Baggrund

EU svigtede klimaet i København

EU har svigtet klimaet. Det største svigt opstår dog, hvis man ikke vil erkende det
2. januar 2010

Verden har på papiret tre supermagter, USA, EU og Kina. EU har et højt uddannelsesniveau, gode universiteter og forskningslaboratorier og lange demokratiske og humanistiske traditioner.

På papiret har EU langt de fleste forudsætningerne for at være en af de helt store globale spillere, der kunne være garant for ansvarlige globale spilleregler og løse konflikter, inden de kommer ud af kontrol: Kort sagt en demokratisk, økonomisk og politisk stormagt, som bliver taget alvorligt - fordi EU selv tager sit globale ansvar alvorligt. Men sådan er det langtfra.

Når EU's ministre og regeringschefer mødes, repræsenterer de 500 millioner europæere og tegner sig for en tredjedel af hele den globale økonomi. Men de kan stort set aldrig blive enige om at udnytte denne kollektive styrke struktureret og offensivt. EU ender derfor næsten altid med at blive enten et halehæng til USA eller en handlingslammet rivaliserende diskussionklub.

Dårligt forarbejde

Det blev uhyggelig tydeligt under klimatopmødet i København. EU's regeringschefer og kommissionsformanden løb forvirret rundt og ventede på, at Air Force One skulle lande i Kastrup, så Obama og Wen Jiabao kunne hugge den lange række af gordiske forhandlingsknuder over. De kunne de så ikke. Det endte i en farce.

I stedet for at diskutere enkeltpersoners fejl, så burde forhandlingsforløbet på og op til topmødet give anledning til selvransagelse i EU.

Man kan altid diskutere, om EU kunne og skulle have leveret mere, men i modsætning til USA leverede man. Kina leverede også, men det er uklart hvor meget, når de ikke vil tillade uvildig kontrol. Men det EU ikke leverede var politiske muskler og et gedigent globalt forarbejde. Der burde have ligget et gennemarbejdet papir, hvor mange af de væsentligste spørgsmål var afklaret. EU kunne have leveret dette. Det, der mangler, er en politisk erkendelse af, at det nu er nødvendigt at gøre brug af EU's kollektive politiske og økonomiske styrke. EU skal udstyres med globale ambitioner, når det handler om at sikre klodens fremtid. Alternativet er, at EU ender som en kastebold mellem amerikanske og kinesiske interesser. Efter farcen i København kunne EU passende gå forrest i en reform af FN. Der er et udtalt behov for et miljøpolitisk sikkerhedsråd, et organ der kan træffe forpligtigende beslutninger, tak!

Per Henriksen er arkitekt og rådgiver

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu