Læsetid: 5 min.

Journalisten i elfenbenstårnet

Kritikken af vores bog 'Klimabevidsthedens barrierer' er en helt useriøs foragt for dem, der i klimadebatten ikke har samme holdning som anmelderen selv
Debat
28. januar 2010

Vi synes, det er et godt princip, at man ikke protesterer offentligt imod en anmeldelse, som den Ebbe Sønderriis fik præsteret af vores bog Klimabevisthedens barrierer i Information den 14. januar. Lad dog journalisten mene, hvad han vil, tænkte vi i første omgang. Men efter nærmere eftertanke må vi erkende, at hans anmeldelse ikke bare er en kritik af vores bog (den skal han have lov til), men en helt useriøs foragt for dem, der i klimadebatten ikke har samme holdning som han selv. Og dermed tænker vi ikke på det, vi har skrevet, for han er ikke særlig uenig med os, hvis han overhovedet er uenig på noget punkt, men på dem, der er såkaldte skeptikere i klimadebatten. Han nævner i den sammenhæng Folketingets formand, idet han skriver: »Hvis Folketingets formand tror, at den globale opvarmning er holdt op, fordi en professor har fortalt ham noget sludder, så kan man altså ikke finde Thor Pedersen, hvor han er, og begynde der ved hjælp af filosofisk snik-snak om, at sikkerhed er et tomt begreb i det moderne verdensbillede. Han skal have kendsgerningerne og de videnskabelige forklaringer at vide. Det skylder vi både ham og de enkelte, der tror, at han ved, hvad han taler om.«

Thor Pedersen ved altså ikke, hvad han taler om, og det gælder vel også politikere som Pia Kjærsgaard. De har blot fået bundet boget sludder på ærmet af en dum professor, men de skal have de rå kendsgerninger slynget i ansigtet, så vil de få en anden holdning.

Det er enestående naivt af Sønderris at tænke sådan. Thor Pedersen skal naturligvis ikke imødegås med en påstand om, at sikkerhed er et tomt begreb i det moderne verdensbillede, sådan som Sønderriis hævder, vi gør, men heller ikke bare med en påstand om, at det er en kendsgerning, ikke en fortolkning, at den globale opvarmning hovedsageligt er menneskeskabt.

Vi er ikke enige med Thor Pedersen og konsorter og med den professor, der mener, at klimaforandringerne ikke behøver at være særlig menneskeskabte, fordi der har været store klimaforandringer i vores klodes historie. Vi mener derimod, at man er nødt til at have tillid til det store flertal af forskere fra mange forskellige videnområder, der er fælles om at antage, at den globale opvarmning, som finder sted i dag, overvejende er menneskeskabt, og at den kan bremses, hvis der gøres en fælles indsats for at vende udviklingen. Men vi forsøger at forstå, hvorfor Thor Pedersen og andre ikke mener, der er et stort klimaproblem.

Bag Informations beskyttede mure

At han skulle have hævdet, at den globale opvarmning er »holdt op«, som Sønderriis påstår, er vist ikke en særlig loyal gengivelse af hans synspunkt. Men han mener, så vidt vi har forstået, at det er politiske interesser, der har bestemt rapporterne fra FN's klimapanel, og at han derfor ikke behøver tage dem højtideligt. Dette synspunkt forekommer os ikke holdbart, men man møder ham ikke, »der hvor han er« ved blot at sige, at han naivt har lyttet til en enkelt dum professor og ikke læst kloge artikler i Information. Man må give modstanderen, hvad hans er, det vil sige erkende, at klimapanelets rapporter er fortolkninger, som ikke er 100 procent sikre, men så også stille spørgsmålet, om det ikke snarere er politiske interesser, der afholder ham fra at tro på rapporterne.

Det virker, som om Sønderriis vil hævde, at ethvert barn ved, at verden ikke er, som den umiddelbart ser ud, og at Thor Pedersen derfor er dummere end et barn! Men han tager helt fejl, når han ser bort fra, at skepticismen er ret udbredt hos mange mennesker verden over. Han lever i et elfenbenstårn, det vil sige bag Informations beskyttede mure, hvor man er enig om, hvordan verden er skruet sammen. For ham er det en banalitet, at handling på baggrund af de klimaforandringer, der finder sted, forudsætter en erkendelse og accept af de fysiske omstændigheder, som fører til sådanne forandringer.

Vi fristes til at sige: 'Gid han havde ret'. Men vi tror, han har brug for at gå ud og snakke med klimaskeptikere blandt befolkningen, for så vil han opdage, at mange af de argumenter, der fremsættes imod at handle, netop er den videnskabelige usikkerhed og netop påstande såsom, 'jamen nu er det jo en kold vinter - så er der ingen grund til at antage, at der foregår en betydelig global opvarmning'.

Hos Sønderriis er fortolkninger blevet til rene facts, og de, der mener noget andet, er blot landsbytosser. Ifølge ham behøver man ikke at fortælle nogen om de vilkår, der gælder for videnskabelig viden (at det, vi kan se ikke nødvendigvis er sådan, som vi ser det), for nok er den fysiske virkelighed usynlig, men det er virkningerne af dem ikke; de er synlige nok, mener han: »Det er selvfølgelig rigtigt at CO2 er en usynlig luftart. Og at det kun er virkningerne af drivhusgasserne, man ser.«

Den sætning viser, at han ikke har forstået sagens kerne. Vi kan jo netop heller ikke se eller sanseligt mærke, at noget er sådanne virkninger, men vi antager det, fordi det store flertal af forskere fortæller os, at sådan er det. >Men disse målinger foreligger jo netop kun gennem forskernes fortolkninger, og derfor kan man ikke bare afvise Thor Pedersen med, at han er mere uvidende end et barn. Det er ikke uden videre indlysende, at det, som et barn lærer om, at verden er anderledes, end den ser ud, må overføres til hele klimaproblematikken, hvilket den skepticisme, som fortsat er at finde blandt mange mennesker i befolkningen, vidner om. Der skal argumenteres for det, ikke ved at stemple andre med en anden opfattelse som idioter, men ved at fortælle dem om vilkårene for moderne videnskab

I øvrigt må vi protestere imod overskriften på anmeldelsen, hvis den skal udtrykke, hvad vi skriver i bogen. Den siger: »Man behøver ikke forstå for at kunne handle«. Det har vi aldrig hævdet, men det er måske heller ikke Sønderriis selv, der har lavet den. At forstå som en forsker, kan forstå sine målinger, kan naturligvis kun den, der er trænet i at forstå målinger. Men at det skulle betyde, at vi ikke kan forstå de fortolkninger, som forskerne lægger offentligt frem og lade vores verdenssyn bestemme heraf, og at vi derfor blot skal handle uden at forstå noget som helst, har i hvert fald aldrig været vores synspunkt.

Overskriften præsenterer bogen som en opfordring til obskurantisme eller blind pragmatisme, men vi vil præcis det modsatte. Vi ønsker, at folk forstår, hvorfor de skal handle.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her