Kronik

Giv Vores Skole udsyn

Skolen er ikke kun til for at skabe et godt samfund. Vi skal huske, at skolen for mange elever er afgørende for, om de senere får et godt liv. Vi synes, at statsministerens idé om et 360 graders eftersyn af folkeskolen er god, men vi vil foretrække et udsyn. Det er det, der er brug for, mener dagens kronikører, der alle er en del af 'Vores Skole'
Parterne i Vores Skole-samarbejdet håber ikke, at statsministeren, økonomiministeren og undervisningsministeren vil spilde tiden under ugens Marienborgmøder, hvor der skal diskuteres folkeskole. Der er nemlig ikke brug for lappeløsninger, men en visionær og langsigtet indsats, der peger fremad, mener de og efterlyser udsyn frem for eftersyn.

Parterne i Vores Skole-samarbejdet håber ikke, at statsministeren, økonomiministeren og undervisningsministeren vil spilde tiden under ugens Marienborgmøder, hvor der skal diskuteres folkeskole. Der er nemlig ikke brug for lappeløsninger, men en visionær og langsigtet indsats, der peger fremad, mener de og efterlyser udsyn frem for eftersyn.

Jens Nørgaard Larsen

28. januar 2010

Vi mener, at statsministerens bebudede 360 graders eftersyn af folkeskolen på Marienborgmødet i de her dage kan blive en god anledning til at diskutere, hvordan vi indretter fremtidens skole, så den matcher fremtidens samfund. Men vi vil foretrække et udsyn frem for et eftersyn. For det er det, skolen har brug for. Som parter og interessenter omkring folkeskolen er vi enige om, at det nu er tid til en visionær og langsigtet indsats, der peger fremad. Tiden er ikke inde til lappeløsninger.

I løbet af den kommende tid vil vi afholde en række inspirationsmøder rundt om i hele landet i Herning, Sønderborg, Køge, Ballerup og Aalborg.

Danmark oplever i disse år en række grundlæggende forandringer i vores samfund og på vores arbejdsmarked forårsaget af en øget globalisering og nye teknologiske landvindinger. Nye kommunikationsmuligheder og teknologier gør verden mindre, og danske virksomheders konkurrencevilkår er ændret som følge af en uddannelsesmæssig og økonomisk udvikling i tidligere Tredje Verdenslande. Det betyder nye krav og udfordringer til fremtidens skole.

Den kommunale folkeskole skal uddanne eleverne til scenevante verdensborgere, der med afsæt i dansk kultur kan begå sig i en global verden præget af grænseoverskridende konkurrence og samarbejde. Det er det, der fortsat skal skabe vækst og velfærd i Danmark og sikre, at Danmark kan spille en positiv rolle i udviklingen af global velfærd og tryghed. Globalisering er her ikke tænkt som et fag i skolen, men snarere som et globalt mind-set, der skal integreres i hele skolen.

Alle er enige om, at eleverne skal være dygtige i f.eks. læsning, matematik og sprog. Alle vil styrke fagligheden. Men det er vigtigt, at vi får en grundig diskussion af, hvad vi forstår ved faglighed. Det er afgørende, at eleverne forstår at bruge fagligheden. Derfor er det nødvendigt, at vi tænker i et bredere faglighedsbegreb. Det er det, eleverne - og skolen - skal vurderes på.

Livsduelige mennesker

Viden og kundskaber er sammen med analytisk evne, kreativitet, samarbejdsevne, selvstændighed, initiativtagen og kritisk tilgang til problemløsning alt sammen elementer i den faglighed, eleverne skal udrustes med i skolen. Kun ved at tænke i denne brede definition af faglighed giver vi eleverne de bedste forudsætninger for få et godt og indholdsrigt liv. Og kun på den måde sikrer vi, at Danmark kan blive en global vindernation i fremtiden, både økonomisk, socialt og demokratisk.

PISA-undersøgelserne kan give anledning til at stille kvalificerede spørgsmål til, hvordan vi kan gøre folkeskolen endnu bedre. Men vi skal have meget større ambitioner i forhold til den faglighed, fremtidens elever skal ud- rustes med.

Skolen er ikke kun til for at skabe et godt samfund. Vi skal huske, at skolen for mange elever er afgørende for, om de senere får et godt liv. Vi skal have en skole, som blandt andet skaber kommende forskere og iværksættere. Men det skal samtidig være en skole, hvor alle elever lykkes og bliver livsduelige mennesker.

Regeringens målsætning om, at 95 pct. af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, er både nødvendig, ambitiøs og fremsynet. Folkeskolen skal ruste alle elever til at fortsætte i uddannelsessystemet og give alle en positiv oplevelse af læring og undervisning, de kan trække på resten af livet. Alle elever har evner og potentialer, som skolen skal give dem mulighed for at udvikle i meningsfulde og forpligtende faglige og sociale fællesskaber. Klassen og andre faste fællesskaber bidrager til at skabe gensidig respekt imellem eleverne, som er så afgørende for, at vi også senere i livet føler os som en del af et samfunds fællesskab.

For at alle elever kan udnytte deres potentiale, skal skolen have de rigtige undervisningstilbud til alle. Det faglighedsbegreb, som vi taler for, kræver et moderne syn på undervisningen og dens rammer. En diskussion af investeringer i folkeskolen og om, hvordan vi anvender folkeskolens ressourcer bedst muligt, er uundgåelig. Vi skal fokusere på de arbejdsopgaver og organisationsformer, som fremmer målet om, at alle elever får størst muligt udbytte af undervisningen. Skolen skal ikke alene ses som en omkostning, men som en investering i fremtidens vidensamfund.

Globaliseringen har konsekvenser for skolens organisering og læringsrum. Skolen skal være fleksibel og åben mod verden, skabe gode samarbejdsrelationer til lokalsamfundet og integrere forældrene som en positiv ressource i skolens arbejde. Kommunalpolitikerne har ansvaret for folkeskolen. Samarbejde mellem kommuner, virksomheder og organisationer kan bidrage positivt til skolens udvikling og undervisningen af eleverne. De kompetencer og læringsrum, der er i omverdenen, skal bruges optimalt.

Et fælles ansvar

Al forskning peger på, at dygtige og professionelle lærere er den enkeltfaktor, der har størst betydning for elevernes udbytte af undervisningen - næst efter forældrenes mulighed for at bakke op om eget barn og skolen som helhed. Især tre lærerkompetencer har betydning for elevernes udbytte af undervisningen: Evnen til at formidle et fagligt stof, evnen til at lede undervisningen og evnen til at motivere eleverne til at lære. Disse kompetencer bør styrkes i fremtidens grunduddannelse og lærernes efter- og videreuddannelse, og de skal bringes i anvendelse i skolens undervisning. Lærergerningen skal omgives med respekt og anerkendelse, så nye årgange af kvalificerede unge søger ind på uddannelsen. Vi skal kunne rekruttere de bedste kandidater til uddannelsen og jobbet.

Det er ligeledes dokumenteret, at god skoleledelse er afgørende for, at skolen lykkes. Det stiller krav til pædagogisk ledelse og sparring af lærere og pædagoger i den daglige praksis. Lederne skal også fortsat udvikle strategier for skolens rammer og læringsmiljø i tæt samspil med skolebestyrelser, elever, forældre, medarbejdere, kommunale samarbejdspartnere og myndigheder.

Der skal være fokus på fremadrettede evalueringer og meningsfuld dokumentation af skolens resultater. Det kan bruges som grundlag for dialog om skolens resultater på alle niveauer. Samfundet skal kende til elevernes udbytte af undervisning, og på skolen skal elever, lærere og ledere have mulighed for at udvikle evaluering og undervisningsmetoder med afsæt i det brede faglighedsbegreb.

Folkeskoledebatten i Danmark afspejler en bred erkendelse af skolens grundlæggende betydning for samfundsudviklingen. Lad os bruge statsministerens 360 graders eftersyn som et udsyn, der bringer skoledebatten langt ind i det 21. århundrede, ikke bare til gavn for fremtidens skole men også for fremtidens Danmark. Parterne i Vores Skole er i gang og bidrager gerne til at give folkeskolen udsyn. Vores Skole er et fælles ansvar.

Anders Bondo Christensen er formand for Danmarks Lærerforening, Anders Balle er formand for Skolelederne, Troels Boldt Rømer er formand for Danske Skoleelever, Benedikte Ask Skotte er formand for Skole og Samfund, Erik Fabrin er formand for KL, og Lars B. Goldschmidt er direktør i DI

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Gal i skralden. Jylle Hare fra en børneinstitution i Frederikssund skrev manende i tirsdag, at omstilligner på institutionsplan er krævende og, suppleret med kontraordrer, ødelæggende på ledelsesplan.
Værre er, hvis børnene bliver godt gale i skralden, og det gør de med den pseudopædagogik, som Bertel Haarder og Lars Løkke Rasmussen vil tvinge igennem. Deres synergier er ædt op på forhånd.
Nu bliver børnene sat i spil for at gennemføre regeringens bagvedliggende ideologiske privatiseringsmantra, men de vil demonstrere, hvad andre før har, at den demokratiske natur (som i forvejen er vanskelig nok af formulere) står i grel modsætning til enhver liberal doktrin.
Forinden skal vi åbenbart igennem en vanskelig skolerevolution.

I gamle dage var skolen i Biskoperne vold, i dag bruger politikkerne skolen til at udbrede deres ideologi. Befri skolen, befri Danmark.

Historisk set, er det kun få år siden, at præsten var født medlem (formand) af skolekommissionen og kom på årlige tilsyn for at høre, hvilke kundskaber børnene havde.
Børn skal overhovedet ikke udsættes for indoktrinering, men have lejlighed til at udvikle sig hver for sig og sammen. Udvikling betyder her børnenes udvikling uden hensyn til skoleform eller erhvervsliv. At forme børn efter voksenlivet er en ækel tanke, især når man betragter voksenlivet.

Jørn Lehmann Petersen

Alene at sætte fokus på folkeskolen, der i sin nuværende form er et levn fra industritiden, er ikke nok. Man må tværimod se det i en helhed - fra børnehave til universitet. Og vi må have tættere samarbejde og nytænkning for svage børn i overgangen fra folkeskolen til erhvervsuddannelse. Alt for mange falder ud af erhvervsuddannelsen fordi de selv skal finde en praktikplads for at kunne afslutte uddannelse. Hvis samme krav var gældende således at elever i 2. g selv skulle finde en ledig plads i 3. g for at afslutte en studentereksamen, vil uroen brede sig i strandvejskvartererne. Praktikpladssystemet er også et levn fra industritiden. Hvorfor kan man ikke tænke nyt også på dette område?

For nogle er erhvervslivet den ny guldkalv og identitetskaber med argumentet om, at industrisamfundet ikke længere er en forståelsesramme. Men arbejde er stadig arbejde.

Det er børnene og ikke erhvervslivet, som er folkeskolens metier. Erhvervslivet må forstå folk, som folk er flest og indrette arbejdspladsen derefter, også for dem, som de kalder "svage", dvs. uden det store afkast.

Skolen ophører som skole, når lærerne er arbejdsgivernes forlængede arm: "arbeit macht frei!". Samfundet forbød for mange år siden at sætte børn i arbejde. Børnene skal have fri med en forventning om at udvikle krop og sind.