Kommentar

Kritikernes fejlslutninger

5. januar 2010

Jeg er lige hjemkommet fra Amsterdam fra juleferien og ser derfor først den 26. december, at formanden for trykkefrihedsselskabet, Lars Hedegaard, er fremkommet med nogle rabiate udtalelser kort før jul, om at muslimer bl.a. voldtager deres børn. Påstande han ikke verificerer.

I et vestligt samfund som det danske, er det vigtigt, at vi kan verificere vore påstande - særligt når konsekvenserne af påstandene stigmatiserer en hel kultur. Vi kan således ikke tillade os at kritisere hele den katolske kirke, fordi den irske kirke eller dele af den har været vidne til, at tusinder af børn er blevet misbrugt seksuelt. Hvis vi ikke kan verificere vore påstande empirisk, så bør man holde sin mund, når emnet berører ømtålelige kulturelle generaliseringer.

Det, der imidlertid irriterer mig i debatten om trykkefrihedsselskabet er, at medlemmerne af selskabet ifølge kommentator Niels Krause Kjær (Berlingeren) er hæftet op på, hvad formanden for selskabet mener politisk og moralsk om dette og hint.

Trykkefrihedsselskabet er i min optik ikke en politisk organisation, men et selskab, som alene har til opgave at forsvare ytringsfriheden. Lars Hedegaard er jo heller ikke ansvarlig for, at jeg som rådsmedlem i selskabet advokerer for zionismen.

I den aktuelle sag om Lars Hedegaards idiosynkratiske udtalelse om muslimer har politisk kommentator Niels Krause Kjær som sagt forsøgt at gøre medlemmerne af trykkefrihedsselskabet ansvarlige for Lars Hedegaards rabiate udtalelse om muslimer.

Hvis vi accepterer Lars Hedegaard som formand for trykkefrihedsselskabet, er vi, ifølge Krause Kjær, islamofobiske og slette mennesker, og omvendt hvis vi fjerner ham, er vi nogenlunde ordentlige mennesker. Lars Hedegaards tåbelige udtalelser kan selskabet imidlertid aldrig være ansvarlige for.

Vi er alene som medlemmer ansvarlige for selskabets formål. Hvad Lars Hedegaard, Katrine Winkel-Holm eller Thue Kjærhus mener om politik, moral og religion er således ikke selskabets sag. Hvis vi valgte at følge Krause Kjærs anbefalinger, reducerede vi jo netop selskabet til at være en politisk klub, som skal forsvare moralen og politiske standpunkter.

Det var netop det, som skete med PEN under Muhammed-konflikten. PEN forholdt sig politisk og moralsk til en sag, som alene var et spørgsmål om ytringsfriheden.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Thorsten Lind

Udenomssnak og bortforklaringer,
fra "det dårlige selskab" Trykkefrihedsselskabet,
kan ikke ændre på det faktum,
at min "fejlslutning" er rigtig.
Landsbytosser og Racister i skøn forening,
ér hvad de er......Ytringsfrihed i min bare r.............!

Anita Storr-Hansen

Hvis formanden for en forening udtaler sig som privatperson, saa tegner han ikke foreningens synspunkter. Derfor behoever medlemmer af foreningen ikke at udtale sig offentligt eller tage afstand fra formandens udtalelser, selv om de ikke er enige. Det er hans eget problem. Punktum.

Formaalet med Muhammed-tegningerne var at illustrere, hvad der associeres og forbindes med politisk Islam. Indtil nu er der ikke en eneste, der har kunnet modbevise eller gendrive rigtigheden af, hvad tegningerne symboliserer. Hvilket i sig selv er skraemmende. Tegningerne har sat fokus paa en noedvendig og long overdue debat og ufrivillig forholden sig til, hvad vi kan vente fra den kant (i.e. politisk islam/ Al Qeida), hvis hovedformaal synes at vaere at skabe kaos, at oedelaegge og at udstille de vestlige demokratiers saarbarhed og manglende action. Vi andre doedelige - og potentielle terrorofre - kan i mellemtiden glaede os over - eller blive gale over, at vores rejser til udlandet bliver endnu mere ubehagelige. - Maaske har Lars Hedegaard blot paapeget noget, der er saa ubehageligt og uforstaaeligt for os, at han skal kanoefles? Det er jo ogsaa meget lettere og mindre kraevende.

Steen Engholm

@Anita Storr-Hansen

Jeg kan ikke tale med om hvad intentionerne for tegnings-serien i JP var . Egentlig har jeg en subjektiv holdning til den sag, men derimod ikke noget analytisk eller direkte empirisk bud . Som Thue Kærhus startede sit indlæg med, så er empiri en slags forpligtelse for nutidens kulturdebat .

Alligevel, for nu at tage dig på ordet, det som du mener : En kritik af politisk islam og en debat omkring denne kritik . Gennem dette et nødvendigt fokus på en politisk-religiøs-folkelig-? bevægelse "(..) hvis hovedformål synes at være at skabe kaos, at ødelægge og at udstille de vestlige demokratiers sårbarhed og manglende action."

Egentlig er der p.t. et blogindlæg der er langt mere relevant for dette synspunkt : 'Værdidebat fra angstens musehul' . For nu kort at holde fokus på TK's indlæg, så skriver du også at formanden udtaler sig som privatperson og at medlemmerne ikke behøver ansvarliggøres ad den vej . Netop dette er blevet diskuteret i de foregående kommentarer, både af TK selv, men også af kommentarerne til indlægget . Mit synspunkt er at dette er en tanketro, en idealforestilling og en nærmest juristisk formulering . Offentlig debat og offentlige organisationer følger ikke så nøje en sådan afgrænsning . TK appelerer til debatkultur og et forsvar for principiel tænkning, men for mig at se er TK's indlæg dermed en selvmodsigelse . Der er ingen principiel grund til at TK skal kommentere yderligere på de reaktioner der har været i medierne, efter Lars Hedegaard kom med sine udtalelser . Som jeg har læst i et andet blogindlæg, 'Trykkefriheds-selskabet for glad for Wilders', så blev der også her kommenteret på Lars Hedegaards udtalelser : På opfordring af Winkel Holm under mottoet 'omnibus disputandum est' . Jeg kender ikke den dybere skolare betydning af 'omnibus disputandum est', og i sammenhængen tvivler jeg på der er en dybere skolar betydning at hente der . Istedet kan man i et moderne sprogbrug kalde det en placeholder .

Sludder, Kjærhus. Men jeg ser, du er medlem af det parti (Venstre), som to gange har haft en statsminister, der mente at kunne have modsatte standpunkter i en sag samtidig, nemlig som statsminister (afstemning i Folketinget) og som privatperson (den offentlige debat), nemlig Knud Kristensen (Sydslesvig) og Anders Fogh Rasmussen (bøsseægteskaber). Det er absurd. På samme måde, hvis Hedegaard havde ét standpunkt som formand for Trykkefrihedsselskabet (acceptabelt) og det modsatte som privatperson (uacceptabelt). Men jeg har heller ikke set Hedegaard sige noget om, at anklagen om voldtægt af egne børn er fremsat som privatperson og ikke som trykkefrihedsselskabsformand, hvilket du synes at antage som præmis. Altså er det en apologi fra din side for at blive i selskabet - i modsætning til mere ansvarlige personer som (i dette tilfælde) Lilleør, Pind og Khader.

Inger Sundsvald

Thue Kjærhus tager skarpt afstand fra udtalelserne fra Lars Hedegaard, men ser intet problem i at han er formand for foreningen, og dermed repræsenterer ham.

Det minder mig om en kvinde jeg læste om engang. Hendes kæreste havde på bestialsk vis dræbt 7 kvinder. Hun tog skarpt afstand fra mord og den slags, men hun mente samtidig at han var jordens sødeste mand, og ville ikke svigte ham i fængslet, for det han havde gjort havde ikke noget med hendes følelser at gøre. Ægte kærlighed lader sig ikke anfægte af den slags bagateller.

Inger Sundsvald

Og måske havde kvinderne selv været ude om det, sagde hun.

Det er lidt det samme som Thue Kjærhus mener i anden sammenhæng.

Sider