Kronik

Hvordan kan man undervise på engelsk på danske universiteter?

Flere universitetsundervisere føler sig usikre ved at undervise på engelsk, samtidig med at stadig flere danske universitetsuddannelser udbydes på engelsk. Hvad sker der med niveauet, når formidling og forståelse skal finde sted på et fremmedsprog?
På Copenhagen Business School (CBS) bliver der indskrevet omkring 2000 internationale studerende om året.

På Copenhagen Business School (CBS) bliver der indskrevet omkring 2000 internationale studerende om året.

Jens Astrup/Ritzau Scanpix

15. januar 2010

Undervisning på fremmedsprog udgør en grundlæggende barriere for abstrakt refleksion og stoftilegnelse på højt niveau. International forskning viser, at de problemer, der opstår, er mindre klarhed, mere gentagelse, dårligere dækning af stoffet, behov for mere tid til præsentation, nedsat interaktion med de studerende, mindre fleksibilitet til at klare didaktiske udfordringer samt en alvorlig nedgang i de studerendes faglige opmærksomhed. Kort sagt: Vi ved, at det begrænser udbyttet.

En del såvel udenlandske som danske studerende på danske universitetsuddannelser har faktisk ikke sproglige kompetencer til at følge undervisning på engelsk og heller ikke til at gå til eksamen eller udarbejde akademiske opgaver på engelsk. De udenlandske studerende har typisk brug for bredere akademiske færdigheder og integration, mens de danske studerende og undervisere har behov for større sikkerhed inden for de akademiske genrer på engelsk.

Udvider målgruppen

Når uddannelser udbydes på engelsk, er det typisk, fordi man ønsker at udvide målgruppen og tiltrække udenlandske studerende til de danske universiteter. Engelsk ses i direkte sammenhæng med tilstedeværelsen af udenlandske studerende og derfor alene som et redskab. Den anden hovedbegrundelse for udbuddet er, at danske studerende får internationale kompetencer ved at mestre fag og kommunikation på engelsk. Når det er tilfældet, sættes der naturligt fokus på den sproglige dimension som en del af uddannelsen og ikke blot et redskab. Pointen er, at der i begge tilfælde er behov for fokus på sprog og kommunikation, hvis udbyttet skal være optimalt. Det negligeres alt for ofte i de eksisterende udbud. Debatten om dansk eller engelsk som forskningssprog og som medium for publikationer og formidling har længe været i gang, relateret til spørgsmål om sprogpolitik, sproglovgivning og styring. Nogle fagområder er for længst uafvendeligt gået over til engelsk som forskningssprog, mens andre klart ville tabe terræn ved at gøre det.

Her kan konstateres en opdeling på fakulteter, hvor store dele af naturvidenskab i højere grad fungerer på engelsk, mens store dele af humaniora og samfundsvidenskab er tydeligt relateret til en dansk kontekst og et dansk jobmarked.

Fokus på lyttefærdighed

Naturvidenskabelige uddannelser kan have særligt behov for at give deres kandidater en faglighed også på dansk, vendt mod et dansk arbejdsmarked, mens humanistiske og samfundsfaglige uddannelser med fordel kan supplere med fremmedsproglige færdigheder. For alle grupper gælder det, at fremmedsproglige færdigheder kan være et væsentligt supplement til fagligheden, både i form af læsefærdighed og kommunikative færdigheder.

Studier helt uden fremmedsproglige kompetencer mangler direkte adgang til udenlandske kildetekster, forskningsresultater og til store dele af verden. Det er en ny situation, at danske studerende ikke kan læse andre tekster end engelske, og vi risikerer midt i internationaliseringen af de danske uddannelser at tabe flere gange: Vi opnår både at sænke niveauet, fordi vi faktisk vælger at undervise på fremmedsprog - og vi mister adgang til tekster, kultur og samarbejde, fordi vi samtidig fravælger andre fremmedsprog.

Når universitetsledelser vælger at udbyde uddannelser på engelsk eller andre fremmedsprog, kræver det en sproglig kvalitetssikring af udbuddet. Det handler ikke blot om undervisernes udtale eller ordforråd. Undervisningsevalueringer viser ganske vist, at de studerende har stor følsomhed over for undervisernes accent og intonation, men her er løsningen bevidstgørelse, større tolerance og fokus på lyttefærdighed - også med henblik på forståelse af diverse asiatiske og europæiske accenter.

Sprog i forklædning

Det handler faktisk om, at sprog er langt mere end netop udtale og ordforråd. Storm P's sentens om, at »Fransk er meget enkelt: Hest hedder cheval, og sådan er det hele vejen« er i sandhed humoristisk ment! Mening og betydning dannes forskelligt i forskellige sprog, tekster opbygges forskelligt, ligesom mennesker grundlæggende kommunikerer forskelligt på tværs af verden, og engelsk kan udmærket være dansk i forklædning. Hvis denne type engelsk møder italiensk eller kinesisk i forklædning, bliver kommunikationen vanskelig, og udbyttet af undervisningen risikerer at blive betydeligt forringet.

Studerende fra Rumænien, Spanien eller Korea kommer med helt andre forventninger og forudsætninger end danske studenter, både når det gælder undervisernes autoritet og de studerendes deltagelse i holdundervisning, gruppearbejde og vejledning. Udenlandske studerende har generelt svært ved at forstå, hvordan man går til mundtlig eksamen, eller hvad der menes med selvstændighed i skriftlige opgaver. Både mundtlig eksamen og selvstændig problemformulering er dybt forankrede i den danske faglige tilgang fra folkeskole til universitet og er muligvis nøgler til den succes, danske kandidater stadig har i udlandet. Derfor skal der arbejdes med tydeliggørelse af arbejds- og eksamensformer.

Bevidsthed om sprog

Undervisning på fremmedsprog og undervisning af internationale multikulturelle studentergrupper kræver målrettet arbejde med de mange sproglige, kommunikative og pædagogisk-didaktiske udfordringer.

Der er brug for en integreret indsats inden for kommunikation, uddannelseskultur og didaktik. Der er behov for at se helhedsorienteret på forelæsninger, dialog med de studerende, opgavetyper og eksamensformer.

På denne måde bidrager internationaliseringen af uddannelserne til, at vi generelt får fokus på undervisningsformer og studenterroller på det moderne universitet.

Når danske universiteter optager udenlandske studerende, har vi pligt til fra starten at skabe en bevidsthed om de sproglige og uddannelseskulturelle særegenheder og udfordringer i mødet med de danske uddannelser. Vi skal i langt højere grad kunne modtage de udenlandske studerende med redskaber til at knække uddannelseskoderne og få optimalt udbytte af studierne i Danmark. Midlerne kan være workshops med fokus på arbejdsformer, weblogs til deling af oplevelser, diskussioner og eksemplificeringer af eksamensformer og dialog til bevidstgørelse om de mange forskellige tilgange til læring og uddannelse, som en international studentergruppe faktisk rummer. En berigelse for ethvert studiemiljø - men uden fokus på forskelligheden en risiko for isolation og nederlag.

Sprogkurser for universitetsundervisere udbydes ved både danske og udenlandske universiteter. Erfaringerne viser, at sproget er meget svært at ændre, og vi ved fra forskning, at det er næsten umuligt at ændre på udtale eller rette op på elementære grammatiske fejl, når det drejer sig om modne voksne. Men ved at arbejde med generel bevidsthed om sprog, kommunikation, kultur og arbejdsformer kan man give underviserne større bevidsthed om deres handlemuligheder i forskellige undervisningssituationer og mulighed for at kommunikere bedre med internationale studentergrupper.

Bevidsthed og forståelse for kompleksiteten i situationen er fundamental for at blive bedre til at undervise på fremmedsprog. Det handler i højere grad om kommunikation, didaktik og kultur, end det faktisk handler om sprog. Vejen er klar, men der er behov for en sammenhængende og kvalificeret indsats på området, hvis vi fortsat vil udvide udbuddet.

Hanne Leth Andersen er professor og leder af CBS Learning Lab

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu