Klumme

Verden har igen to supermagter

Eller måske kun én: Kina! Dog må vel - endnu et stykke tid - også USA regnes som en supermagt. Det kom der i hvert fald ud af året 2009 og klimatopmødet
Debat
29. december 2009

»København var meget værre end blot en anden dårlig aftale, fordi den illustrerede et grundlæggende skift i global geopolitik. Det er hurtigt blevet Kinas århundred, men alligevel har dets lederskab tilkendegivet, at international miljømæssig styring ikke alene ikke er en prioritet, men er opfattet som en hindring for den nye supermagts handlefrihed.«

Mark Lynas, tilknyttet Storbritanniens klimadelegation.

Lørdag den 19. december 2009 udsendte Ritzaus Bureau et telegram med overskriften:

»Klimamøde viste ny verdensorden - Den svage erklæring, som ser ud til at blive resultatet af klimatopmødet i København, er beviset på Kinas nye rolle som supermagt, skriver flere aviser lørdag.«

I teksten blev Politiken citeret for: »

Det kaotiske klimatopmøde i Bella Center har udstillet, at Washington ikke længere bestemmer, og at der heller ikke er politisk konsensus mellem verdens lande. Kina er trådt frem som supermagt. Den gamle model fra Verdensbanken - hvor magten deles mellem Washington og Bruxelles -- virker ikke længere. Med opbakning fra fattige lande har Kina nægtet at acceptere samme standarder for alle lande: Kina har afvist at binde sig til forpligtende CO2-reduktioner og ekstern overvågning af egen klimaindsats.«

Jyllands-Posten nåede frem til lignende konklusion:

»At Ruslands præsident tog hjem før tid, mens Kina bed sig fast og forhandlede videre med USA var en konkret illustration af, hvilken verdensorden der tegner sig, og meget tyder på, at Kina har fået tilbagebetaling for års målrettede investeringer i Afrika.«

Berlingske Tidende skrev i en analyse, at penge ikke længere er nok til at overbevise verdens nye supermagt og dets allierede om at følge trop:

»Nye magtfulde spillere - især vækstøkonomierne Kina, Indien og Brasilien - lader sig ikke koste rundt med. De nyindustrialiserede lande kan ikke længere købes med løfter om bistand, sådan som det er sket på utallige FN-topmøder om verdens store udfordringer siden 1960'erne.«

Og Information selv noterede kort og godt (eller skidt) kendsgerningen:

»Alt er udskudt. I stedet blev Bella Center skueplads for et selvbevidst Kinas markering af, at det ser sig selv som den ny globale supermagt og et trængt USA's bestræbelse på at afvise udfordringen.«

Kinas Århundred

Men Mark Lynas' ovenfor citerede konstatering i den britiske avis The Guardian fra 22. december er vist endnu den hidtil mest lidenskabelige kommentar til den kendsgerning. Efterhånden som det bundfælder sig, at vi i stedet for USA's snarere - i hvert fald i nogen tid - er på vej ind i 'Kinas eller Kina-Indiens Århundred', skal følelserne dog nok kom i kog. Måske eksplosivt kog.

For hvad betyder det ikke? For stort set alle og for alt her på Jorden? Ingen kan i dag overskue at give et blot nogenlunde klart svar på de spørgsmål. Heller ikke kineserne og inderne selv. Mark Lynas nøjedes med at konkludere:

»Jeg forlod København mere fortvivlet og modløs, end jeg har følt mig i lang tid. Efter alt det håb og al den hype, brasede mobiliseringen af tusinder, en bølge af optimisme, mod klippen af global magtpolitik, faldt sammen og tørrede ud.«

Mark Lynas præsenterer sig i artiklen som tilknyttet af en af klimadelegationerne, men ingen kan være i tvivl om, at der er tale om den britiske. Meget personligt engageret beskriver han, hvordan han selv deltog i et af de lukkede, eksklusive og mest afgørende møder den sidste fredag nat, hvor topmødet ifølge planen ellers skulle have været afsluttet:

Obama sad mellem Gordon Brown og den etiopiske premierminister Meles Zenawi. Den danske statsminister ledte mødet, og på hans højre side sad Ban ki-Moon, FN's generalsekretær.

»Hvad jeg så, var dybt chokerende. Den kinesiske premierminister Wen Jiabao nedværdigede sig ikke til selv at deltage i mødet, men havde i stedet sendt en underordnet embedsmand fra landets udenrigsministerium til at sidde direkte over for Obama selv. Den diplomatiske ydmygelse var åbenlys og brutal...«

Og så fremdeles: Om hvordan f.eks. en rasende Angela Merkel forlangte svar på »hvorfor kan vi ikke engang kan få lov til at nævne vores egne mål?«, da den kinesiske repræsentant havde forlangt, at også de industrialiserede landes beslutning om at nedskære deres egne CO2-udslip med 80 pct. i 2050 blev taget ud af aftaleteksten.

Mark Lynas betvivler ikke Kinas anerkendelse af klimasituationens alvor. Men hans reaktion er bestemt af overbevisningen om, at vi i den rige, industrialiserede femtedel af verden, virkelig er indstillet på at gøre noget alvorligt efterhånden, skønt vores og især USA's mål for CO2-reduktioner foreløbig er helt utilstrækkelige, og at det burde Kina (og Indien) virkelig have forståelse for.

Men den forståelse har de altså ikke.

Verdensordenen er ny

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Inger Sundsvald

Også godt nytår til dig Maria ;-)

Det er misvisende at tro at nogen kan udgøre en omipotent verdensmagt. Bare se på USA, de har måske prøvet at agere som verdensmagt, men de har tabt næsten alle de krige, som de er gået ind i på eget initiativ og det er de vel også efterhånden blevet klar over med Obama. Kina er meget smartere i den forstand, men selvom de sikkert kan øve en masse indflydelse, vil de ligesom USA aldrig nogensinde blive en total verdensmagt.

Jørgen Nielsen

Til de der venter på at Kina afløser (eller bare supplerer) USA som garant for demokrati, menneskerettigheder og markedsøkonomi, er der blot at sige: sæt jer godt til rette, I kommer til at vente meget længe.

Men fyrværkeri kan de sgu´ finde ud af, og der ryger nok for et par tusinde i aften.

Godt Nytår!

"Mark Lynas nøjedes med at konkludere:

»Jeg forlod København mere fortvivlet og modløs, end jeg har følt mig i lang tid. Efter alt det håb og al den hype, brasede mobiliseringen af tusinder, en bølge af optimisme, mod klippen af global magtpolitik, faldt sammen og tørrede ud.«"

DERFOR er et nøgtern og realistisk syn på verden - så meget, meget bedre end både falsk optimisme og nedslående negativitet.

Enhver ballon brister - også selvom - den er pustet op af positivterorister.

begreber som humanisme, demokrati og markedsøkonomi, der jo er udformet af "den hvide mand"

mwuaaaahahahah...hææmnnn

Jeg tror sgu godt du kan genlæse din historiebog fra 5. klasse.... "5. klasse" apropos:

klassekampen

Sider