Pas på, dræberrobotterne kommer. De indsættes lige nu i kampzoner, og med deres aktuelle udbredelseshastighed vil de på få år kunne blive den dominerende krigsmetode for rige lande i det 21. århundred.
Indrømmet, det lyder ret langt ude. Selve forestillingen om maskiner, der er designet til at summe ud i verden og træffe egne drabsbeslutninger, minder mest om en gammel sci-fi-fantasi: Man ser for sig en mekanisk Arnold Schwarzenegger, der skyder en lastbil i totalsmadder og fremmumler Hasta la vista, baby. Men faktum er, at vi lever i en verden, hvis svimlende teknologiske transformationer allerede har medført, at konceptet er hoppet fra biograflærredet og ud i virkelighedens slagmarker.
Da USA invaderede Irak i 2003, var der ikke én robot med. Ved udgangen af 2005 havde amerikanerne 2.400. I dag har de 12.000, som tilsammen udfører 33.000 missioner om året. I en rapport fra den amerikanske generalstab forudsiges det, at autonome robotter vil være normen på slagmarken inden for 20 år.
NATO's styrker har nu indrulleret en bred vifte af dræberrobotter. Hver gang man hører om 'droneangreb' mod mål i Afghanistan eller Pakistan, er det en ubemandet robot, som kaster bomber mod mennesker. Man trykker blot på en knap. Så flyver den ud, dræber og kommer hjem igen.
Dens tvilling på landjorden kaldes SWORDS og er en robot med 360 graders synsfelt, som kan affyre sin maskinkanon imod ethvert mål, den 'beslutter' sig for. FOX News kalder den stolt for »det 21. århundreds G. I.« Og yderligere milliardsummer er på vej til at udvikle næste generation af warbots, som vil få de nuværende modeller til at virke så bedagede som en Commodore 64-spillekonsol.
Robotter bestemmer
Endnu styres de fleste krigsrobotter via fjernbetjening af en soldat, som ofte kan befinde sig 12.000 kilometer væk. Men oprørsstyrkerne finder hele tiden på nye metoder til at blokere signalet fra kontrolcentret, hvilket får robotterne til at lukke ned og 'dø'. Derfor arbejder de militære teknologer på at indprogrammere 'autonomi' i robotterne. Skulle de miste forbindelsen, kan de gå over til at træffe deres egne beslutninger, i tråd med en forudprogrammeret kode.
»Vi er vidne til en af de mest fundamentale forandringer i krigshistorien,« mener P. W. Singer, en tidligere CIA- og Pentagon-analytiker. Mennesket har i årtusinder udviklet våben, der har sat os i stand til at dræbe stadig flere fra stadig større afstand. Fra langbuen over kanonen og maskingeværet til atombomben. Men i det øjeblik man programmerer og indsætter en autonom robot, er det pludselig ikke længere os, der udkæmper krigen, men en maskine. Krigens subjekt bliver et andet.
Militæret insisterer på, at robotmodellen er meget pålidelig. Som Gordon Johnson fra Pentagons 'Joint Forces Command' siger om krigsrobotter: »De er ikke bange for noget, de glemmer ikke deres ordre, de er ligeglade med om fyren ved siden af dem bliver skudt. Kan de klare jobbet bedre end mennesker? Helt sikkert. Hvorfor sætte dine soldaters liv på spil, hvis de kan blive i Arlington og dræbe i Kandahar? Se på det her som Krig version 4,0.«
Det går ofte galt
Men Johnsons teknooptimisme modsiges af empirien. Vi ved, at programmering af robotter jævnligt vil gå galt - det gør al anden teknologisk programmering. Eksempler er der nok af fra det sted, hvor robotter hyppigst er i brug i dag: i fabrikker. Omkring fire procent af de amerikanske industrivirksomheder oplever hvert år »større robotrelaterede ulykker« - en mand får hældt flydende aluminium over sig, eller en kvinde bliver hevet op på et samlebånd og lemlæstet. Japans tidligere premierminister Junichiro Koizumi var tæt på at blive dræbt, da en fabriksrobot for nogle år siden angreb ham.
Robotter har svært ved at skelne et æble fra en tomat. Hvordan skal de skelne en fjendtlig kriger fra en civil? Man kan ikke bønfalde en robot om barmhjertighed, ikke aktivere dens empati. Og hvem skal man straffe for dens fejl? Som Marc Garlasco fra Human Rights Watch pointerer: »Krigsforbrydelser forudsætter hensigt. En maskine har ikke kapacitet til at ønske at dræbe civile. Hvis de er ude af stand til at have hensigter, er de per definition ude af stand til at begå krigsforbrydelser.«
Robotter gør således krige langt lettere - for aggressoren. Man udsætter sine egne folk for stærkt reduceret fysisk risiko, samtidig med at man kan dræbe langt flere af modparten.
Hvis stort set ingen amerikanske soldater var faldet i Vietnam, ville krigen så være slut på det tidspunkt? Eller vil de systematiske nedslagtninger af vietnamesere være fortsat i år endnu? Hvis vi ikke havde tab i Afghanistan og Irak, ville kravet om at få afsluttet disse krige så være lige så højlydt?
Hasta la vista, baby
Krigsrobotter nedbryder vores hæmninger ved at dræbe. Når et andet menneske står over for dig, når man kigger ham i øjnene, er det svært at dræbe. Men er han en halv klode væk og repræsenteret ved en prik på en skærm, er det meget nemmere. Som en ung løjtnant fra US Airforce, der styrer en krigsrobot, sagde til Singer: »Det er som et videospil - bare hvor man dræber rigtigt. Det er bare så cool.«
Selv om vi vil miste færre af vore egne ved at lade krigsrobotter erstatte soldater, kan kampteknikken meget vel føre til desto mere forbitrede angreb imod os selv på længere sigt. Krigsrobotter kan nok indgyde »chok og ærefrygt«, men også fremkalde raseri og galvanisere modstandsviljen. Det så man, da Libanon blev ramt af israelske droner i 2006 - konsekvensen blev en øget folkelig støtte til Hizbollah-militsen.
Er det en rationel brug af vores teknologiske innovationskraft at investere milliarder i disse våben? Mange af de forskere, som skabte a-bomben - Einstein, Oppenheimer, Bohr, Sakharov - vendte sig i rædsel mod deres skabning og tryglede om at få den forbudt.
Nogle teknologier er så afskyelige, at vi har valgt at forbyde dem helt. Vi har forbudt laservåben, der permanent blinder deres ofre, vi har forbudt giftgas. Og vi kan også forbyde krigsrobotter. Men valget er vores eget. Vi er nødt til at stirre krigsrobotten i dens mekaniske øje og sige en gang for alle: Hasta la vista, baby.
© The Independent og Information
Oversat af Niels Ivar Larsen
Minder mig om en Roman af Niels E. Nielsen "Askens Konge" hvor det meste af jordens befolkning er udryddet af dræbermaskiner, fordi maskinerne har misforstået en ordre. Tror at programmørene gav ordren "dræb alle", men glemte at skrive i hvilket land de mente. Squ skræmmende at vi er ved at nå dertil.
Kabinettskrigenes genfødsel.
"Nogle teknologier er så afskyelige, at vi har valgt at forbyde dem helt. Vi har forbudt laservåben, der permanent blinder deres ofre, vi har forbudt giftgas. Og vi kan også forbyde krigsrobotter. Men valget er vores eget."
Wrong, mister. Valget er USA's og vi ved allerede hvad de vil vælge. Goodbye, mother earth...
De vestlige krigsmagere er i forvejen så teknologisk overlegne, at det rent praktisk ikke gør nogen stor forskel om de bruger fjernstyrede robotter. Det gør bare det henrettelses-lignede i aktionerne mere tydeligt.
Ideen med fjernstyrede krigsrobotter blev benyttet i filmen Toys fra 1992. Dengang var tanken så langt ude, at man kunne bruge den i en komedie.
Stephen Spielberg stod bag en tv-serie, som også netop havde et afsnit om hvor galt det kan gå, når robotter bruges til f.eks. at dræbe mennesker i krig. Har man da helt glemt Asimovs tre robot-love?
Omvendt tror jeg næppe, der er mange, der vil have noget imod, hvis vi kunne bruge robotter til at undersøge og desarmere områder, hvor der er mange landminer f.eks.
Robotter, fjernbetjente enheder osv., er en logisk udvikling, i fald man ønsker at besejre og undertvinge ens militære modstandere.
Knapt så logisk er det, at militærindustrien arbejder for at lave effektive robot-systemer. Det kunne jo tænkes, at gøre en ende på langtrukne krige, som i sidste ende er det industrien gerne ville profitere på.
Forbyde det? LOL
Ja, forbud er jo tidens løsen! Om det så er burkaer eller robotvåben!
Det tidligste forbud mod "afskyelige våben", som jeg kender til, var da kirken forbød armbrøsten engang i ca. 1200-tallet!
Men så må vi jo gøre det forbudt, forbudt, som de siger i børnehaven!
Der er dog et fællestræk mellem "forbudte ting" som hobbyknive og robotter: man kan ikke bekæmpe dem, men kun de mennesker, der misbruger dem!
Nu mangler vi blot at terminator robotterne også kan sendes tilbage i tiden.
Mon ikke vi også snart for robotter som P-vagter og politibetjente og måske også som socialrådgivere på kommunen. Skolelærerne er jo allerede blevet udkonkurreret af robotter i Japan.
Plejehjemspersonalet kan jo også skiftes ud, da de gamle kan vaskes og plejes af robotter.
Det varer nok heller ikke længe, før vi selv bliver udskiftet med robotter og det biologiske menneskes æra vil være historie.
@Nic Pedersen: Nu har vores krigsindustri udviklet sig så voldsomt, at et forbud mod armbrøste forekommer latterligt. Men armbrysten fungerer jo i praksis på samme måde som en dræberrobot: Man undgår nærkamp med fjenden ved at dræbe ham fra en vis afstand. Geværer, bomber, miner osv. er endnu værre. Men vi er desværre ude af stand til at se hvor afskyelige de våben er, da vi er vokset op med dem.
Du skriver at: "man kan ikke bekæmpe dem (dræberrobotterne), men kun de mennesker, der misbruger dem!"
Mener du virkelig, at der findes en god brug af ... dræberrobotter?
"Mener du virkelig, at der findes en god brug af … dræberrobotter?"
Ja til at dræbe muslimer og andre skæggede kommunister der vil stjæle vores olie, ikke sandt?
“Mener du virkelig, at der findes en god brug af … dræberrobotter?”
Hvis robotter umuliggør effektiv modstand, og modstand åbenlyst er nytteløst, bør de vel ikke kaldes "dræberrobotter", men "repressionsrobotter", "fredsrobotter" eller noget i den boldgade?
@ Kasper Hviid
Jeg ved ikke, om det er tilfældigt, men du citerer næsten ordret begrundelsen for armbrøstforbuddet fra middelalderen, som jeg fik det fortalt: "Man undgår nærkamp med fjenden ved at dræbe ham fra en vis afstand" (hvilket man fandt usmageligt i riddertiden)
Og det er jo nok så stor en fordel for hvem som helst til enhver tid, at ingen i praksis vil fraskrive sig den, hvis man har den!?
De har uden tvivl set på det med stor alvor dengang!
Og ja: Som med alle andre våben forsvar=godt aggression=skidt.
Mennesket bestemmer over værktøjet!
Stanley: Mht vores olie havde jeg gerne dræberrobotiseret både Per Hækkerup og Anders Fogh (jeg vidste sgu ikke de var muslimske kommunister :-O), men bortset fra det er jeg ret sikker på, at både muslimer, kommunister og alle andre med stor entusiasme vil benytte sig af også robotter ligesom enhver anden krigsteknologi altid er blevet kopieret og helst overgået!
I øvrigt skal USA jo nok låne penge hos kineserne først, hvis de vil have ret meget nyt grej, så ro på!
Maskiner har aldrig vundet en krig, men de virkelige tabere er skatteyderne der tvinges til at betale en masse isenkram, som en flok lasede mænd med AK47 gør til grin. Forbyd krig.
Købesex
Købekrig
Billige tomater.
Fjernstyrede tomater
Og en halvrådden robot...
Hjælp herre, jeg ruster !
Og husk andromeda (M31) om "cirkus" 3 milliarder år kommer på besøg her hos i mælkevejen.
Undskyld, men perspektiv er altså så morsomt.
tsk...Klara...tsk tsk....
Det kunne meget vel så sådan her ud om tredive år.
http://www.youtube.com/watch?v=-dadPWhEhVk
Ovenstående var delvist ment som en joke.
@Mads Kjærgård
Minder mig om en Roman af Niels E. Nielsen “Askens Konge” hvor det meste af jordens befolkning er udryddet af dræbermaskiner, fordi maskinerne har misforstået en ordre. Tror at programmørene gav ordren “dræb alle”.
Bare en lille rettelse: Jeg syntes at huske at det er computerne der bare rationalisere deres forskellige ordre ned til "hvad har alle vores 'mål' til fælles ??? de er alle mennesker. konklutioner: nemmeste løsning dræb alle mennesker.
Robotter på slagmnarken bekymrer mig i grunden ikke - så kan stormagterne sidde og skyde på hinandens robotter.
Jeg vil også hellere sende danske robotter ud i fredsbevarende missioner end dødelige danske soldater.
Jeg er mere bekymret ved robotter i hverdagen - f eks til vagttjeneste.
Man kan allerede i dag lave et robot-system mod røvere, hvor en indbygget robot ved røveri ( i en bank, i et supermarked o s v) automatisk lukker alle udgange og flugtveje indtil politiet kommer til stede ? - eller scanner alle, der går ind i en offentlig bygning og frasorterer dem, der er eftersøgt for forbrydelser eller ubetalte parkeringsafgifter ( sagt i spøg, men alligevel?)
Det er de robotiserede kontrolsystemer i dagligdagen, vi skal passe på.
Er Robot Kroll måske selv en robot?
Er jeg den eneste, der får flash backs til Star Wars ved tanken om krigsrobotter?
Hvem anede, at Lucas faktisk var profetisk...
"Det varer nok heller ikke længe, før vi selv bliver udskiftet med robotter og det biologiske menneskes æra vil være historie."
Citat: Lars Kristensen
Den store danske mester udi alle genrer, Svend Aage Madsen (også kaldet Seven Age Madness) har faktisk skrevet en lille finurlig børnebog om dette. Her forudser han robotternes overtag over mennesker om nogle år, i hvert fald kunne Kongen godt være Christian den trettende.
Robotter skal være en hjælp til mennesker, ikke en hindring, f.eks. er der robot-teknologi i næsten alle teknologiske dimser i dag. Og jeg tror flere kvinder er glade for deres robot-støvsuger...
Og var der ikke tale om kloner hos Lucas i Star Wars?
Lad os nu ikke lulle os ind i barndommens filmland. En krigsrobot er en dræbermaskine. Dræbermaskiner leveres i forskellige udgaver. Der er dræbermaskiner af kød og blod. Disse organiske dræbermaskiner har så muligheden for at anvende dræbermaskiner af diverse uorganiske materialer på slagmarken. Spørgsmålet er kun hvornår de uorganiske dræbermaskiner bliver istand til at operere absolut autonomt.
Sammenlign iøvrigt denne tråd med den våbenfetichistiske tråd som er vedhæng til Paul Hegedahls artikel "Mangel på robotter slår danske soldater ihjel". Det Hegedahl efterlyser er forsvars-robotter. Men den idé bliver effektivt manet i jorden
Erik Højer:
"Det Hegedahl efterlyser er forsvars-robotter. Men den idé bliver effektivt manet i jorden"
Det ville være lykkeligt hvis den type robotter fandtes i den aktuelle situation (Afghanistan), men teknisk ville sådanne være usigeligt vanskelige at lave. Desværre.