Kommentar

Den korsfæstede patriark

Kristne bliver behandlet som andenklasses borgere i Tyrkiet, hævder den ortodokse kristendoms overhoved - og sætter fokus på den tyrkiske nations historisk belastede forhold til sine minoriteter
12. januar 2010

Den græsk-ortodokse patriark af Konstantinopel, Bartholomæus, som er åndeligt overhoved for 300 millioner kristne over hele verden, vakte opsigt forleden i et interview på CBS-programmet 60 Minutes. Ifølge patriarken bliver ortodokse kristne behandlet som andenklasses borgere i Tyrkiet, og nogle gange føler han sig »korsfæstet«.

Udenrigsminister Ahmet Davutoglu kaldte udtalelsen »en uønsket fortalelse«, og vicepremierminister Bülent Arinc afviste kritikken som »uantagelig«. Men uanset balladen har interviewet endnu engang kastet lys på Tyrkiets behandling af minoriteter.

Her må det understreges, at Tyrkiets definition af minoriteter afviger fra den europæiske.

Ifølge Lausanne-traktaten af 1923, som etablerede grundlaget for det moderne Tyrkiet, defineres mindretal på et religiøst grundlag. Derimod inddrager Europarådets Rammekonvention om beskyttelse af nationale minoriteter fra 1995, som Tyrkiet ikke har underskrevet, etniske, sproglige og kulturelle kriterier.

Dermed kompliceres en løsning af det kurdiske spørgsmål, da kurderne ikke officielt anerkendes af Tyrkiet som mindretal. Samtidig kæmper alevierne, der udgør 15-20 procent af den tyrkiske befolkning, fortsat for at få anerkendt deres religion, da der hovedsagelig undervises i sunni-islam i tyrkiske skoler.

Patriarkatet i Konstantinopel stammer tilbage fra byens grundlæggelse i 330, og lige siden kristendommens deling i det 11. århundrede kan patriarken sidestilles med paven i Rom. Tyrkerne anerkender ham dog ikke som 'økumenisk (universal) patriark', men kun som biskoppen af Fener - det distrikt i Istanbul, hvor kirkens bygninger ligger.

I begyndelsen af forrige århundrede boede der to millioner grækere i Tyrkiet, men på grund af den fejlslagne græske invasion i 1920 og den efterfølgende befolkningsudveksling udvandrede halvanden million. Efter en pogrom i Istanbul i september 1955 mod byens græske mindretal udvandrede yderligere 150.000. I dag er der kun 4.000 tilbage i hele Tyrkiet.

Den tyrkiske stat har konfiskeret en hel del fast ejendom, herunder kirker og skoler, tilhørende patriarkatet, men i 2008 fandt Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at Tyrkiet uretmæssigt havde konfiskeret et børnehjem på øen Prinkipos (Büyükada). Og sidste år gik en anden dom Tyrkiet imod, fordi det havde konfiskeret en kirke og dens jord på den ægæiske ø Bozcaada.

Konfiskeret skole

Derfor er det pinligt, at den tyrkiske premierminister Recep Tayyip Erdogan i sidste måned indviede det nye hovedkvarter for sekretariatet, som skal forberede Tyrkiets EU-medlemskab. Bygningen var en skole, der blev konfiskeret fra det græsk-ortodokse samfund i Ortaköy i Istanbul i 90'erne.

Endnu en torn i øjet på Tyrkiet er præsteseminariet i Halki, den tyrkiske ø Heybeliada i Istanbul. Seminariet blev lukket i 1971 i henhold til en lov, der forbød privat højere uddannelse, med den følge at det ikke længere er muligt at uddanne græsk-ortodokse præster, som skal have tyrkisk statsborgerskab. I et interview med den tyrkiske avis Milliyet beklagede patriark Bartolomæus, at patriarkatet er ved at dø af mangel på ilt.

Lausanne-traktaten, som Tyrkiet ellers forholder sig til, fastslår, at ikke-muslimer er berettigede til at administrere egne skoler og religiøse institutioner, men indtil nu har den tyrkiske stat vendt det døve øre til. Patriark Bartolomæus har besøgt premierminister Erdogan og forklaret situationen, men har aldrig fået noget svar.

Patriarken er ikke alene med sine problemer. Armenien, verdens første kristne stat i 301, blev senere indlemmet i det osmanniske imperium, og da armenierne kæmpede for deres selvstændighed, blev op imod halvanden million massakreret eller udvist under Første Verdenskrig. Kirkerne blev ødelagt, og stednavne blev ændret, og i dag er der ca. 70.000 armeniere tilbage.

Et andet ældgammelt kristent samfund, den syrisk-ortodokse kirke, led samme skæbne som armenierne, og i 1915 blev anslået 500.000-750.000 dræbt, således at der kun er 24.000 i Tyrkiet i dag. Skt. Gabriels kloster i det sydøstlige Tyrkiet, der blev grundlagt i 387, er blandt verdens ældste, men nu forsøger de tyrkiske myndigheder at konfiskere en del af klosterets jord.

Et af kristendommens vidundere, Hagia Sophia domkirken, der blev bygget af kejser Justinian i 537, blev omdannet til en moské efter Konstantinopels erobring i 1453. Efter republikkens grundlæggelse har den været et museum. Imidlertid forhindrer den restriktive tyrkiske lovgivning, at den igen kan blive en kirke.

Kristne er ilde set

Ifølge en rapport udgivet af Pew Forum rangerer Tyrkiet højt, når det gælder statslige begrænsninger på religion. Og det kan ikke nægtes, at kristne er ilde set i Tyrkiet. I de sidste fire år har der været adskillige attentater på kristne i Tyrkiet, og i forbindelse med den igangværende Ergenekon-sag er det kommet frem, at en gruppe officerer planlagde at angribe ikke-muslimske mindretal for at sætte regeringen i miskredit.

Den schweiziske folkeafstemning om minareter har fremkaldt stærke reaktioner i Tyrkiet - Erdogan betegnede udfaldet som »racistisk og fascistisk«, men en tyrkisk journalist - Serkan Ocak, har foreslået i avisen Radikal, at Tyrkiet griber i egen barm.

I juli sidste år lancerede Tyrkiet et projekt til en værdi af 24 millioner euro for at fremme tyrkisk kultur i Frankrig, men man kan også få et indblik i tyrkisk kultur ved at kigge nærmere på Middelhavsøen Cypern. Den nordlige del af Cypern, som er EU-medlem, har siden 1974 været besat af Tyrkiet og er efterhånden blevet forvandlet til en tyrkisk provins.

Helsinki Kommissionen har sidste år i en report beskrevet, hvordan mere end 500 kirker og klostre er blevet ødelagt, og værdifulde ikoner, freskoer og mosaikker er blevet plyndret. Som led i denne 'kulturelle udrensning' er et overtal af tyrkiske indvandrere blevet importeret fra Anatolien, således at de oprindelige tyrkisk-cyprioter nu udgør et mindretal.

Siden september 2008 har lederne af de to befolkningsgrupper, Demetris Christofias og Mehmet Ali Talat, forhandlet ihærdigt for at sikre øens genforening og for at undgå, at en del af den europæiske kulturarv kommer ind under tyrkisk overherredømme.

Robert Ellis kommenterer jævnligt tyrkiske forhold i dansk og udenlandsk dagspresse

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Claus Oreskov

Tankevækkende kommentar af Robert Ellis. Alligevel er det svært at tage stilling til artiklen som helhed fordi man få smit så mange historiske hændelser, uden for kontekst, i hoved. Tag nu f.eks. historien om Hagia Sofia kirken der blev omdannet til moske. Nuvel en klar plyndring af kristendommens største vidunder, men betænk engang: tyrkerne var, et erobrerne nomadefolk som hjemsøgte denne del, af verden med plyndringer og massakre. På den tid var man ikke sart og det man erobrede konfiskerede man også – således det meste af Konstantinopel/Istanbul. Det siges at sultan Mehmet den 2. straks på erobringens første dag indviede Hagia Sofia kirken til moske og på denne måde skånede det pragtfulde bygningsværk for vandalisme og plyndring. Så nok kan man brokke sig over at Hagia Sofia i dag er museum, men hvad var der skedt hvis ikke den var blevet indviet til moske? Så er der noget med klostre der har fået frataget jord – det må man nok se på i de enkelte tilfælde. For det behøver ikke at være i orden at klostre har jord og andre besiddelser. Ellers er det rigtigt at Tyrkiet undertrykker kristne, f.eks. er der forbudt at ringe med kirkeklokker (bare det forbud galt her i Helsingør!) og på den baggrund er det svært at se Tyrkiets forargelse omkring forbudet imod minareter i Schweiz.
Og så irritere det mig at Ellis bruger dobbeltkonfekt idet han i en og samme sætning siger:” etniske, sproglige og kulturelle kriterier”. Etniske og kulturelle kriterier er jo stor set det samme og det bliver ikke bedre med disse diffuse begreber at man mystificere dem yderlige.
PS: Folkemordet på armenierne i Tyrkiet blev omtalt og jeg kan ikke lade være med at henvise endnu engang til den fremragende roman om samme folkemord: ”De 40 dage på Musa Dagh” af Franz Werfel. Denne roman har mange historiske, geografiske, folkloristiske og etnografiske beskrivelser, og giver på en spændende måde, indblik i det komplicerede historiske landskab, på den tid!

Patriarken er efterhånden ved at være gammel, meget endda , for han ved ikke hvad han taler om. Han har sikkert fået stikket en masse penge i lommen, for at komme ud med de udtalelser, og vi ved jo at grækerne ønsker Istanbul tilbage, så det er forståeligt nok at han ævler om det her. Og mht. folkedrabet på armenerne, Intet er bevist, så hvordan i alverden kan man tale om det?? Og godt med de kirkeklokker, får muslimerne lov til at kalde til bøn i de kristne lande?? Hvis ikke i DK, så heller
ikke i Spanien som var muslimsk engang.

Og nævn lige også, hvor mange osmanniske soldater blev dræbt??

"Claus- Tak for det unødvendige link, som er skrevet af mennesker som du og jeg. Ville det ikke være en god idé, at vi lod historikerne finde ud af om der har været massakre eller ej? Men denne idé bliver balnkt afvist af armenerne og andre vestlige lande skal jeg hilse og sige dig, for der har jo aldrig fra den tyrkiske stats side været massakre. Der har blot været internt had og slagtning mellem almindelige tyrkiske og armenske borgere. Det kan man jo ikke beskylde staten for? Det var da heller ikke Kongeriget Danmark som gjorde grin med Profeten Muhammed vel?? Nææ men JP.

"Claus- Tak for det unødvendige link, som er skrevet af mennesker som du og jeg. Ville det ikke være en god idé, at vi lod historikerne finde ud af om der har været massakre eller ej? Men denne idé bliver balnkt afvist af armenerne og andre vestlige lande skal jeg hilse og sige dig, for der har jo aldrig fra den tyrkiske stats side været massakre. Der har blot været internt had og slagtning mellem almindelige tyrkiske og armenske borgere. Det kan man jo ikke beskylde staten for? Det var da heller ikke Kongeriget Danmark som gjorde grin med Profeten Muhammed vel?? Nææ men JP.

HAHA, Claus Oreskov, hvad hedder du i virkeligheden?
du staver som en tyrker og du bruger de samme argumenter som tyrkere, så hvorfor kalder du for Claus :D

er Tyrkiet en "uskyldsren nation" ?? hehe ved ikke hvilken slags osteklokke du befinder dig i, i Helsingør!