vil de mange økonomiske og personalemæssige ressourcer, der er brugt på evalueringen af universitetsloven være spildt, og det har Danmark ikke råd til.

Fra DM's (Dansk Magisterforening) side havde vi naturligvis gerne set, at panelet havde formuleret konkrete ændringsforslag til universitetsloven. På baggrund af rapportens omtale af den stærke utilfredshed med den manglende inddragelse af medarbejdere og studerende i beslutningsprocesserne og panelets egen vurdering af, at det ikke kan overlades til ledelsernes 'følsomhed' at leve op til kravet om medindflydelse, er det skuffende, at rapporten ikke går mere direkte ind i problemstillingen om det strengt hierarkiske ledelsessystem og lovens totale afskaffelse af det kollegiale styre.

Forskningsfrihed

Men fraværet af konkrete ændringsforslag fritager ikke regering og folketing fra at iværksætte en revision af loven, for evalueringen giver kritikere af forholdene ret på de fleste væsentlige punkter.

En ny universitetslov skal som minimum styrke den individuelle forskningsfrihed og sikre medarbejderorganerne både formel og reel medbestemmelse. Erfaringen og evalueringen viser tydeligt, at det ikke kan overlades til de ansatte ledere eller den eksterne bestyrelse at tolke, hvordan de vil leve op til kravene.

Ender som et mareridt

At satse på, at en ny generation af ansatte ledere sådan af sig selv og den gode vilje helt automatisk vil genindføre procedurer for inddragelse af studerende og medarbejdere i beslutningsprocesserne er ikke nogen farbar vej. Det skal lovens bogstav meget præcist forpligte ledere og bestyrelse på, akkurat som en ny bestemmelse i loven skal præcisere ledelsernes pligt til at sikre den enkeltes forskningsfrihed.

Statsministerens drøm om danske universiteter i toppen af den internationale elite kan meget vel ende som et mareridt, hvis den nuværende universitetslov får lov at leve videre stort set uantastet.

Hvis ministeren vælger at ignorere behovet for en lovændring, må folketingsflertallet træde i karakter og kræve handling. Det er nemlig ikke for sent at ændre retning i universitets- og forskningspolitikken i Danmark. Grib chancen nu.

Ingrid Stage er formand for Dansk Magisterforening

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kære Ingrid...

Du glemte lige at nævne, at man under den nuværende struktur bliver fyret eller sat i stå, såfremt man blander sig i debatten om forskningsfrihed, kollegialt styre og en naturlig studentermedvirken i styrings-processen. Danske universiteter har lidt et enormt pestigetab i udlandet alene bortset fra de vanvittige ratings. Der kommer ikke længere afgørende litteratur, som spiller nogen afgørende rolle for en international eller global diskurs. Man er reduceret til udvikling af naturvidenskabelig teknologi, men formår ikke længere at støtte anliggendet med udvikling af anden samfunds-relevant tænkning. Og dette tab er sket på baggrund af et mere end stramt politisk ideologisk borgerligt ønske om en rigid magt-regulering af universiteterne.

Der foregår ikke meget af interesse efterhånden andet end af teknologisk karakter. Danske universiteter er degeneret til politisk overtagelse af alle nybrud, som kan opfattes som politiske rivaler. Det er simpelthen "en sørgerlig historie". Og under ingen omstændigheder på højde med det potentiale, som universiteterne udgør. Måske organisationerne efterhånden burde indvolvere sig med et artikuleret opgør med spændetrøjen. Tænk over det...

Med venlig hilsen