Kommentar

Djøficering og markedsfundamentalisme

Hvis alle udnyttede samfundet til det yderste for egen vinding, ville samfundet smuldre
5. januar 2010

Tak til Information for at bringe en artikel (30. november 2009) om økonomisk fagkritik, hvori Torben M. Andersen (TMA) og Peter Birch Sørensen (PBS) kommenterer et indlæg, som jeg skrev i Nationaløkonomisk Tidsskrift. (Et er mere udførligt svar end nedenstående kan fås via hansaa-@ruc.dk.)

1. Det fremgik ikke, hvad jeg kritiserer, men helt kort er det markedsfundamentalisme, dvs. en fornuftsstridig, overdreven tiltro til frie markeder og økonomiske incitamenter, samt djøficering, dvs. at faget økonomi har bredt sig langt ud over sine traditionelle grænser, så at nye discipliner er opstået: sundheds-, miljø-, kunst-, sports-, kriminalitets- og uddannelsesøkonomi foruden mange andre, bl.a. fedmeøkonomi og lykkeøkonomi.

Kritikken er »sådan en kalejdoskopisk uklar tur rundt i butikken« (TMA), og det hænger nok sammen med, at der er »uendeligt mange måder at være irrationel på« (PBS). Også når økonomer er irrationelle.

2. »Det med, at økonomer altid siger, at kapitalmarkeder altid er perfekte, er notorisk forkert« (TMA). Helt rigtigt, men det har jeg heller aldrig sagt.

3. Ville det »være bedre, at vi helt tier stille?« (PBS). Nej, naturligvis ikke. »Derfra og til at erklære det hele for ubrugeligt, synes jeg, at der er et meget stort spring« (TMA). Ja, selvfølgelig, og jeg kunne ikke drømme om at slå til lyd for noget så ufornuftigt. Økonomisk rådgivning har masser at byde på til gavn for samfundet, f.eks om næste års finanspolitik, om prisstyring af pesticidanvendelse, om cost-benefitanalyse af små, overskuelige og kortsigtede projekter som f.eks Storebæltsbroen og om nødvendigheden af ejendomsbeskatning.

4. »Så den der stråmand med, at økonomi kun handler om penge og er meget materielt fokuseret, er simpelthen misvisende« (TMA). Igen rigtigt, men jeg har heller aldrig sagt det. Min kritik var netop udtrykkeligt ikke rettet imod økonomiske lærebøger eller teori, som er meget alsidig og omfattende, men også meget hypotetisk (»Lad os antage...«), hvorfor koblingen til virkeligheden er vanskelig og giver stort spillerum for fortolkninger.

Langt igen

Årets Nobelpris i økonomi blev bl.a. givet for teoretisk og empirisk påvisning af, at markedet i simple tilfælde kan håndtere eksternalitetsproblemer (f.eks overfiskning, forurening). Sandt nok, men faren for overdrivelser og misbrug er overhængende. Torsken på bankerne ved Newfoundland er forlængst væk, og der vælter CO2 ud i atmosfæren. Det råber til himlen – bogstavelig talt – ikke på frie markeder, men på håndfast statslig styring og planøkonomi.

Faktisk er mit synspunkt det modsatte af, hvad TMA gengiver, nemlig at økonomi inddrager alt muligt, som gøres sammenligneligt ved brug af penge og økonomiske incitamenter, undertiden ganske skamløst (Har studenterne for mange fjumreår? Så skal man bare sænke deres karakterer. Vil indvandrerne ikke forlade landet? Så skal man bare give dem 116.954,- kr. kontant).

Vist er økonomiske incitamenter stærke og vigtige, men de skal aves af »normer for anstændig adfærd« (PBS) og bliver det.

Hvis alle udnyttede samfundet, f.eks skattesystemet, til det yderste for egen vinding, ville samfundet smuldre, som det gør mange steder. Det er en glædelig »videnskabelig progression« (TMA), at denne ældgamle banalitet nu også holder sit indtog i økonomernes bevidsthed i form af »en ny gren inden for økonomisk teori, nemlig adfærdsøkonomien« (PBS). Men der er langt igen.

Hans Aage, professor i nationaløkonomi, dr.polit., RUC

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

(Atter engang) godt sagt af Hans Aage!

Og hvis en ustuderet røv(er) må komme med et lille bidrag til emnet:

i et hestevæddeløb får hestene pålagt vægte for at kompensere for jockeyernes forskellige kropsvægt. Det betyder ikke at man betragter et galopløb som ufri konkurrence, men blot at man udligner nogle irrelevante fordele.

Så hvad nu, hvis vi betragtede "markederne" og de "spillere" der er på markederne, som et galopløb, og pålagde dem nogle handicap?

Det sjove er jo, at det er netop hvad vi gør, når man f.eks. indfører kvoter på det ene eller andet, men disse kvoter bliver konstant beskyldt for at være "markedsfjendtlige" af de individualistiske kapitaljonglørerne.

Og her er "individualistiske" en vigtig skelnen, for i dagens verden har vi også de kollektiviserede kapitaljonglører, - ikke at de spiller den store rolle idag, for deres magt er ikke rigtigt gået op for dem, men når det sker - når pensionskassemedlemmerne forstår at de kan vælge imellem et job til deres børnebørn eller trøffelsauce til tournedosen - så kan det godt ske at det bliver privatkapitalisterne der kommer løbende for at få beskyttelse.

Og hvis I synes at det lyder utopisk:

vi har haft tilfælde hvor hedge-fonde har lanceret angreb på hele nationaløkonomier ... forestil jer så det omvendte: at en stor pensionsfond lancerer et angreb på en hedge-fond, der har opført sig destruktivt overfor f.eks .dansk industri - futuristisk? ... måske, men langt fra utopisk fiktion!