Det er min vision, at EU bliver verdens stærkeste vidensregion. I disse år oplever vi i stigende grad, at globaliseringen flytter traditionelle industriarbejdspladser ud af EU. Samtidig opgraderer lande som Indien og Kina kraftigt i forhold til uddannelse og viden. Således uddanner Kina i dag næsten dobbelt så mange universitetskandidater som EU’s medlemslande tilsammen. Hvis EU ikke skal sakke helt agterud, er der behov for en ny og modig strategi i bestræbelsen på at gøre EU til verdens stærkeste vidensregion.
En hjørnesten i en ny strategi skal være gratis internet i hele EU. Altså opbygningen af trådløst internet i alle EU-lande uden brugerbetaling. Gratis internet vil være den afgørende murbrækker i forhold til den moderne analfabetisme, der betyder, at der i Danmark er 21 pct. af befolkningen, der ikke har adgang til internet og at det i lande som f.eks. Grækenland og Rumænien kun er henholdsvis 31 og 25 pct., der har adgang til nettet.
I dag er internettet det absolutte centrum for udvikling og udveksling af ny viden, og det er vigtigt, at alle – uanset pengepung og baggrund – får adgang til den viden og tilbudt undervisning i at benytte internettet.
I EU har der gennem flere år været pilotprojekter i gang med såkaldte wireless cities. Det drejer sig blandt andet om San Sebastian i Spanien og Stuttgart i Tyskland. Her har man gratis trådløse netværk med det formål at sikre borgerne en nemmere information fra det offentlige, at modvirke at man får skabt digitale A- og B-hold samt forbedre borgernes livskvalitet. Erfaringerne med pilotprojekterne, der er delvist finansieret af EU-midler, har indtil videre været gode og har tilmed været med til at accelerere udviklingen af ny trådløs teknologi.
Investér i viden
At sikre at EU bliver verdens stærkeste vidensregion og at alle borgere i EU får fri adgang til internettet er bestemt ikke gratis. Det er en investering, der vil koste adskillige milliarder. Men allerede i dag bruger EU knap 400 mia. kroner årligt, eller hvad der svarer til 42 pct. af hele EU’s budget, på at støtte landbrug, der ikke kan klare sig på reelle konkurrencevilkår. I stedet for at bruge disse mange milliarder på urentabel landbrugsstøtte kunne vi finansiere fri adgang til trådløst internet til alle EU’s borgere og investere i uddannelse og viden.
Målet om fri og lige adgang til internettet for alle borgere i EU er ambitiøst. Men i et moderne samfund er det en forudsætning for deltagelse i demokratiet og en forudsætning for at sikre EU’s konkurrenceevne globalt. Derfor er vi nødt til at handle nu og turde være ambitiøse.
Britta Thomsen (S), medlem af Europa-Parlamentet
Måske jeg skulle skifte strategi? Hvis mit afkom fik lov til at bruge al deres fritid på internettet, er det iflg. Britta Thomsens analyse næsten sikkert, at de vil havne blandt de mest vidende personer på planeten.
Underligt, at jeg ikke selv har været i stand til at erkende den sammenhæng...
[/sarkasme]
Hvad er der nu galt med medvind på cykelstierne?
Medvind på cykelstierne, virker som en vision, der er langt mere realistisk end trådløst internet der dækker hele EU.
Givet priserne hoteller i Tyskland tager for deres internet, så varer det længe før de opgiver den profit.
Der skal nok mere til end gratis internet, for at EU bliver verdens stærkeste vidensregion.
Indenfor teknologisk-naturvidenskabelig forskning ser man samme mønster i Asien, som for 50 år siden i Europa, nemlig at forskerne først og fremmest rekruteres blandt drenge fra socialgruppe 5 (hvis man kommer fra socialgruppe 1, så går man ikke efter at styre ting, men mennesker). En positiv tolkning er at vi er blevet så rige at dette rekruteringsgrundlag er forsvundet. På den anden side skulle man formode at invandrerdrenge ville være et ideelt rekruteringsgrundlag fordi deres sociale situation på mange måder minder om vores bedstefædres fra arbejderklassen, som i sin tid dannede rekruteringsgrundlaget for naturvidenskabelige forskere.
Om forklaringen er at vores naturvidenskabelige uddannelsessystem har ændret sig, eller at alting er druknet i en diskussion om burkaer og minareter, skal jeg ikke kunne sige. Men der er ingen tvivl om at man har forspildt en chance for integration og for at bevare et teknologisk videnssamfund i Danmark og måske også i EU.
Samtidig med at Novo begyndte at flytte deres forskning til Kina, udråbte politikerne Øresundsregionen til "medicon valley". Man ved snart ikke om man skal le eller græde.
Heldigvis er der andet end teknologi. Nok er EU ved at blive et alderdomshjem, men gamle mennesker er kloge. Måske kan vi Asien gode råd med på vejen.
Hvordan skal politikkere, der valgt på at føre Danmark tilbage til Morten Koch, kunne føre os ind i fremtiden?
jamen det er da ikke så vanskeligt. Skal den europæiske offentlighed kunne eksistere på trods af politiske forsøg på at udvide hemmeligholdelsen af al aktivt ført politik, er det da afgørende, at internettet ikke påføres unødvendige restriktioner, som alene medfører politisk kontrol.
Med rekurs til Nietzsche må man nok engang advare imod "kineseriet" fra den kantesianske mainstream-tænkning .Men netop dén står jo ikke bag de store spring i erkendelse-udvidelsen. Vi erindrer også lige Schopenhauer, som med vilje lagde sine forelæsninger på samme tidspunkt som Hegel i Berlin. Også som en kritik af mainstream-tænkningen. Men netop disse to herrer har stået for en afgørende nytænkning af de politiske såvel som filosofiske vilkår for at bringe tænkningen ud af gårsdagens morads. Det kan der siges meget mere om...
Men lytter man ikke til den kritiske omend tragiske filosofi, ja så går man fejl af nytænkning. Og det er vel netop, hvad der her i starten af århundredet er behov for. Altså ikke at fortsætte med "buisness as usual", men tværtimod lede efter sporerne af en revaluering, som kan bringe de kommende generationer på højde med såvel indflydelse som medbestemmelse i forhold til dén vilje til magt, som fortsat er besat med ønsket om at lade en fortidig suverænitetsfordring spille første violin i en verden, hvor omgivelserne stiller ganske anderledes krav til det politiske segment end førhen.
Perspektivet er meget enkelt: mere af det samme ender med flere problemer, end godt er. Hvornår er politikerne parat til at lytte til de kritiske røster, som har forfulgt de samme perspektiver i snart 200 år? Der er med andre ord ikke tale om noget nyt i den europæiske tænkning. Blot en fortsat politisk diskvalifikation af den erfaring med magt, som har peget på sammes svagheder. Men som er blevet ignoreret, alene fordi det kan lade sig gøre, især over det statlige voldsmonopol. Der som term ikke bør udløse forundring. Det er såmænd blot en nutidig omskrivning af situationen: magt.
Den moderne og kritiske røst er således ikke uden forankring. Den er ikke hverken sporadisk eller ny i karakteren. Den europæiske tænkning har længe haft et opgør på trapperne. Og derfor bør man heller ikke med kravet om internettets fremtidige muligheder stå uimodsagt af historiske grunde. Der er rigeligt med tænkning af historisk karakter, som støtter anliggendet. Så bare klø på. Der er ikke meeget nyt under solen i den sammenhæng...
Med venlig hilsen
Tanken er sikkert velment, men hører til det jeg kalder "1.grads-logik": en spontan tanke, som ved nærmere overvejelse viser sig at være - pænt sagt - ufornuftig ... at motorvejene er gratis, gør vel ikke folk til bedre bilister?
Internettjenester er baserede på boglige evner. Uanset om man mailer eller surfer, så skal man kunne læse og skrive, og selvom selve ønsket om at kunne bruge nettet er en god motivationsfaktor, så er netadgang næppe noget, der på mirakuløs vis lærer folk de færdigheder.
Hvis Britta Thomsen synes at det er en god idé, at staten varetager samfundets infrastruktur og andre kritiske tjenester, så burde hun hellere foreslå at f.eks. el-forsyning og produktion blev nationaliseret, at privatiseringerne indenfor sundhedsvæsenet blev rullet tilbage, osv.
Og hvis hun kan finde nogle penge i EU eller nationale budgetter, så vil de til enhver tid være bedre givet ud på at styrke uddannelsessystemet.
Det vil føre os lukt tilbage til den tele verden vi havde i 80'erne hvor nationale teleselskaber havde monopol, og der derfor ingen udvikling var.
Se på dit ADSL moden, du skal bruge set på det samme modem om 10 år hvis dette forslag går igennem.
Betal selv, ellers får du ingen udvikling.
Tanken er god, men den er også et klassisk udtryk for hvor langt der fra den politiske virkeligheden og til den verden, hvor vi andre lever.
Der er flere ting, som Britta, enten ikke har overvejet, og ikke forstår, som er den en forhindring for at planen skulle kunne realiseres. Måske skulle Britta overveje en anden karriere, for hun har med dette forslag,bevidst hvor virkelighedsfjern hun er.
På den anden side, så var Anders Fjogh langt mere blæst,og han blev statsminister.
... jeg ville somænd ikke have de store problemer med at den teknologiske udvikling blev skruet en tand ned i gear, men jeg kan da godt se, at hvis man ikke selv er kreativ nok til at skabe lidt indhold i sin tilværelse, så må man forlade sig på at andre kan gøre det, og købe deres "nye, hurtigere, større, osv." produkter, for i det mindste at føle at der sker noget - selvom det i grunden blot er gammel vin på nye flasker.
Kjeld Flarup,
"Det vil føre os lukt tilbage til den tele verden vi havde i 80’erne hvor nationale teleselskaber havde monopol, og der derfor ingen udvikling var."
Internettets grundstruktur er blevet udviklet for offentlige midler. Det amerikanske militær udviklede internettet op igennem 60erne og 70erne. Apollo-programmet, der satte en mand på månen, faciliterede opfindelsen af transistoren. Efter militæret kom universiteternes forskningsafdelinger på banen. Det var først efter dette hårde stræk, at erhvervslivet tog over.
Lige nu er det erhvervslivet der holder udviklingen tilbage. Alle de større gennembrud indenfor båndbrede sker stadig på universiteterne, betalt af offentlige midler. når 30 M/b bliver standard taler vi privatforbrugere ikke længere om hastighed da det er mere end rigeligt for os. Det har udbyderne ingen interesse i, fordi de så ikke kan differentiere deres produkter og dermed kræve flere penge for dem.
Erhvervslivet elsker status quo, for så ved de hvor pengene kommer fra imorgen. Det kræver regulering, ved at fastsætte standarder, for at vi får en hurtig udvikling.
At postulere at vi er kommet hertil teknologisk ved hjælp af det frie marked kan kun lade sig gøre hvis man affejer historien.
Og tak til Britta Thomsen, i stedet for at vi hele tiden diskutere det her i abstrakte termer, så er her et konkret bud. Løser det alt? Nej selvfølgelig ikke! Der er intet der gør menneskets selvstændige tanker overflødige og det vil altid være vores pligt at bruge ny teknologi med om- og eftertanke.
Enig, men med denne begrundelse:
http://www.ft.dk/samling/20061/almdel/UVT/Bilag/12/310631.pdf
Det skal være gratis internet i hele EU.
Yah, god idé.
Det er en meget sympatisk tanke Britta Thomsen fremkommer med.
Når Svend Karlsen hævder at boglige evner er en forudsætning, er det kun deltvist rigtigt.
Man har gjort forsøg i Indien, hvor man offentligt stillede gratis computere til rådighed i fattigkvarterer, hvor 6-7 årige drenge der aldrig havde haft en bærbar i hånden i løbet af få timer - uden undervisning vel at mærke - var i stand til at surfe på nettet og hvad man nu ellers kan bruge en pc til. (Hvilket jeg så på nettet ;-)
Når det er sagt, er det jo rigtigt at jo flere sprog og jo mere "viden" man selv har, desto nemmere er det at skille skidt fra kanel i informationsstrømmen.
Fri information til alle er et ædelt formål - men netop når man ser tallene fra Grækenland og Rumænien, er der en fuldstændig nøgtern forklaring på dem.
Fattigdom - på den rigtig ufede fattige måde. Når en håndværker i bedste fald kan tjene en dagløn på omkring 50 euro. hvis der er bygningsarbejde, og en løsarbejder i landbruget bliver spist af med mellem 30 og 40 euro om dagen, for hårdt fysisk manuelt arbejde, så er der ikke råd til en pc og langt mindre en internetopkobling der koster en dagløn, så enkelt er det faktisk. Det ville ikke hjælpe at gøre opkoblingen gratis - computerudstyr koster det samme i Grækenland som i Danmark.
Det kan være svært at forstå når man kommer fra fladlandet Danmark, men alene de geografiske forhold, med bjerge mellem 400 og 3000 meter og manglende adgang til landsbyer i bjergene i vinterperioden på grund af nedbør - der være sig sne eller regn.
Det kan være lidt svært at erkende for en dansker, men rent faktisk har vi mange mennesker hvert år, der bliver dræbt af uvejr, fordi veje og broer skylles væk.
Så hvis man spurgte den græske befolkning (uden for Athen), ville man nok hellere have bedre veje og broer, og bassiner til opsamling af regnvand end gratis internetopkobling.
Sådanne helt basale ting til at sikre overlevelsen står faktisk i vejen.
Fra artiklen: "Hvis EU ikke skal sakke helt agterud, er der behov for en ny og modig strategi i bestræbelsen på at gøre EU til verdens stærkeste vidensregion."
------------------------
Et glimrendre argument for IKKE at søge at gøre EU
til verdens stærkeste vidensregion.
Hallucinerende socialdemokrater søger nu at kører spillet HELT ud ad absurdum - for de vil vedvarende ikke indse at de fejlede da de slog ind på revisionismen.
Britta Thomsen har fat i noget, men gratis adgang til nettet for alle, er ikke så vigtigt som spørgsmålet om hurtige internetforbindelse ude på landet.
Som det er i dag, hvor det er markedet som skal sikre folk på landet de hurtige forbindelse, går det simpelthen ikke. Der er ikke profit i de forretninger så her det afgørende, at EU landende tager ansvaret for, at der bliver lagt fiber ud på landet, alternativt trådløse højhastigheds forbindelser.
Det er en oplagt samfundsopgave, for markedet gør det ikke alene. Arbejdspladser som er afhængige af hurtige IT forbindelse, skal også kunne etablere sig ude på landet - det er der noget nær umålelige fordele forbundet med.
Hellere gratis internet til alle end landbrugsstøtte, føj man får en dårlig smag i munden af det ord.