Kronik

2009 - en international årsrevy

Recessionen klingede af, og en dødbringende influenzapandemi udeblev, men klimafiaskoen i København vil blive husket som årets mest deprimerende begivenhed
'Hvis der er noget 2009 mere end noget andet vil blive husket for, kan den blive denne historiske fiasko i København'.

'Hvis der er noget 2009 mere end noget andet vil blive husket for, kan den blive denne historiske fiasko i København'.

Attila Kisbenedek

4. januar 2010

Det mest bemærkelsesværdige ved 2009 var tre dårlige ting, som ikke skete. For det første kastede den finansielle nedsmeltning fra sidst i 2008 os ikke ud i en depression a la 1930'erne, skønt dette var, hvad eksperter forudsagde ville ske for mindre end et år siden.

Som Stephen Schwarzman, chef for investorfirmaet Blackstone Group, udtrykte det i marts:

»Mellem 40 og 45 procent af verdens velstand er blevet ødelagt på halvandet år.«

Hans pointe var dog, at det var en meget specifik form for finansboble, som brast. Alle grunde og huse ligger der stadig, det samme gør de fleste fabrikker og job.

Nok indtrådte der en dyb recession i de udviklede lande, og det langsomt begyndende opsving kan udmærket vise sig som et falsk daggry. Et tilbagefald til recession er stadig muligt. Ydermere har de enorme summer, som de vestlige regeringer har brugt på at redde bankerne efterladt dem med tyngende gældsbyrder.

Den anden forudsagte katastrofe, som udeblev, var en morderisk global influenza-epidemi i stil med Den Spanske Syge fra 1918. Et scenario af denne art kan meget vel vente rundt om hjørnet, men svineinfluenzaen viste sig langt mindre farlig end frygtet.

Og den tredje slemme ting, som ikke skete? Ja, her taler vi om den samme slemme ting, som ikke er sket siden 2001: Der skete ikke noget massetab af menneskeliv (over 1.000 dræbte i en enkelt hændelse) som følge af terroraktioner i noget vestligt land.

Selv et relativ højt dødstal som dette bør ikke være grund for nogen regering til at starte en invasion af et andet land. Tusind mennesker dør af naturlige og tilfældige årsager i USA hver tredje time. Terrorisme er selvfølgelig noget andet, men et afpasset og rationelt svar er stadig påkrævet. En overreaktion er netop, hvad terroristerne søger at fremkalde, og de indenrigspolitiske hensyn i det ramte land gør det beklageligvis stadig sandsynligt, at svaret ville blive stupidt og voldsomt. Derfor går der år på år med at vente på at terroristerne igen skal få held til at iværksætte en aktion som den 11. september 2001, velvidende at de vestlige igen vil gå amok, hvis det skulle ske. Det skete ikke i 2009.

Farvel Bush

Hvad der omsider skete i 2009 var afskeden med Bush-regeringen. Næsten alle uden for USA og mange inden for var dybt lettede over dette, men det pålagde en stor forventningernes byrde på hans efterfølger, præsident Barack Obama.

Det blev et vanskeligt første år for Obama, som dog tilsyneladende får reddet sin sygesikringsreform og klimapakke gennem Kongressen. Hans problemer i Afghanistan er imidlertid i vidt omfang selvskabte. Han har beordret en fordobling af de amerikanske tropper i landet og har dermed indladt sig på en farlig glidebane. Krigen kan ikke vindes og kan ødelægge ham politisk.

Skønt Mellemøsten kun tæller en tiendedel af klodens befolkning, fortsatte regionen med at generere mere end sin fair andel af nyheder. Den israelske straffeaktion mod Gaza, som begyndte sidste i december 2008 og fortsatte i januar 2009, efterlod over 1.300 døde, hvoraf over halvdelen - ifølge alle skøn med undtagelse af det israelske militærs - var civile.

Israels valg i februar betød et magtskifte til fordel for Benjamin Netanyahu, lederen som skrottede Oslo-aftalerne sidst i 1990'erne, og ethvert tilbageværende håb om en israelsk-palæstinensisk fredsaftale forduftede. Netanyahu er politisk afhængig af de højreekstreme jødiske bosættere, og intet taler for at han vil indgå kompromiser i forhold til deres krav, selv hvis han skulle være personligt stemt for dette, hvad heller intet tyder på.

Dermed falmer den 25 år gamle drøm om en tostatsløsning, i takt med at udsigten til en tredje intifada vokser. Israels besættelse er trådt ind i sit femte årti og en ny generation af palæstinensere vokser op så fulde af had og raseri, og de vil konfrontere den israelske militærmagt, uanset at de ved, at de ikke kan vinde.

De arabiske gader

I den anden ende af Mellemøsten var Iran også noget nær konstant i nyhedsstrømmen i 2008. Det gamle spørgsmål om, hvorvidt landet søger at anskaffe sig a-våben, forblev højt på den internationale agenda, men blev fortrængt af spørgsmålet om, hvorvidt den nuværende ledelse kan bevare magten. Præsident Ahmadinejads usandsynligt høje stemmetal ved valget i juni antændte protester, der har rystet regimet.

Hvis det er en revolution, forløber den i slow motion. Demonstranterne går ikke på gaden hver dag eller bare hver måned, men de bliver ved og lader sig ikke afskrække af masseanholdelser eller systematiske voldtægter af fanger - ej heller af Revolutionsgardens nedskydninger af civile.

I Irak stod premierminister Nouri al-Maliki frem som en ægte stærk mand. Han centraliserede magten omkring sit embede og inderkredsen af folk fra hans eget parti og klan. I Afghanistan ydmygede præsident Hamid Karzai sine udenlandske støtter ved sin uskrømtede valgsvindel i august, som de i sidste ende blev nødt til at acceptere.

Og i Fantasyland-on-the-Gulf, også kendt som Dubai, kunne de ikke betale afdrag på deres milliardgæld, før Abu Dhabi forstrakte dem med en håndsrækning på 50 milliarder dollar i nye lån.

Europa på tværs

Europa havde et mere roligt år. Kansler Angela Merkel opnåede en ny periode i september, denne gang med sin ønskekoalition, der befriede hende for at skulle indgå kompromiser med venstrefløjen. Frankrig blev den første større økonomi, der indførte en afgift på kulstof for borgere og virksomheder, der benytter kul, gas eller olie.

I den ene ende af Europa voksede faren for at Nordirland igen skulle falde tilbage til den kroniske vold, da radikale katolske grupper, som modsætter sig IRA's magtdelingsaftale forsøgte at lokke protestanter og den britiske hær tilbage i kampen ved at begå tilfældige terrorhandlinger. I den anden blev Georgiens regering fundet skyldig i at have startet sidste års krig med Rusland af en EU-undersøgelseskommission.

EU ratificerede omsider Lissabon-traktaten, som strømliner organisationens funktionsmåde i forhold til en medlemskreds, som nu er ekspanderet til 27 lande. Det tog otte år, to irske folkeafstemninger og nogle indrømmelser til en tjekkisk præsident.

Asiens diversiteter

De vigtigste begivenheder i Asien var Indiens valg i maj, som gav det regerende kongresparti et klart tillidsmandat og valget i august i Japan, som bragte oppositionens Demokratiske Parti til magten efter Det Liberaldemokratiske Partis næsten 52 års ubrudte styre.

Andre steder i Asien var de vigtigste begivenheder den srilankanske regerings militære sejr over De Tamilske Tigre i maj, som betød afslutningen på 26 års krig og den nordkoreanske atomvåbenforsøg samme måde. Det nordkoreanske regime brugte igen prøvesprængningen for at afpresse de store magter til at garantere dets fremtid, og disse magter spillede som sædvanlig spillet - de har ikke noget valg.

I Burma sidder den prodemokratiske oppositionsleder Aung Sang Suu Kyi stadig i husarrest, men støtter amerikanske bestræbelser på igen at sætte gang i forhandlinger med militærjuntaen. Et militærkup blev med held afværget i Bangladesh.

I Pakistan blev i december en amnesti for de korruptionssigtelser, som omfattede hundredvis af politikere, herunder premierminister Asif Ali Zardari, underkendt af højesteret, hvilket kastede landet ud i nye politiske tumulter. Maldiverne holdt et fuldt kabinetsmøde under vand i dykkerdragt for at dramatisere den trussel det lavtliggende ørige er under fra stigende have. Den nepalesiske regering holdt tilsvarende et møde på Mount Everests skråninger for at dramatisere truslen fra smeltende gletschere.

Kina forsatte sin opstigen mod at blive en ny verdensspiller med særlig fokus på dets ekspanderende investeringer i Afrika. De tidligere imperiemagter opfatter dette som neoimperialisme, men ekskolonierne selv ser anderledes på det. De forstår, at Kina søger at sikre sig forsyninger på lang sigt af mad, brændstof og mineraler for en fremtid, hvor der kan blive knaphed på alle disse ting og udsætter ikke deres leverandør for kritiske spørgsmål om menneskerettigheder.

Sydlige depressioner

En liste over alle de ting, som gik galt i Afrika, er deprimerende: militærmassakre i Guinea, kup i Madagascar, blodigt anarki i Somalia, minikrige mellem politi og religiøse sekter i Nordnigeria osv. Situationen opleves som mindre håbløs, hvis man husker på, at der stadig er fred i de fleste af Afrikas 52 lande, og at de afrikanske økonomier er begyndt at vokse med gennemsnitligt fem procent om året.

Samme iagttagelse kan gælde Latinamerika. De fleste nyheder fra kontinentet plejer at være dårlige: den brutale krig mellem staten og narkokartellerne, faren for krig mellem Venezuela og Colombia, det rodede kup i Honduras osv. Men også her er der fred i det meste af en region, som er mere eller mindre demokratisk og økonomisk på vej frem.

Fiaskoen i Hopenhagen

Endelig er der København. Den 192 nationer store konference om klimaforandringer var en totalt fiasko i forhold til de erklærede mål. Der kom ikke nogen ny traktat til erstatning for Kyoto-protokollen. Selv de beskedne nationale reduktionsmål herfra blev udeladt af den vage hensigtserklæring, som de to største udledere, Kina og USA, fik strikket sammen i sidste øjeblik. Ej heller blev der sat nye tidsfrister for målrettet handling.

»Kineserne hader tal,« som en konferencedeltager formulerede det - og USA var kun glad for at lade Kina tage skylden for at aflive en aftale, som heller ikke USA kunne have leveret i forhold til. Problemet er, at ingen rigtig ved, hvordan vi kommer videre herfra, og vi er ved at løbe tør for tid.

Hvis der er noget 2009 mere end noget andet vil blive husket for, kan den blive denne historiske fiasko i København.

Gwynne Dyer er canadisk-britisk journalist og udenrigspolitisk kommentator for over 20 aviser verden over

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu