Læsetid: 3 min.

Fup og fakta om universitetsbureaukrati

At der findes overflødigt bureaukrati i universitetssektoren er utvivlsomt et faktum, men sammenhængen mellem TAP-personales andel af medarbejder-staben og bureau-kratisering er ikke udtryk for andet end ringe universitetsindsigt
22. januar 2010

I Information den 6. januar 2010 kunne man under overskriften 'Danmark har skandinavisk rekord i universitetsbureaukrati' læse, at de danske universiteter indtager en suveræn 1. plads, når det gælder bureaukrati.

Overskriften er fængende. Som universitetsdirektør pirrer overskriften egen forfængelighed, men den pirrer også, fordi der i store organisationer altid rumsterer et bureaukratispøgelse, som til stadighed skal slås ned - ikke mindst i vækstperioder.

En del bureaukrati må dog henføres til en omfattende og overflødig detailregulering af universiteterne. DTU har klart og tydeligt markeret et behov for deregulering og større frihedsgrader. Til gengæld vil vi gerne ses godt og grundigt i kortene og stå på mål for vore resultater og handlinger. Det Internationale Evalueringspanel er i sin rapport om universitetssektoren lige så klar i sin anbefaling; universiteterne skal sikres større selvstændighed og frihed i deres virke.

Diskussioner omkring bureaukrati, overflødig kontrol, mangfoldige procedurekrav etc. har imidlertid ringe sammenhæng med den bureaukratiforestilling, som er i førnævnte artikel. Bureaukrati sættes lig med det ikke-videnskabelige personales relative andel af det samlede personale, dvs. det som i universitetsverdenen kaldes teknisk administrativt personale (TAP). Det er artiklens budskab, at jo større universiteterne er, desto større TAP-ratio, og her topper de danske universiteter ved Københavns Universitet med ca. 50 procent, efterfulgt af DTU og Aarhus Universitet med ca. 48 procent.

Forskning kræver TAP

På et teknisk universitet som DTU er der intet overraskende i en forholdsvis høj TAP-ratio. Den meget eksperimentelle forskning, drift af store forskningsinfrastrukturer mv. kræver megen støtte fra teknisk administrativt personale. Alene driften af DTU's rentrumsfacilitet Danchip kræver ca. 35 TAP'er og det samme antal til vore forskningsskibe og færger med kaptajner, styrmænd, matroser m.fl., mikroskopicentret CEN har 15 højt specialiserede medarbejdere - og sådan kunne vi blive ved. Derfor har TAP-ratioen ringe udsagnskraft i forhold til, hvor bureaukratiseret organisationen er, ligesom den intet siger om den optimale medarbejdersammensætning.

I den seneste Crown Indicator fra Leiden Universitet, som anses for at være den internationalt mest robuste forskningsindikator, er de danske universiteter DTU, Aarhus Universitet og Københavns Universitet placeret som henholdsvis nummer 5, 33 og 35 blandt de europæiske universiteter. Kun ét enkelt andet nordisk universitet, Karolinska Institut, sniger sig ind som nr. 28. Det er tankevækkende, at de forskningsmæssigt bedste institutioner også er de - i artiklens forstand - mest bureaukratiserede. Som kuriositet kan det også nævnes, at det universitet, som topper listen, Oxford University har samme TAP-ratio som DTU og Aarhus Universitet, nemlig 48 procent.

Her er facts

Men hvorfor går det så grue-ligt galt i nævnte artikel?

Lad os se på nogle kon-krete facts fra DTU. For DTU's vedkommende var der før universitetsfusionerne i 2007 en TAP-ratio på ca. 38 procent, som nu er steget til ca. 48 procent. Stigningen skyldes, at fire af fusionens institutioner havde TAP-ratioer i spændet fra 50-70 procent og har derfor intet at gøre med bureaukratisering, men derimod alene om videreførelse af opgaver i universitetsregi. Ydermere har DTU i perioden 2006-2008 har haft en vækst på 2,1 pct. i TAP-personale, mens væksten inden for det videnskabelige personale har været på 9,2 pct.. Alene udviklingen i denne korte periode er i direkte modstrid med artiklen og de bagved liggende antagelser. Ja, det er formentlig så grelt, at hvis man havde analyseret det danske forskningsmiljø på grundlag af 2006-data, så ville det have været endnu værre.

Misbrug af begrebet

Hvor om alting er, så giver TAP-personalets relative andel ikke et retvisende billede af, hvor bureaukratiserede universiteterne er. Tværtimod er der tale om en forfejlet anvendelse og et misbrug af bureaukratibegrebet, som på den ene side fjerner opmærksomheden fra den nødvendige kritik af de overflødige og uhensigtsmæssige procedurer, regler m.m., og på den anden side dæmoniserer det, i Webersk forstand, meningsfyldte og nødvendige bureaukrati. TAP-ratioen siger heller ikke noget om den rigtige optimering i forhold til universiteternes kerneopgaver, og slet ikke noget om store versus små institutioners forskningsmæssige performance, uddannelseskvalitet etc.

At der findes overflødigt bureaukrati i universitetssektoren er utvivlsomt et faktum, men resten om sammenhængen mellem TAP-personales andel af medarbejderstaben og bureaukratisering er fup og ikke udtryk for andet end nonsens-korrellationer og ringe universitetsindsigt.

Claus Nielsen er universitetsdirektør på DTU

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu