Læserbrev

Læserbreve

Debat fra dagens avis
29. januar 2010

Test i skolen

Tage Siboni, Frederiksberg

Det er da ok med test i skolen, det skal bare være i de rigtige fag.

I børnehaveklasen må det være sanglege, køkkenhave og filosofi. I grundskolen skal man møde den store fortælling, og verden skal åben sig op. Jeg foreslår fagene kunstforståelse, ballet, etnologi, astronomi samt romerrigets historie med tilknyttet latinundervisning. I gymnasiet har vi fokus på det individuelle livsprojekt, og de indlysende eksamensfag er haute couture, vinsmagning, erotica og orgel.

Testene skal jo helst være internationalt sammenlignelige, og vi må derfor arbejde for, at vores nabolande indfører de samme testfag. Her ligger der en stor og vigtig opgave for undervisningsministeren i kommende internationale forhandlinger.

Tryghed i fællesskabet

Michael Kongstad Nielsen, Virum

Det er grufuldt og dog så sandt, hvad Georg Metz skriver i 'Den principielle dårskab'. En del af det handler om 'danskerne' og 'vi' som en postuleret masse af ens tænkende individer med samme værdier. Det er naturligvis noget sludder, der ganske vist formidles for fuld drøn i medierne, men det er ikke helt uskyldigt.

Mange mennesker befinder sig faktisk bedst ved at være ligesom de andre i en gruppe. Man følger med strømmen, ser de samme tv-programmer, lader sig underholde af X-faktor, griller når der skal grilles osv. Man putter sig i 'fællesskabet' og opnår en vis tryghed derved. Bagsiden er selvfølgelig, at man mister lidt af sig selv og glemmer sine selvstændige meninger.

Men hvorfor booster medierne denne tendens? Hvorfor skubber journalisterne bevidstløst med på vognen? Og lægger sig ned midt i det, medierne definerer som 'vi' og 'danskerne', deres interesser og behov. Og dermed fastlåser folk og udstøder andre, som også værdipolitikerne gør det. Hvor er journalisternes faglige stolthed blevet af?

Hvad med de psykisk syge?

Signe Skovlund Kafton, Odense

Det kan ikke passe, at de eneste grupper, der kommer på den politiske dagsorden, er ældre, unge og børnene. Hvad med psykisk syge, handicappede og udviklingshæmmede, der er lige så udsatte og ramt af besparelser?

Det er alvorligt, når f.eks. ældre ikke får den behøvede hjælp, men der er udviklingshæmmede beboere på institutioner, der er lige så hårdt ramte.

Jeg kender en handicappet mand, der måtte ligge på gulvet på hans bosted, da der ikke var en pædagog i pausen til at hjælpe ham op i kørestolen igen. Pædagogen var sparet væk. Endvidere kender jeg eksempler på usandsynlig lang ventetid omkring indflytning på institutionerne. Hvis man så får en plads er det ikke sikkert, at de andre beboere er på indflytterens niveau. Dvs. at hvis et f.eks. psykisk sygt individ er nogenlunde velfungerende, kan han/hun risikere at flytte ind et sted, hvor de andre beboere har en svær psykisk sygdom, og det medfører, at indflytteren ikke udvikler sociale relationer til medbeboerne.

Stadig er der næsten ingen partier, der tager emnet op. Selv ikke venstrefløjen kan se, at der også er andre udsatte grupper, som skal på den politiske dagsorden. Der er brug for en radikal ændring på dette område!

Giv os Danmark tilbage!

Jørgen Garp, Hillerød

Michael Sandfort beklager sig i Inf. 26. januar over, at Natasja ikke var kærlig, demokratisk, tolerant eller stueren over for det borgerlige Danmark.

Udover at beskyldningen om en manglende demokratiske holdning er noget demagogisk vrøvl, så er resten da bare den kendsgerning, at man her i samfundet, som i alle andre samfund, ikke kan være venner (kærlig, gavmild, tolerant osv.) med alle.

Sådan er det, og hvorfor skulle hun/man også være det?!

Så skulle man jo også være venner med hele det borgerlige sammenrend, der regerer det her land, samt alle dem, der har valgt dem ind tre gange i træk og dermed stået bag en ulovlig krig, øget ulighed, udhuling af den offentlige velfærd og en fremmedhadsk stemning, der har bredt sin stank ud i det offentlige rum fra bodegaens lette branderter og flertallets indeklemte stuer!

Ren utopi og desuden bare et forsøg på at legitimere den sociale og mentale elendighed i dagens Danmark.

Og det forhold erkender og lever Natasja fuldt ud op til i sangen og i sin øvrige gøren og laden, så vidt jeg kan se.

Komik

Anette Blæsbjerg Ørom, Valby

Det indeholder sin helt egen komik, når Lise Nielsen i 'Bøger' den 28. januar afslutter sin svada om haltende korrekturlæsning af bogen Miss Sunshine med sætningerne: »Dog er bogen skrevet i en befriende lige-ud-af-landevejen-stil, og man lapper den i sig.«

Dristigt

Ete Forchhammer, Tikøb

I grunden ret dristigt af en politiker fra DF at bringe størrelsen 'at-være-ved-sine-fulde-fem' på bane!

Viden om Irak-krigen

Kirsten Hink, Rungsted Kyst

Det kunne være ganske rart, om vi borgere kunne få oplyst, om regeringen og folketinget - før beslutningen om at gå i krig i Irak i 2003 blev truffet - var bekendt med Storbritanniens daværende udenrigsminister Straws topjuristeres tilkendegivelse af, at en sådan krigshandling var ulovlig.

Hvis ikke, hvorfor var man så ikke bekendt med disse topjuristers tilkendegivelse? Undlod man f.eks fra dansk side at undersøge britiske notater herom, fortrolige eller ej?

Og hvad var danske topjuristers holdning? Og kendte de danske topjurister Straws juristers ( Michael Wood og Elizabeth Wilmshurst) holdning forinden den danske beslutning? Og hvis ikke hvorfor ikke?

Elisabeth Wilhshurst trådte tilbage 7. marts 2003. D.v.s. 13 dage før invasionen. Tog man ikke dette signal ad notam i Danmark? Hvorfor ikke? Har man fra dansk side bevidst sjusket med beslutningsgrundlaget? Det kunne synes sådan. Men hvorfor? Er danske topjurister til fals?

360 graders eftersyn!

Kim Borch, Frederiksberg

Det forekommer, at der er mere brug for et 360 graders eftersyn af Folketinget end af Folkeskolen.

Tænk hvis vi fik et Folketing i verdensklasse.

Tillid?

Per Gaarde-Nissen, Tisvildeleje

Bent Winther afslutter sin leder i dagens (gårsdagens, red.) avis med at mene, at det måske ikke er det værste, hvis det lykkes Løkke at knække lærernes kontrol over skolen.

Det vil i givet fald ligge helt i tråd med den fremherskende tendens lige siden Foghs opgør med de såkaldte smagdommere.

Metoden synes lige siden at have været, at de, som har forstand på noget, sættes uden for indflydelse. Sjovt nok tales der samtidigt i dette mistillidens regime meget om, hvor dygtige vi er og skal blive.

Kan Winther eller andre forklare mig, hvordan dygtigheden fremmes, samtidigt med at fagligheden mobbes og sættes uden for indflydelse? Ville det ikke være bedre med lidt tillid og åbenhed fremfor al denne kontrol?

Svar fra Kjærhus

Thue Kjærhus, Rønshoved

Salman Abdali, Dagmar Dinesen og Morten Thing har kritiseret min klumme, 'Arabisk selvransagelse'.

Abdali skriver i sit læserbrev, at jeg tilhører den ekstreme israelske højrefløj, bl.a. fordi jeg opfordrer til arabisk selvransagelse.

Hvis man, som jeg, insisterer på en to-statsløsning med Østjerusalem som fælles hovedstad, og i min kritik af Israel ligger relativt tæt på Herbert Pundiks paradigme, så har jeg vanskeligheder ved at se mig selv som den israelske højrefløj.

Man får en fornemmelse af, at man i Abdalis' set-up tilhører den israelske højrefløj, alene fordi man bebrejder araberne, at de ikke har integreret de palæstinensiske flygtninge .Tilhører man, Abdali, den israelske højrefløj, når man kan dokumentere, at det var de arabiske hære, der overfaldt den unge israelske stat 14 maj 1948?

Eller når man kan dokumentere, at det var araberne, der var aggressoren i optakten til seksdagskrigen, 1956 krigen, 1973 krigen og Gaza krigen?Eller når man kan dokumentere, at de arabiske nationer efter uafhængighedskrigen skabte en jødisk orientalsk flygtningestrøm fra de arabiske nationer på ca. 700.000 mennesker?

Tilhører man den israelske højrefløj, når man kan dokumentere, at de arabiske nationer mellem 1948 og 67 ikke oprettede en palæstinensisk stat? Nej, det gør man naturligvis ikke.

Dagmar Dinesens læserbrev er ganske enkelt mærkværdigt, fordi hun udmærket ved, at det var araberne, der var aggressoren i '48, '56, '67, '73 og i Gaza-krigen. Hun kan således umuligt undgå at have kendskab til Nasers aggressive nationalistiske tale i Cairo i foråret '67, folkemængdens totale anti-zionistiske ekstase, den arabiske mobilisering og kravet om, at FN-soldaterne skulle forlade grænserne mellem de arabiske nationer og Israel.

Og så et svar til Thing: Du drager konklusioner uden at dokumentere, hvordan du er nået dertil. Du skriver f.eks., at jeg har et kolonialt synspunkt, der er baseret på løgn og tavshed. Ordvalget kræver dokumentation, hvis det skal have gyldighed.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu