Klumme

Verden har igen to supermagter

Eller måske kun én: Kina! Dog må vel - endnu et stykke tid - også USA regnes som en supermagt. Det kom der i hvert fald ud af året 2009 og klimatopmødet
29. december 2009

»København var meget værre end blot en anden dårlig aftale, fordi den illustrerede et grundlæggende skift i global geopolitik. Det er hurtigt blevet Kinas århundred, men alligevel har dets lederskab tilkendegivet, at international miljømæssig styring ikke alene ikke er en prioritet, men er opfattet som en hindring for den nye supermagts handlefrihed.«

Mark Lynas, tilknyttet Storbritanniens klimadelegation.

Lørdag den 19. december 2009 udsendte Ritzaus Bureau et telegram med overskriften:

»Klimamøde viste ny verdensorden - Den svage erklæring, som ser ud til at blive resultatet af klimatopmødet i København, er beviset på Kinas nye rolle som supermagt, skriver flere aviser lørdag.«

I teksten blev Politiken citeret for: »

Det kaotiske klimatopmøde i Bella Center har udstillet, at Washington ikke længere bestemmer, og at der heller ikke er politisk konsensus mellem verdens lande. Kina er trådt frem som supermagt. Den gamle model fra Verdensbanken - hvor magten deles mellem Washington og Bruxelles -- virker ikke længere. Med opbakning fra fattige lande har Kina nægtet at acceptere samme standarder for alle lande: Kina har afvist at binde sig til forpligtende CO2-reduktioner og ekstern overvågning af egen klimaindsats.«

Jyllands-Posten nåede frem til lignende konklusion:

»At Ruslands præsident tog hjem før tid, mens Kina bed sig fast og forhandlede videre med USA var en konkret illustration af, hvilken verdensorden der tegner sig, og meget tyder på, at Kina har fået tilbagebetaling for års målrettede investeringer i Afrika.«

Berlingske Tidende skrev i en analyse, at penge ikke længere er nok til at overbevise verdens nye supermagt og dets allierede om at følge trop:

»Nye magtfulde spillere - især vækstøkonomierne Kina, Indien og Brasilien - lader sig ikke koste rundt med. De nyindustrialiserede lande kan ikke længere købes med løfter om bistand, sådan som det er sket på utallige FN-topmøder om verdens store udfordringer siden 1960'erne.«

Og Information selv noterede kort og godt (eller skidt) kendsgerningen:

»Alt er udskudt. I stedet blev Bella Center skueplads for et selvbevidst Kinas markering af, at det ser sig selv som den ny globale supermagt og et trængt USA's bestræbelse på at afvise udfordringen.«

Kinas Århundred

Men Mark Lynas' ovenfor citerede konstatering i den britiske avis The Guardian fra 22. december er vist endnu den hidtil mest lidenskabelige kommentar til den kendsgerning. Efterhånden som det bundfælder sig, at vi i stedet for USA's snarere - i hvert fald i nogen tid - er på vej ind i 'Kinas eller Kina-Indiens Århundred', skal følelserne dog nok kom i kog. Måske eksplosivt kog.

For hvad betyder det ikke? For stort set alle og for alt her på Jorden? Ingen kan i dag overskue at give et blot nogenlunde klart svar på de spørgsmål. Heller ikke kineserne og inderne selv. Mark Lynas nøjedes med at konkludere:

»Jeg forlod København mere fortvivlet og modløs, end jeg har følt mig i lang tid. Efter alt det håb og al den hype, brasede mobiliseringen af tusinder, en bølge af optimisme, mod klippen af global magtpolitik, faldt sammen og tørrede ud.«

Mark Lynas præsenterer sig i artiklen som tilknyttet af en af klimadelegationerne, men ingen kan være i tvivl om, at der er tale om den britiske. Meget personligt engageret beskriver han, hvordan han selv deltog i et af de lukkede, eksklusive og mest afgørende møder den sidste fredag nat, hvor topmødet ifølge planen ellers skulle have været afsluttet:

Obama sad mellem Gordon Brown og den etiopiske premierminister Meles Zenawi. Den danske statsminister ledte mødet, og på hans højre side sad Ban ki-Moon, FN's generalsekretær.

»Hvad jeg så, var dybt chokerende. Den kinesiske premierminister Wen Jiabao nedværdigede sig ikke til selv at deltage i mødet, men havde i stedet sendt en underordnet embedsmand fra landets udenrigsministerium til at sidde direkte over for Obama selv. Den diplomatiske ydmygelse var åbenlys og brutal...«

Og så fremdeles: Om hvordan f.eks. en rasende Angela Merkel forlangte svar på »hvorfor kan vi ikke engang kan få lov til at nævne vores egne mål?«, da den kinesiske repræsentant havde forlangt, at også de industrialiserede landes beslutning om at nedskære deres egne CO2-udslip med 80 pct. i 2050 blev taget ud af aftaleteksten.

Mark Lynas betvivler ikke Kinas anerkendelse af klimasituationens alvor. Men hans reaktion er bestemt af overbevisningen om, at vi i den rige, industrialiserede femtedel af verden, virkelig er indstillet på at gøre noget alvorligt efterhånden, skønt vores og især USA's mål for CO2-reduktioner foreløbig er helt utilstrækkelige, og at det burde Kina (og Indien) virkelig have forståelse for.

Men den forståelse har de altså ikke.

Verdensordenen er ny

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der findes i virkeligheden kun én supermagt, for kineserne ejer som bekendt alle amerikanernes penge. Hvis kineserne forlangte gælden indfriet, ville amerikanerne gå fallit i morgen.

Mmhh, Kina har en økonomi på størrelse med de store europæiske landes hver for sig. Jeg hører ingen, der fabler om Tyskland, GB, frankrig eller Italien som supermagter.

Indien og brasilien ligger på niveau med Spanien. Det er jo nærmest grinagtigt. Vi taler om tre lande, der modtager dansk ulandshjælp.

Clemens Stubbe Østergaard:

.”Nye ‘krige’ har erstattet den Kolde Krig, og det forhold, at Kina nu er verdens næststørste økonomi, og en meget stærk aktør i internationale organisationer, betyder, at vi igen må respektere, hvad de betragter som kerneinteresser...”

Clemens Stubbe Østergaard er lektor i international politik ved Aarhus Universitet, og mon ikke han har lidt mere forstand på økonomi, international politik og Kinas verdenspolitiske position end forsvarets presseofficerer?

Den globale økonomi er så kringlet og forviklet, at hvis Kina forlangte at USA indfriede al sin gæld, så var det faktisk Kina der gik bankerot, - og det er ikke engang en joke!

Per Thomsen: Hvis kineserne forlangte gælden indfriet, ville amerikanerne gå fallit i morgen

Ja, og dermed ville Kina selv gå fallit i overmorgen. U.S.A. og Kina lever eller dør sammen- og begge lande er godt bekendte med dette skæbnefællesskab.

@Nille Thorsen
Kina og USA er gensidigt afhængige af hinanden, men der kan ikke være tvivl om, at det er kineserne der har fat i den lange ende, og at det er kineserne der vinder på den lange bane. Eller som Eddie Skoller i sin tid udtrykte det: "Kina skal man ikke grin' a'."

Enig med Sven og Nille,

Per,

De tidligere europæiske stormagter er skam også respekterede, men det gør dem langt fra til supermagter. Faktisk ligeså langt fra som Kina.

Kina kan dog meget vel blive en i dette århundrede, men det bliver ved siden af USA, og der kan gå mange mange år endnu.

Hvis EU i dette århundrede formår at samle sig i en statsdannelse ville det blive verdens stærkeste økonomiske og dermed på sigt militære magt. Langt foran både USA og Kina.

Så den med Kinas århundrede og den vesttlige verdens deroute er vist en kende søgt.

Kina og USA er gensidigt afhængige af hinanden...

Ja, men Kina er langt mere frit stillet med hensyn til de indenrigspolitiske og økonomiske konsekvenser af et eventuelt dollarkolaps...

I givet fald skal der rigtig mange nationalgardister til at holde ro i gaderne i USA.

...og det er ikke mit indtryk at Kina og resten af verdens statsfonde pt. kaster alle deres pund i den amerikanske dollarskål.

...men Kim har jo en ukuelig tyrker tro på at kavaleriet kommer og klare ærterne...

Spørgsmål er hvor den røde hærs loyalitet er, hvis den kinesiske økonomi kollapser?

Den røde hærs primære fokus er på indenrigssikkerheden, ikke en ekspensiv udenrigspolitik. Det kinesiske politiske system er ikke det mest stabile i verden.

Konsekvenserne af indenrigspolitiske problemer i USA, er qua USA’s indflydelse på verdensøkonomien langt mere katastrofale end tilsvarende problemer i Kina… og faktisk er det jo slet ikke Kina der styre denne udvikling. Statsfondene råder pt. World wide over anslået 10.000 mia dollars og det forlyder på Wall Street at f. eks. Japan - USA's "ellers venlig" kreditor-nation - overveje at investere landets massive dollar-reserver i udenlandske virksomheder. For at "drage fordel af de muligheder, der åbnet op rundt ude omkring i verden, som følge af den globale finansielle krise, vi befinder os i."

...og USA? - Ja, de fører krig for deres (lånte) likvide dollars.

Selskabstømning er målet...

Med hensyn til Kinas indenrigspolitiske stabilitet tror jeg ikke at ”den voksende middelstand” endnu har overtaget landbobefolkningens greb om magten…

USA har overlevet 25-30 økonomiske kriser uden væsentlig intern uro de sidste par hundrede år.

Kina, der er en etnisk, socialt og religiøst splittet diktaturstat, har ikke prøvet kræfter med en nogensinde.

Der er stadig 750 millioner røvfattige kinesere, så pengene kan hurtigt få ben at gå på, hvis de skal bruges til at afværge interne uroligheder som følge af en krise.

Lad os endnu engang minde om, at Kina er et uland, hvor gennemsnitsindkomsten ligger på 30. 000 kroner om året. Det svarer til, hvad Angola kan mande sig op til. Ikke ligefrem et velfærdsparadis.

Kina og USA var rørende enige og betegnede topmødet som en succes, da de begge slap for at gøre noget ved CO2-udslippet indtil næste rigtige topmøde under Sarkozy og Merkels professionelle, internationale ledelelse med overholdelse af elementære høflighedskonventioner. De danske medier prøvede at overdøve fiaskoen og ignorere de udenlandske mediers sønderlemmende kritik ved at fremstille Kina som Skurken, som selv Avatar Obama ikke kunne stille noget op imod.

Du undervurderer økonomien i den historie. Norden med sin liberal-demokratiske industrialisme var mere og mere på vej at forbyde Sydens semi-feudalistiske agrarsystems vigtigste arbejdsredskab, slaverne, i hele Unionen.

Dette forbud ville have udraderet Sydens eksisterende økonomiske system. Deres oprør og angreb var derfor præventivt. Lidt ligesom USA's påstande om WMD i Irak...

Mht. Kina, for tidligt at sige noget. De har et arsenal af atomvåben og ICBMs af efter alt hvad man hører tilstrækkelig kvalitet. De mangler dog en ocean-gående flåde. Hvis de opnår den, "blue-water power projection" som USA kalder den, så er der mere kød på sagen.

Det er mere interessant at se deres sociale udvikling, som mere og mere bevæger sig hen mod en konfuzionistisk kapitalisme.

Sven og Per har helt ret. Men grunden til at Kina næppe pålægger USA at tilbagebetale sin gæld i morgen, skyldes det simple faktum at Kina har en hegemonisk interesse i at USA stadigvæk agerer 'verdens politibetjent' som de facto-supermagt.

Således undgår Kina at få 'beskidte hænder' og lader USA tage alle krigene for sig. Kina er i det hele taget en ret forunderlig stat, der har formået at holde en stabil dialog med alt lige fra de liberales højborg USA, den gamle koldkrigsveteran Rusland til stalinisternes paradis i Nordkorea.

På mange måder fremstår Kina derfor som en slags brobyggerstat i forhold til den altid ensidige 'vestlige verden' anført af USA og Storbritannien i spidsen, hvis man ser bort fra de utallige massakrer og menneskerettighedskrænkelser som den kommunistiske stat udfører.

Og så må vi heller ikke glemme at Kina er et af de lande i verden med den største økonomiske ulighed mellem overklasse og underklasse, hvad der efterhånden må tilskrives som et resultat af vestlige firmaers eksplosive udbytning af fattige kinesiske arbejdere og hastigt voksende outsourcing af industrijobs på vej væk fra de europæiske socialdemokratier og deres 'helvedessucceser' (Thomas Nielsen) - steder hvor det rent faktisk lykkedes den tidligere økonomiske underklasse at give kapitalen tilstrækkeligt modspil gennem fagforbundene til at trække den værste udbytning væk fra de vesteuropæiske lande, særligt de skandinaviske, og i stedet tvinge kapitalismen til at bevæge sig over mod Øst og kæmpe for sin overlevelse gennem imperalisme.

Thomas,

Nej jeg undervurderer ikke økonomiens betydning. Økonomisk krise havde bare ikke noget med sagen at gøre. Der var ingen krise på daværende tidspunkt.

Kina har iøvrigt hverken flåde, hær eller flyvevåbenkapacitet til at rykke nogensomhelst steder hen udenfor eget område.

Kim Vibe:

."Kina har iøvrigt hverken flåde, hær eller flyvevåbenkapacitet til at rykke nogensomhelst steder hen udenfor eget område."

Det er så sandt som det er sagt. De eneste de kan finde ud af er at spise med pinde og lave fyrværkeri.

Markus,

Det er absolut ikke i Kinas interesse, at USA udvider i centralasien. Kina er bare ikke stærkt nok endnu til at gøre noget ved det. Det bliver ved lidt indirekte støtte til Nordkorea, Iran og Taleban.

Kære Kim Vibe,
selvom vi nok er enige om, at Kina ikke kan diktere USAs adfærd i deres nærområde, så må man heller ikke se bort fra den lille sidegevinst for det kinesiske styre, der ligger i at kunne dæmonisere USA på baggrund af den type aktivitet.

Dette kan både bruges indenrigspolitisk til at retfærdiggøre undertrykkelse (vi må stå sammen om nationen, så vi kan opnå styrke imod den store fjende), og til at begrænse den ulovlige udvandring af intelligensiaen (tidlig podning, for at så få som muligt går over til "fjenden")

"Det er absolut ikke i Kinas interesse, at USA udvider i centralasien. Kina er bare ikke stærkt nok endnu til at gøre noget ved det."

Næh, det er ikke i nogens interesse, at Kina eller nogen anden udvider i Centralasien.

Men det er jo derfor, man har kæmpet om Afghanistan så mange år.
'Vi' var jo ikke så glade, da Sovjet prøvede at gribe ind for tredive år siden.

Det er i nogens interesse. Så længe vi gør det, er det i vores.

Kære Sven,

Ingen tvivl om det. Man må jo spille de kort, man har.

THE GREAT GAME

Det store spil om Afghanistan mv. kan man jo bl.a. læse om i Kiplings "Kim" og andre steder.

Men vigtigt er spillet.

Det er da bestemt i i både Indiens og Taiwans interesse, at USA opretholder en markant tilstedeværelse i Østen.

Og så er det iøvrigt på tide at Vesten tager Rusland til nåde, og begynder at vise dem lidt respekt og give dem lidt økonomisk støtte i form af samhandel, - ellers overvinder de før eller siden deres medfødte modvilje mod Kina, og så kan der opstå en aggressiv koalition.

Og her var der især en opgave som kunne styrke EUs selvstændige position i det globale spil, - Rusland er snart langt nok nede til at tage imod en hjælpende hånd, og selvom de gamle vasalstater nok vil slå sig i tøjret, så har samarbejde det med at give bedre udbytte, end konfrontation ;-)

Rusland skal ikke have nogen hjælpende hånd. De skal sparkes i skridtet mens de ligger ned.

De er en selvstændig spiller og deres magt er langtfra stækket nok til, at de er ufarlige.

Ukraine og kaukasus republikkerne skal i NATO nu, og stanlandene i centralasien skal også med på sigt. Så er vi ved at være der.

Kim,
Befolkningen i Ukraine vil ikke i Nato ....hverken i Øst- eller Vest- Ukraine.

..og tilsyneladende virker demokratiet i Ukraine i modsætning til i Danmark, som jo bare blev tilsluttet Nato uden folket blev spurgt...overhovedet

Vil ikke med er vist så meget sagt. Det ligger så vidt jeg husker på vippen, og som du selv siger, behøver de jo ikke at blive spurgt, selvom det gør det lettere.

Det er vist de færreste om overhovedet nogen lande, der sender sikkerhedspolitiske spørgsmål til folkeafstemning.

Bill Atkins:

."..og tilsyneladende virker demokratiet i Ukraine i modsætning til i Danmark, som jo bare blev tilsluttet Nato uden folket blev spurgt…overhovedet"

Ja det er i det hele taget ikke svært at finde eksempler på nationer, der er mere demokratiske end Danmark.

Som situationen er nu, kunne det se ud til, at det er i både de kinesiske og Russiske magthaveres interesser, at USA trækkes mere og mere ind i det centralasiatiske ’hængedynd’, så den US-NATO militære kaste kan undergraves moralsk og økonomisk både ude og hjemme.

Begge de to førstnævnte ’magteliter’ har jo ’problemer’ med undertrykte, muslimske befolkningsgrupper, og grundlæggende er det vel de social-økonomiske strukturer i den muslimske geopolitiske ’halvmåne’, der er ved at komme i bevægelse efter ’Den Kolde Krigs’ og ’Olieæraens’ imperialistiske fastlåshed og deraf følgende udryddelse af, hvad Kim Vibe i en anden tråd
( http://www.information.dk/telegram/219789) har kaldt ” et skrigende kommunistisk budskab…”.

Med venlig hilsen

Medlemskab af NATO, er jo ikke en sag kun for Præsident Jusjenko og hans vestligt finansierede politiske venner i den “orange” koalition. Et Ukrainsk Nato-medlemskab kræver forfatningsmæssigt et ja i en folkeafstemning, og en ny meningsmåling viser, at kun 30 procent af Ukraines indbyggere ønsker medlemskab af organisationen.

I øvrigt risikerer Ukraine at blive delt i et Øst og et Vest-Ukraine hvis et Nato-medlemskab presses ned over hovedet på befolkningen...

Det er sandt at Ukraine er delt. Primært på grund af et betydeligt russisk mindretal. En sprængfarlig situation for landet.

På et tidspunkt er de dog nødt til at vælge side, ellers skal russerne nok tvinge dem. Hvad der står i den ukrainske forfatning skal jeg ikke gøre mig klog på, men hvis det er, som du siger, har ophavsmændene vist tyllet for meget vodka under processen med at skrive den.

Mikkel Sørensen

Hvis det med stor forretningsmaessig dygtighed selvpromoverende brand "Mark Lynas" skrev saa lidenskabeligt fra et embedded gemmested i den BRITISKE klimadelegation - boer vi ikke tabe hovedet og tage hans geopolitiske analyse for gode varer.

Vi mennesker er heldige at Kina er saa fredsommeligt. Naesten ingen atomvaaben, f.ex. Ingen angrebskrige. Arbejdssomme og sparsommelige. Leveringsdygtige. Taalmodige. Laeser lektier. Lader sig ikke intimidere.

De skulle da have vaeret aandssvage om de havde accepteret noget klima-diktat fra uvederhaeftigheder som vores ledere.

Maria Francisca Torrezão

Hvem er eller bliver den største supermagt og hvorfor er svært at vide og for så vidt fuldstændigt underordnet, hvis ikke vi meget snart og for alvor vågner op og forsøger hver især og sammen at arbejde målrettet for at afværge de værste konsekvenser af nutidige og fremtidige klimaforandringer.
Set med mine øjne er Kinas største styrke dets fuldstændige mangel på hykleri. De varetager egne interesser ligesom os, men uden at pakke det hele inde i floskler om demokrati og frihed for samtlige mennesker på jorden, samt nedskæring af egen CO2 udslip med 80 pct. i 2050 og lign.
Den underordnede kinesiske embedsmand, som sad direkte over for Obama (med et mandat fra adskillige ulande, som tak til vesten for umådelige tiders udnyttelse og ydmygelse) har nok ikke gidet svare på Angela Merkels hykleriske
spørgsmål: ”hvorfor kan vi ikke engang få lov til at nævne vores egne mål (for 2050)?” For hvorfor spørge, når man selv udmærket kender svaret?
Vi (Danmark, EU og evt. USA) kan blive ved med at være hykleriske og svar at det nok er fordi Kina regner med selv i 2050 at blive betragtet som i-land og vil derfor være tvunget til at skulle honorere kravene om 80 pct. reduktion i CO2 udslip eller vi kan forkaste hykleriet og indrømme, først og fremmest over for os selv, at grunden til at vi helst ikke skal nævne en reduktion på CO2 udslip med 80 pct. i 2050 er, at et mål om en reduktion på CO2 udslip med 80 pct. i 2050 er ren og skær hykleri og kan i bund og grund ikke bruges til noget som helst. Det er her og nu det gælder. Det er her og nu vi skal påtage os et ansvar, ikke engang i 2050, når de fleste af os enten er døde og begravet eller kommet på plejehjem.

Jeg hilser den nye verdensorden velkommen, for to supermagter er til enhver tid at foretrække frem for en. Takket være Kina får vi ikke længere lov til at vaske vores hænder ved at skrive under på ligegyldige og hykleriske aftaler. Og når vi er kommet over chokket af ikke at have fået lov til at rende rundt og inspicere og lege skorstensfejere over i Kina, kan vi begynde at være lidt proaktive som man siger, smøre ærmerne op og start med at rydde op i eget hus. Vi (Danmark/EU/evt. USA) kan start med at forkaste CO2 kvoterne f.eks. - en af verdens største og hykleriske fupnummer i mandsminde – og finde ud af, hvordan vi kan bidrag med reelle CO2 nedskæringer. Takket være Kina bliver vi nødt til at blive voksne og holde op med at sige at det er op til naboen, USA, Kina, Indien, Brasilien og så fremdeles at afgøre om det kan ”betale” sig for os (Danmark/EU) at gøre noget eller ej. Takket være Kina kan al det hykleri, som kendetegnet 00’ernes årti, blive afløst af ansvarlighed. Og så vil Kina (og Indien, m.m.) nok få forståelse for, at vi i den rige, industrialiserede femtedel af verden, virkelig er indstillet på at gøre noget for klimaet.

Men det er måske for besværligt? Det er nok nemmere at fortsætte med at bruge kræfter og astronomiske beløb på at opruste, ekspandere, råbe terror og til sidst springe hele verden i små stykker, for så løser vi samtidig al verdens klimaproblemer. Summa summarum: same procedure as last year. Genialt!

Maria Francisca Torrezão de Moura F

Kina er et diktatur af værste slags, som man da ikke bare sådan kan byde velkommen som supermagt. Hvor er logikken, Maria Francisca Torrezão de Moura F?

Vesten's politiske, økonomiske, militære og kulturelle magt overstiger langt Kinas - og vil gøre det i den overskuelige fremtid - de analyser som bygger på fremskrivninger af de sidste tyve års kinesiske vækstrater er ligeså lette og luftige som de analyser fra 70'erne som spåede Japans økonomi ville overstige USA's ved årtusindskiftet.

Og heldigvis for det, da Vestens verdensorden klart er at foretrække frem for de autoritære og totalitære alternativer fx. Kina kan tilbyde verdens befolkninger og nationer.

Lars Hansen:

."Og heldigvis for det, da Vestens verdensorden klart er at foretrække frem for de autoritære og totalitære alternativer fx. Kina kan tilbyde verdens befolkninger og nationer."

Mon ikke befolkningerne i Irak, Afghanistan og resten af den Tredje Verden opfatter Vesten som et rimeligt "totalitært og autoritært" alternativ?

Maria Francisca Torrezão

Jeg drømmer om en verden uden supermagter, men umiddelbart kan vi mennesker ikke finde ud af (eller agter) at leve side om side i fred og harmoni og gøre det rigtige for vores fælles bedste. Det er desværre kendsgerningerne.
Jeg kan derfor ikke forstå at alle dem, som synes at være fortællere for demokratiet ikke kan indse at noget at det mest udemokratiske der findes er en verden med kun en supermagt. En verden med kun en supermagt er en diktatorisk verden, en verden med to supermagter er om ikke en mere demokratisk, så i hvert fald en lidt mindre diktatorisk verden. Det er logikken.
Og logikken er også den, selv om det kan være frygtelig svært at forstå, at netop Kina, som tilfældigvis ikke er et demokrati, kan hjælpe os ”demokrater” til at indse at vi ikke kan tvinge nogen til at gøre det rigtige (eksempelvis for klimaet), når vi ikke er villige til at gøre noget selv.
Og hvorfor ikke byde Kina velkommen som supermagt, når vi (Danmark, EU, USA) i jeg ved ikke hvor længe har haft et fortræffeligt handelssamarbejde med landet? Moral er godt, men dobbelt moral er dobbelt så godt.

Maria,

Det er jo meget sødt, men al udvikling går i retning af, at der til sidst kun vil være en enkelt supermagt, der er så omnipotent, at den reelt har verdensherredømmet. Og det skulle jo helst være en demokratisk stat med en rettighedskultur og ikke en diktaturstat styret af gamle grå mænd.

Din demokratisammenligning svarer til, at vi havde en etpartistat styret af socialdemokrater, og at de pludselig fik modspil af et voksende fascistparti. Ville du også byde dem velkommen?

Jørgen Nielsen

Kina som supermagt, er da bestemt ikke med til at gøre verden mindre diktatorisk. At Kina skulle udgøre en art Ying i forhold til USAs Yang er pladderhumanistisk ønsketænkning.

Kinas eneste ambition er ekspansion af interessesfærer. Udbredelse af frihed, demokrati, menneskerettigheder og markedsøkonomi rager dem langsomt.

Maria Francisca Torrezão

Kære Kim Vibe og Jørgen Nielsen

En sort/hvid verden med helte og skurke, det er også meget sødt…
Lad os blive voksne og forsøge - for det fælles bedste - at få alle skurkene til at samarbejde frem for at bekrige hinanden.

Med venlig hilsen
Maria
Pladderhumanist

Supermagt-filosofien er en overlevering fra dengang verden var fastfroset i to forsvarspagter. Efter at Warszawapagten blev opløst har USA skullet agere i realtid og har fundet ud af at jorden er stor.

De fik deres første chok da en lille nation som Serbien skød deres kamphelikoptere ned som var det bjørne i et skydetelt. Næste chok var da serberne skød den 'usynlige' Stealth-jager ned som var det et Cessna sportsfly. Serbien er ud af den Øst-europæiske militære tradition og bevæbning.

Iraq-krigen afslørede at mobiliseringen af en slagkraftig hær langt fra eget territorie er en langsommelig og kostbar affære som kræver store erobringer af ressourcer for at kunne svare sig økonomisk. Besættelsesopgaven er privatiseret - det er det neokonservative USA's gave til verdens folk.

Afghanistan afslørede hvad US-army egentlig godt vidste i forvejen fra Vietnam: at landbesættelse ikke er en affære for forvente unge amerikanere...

Så derfor gør USA hvad de er bedst til - de terrorbomber fra luften...

Men det gør ingen supermagt.

Obama vil vise sig som den største amerikanske præsident nogensinde hvis han kan bibringe amerikanerne den grad af realitetssans der gør at de kan affinde sig med deres plads mellem flere økonomiske centre i en multikulturelt polariseret verden...

Maria Francisca Torrezão

Kære Inger Sundsvald

Tusind tak for linket. Og du skal ikke bekymre dig: jeg er ikke naiv eller rettere jeg er i hvert fald ikke mere naiv end alle de krigsentusiaster, der kommer forbi disse debatsider.

Godt nytår til dig
(og til alle debattører uden undtagelse)
Maria

Sider