Den 1. november 1755 - på Allehelgensdag - lagde en frygtindgydende kombination af jordskælv og tsunami Portugals hovedstad, Lissabon, i ruiner. Mange af de største kirker gik fuldstændig til grunde og med dem talrige fromme troende. Den kataklysmiske omvæltning blev en ansporende faktor for to bemærkelsesværdige bestræbelser: Den Europæiske Oplysning og udviklingen af seismologien. Voltaire og Rosseau var blandt de mange, som ræsonnerede sig frem til, at ingen tænkelig guddom kunne have ønsket eller forordnet udslettelsen af det katolske Lissabon, mens andre tænkere - deriblandt Immanuel Kant - begyndte at fundere over, hvilke naturlige årsager sådanne begivenheder kunne have.
I dag kan vi med stor præcision udpege den forkastning, som løber under Atlanterhavet og stadig udsætter Portugal og andre lande for risici. Det tog kun et par generationer at formulere en brugbar teori om kontinentaldrift. Vi ved i dag, at vi lever på en afkølet planet med et vulkansk indre, som er usikkert belagt med en yderst tynd skorpe af tektoniske plader, der bestandig gnider sig mod hinanden. Jordskælv og tsunamier må vi altså lære at leve med. Det er idioti at spørge til, hvis skyld de er, eller hvorfor de sker. Jordens tynde skal har forstrakt og forskubbet sig i millioner af år - længe før der udviklede sig syndige mennesker - og det vil den blive ved med, længe efter at vi har forladt scenen. Geologiske forskydninger har ikke mindste sammenhæng med menneskelig adfærd, så alle troende kan roligt slappe af.
Skyldes sodomi
Alligevel er fristelsen for stor for de fromme. Og hvor ville de også være henne, hvis så voldsomme og forfædende ting alene havde naturlige og rationelle forklaringer? Der må da ligge en guddommelig hensigt bag?
Efter Krakatoas titaniske udbrud i 1883 gennemførte Indonesiens muslimer en stor og i vidt omfang succesrig kampagne for at rekruttere forfærdede lokale til deres islamiske bodfærdighed. Også religiøse ledere fra vor egen tid havde travlt med at udlægge 2004-tsunamien teologisk. Engang blev det sågar hævdet vidt og bredt, at jordskælv skyldtes 'sodomi', men San Francisco står der stadig, og da det sidste større skælv ramte byen - det var i 1906 - var den en hel del mere heteroseksuel end i dag. Orkanen Katrina oversvømmede store dele af New Orleans, men fandt det på en eller anden måde passende at skåne det 'lastefulde og usædelige' Franske Kvarter.
Som så ofte før, her i USA, var den første præst på banen en ondartet nar ved navn Pat Robertson, som rask væk forkyndte på Christian Broadcasting Network, at haitanerne for længe siden indgik en pagt med Satan for at indforskrive lidt diabolsk bistand i deres kamp mod fransk imperialisme. Implikationen var åbenlys: På grund af denne formædelighed måtte Gud 200 år senere nødvendigvis tage livet af underernærede spædbørn i Haitis slum (Han tog for øvrigt også livet af Port-au-Princes ærkebiskop, Joseph Serge Miot ved at lade dennes katedral falde ned om ørene på ham, men nu anerkender Pat Robertson jo ikke katolikker som sande kristne, så ironien her er måske til at overse.)
Robertson henviste til en begivenhed, som skal have fundet sted 14. august 1791, da en stor vodoo-ceremoni siges at være afholdt blandt Haitis slaveoprørere. Efter at have ofret en sort gris til deres 'sorte Madonna', Ezili Danto, besluttede slaverne sig for at afkaste de kristne hvide herskeres åg. Episoden blev angiveligt startskuddet til den revolte, som under Toussaint L'Ouvertures karismatiske ledelse førte til, at franske tropper og slaveejere blev fordrevet fra Haiti og verdens første sorte republik blev oprettet.
Katolsk overtro
Det kunne måske have været en nyttig 'Pagt med djævlen', hvis ikke det var fordi, at vodoo og beslægtede religiøse fusionsprodukter ikke har meget med satanisme at gøre. De er rettere en lokal og afrikaniseret afart af katolsk overtro, som i vidt omfang tager afsæt i samme helgenverden, som blev hyldet i Lissabon på hin fatale dag i 1755. Og er der overhovedet nogen enkeltfaktor, der kan forklare Haitis uhyrlige elendighed fra uafhængigheden og frem til i dag, så er det just denne religiøse kultdyrkelses fremtrædende rolle i samfundslivet.
Vodoo fastholder haitianerne i evig frygt. Åndeverdenens indbildte nærhed kujonerer dem til apati. Det var præcis dette forhold, som gjorde det muligt for 'Papa Doc' Duvaliers og hans ikke mindre grusomme søns Tonton Macoute-regime at køre hele landet som deres eget private gangsterherredømme i årtier. Men glem venligst ikke, at Moder Teresa gæstede Port-au-Prince i 1981 for at få overrakt den haitianske Légion d'Honneur af 'Baby Doc' himself. Og i september 1992 kunne den eksilerede præsident Jean-Betrand Aristide - med rette - fordømme Vatikanet fra FN's talerstol for at opretholde den eneste ambassade, der stadig anerkendte fortsat post-Duvalier diktatur. Siden endte også Aristides version af religiøs populisme i sørgelig fiasko.
Hold Gud udenfor
Vel må man påskønne det ihærdige hjælpearbejde, som lige nu ydes af mange kristne hjælpeorganisationer i Haiti, men kunne de dog ikke holde Gud udenfor? Langt den største byrde bæres for øvrigt af ikke-religiøse foretagender som UNICEF og Røde Kors (som kan lyde kristent, men ikke er det). Og af De Forenede Staters luftbårne brigrader, som er finansieret af skatteyderne i en sekulær republik. Det næste vitale stadium - efter den akutte kriseindsats - må være at befri Haitis befolkning fra frygten for heksedoktorer af alle afskygninger og at uddanne hatianerne i den familieplanlægning, de så stærkt behøver. Lad os se, hvor godt Guds mange partier kan klare den sag.
I mellemtiden vil jeg indtrængende opfordre alle læsere til at handle i sand humaniær ånd og give så meget I kan afse til en af de hjælpeorganisationer, som lige nu knokler på Haiti. Og hvorfor ikke donere til den helt nye - og helt sekulære - hjælpegruppe, Non-Believers Giving Aid? Det er blot at følge dette link: http://givingaid.richarddawkins.net/
© The New York Times Syndicate og Information
Oversat af Niels Ivar Larsen
Det er ikke kun de religiøse galninge der fremsætter absurde teorier. Den store rorgænger, Hugo Chavez, mener fx. at USA stod bag jordskælvet på Haiti:
http://www.youtube.com/watch?v=Q9QtZkT8OBQ
Absurde teorier? Er det absurd, at verdens magter kan skabe jordskælv eller har du bare ikke undersøgt sagen tid bunds? Jeg synes du skal tjekke det her citat:
"Others are engaging even in an eco- type of terrorism whereby they can alter the climate, set off earthquakes, volcanoes remotely through the use of electromagnetic waves." ~ Former Secretary of Defense William S. Cohen
Kilde: http://www.defense.gov/transcripts/transcript.aspx?transcriptid=674
Og det sagde han altså for 13 år siden! Hvis han påstår "terroristerne" har det, tror du så ikke verdens største militærmagt har det?
Hvis du vil vide mere - så skal du undersøge "HAARP" .. Her er et link som sikkert kan bringe dig videre til mere information: http://www.redicecreations.com/article.php?id=9557
og her: http://infoammo.blogspot.com/2010/01/haiti-rulers-luck.html
Fordømmelse uden undersøgelse er toppen er ignorance ~ Einstein
Det ville klæde dig, at læse dine kilder ordentligt igennem, præ-raserianfald.
Cohens udtalelser er rent spekulative, baseret på blandt andre Alvin Tofflers hypoteser. Der er intet konkret bevis.
Og så har jeg ærlig talt svært ved at se hvilken interesse USA skulle have i at jævne Haiti med jorden.
De samme absurde teorier blev fremlagt i forbindelse med tsunamien i 2004, og den gang som nu, er de baseret på varm luft og et patologisk behov for konspirationsteorier, hos visse personer.
Det tror jeg nu værken kineserne eller schweizerne er enige i.
http://ing.dk/artikel/99803-boringer-efter-varme-kilder-giver-jordskaelv
I "gamle dage" troede man bl a på hekse og brændte i Europa omkring 18.000 kvinder ( plus nogle få mænd på navnlig Island).
I dag er vi "klogere" - nu leger vi i stedet med konspirtionsteorier, helsekost, mystiske alternative behandlinger, sære kostplaner med pseudo videnskabeligt grundag o s v.
Ja, det er jo i den grad vidunderligt at leve i en verden helt uden konspirationer.
Ja, Niels. Enhver ved jo at de ikke findes. Det er stensikkert. Ama'r halshug.
Der er sågar mennesker der påstår, at jordskælvene skyldes klimaforandringer...! Hey! Jordskælv er, og har altid været, en forandring af geologien og dermed klimaet. Argumentet var dog naturligvis rettet imod menneskeskabte klimaforandringer, men hvorvidt de er 100% beviste må man jo ikke diskutere længere. Den politiske korrekthed dikterer at man er en skør klimanægter, hvis man synes at det trænger til at blive undersøgt, når IPCC's egne forskere f.eks. skriver om at skjule de sidste 15 års fald i jordens gennemsnitstemperatur.
Det kunne være godt at se Information bore lidt i, hvorfor USA i den grad har 'sat sig' på Haiti. Gad vide om amerikanerne ville bryde sig om, hvis mexicansk militær og efterretningstjenester besatte New Orleans under Katrina-orkanen.. Næppe.
Why Is The US Military Occupying Four Airports In Haiti?
http://www.politicaltheatrics.net/2010/01/why-is-the-us-military-occupyi...
Christopher Hitchens har ret. Det er utroligt, hvad folk kan bilde sig ind, og opfinde af tankespind, luftige forklaringer og fantasier.
En eller anden filosof (husker ikke hvem) udtrykte engang, at det eneste man kan vide med sikkerhed, er at man aldrig vil kunne vide noget med sikkerhed. Hvis man sænker kriterierne for hvad man kan godtage som viden lidt i pragmatisk retning, er en af de første erkendelser formodentligt, at konspirationer hyppigt og naturligt forekommer i mange sammenhænge. Det er dybt naivt at forestille sig, at folk ikke forsøger at bedrage andre, når de misbruger deres magt til alternative formål.
Jamen er det ikke en vanvittigt dejlig og mangfoldig verden vi lever i? Tænk hvis vi allesammen troede det samme? Hold kæft hvor ville det være kedeligt, uden mennesker som Fraya og hendes ligesindede. Hvordan kender vi os selv? Ved at spejle os i andre.
Tænk at blive oprørt over hvad andre måtte gå og tro ... Det er deres liv, lad dem dog, om de vil tro på ånder, helgener, guder, mineralers magiske kræfter eller USA's utæmmelige ondskab. Det er jo bare et menneskeligt behov der skal tilfredsstilles.
Robert:
I dag er vi “klogere” - nu leger vi i stedet med konspirtionsteorier, helsekost, mystiske alternative behandlinger, sære kostplaner med pseudo videnskabeligt grundag o s v.
-------------
hvorfor tror du overhovet vi har et ord i vores sprog, et ord over noget som (som du beskriver det)ALDRIG forekommer?, fordi det er alt sammen skøre TEORIER?, og der fra kommer ordet konspiration-teori , hvis du tager den første del, er det er ikke udtryk for teori, men noget der er sket, altså, en konspiration som er lykkedes eller blevet udført og ikke en plan som to eller flere mennesker har skrevet ned som en plan/teori som så ikke bliver udført?, men du snakker om noget helt tredje, som regel bliver ordet 'konspirationsteori' brugt når folk bevæger sig bare en lille smule væk fra 'den officielle' virkelighed, sådan så det bliver ubehageligt, eller for 'skørt' til at være sandt, for: 'det kunne de aldrig finde på at gøre', så bliver folk slået over fingrene med dette ord, en slags stempel, for en person som det rabler lidt for, og skal derfor ikke tages alvorligt.
Fra artiklen Stig linker til(i tilfælde at den blev dømt på forhånd til at være for skør til at læse):
'I hvert fald skriver New York Times, at et lignende geotermisk energiprojekt i Schweiz i 2006 påviseligt medførte 3.500 jordskælv i Basel'
---------------------------
Hvordan 3.500 jordskælv forårsaget af boringer kan blive til en 'konspirationsteori' må du lige forklare lidt nærmere
------------------------
Jørgen...
Din påstand om at vejr modifikation eller 'jordskælvs maskiner' ikke eksisterer, er ikke bygget på andre argumenter, end at: 'det er for skørt til at eksistere', eller: 'det kunne de aldrig finde på at gøre' osv., eller: 'Cohens udtalelser er rent spekulative', det er alt sammen bare nogle ondsindede 'KONSPIRATIONTEORIER'?, disse folk kan sende folk/ting ud i rummet men du påstår de ikke ved hvordan et jordskælv opstår, og derefter ikke kunne finde ud af at lave en maskine som ikke kunne fremkalde et jordskælv?.
Jeg kan ikke se formålet med at USA skulle have brugt sådan en maskine på Haiti, men at ligefrem sige at de ikke eksisterer er mindst værre dokumenteret, end at sige at de gør.
----------------
Men ved at have sådan en maskine til militært brug og ikke at bekræfte eksistensen af sådant et apparat er en fordel af flere forskellige årsager:
a. Resolution 31/72, FN, d.10 December 1976 forbyder brugen af sådanne og lignende våben i krig.
b. Hvis 'fjenden' vidste man havde sådanne apparat, ville de jo bare sige, "jamen i trykkede på knappen, i skylder os en masse penge for alle de smadrede bygninger og erstatning til alle ofrenes efterladte", og melde en til FN(uha hvor effektivt)
c. Når de vælger ikke at bekræfte at de har sådan våben, er det ikke kun på grund af RES-31/72, men også at, folk det går ud over, tror at det er naturen, eller: 'guderne gjorde det for at straffe os'
------------
Men den virkelige virkelighed undlader eller eksluderer teknologi, historie osv, af den ene eller anden grund, fortrolige oplysninger, statens sikkerhed osv., ud af det får vi den officielle virkelighed, ligesom en kasse med alle de ting vi godt må vide. Men et godt eksempel på en stat som lavede historie forfalskning er forhenværende CCCP, og der skal der nok findes masse eksempler på hvordan propaganda bliver/blev brugt for at 'redigere' borgerenes 'officielle' virkelighed.
mvh.
Tak, Helge.
De fleste mennesker er blevet tæmmet i så høj grad af massemedierne, så de ikke kan tænke udenfor boksen. De kan ikke engang erkende at boksen eksisterer, og dem der påpeger dens eksistens, bliver straks kaldt konspirationsteoretikere. Det er så nemt, for så skal man ikke til at begynde at være kritisk overfor ens egen opfattelse af, hvordan verden er skruet sammen. Konspirofobi, kunne man vel kalde det.
Faktum er, som du beskriver, at konspirationer finder sted. Vi har masser af historiske eksempler på dette, men det vil man ikke høre om.
'All truth passes through three stages: First it is ridiculed. second, it is violently opposed. Third, it is accepted as being self-evident.'
~ Arthur Schopenhauer
"Make the lie big, make it simple, keep saying it, and eventually they will believe it."
~ Adolf Hitler
Den gang Galilæi hævdede at solen var midtpunktet og at jorden sammen med planeterne var i baner omkring denne, var det også i strid med hvad "man" vidste.
Altså en konspirationsteori, der siden viste sig at være korrekt.
Nuvel, vi ved i dag, at der findes tektoniske plader der bevæger sig, og vi ved, at lige netop i området omkring Mellem-Amerika, ligger der en samling af flere plader.
Kort forinden jordskælvet på Haiti, var der et jordskælv ud for San Francisco, hvilket bevirkede at de søløver der i over 20 år havde holdt til der, forsvandt ca. 1 uge INDEN jordskælvet.
Smarte dyr...
Hvad kan man lære af det - at de tektoniske plader bevæger sig, og det kan vi ikke gøre noget ved.
I de uheldigste tilfælde bliver hele civilisationer udslettet på grund af jordskælv, og selv menneskeofringer forhindrer ikke at det sker.
Man kan også lære at dyr har nogle sanser som vi ikke har, og det kan vi så ikke forklare, selv om vi er den klogeste art på jorden.
Og hvorfor USA kommer strømmende - jamen, det kan man læse om i Chokdoktrinen af Naomi Klein, fordi vi er bedre i stand til at forstå vores egen art.
Og hvorfor kristne fundamentalister, som Pat Robertson, straks er ude med riven - tja, det er der penge i såmænd.
Og Voodoo - det er bare en sammenblanding af katolicisme og afrikansk oprindelig tilpasset religion. Oplysning, oplysning, oplysning.
Jeg har mødt afrikanske politifolk, fra flere nationer, og de har alle været p.... bange for ånder der boede i træerne om natten.
Ikke voodoo men katolikker, men altså fra Afrika.
Nå men vi ved ikke alt, og kan langtfra forklare alt, heller ikke hvorfor søløverne forsvandt på det tidspunkt de gjorde.
Man bør tvivle om alt, og tro på meget....
Jeg synes det er fantastisk, at se hvordan flere og flere opdager boksen og søger ud mod lyset.
Bare her på information synes jeg helt klart, at kunne fornemme en tendens! Fantastisk.
Jeg vil henlede opmærksomheden til denne side - til dem af jer, der endnu ikke opsøger information undenfor mainstream.
http://infoammo.blogspot.com/ Sitet samler nyheder fra forskellige alternative nyhedskilder.
Stay informed!
Niels,
jeg kan godt lide din parallel til Galilei, men konspirationen i det tilfælde lå jo så mest hos den katolske kirke!
De vidste da ganske udmærket, at G havde ret, men sandheden passede jo dårligt til deres forretningskoncept! Så han blev "venligt" bedt om at holde kæft, men blev sat i husarrest. Det med pinebænken har vist sig at være senere protestantisk propaganda.
Der er ikke meget nyt under solen!?
Hvis man ikke kan genkende afladsbrevet i en CO2-kvote, trænger brillerne til pudsning! ;-)
Her er så en anden indfaldsvinkel til Haiti, Voodoo(Vodun) osv.:
Marguerite Laurent, known as Ezili Dantò, is a Haitian woman inspired, guided, and directed by the strength, legacy and visions of the Haitian warrior goddess, Ezili Dantò.
She is an award winning playwright, a performance poet, political and social commentator, author and human rights attorney. She was born in Port-au-Prince, Haiti, and raised in Stamford, CT. She holds a BA from Boston College, a JD from the University of Connecticut School of law, and, attended the Hartford Conservatory for Ballet, Jazz and Modern while studying Haitian dancing at home and with countless Haitian dance experts in the field.
http://www.ezilidanto.com/
http://www.margueritelaurent.com/bio.html
http://www.margueritelaurent.com/index.html
http://open.salon.com/blog/ezili_danto/
http://www.margueritelaurent.com/pressclips/Vodun.html#VodunNarrative
Med venlig hilsen
Hva' nu hvis man ved at udløse spændingen et
sted på en tektonisk plade kan nedbringe det et
andet sted ?
Peter Jensen
Det er ikke blot et spørgsmål om at mindske spændingen i pladerne - de bevæger sig langs forkastninger og støder sammen der med jævne mellemrum, og dækker hele kontinenter.
Grækenland er udsat for et hav af jordskælv, men heldigvis er de sjældent alvorlige.
Her registrerer man kun jordskælv over 4,5 på richter skalaen.
På Kreta kommer vel et enkelt om måneden man kan mærke, og selv kraftige jordskælv (6,7) er der nogle mennesker der ikke registrerer.
Og det er fordi epicentrene ofte ligger meget dybt
under havoverfladen.
Der ligger en forkastning syd for og en nord for øen, men heldigvis ingen lige under, for det er de jordskælv under fast land som på Haiti, der virkelig forårsager skader.
Og San Francisco ligger oven på San Andreas forkastningen, så det er bare et spørgsmål om hvornår?
Som Stig Larsens udmærkede link forklarer, kan mennesker altså klare at frembringe jordskælv op til 3,5 men det er ikke rigtigt noget set i jordskælvssammenhæng.
som Fraya Mikkelsen siger er det HAARP, den Amerikanske version, og så er det den Russiske version, som bruger det som blev kaldt the woodpecker grid, men nok mere korrekt bare er koordinat systemet for alle disse systemer, Kineserne, Frankrig og andre skal nok være godt i gang med deres egen version, HAARP bliver ikke beskrevet som et våben, men det er som en ulv i fåreklæder, ligesom NASA's rumprogrammer har HAARP en såkaldt 'dual use' kapacitet, at både kunne lave civile missioner, og hurtigt kunne skifte over til at lave militære operationer, selvom NASA er et 'civilt' rumprogram med forskning af rummet som 'hovedformål'.
Helge Berg - præcis.
Ja alle er så kloge og i virkeligheden aner vi ikke noget som helst, da de fleste oplysninger er fordrejet og manipuleret. Konspirations teorier viser sig nogen gange at være sande. For eksempel at jorden er flad osv.
Alt kan fortolkes vendes og drejes , det var Anders Fogh en sand mester i.
Så om det er vodoo, negativ energi, naturlige hændelser eller andet, kan godt vise sig at være forkert om 100 år. I forstår nok hvad jeg mener.
Tak Niels Mosbak,
jeg vidste slet ikke hvad det er vi taler om ..
Store skælv udløses jo netop af at pladerne IKKE bevæger sig "som de skulle" og derved opbygges "ekstra" energi der udløses NÅR pladerne igen bevæger sig ..
Og derfor får du et 7 komma et-eller-andet skælv istedet for et 3 komma et-eller-andet .
Sådan "lidt" forsimplet sagt .
Der er en udmærket grafik af pladerne her :
http://en.wikipedia.org/wiki/File:Plates_tect2_en.svg
Et eller andet sted er det jo et spørgsmål om Nationale Sikkerheds-interesser for Amerikanerne
(og sikkert for os alle) at undgå Californien bliver lagt i ruiner ..
Som oftest er hovedartiklen af højere kvalitet end de efterfølgende kommentarer.
I dette tilfælde er det stik modsat !
Hitchens indlæg er som sædvanligt en gang hate-speech uden nogen som helst relevans for et dansk publikum. En gåde at Information bringer dem.
Til gengæld er der mange gode kommentarer efterfølgende.
Plade-tektonikken (teorien bag jordskælv og vulkaner) blev ganske rigtigt betragtet som voodoo/metafysik helt frem til sidst i 60-erne.
Hitchens havde med garanti kun haft hate-speech til overs for disse teorier - indtil flertallet sluttede sig til dem. Herefter ville han sikkert have været parat til at levere hate-speech til teoriens modstandere (da han formentlig også en vendekåbe).
Fornuftige diskussioner kan slet ikke fungere i et så rabiat følelsesmættet klima.
Er der ikke rigeligt med aggression og latterliggørelse i denne verden i forvejen ?
Har vi brug for en Hitchens ?
Mht. til NASA og rumprogrammet.. Så synes jeg, at det er interessant at bemærke, at det tidligere hed Columbia/Endeavour ... Nu er Obama i hus og NASA er nu blevet koblet sammen med DoD (Department of Defence) og rumprogrammet hedder nu Aries. Aries er konstallationen "Stenbukken" .. Stenbukken er kendt for Mars og Mars er oldtidens krigsgud .. Altså er vi på vej ind i et militært rumprogram..
:) Lyder det helt åndsvagt?
Godt sagt Gorm..
@ Jørgen Nielsen
Øhhh...Chavez er da en religiøs galning. Hans tro hedder fundamenta socialisme!
Den menneskelige hjerne er - grundet mønstergenkendelighed/-sammenligning - prædistineret til tro.
Det er så til den enkelte, at "slukke" for denne prædistinering ved objektiv faktabehandling.
Anders Bo
Og menneskene skabte CO2-Fanden i deres eget billede.
UPS!
"listisk" mangler i 1. afsnit.
Synes du selv det er "objektiv faktabehandling" at kalde Chavez for en religiøs galning?
Og selv hvis han var - nu da han jo faktisk er president i en nation - tror du så ikke, at han har nogle folk til at undersøge ting for ham? Tror du ikke han kender lidt mere til hvilke teknologier magthaverne har til rådighed end de gennemsnitlige pøbel?
Aries er vædderen(Ram) og ikke stenbukken, det andet med planeten mars og oldtidens krigsgud skal nok passe, men altså til vædderen : )
'Vædderen (Aries) er det første stjernetegn i dyrekredsen. Det ligger mellem Fiskene og Tyren. Solen bevæger sig siderisk igennem Vædderen fra sent i april midten af maj.'
@ Fraya Mikkelsen.
Øhhh...Skriver vi forbi hinanden? Eller kan/vil du ikke forstå, hvad jeg skriver? (dette er et reelt stillede spørgsmål, og IKKE et forsøg på at være uartig!)
"Synes du selv det er “objektiv faktabehandling” at kalde Chavez for en religiøs galning?"
"Objektiv faktabehandling" var myntet på den enkeltes undsigelse af religion - fundamentalistisk eller ej - og ikke myntet på den små Hugo. Men nu du spørger. JA!
Præsident er han jo i et land, hvor præsidenten max må sidde i 2 perioder i følge grundloven. Var det i 4.- eller i 5. forsøg han fik det ændret? Dette rejse så yderligere 2 spørgsmål. 1. Hvorfor var det nødvendigt, at det netop var ham der vedblev at være præsident, når hans parti havde vundet alligevel? 2. Når det tog 4-5 forsøg at få grundloven ændret, kan vi så have tiltro til, at den demkratiske proces er overholdt?
"tror du så ikke, at han har nogle folk til at undersøge ting for ham? Tror du ikke han kender lidt mere til hvilke teknologier magthaverne har til rådighed end de gennemsnitlige pøbel?"
???
Jeg forstår hverken relevansen eller
hvad du mener. Strikker du mig en stråmand, eller starter du på et karakterdrabsforsøg, i samme stil som Helle og Villy prøver med lille-Lars?
Ah ja, vædderen :) Bytter altid rundt på de to.
@ Anders, okay - jeg læste det ikke som et spørgsmål! Min fejl.
Glem det med præsidenten ;) Det var egentlig fordi, at han jo lige har været ude og beskylde USA for, at have brugt et tektonisk våben på Haiti. Og hvis man så siger, at han ikke fatter en hat / ikke ved hvad han taler om, så ville jeg påpege, at han nok har et efterretnings-legeme, som undersøger tingene før han siger noget om det. Det kunne jo bare være mere propaganda, men på den anden side, så er det jo sammenhængende med den tidligere secretary of defence Cohen's udtalelse.
Men jo, jeg tror faktisk vi taler forbi hinanden. Jeg skal nok læse folks indlæg lidt bedre før jeg bitcher! :)
ps. nej nej! Ingen karakterdrabsforsøg herfra!
pps. men det er sjovt "tilfælde" ikke? Nu hvor Obama har bragt NASA og DoD sammen, så skifter rumprogrammet navn til Aries - som er Mars, som er krigguden .. :) Altså peger det på deres objektiv - the weaponization of space.
Man vælger selv at tro, og det er belejligt fordi man så slipper for at undersøge noget til bunds.
Tro er en rationel måde at slippe for kaos og uoverskuelige tanker. Det uforklarlige pakkes ind i en emballage der hedder Guds Vilje, og så kan man koncentrere sig om hverdagen igen.
Tro behøver dog ikke altid at være centreret om en højere magt. Introspektion kan tillade at man filosoferer sig frem til en brugbar model.
Men at koble jordskælv sammen med højere magter i en tid hvor vi har en videnskabelig forklaring på fænomenet, er ønsketænkning.
Med venlig hilsen
Lennart
@ Lennart
Enig. Man vælger selv, at tro. Derfor kan man også vælge hverken at tro eller ikke at tro.
Definition af tro ifølge Websters Online Dictionary:
1. Any cognitive content held as true.
2. A religious doctrine that is proclaimed as true without proof.
3. A vague idea in which some confidence is placed.
(http://www.websters-online-dictionary.org/definition/belief)
Så medmindre vi taler om nr. 3, så er det altså hvad som helst man holder for sandt.
Men hvorfor skulle man holde noget for sandt - hvis man aldrig kan vide om det er sandt. Med andre ord, hvis hele min teori om hvordan verden hænger sammen peger på, at det hænger sådan og sådan sammen, hvorfor skulle jeg tro på det? Og som følge af det ikke tro på, at det hænger anderledes sammen? .. Hvorfor skulle jeg tage noget for sandt eller taget noget for usandt, hvis jeg ikke selv kan verificere det?
Hvis jeg nu troede på min teori om verden, så ville det sandsynligvis også farve min videre undersøgelse.
LK:
"Introspektion kan tillade at man filosoferer sig frem til en brugbar model."
Hvis man retter et måleinstrument mod sig selv går det oftest i selvsving.
LK:
"Men at koble jordskælv sammen med højere magter i en tid hvor vi har en videnskabelig forklaring på fænomenet, er ønsketænkning."
Dette åbner to spørgsmål:
1)
Hvorfor er det ønsketænkning at forestille sig, at en ulykke er resultatet af en ond vilje ?
2)
Ville følgende sætning være uproblematisk ?
Men at koble fladtrykning af dej sammen med "bagerens vilje" i en tid, hvor videnskaben har bevist, at det ikke er bageren men tværtimod kagerullen, der trykker dejen flad, er ønsketænkning.
M.a.o: Er det ikke problematisk at tildele vilkårlige led i de lange årsag-virknings kæder, der rækker tilbage til BigBangs begyndelse en særlig "årsags-status" ?
Særlig når de selv blot er virkninger af forudgående årsager.