Læsetid 6 min.

Læserbreve

Debat fra dagens avis
15. januar 2010

Luk de socialistiske kantiner

Anita Mac, Hillerød

Rundt om på arbejdspladserne tyraniseres medarbejderne af arbejdsgivernes kantineordninger, hvor de udsættes for arbejdsgiverbestemte frokostmenuer, og medarbejderne skal tillige betale for disse ordninger. Hvor er vi snart henne, om voksne folk ikke kan smøre deres egen madpakke og tage et sundt voksent ansvar? Desuden lægges der en form for social tvang ned over medarbejderne, idet kantineordningerne lægger op til et påtvunget fællesskab, hvor medarbejderne indtager maden på samme tid og sted og spise det samme.

Stop denne uhyrlige socialisme og giv folk friheden tilbage, til at have ret og pligt til at smøre deres egen madpakke!

Madordninger

John Ekebjærg Jakobsen, Valby

Når der diskuteres madordninger og frihed i børneinstitutionerne, så går alle politikerne amok. Når der skal fyres hundredvis af hospitalsansatte på grund af succesfuld afskaffelse af ventelister hører vi ikke et kvæk fra de samme politikere!

Emeritus

Erik Hansen, professor emeritus, Værløse

Læser i Information 11. januar, at man har frataget Helmuth Nyborg muligheden for at kalde sig professor emeritus. Emeritus betyder 'udtjent', 'forhenværende'. Hvordan gør man sig fortjent til denne titel?

>V vil stramme for kemikalier

Miljøminister Troels Lund Poulsen (V), >Jens Rohde, MEP (V)

Venstre brugte høringen af den nyudnævnte miljøkommissær til at få Kommissionen til at forpligte sig på at inddrage cocktaileffekterne i den europæiske kemikalielovgivning, REACH.

Kemikalier, der isoleret set er ufarlige i små doser, kan blive farlige, når de virker sammen med andre ligeledes ufarlige kemikalier. Det er disse cocktaileffekter, som videnskaben har påpeget, men som den gældende lovgivning ikke tager højde for. Det vil V lave om på.

Venstre arbejder i to spor for at få lovgivningen strammet på EU-niveau. Den danske regering har allerede overbevist de andre medlemslande om, at der er behov for at se på en stramning af kemikalielovgivningen, så den tager højde for disse. Men V >brugte høringen af den nyudnævnte miljøkommissær >til at lægge yderligere pres på Kommissionen, så cocktaileffekten bliver inddraget i lovgivningen.

REACH kom på plads, selvom politikerne var oppe imod stærke industrikræfter og lobbyister, men det tog sin tid. I 10 år var lovgivningen undervejs. Lad det ikke tage 10 år igen.

Alle var her

Oskar Feldbæk Kristensen, Hellerup

Forleden kunne man her i avisen læse kunstkritiker Michael Jeppesens seneste artikel i hans snart lange serie af reportager om hans møder med og følgende iagttagelser af de kulturfolk, internationale toppolitikere og andre notabiliteter, som skribenten ynder at blive set i selskab med. Jeppesens EkstraBlads-fortid fornægter sig ikke. Disse småkedelige betragtninger om, i dette tilfælde, receptionsgæsternes påklædning i forbindelse med Johannes Riis' fødselsdagsreception, er simpelthen uinteressante og fylder som dobbeltside-artikel alt for meget i den kun fire sider lange kultursektion. Reportagen er et trykt billede på den small-talk som kendetegner samtalen ved den type uforpligtende sociale sammenkomster - ligegyldig og glemt straks efter.

Lidt færre pindemadder for fremtiden, tak. Godt vi har weekendtillæget, Lykkeberg, Metz og alle de andre.

Hjortens forfremmelse

Nis Rasmussen, Hundested

Muligvis er der noget, der er gået min næse forbi, men der er altså en ting, der plager mig ganske alvorligt.

Når nu den udmærkede og nyligt hædrede P1-journalist Jesper Tynell har afdækket om vores fhv. beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen, at han i en række sager har brudt loven, bestilt misvisende tal, slettet belastende dokumenter og i øvrigt vildledt Folketinget, hvorfor sker der så ikke en fløjtende fis?

Jeg ved godt, at en tidligere skatteminister også fiflede en hel del og alligevel endte med at blive statsminister, men alligevel. Det var jo

dengang!

Eller er det måske blot normal borgerlig politik, at den slags gør man bare,

når lokummet brænder? Er det sådan noget, man mener er acceptabelt i en grad, at personen oven i købet ender med at blive forfremmet - i dette tilfælde til Finansminister?

Ét er, at regeringen tilsyneladende har meget vide rammer for sine ministres

adfærd, når det kommer til at manipulere, lyve, misinformere, lade belastende dokumenter forsvinde, benægte soleklare kendsgerninger og i det hele taget forvalte ministeransvaret med meget løs hånd, men hvor har folkestyrets nødvendige vagthund, pressen, været i denne sag?

Er man blevet opgivende, fordi der alligevel ikke er noget at komme efter?

Sprogbrug

Margrete Auken (MEP) (SF)

I >Lasse Ellegaards >i øvrigt fremragende leder 'Mellemøstens mure' >(12. januar) >var der en sætning om Israels mur og hegn mod palæstinenser der undrede mig: »Hvad man ellers mener om muren, har den virket: de utålelige selvmordsaktioner mod civile israelere er ophørt«. Ja, heldigvis. Men det gjorde de altså længe før, muren faktisk spærrede palæstinenserne inde. LE plejer ikke at >anvende Israels demagogske > sprogbrug > (som Hanne Foighel der i Orientering sagde at »sikkerhedshegnet« var den mest neutrale betegnelse for muren, Sic!).

Nej, muren drejer sig ikke om sikkerhed men om ran af palæstinensernes land og om udskillelse/indespær-ring af palæstinenserne. Havde formålet været sikkerhed, var linjeføringen blevet en helt anden, hvad mange menneskerettighedsorganisationer (bl.a. israelske B'Tselem) >har >gjort opmærksom på. Palæstinensernes (inkl. Hamas') >stop for selvmordsaktionerne >har i øvrigt ikke >medført andet, end at >omverdenen >igen i det store og hele > har >glemt dem. Hvilken hæslig pædagogik!! I øvrigt tak til LE for god dækning af Mellemøsten i det hele taget. > >

Sandhed

Geoffrey Cain, Hellerup >

Som de fleste vil vide, nægtede araberne at acceptere FN's delingsplan i 1948 og overfaldt >Israel med våbenmagt. I en af Morten Things bøger beskrev han hændelsen på følgende måde: »Zíonisterne var utilfredse med FNs delingsplan og indledte en erobringskrig(...)«. >Heraf kunne man få det indtryk, at alt hvad >Thing skriver, er løgn. Men det er det ikke. Enkelte ting har været sande. >

Hedegaard har måske ret?

Nikolai Sennels, medl. af Trykke-frihedsselskabet, Brabrand

Lars Hedegaard har formentligt ret i sin vurdering af muslimske kvinders forhold. Britisk politi vurderede i The Independent 10. februar, at 17.000 indvandrerkvinder årligt udsættes for overgreb i hjemmet, herunder voldtægter. Dannerhuset vurderer i Kristeligt Dagblad 11. juni 2008, at 70 procent af deres 1.400 årlige henvendelser er fra kvinder med mellemøstlig baggrund på flugt fra bl.a. seksuelle overgreb. De muslimske tvangsægteskaber er reelt et seksuelt overgreb, eftersom pigerne presses ind i et livslangt seksuelt forhold med en mand, de ikke selv har valgt. DR beskrev 3. august 2009 udbredelsen af organiserede gruppevoldtægter i indvandrermiljøet: »Unge mænd med anden etnisk baggrund end dansk står for organiserede voldtægter af piger fra deres eget miljø og med samme oprindelse. De unge mænd ved nemlig udmærket, at pigerne er så bange for deres families reaktioner, at de holder voldtægten hemmelig.«

Afghanistans præsident underskrev i foråret 2009 en lov, som reelt blåstemplede ægtemænds voldtægt af deres koner. Ayaan Hirsi Ali har leveret tårevædende beretninger om livet som kvinde under islam.

Hedegaard peger på et alvorligt problem, hvor både medier og såkaldte feminister og gentlemænd svigter retsløse kvinder groft.

Politiet i 2010

Anders Johansen, Humlebæk

Den 13. august 2009 stormede politiet under stor international bevågenhed Brorson Kirken og fjernede de irakiske asylansøgere. Det var et brud på kirkefreden, en del af Danske Lov siden 1683. > I 1866 bortfaldt reglerne for kirkefred , men kirkefreden blev i praksis opretholdt. Altså indtil 13. august!

Den 13. november skød politiet en psykisk syg mand i hovedet(!), efter at manden havde angrebet to betjente med stikvåben. Sagen udviklede sig voldsomt, efter at forstærkning var ankommet. Politiets regler siger, at betjente om muligt skal være i civil, når de har at gøre med psykisk syge for at undgå en eskalering af situationen. Politiet forklarer, at de ikke har tid til at skifte, men hvor lang tid tager det egentlig at trække en kedeldragt på?! Og hvorfor har politiet ikke peberspray med, når de skal pacificere en psykisk syg?!

Under COP15 brugte politiet, igen under stor international bevågenhed, en ny praksis, hvor store grupper af mennesker blev tilbageholdt uden mistanke om en ulovlighed begået af de tilbageholdte - og uden at de tilbageholdte havde adgang til vand, toilet og læge. Begge forhold kan betragtes som et brud på FN's menneskerettighedserklæring.

Det ville være befriende, hvis politiet i 2010 tog sig sammen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Erik Nissen

V vil stramme for kemikalier??

Miljøminister (ja, det hedder han faktisk ??) Poulsen og Jens Rohde nede i Bruxelles vil gøre noget for at hindre at farlige kemikalier slipper ud i miljøet og/eller forbrugernes produkter og ad den vej siver ind i forbrugerne med skadelige virkninger for borgernes effektivitet og dermed BNP. For lidt at blive i miljøet, hvor cocktail sikkert udskænkes rigeligt, mens man halvsnalret gør nar ad de såkaldte miljøfanatikere, er det netop cocktaileffekten, de finder bekymrende.

Og det er jo bekymrende, ikke mindst fordi denne form for signalgivning jo netop er signalgivning og ikke har bund i nogen reel indsats fra partiet Venstre med henblik på at sikre et bedre miljø eller sikre at borgerne ikke forgiftes af kemikalier, som det frie marked finder det er i orden at iføre nogle produkter, inden de sælges som den rene natur.

Og jeg vil i denne sammenhæng gerne pege på miljøministerens indsats for sikring af det danske drikkevand omkring drikkevandsboringer. Denne sag har været oppe i medierne i den sidste tid men er åbenbart overhovedet ikke nået frem til Informations spalter. Miljøministeren finder det i orden, at der ikke må sprøjtes i en vis afstand (300 meter har jeg læst) fra en drikkevandsboring, MEN KUN HVIS DE SPRØJTENDE BØNDER FÅR KOMPENSATION. De, som skal betale, kan enten være skatteborgerne eller brugerne af den pågældende drikkevandsboring. Who cares. Betal eller I bliver forgiftet, syntes mottoet at være.

Det er et godt eksempel på en omvendt verden som kan bringe ens overbevsining om menneskets egnethed til at bebo denne klode i stærk tvivl. Eller i det mindste stille spørgsmålstegn ved, hvor tåbelig en politik man kan tillade sig at føre for at sikre en så basal ressource som rent drikkevand - givet af naturen i dette land gennem utalte årtusinder og helt uden vores hjælp. Gratis til afbenyttelse. En værdifuld samfundsmæssig ressource til stor nytte for almenheden.

Først har vi det rene drikkevand.

Så kommer de industrielle jordejere og sprøjter markerne, og de sprøjter lige op ad drikkevandsboringer, levende hegn og den slags og dermed truer de drikkevandet, som bliver forgiftet. Denne forgiftning af drikkevandet truer menneskets sundhed, bl.a. den mandlige fertilitet og sprøjtningen ødelægger biodiversiteten, selvom hverken en frø, en fisk eller en fugl har fået det dårligere, siden regeringen kom til.

Når man er død kan man ikke få det dårligere.

Når man så siger, at de ikke må sprøjte i en vis afstand fra en drikkevandsboring, så bliver de vrede og med regeringens opbakning kræver de erstatning for noget, som aldrig burde have været tilladt og som i øvrigt ud fra enhver betragtning er dybt tåbeligt og på enhver måde er livsnedbrydende - på trods af kortsigtet profit til de industrielle jordejere.

Naturligvis får de medhold fra regeringen og de holder (muligvis) op med at sprøjte ved drikkevandsboringerne, hvis de som kompensation modtager en gedigen betaling.

Hvis verden havde vendt rigtigt, ville man sige, at det var mere på sin plads, hvis de, som sprøjtede ved drikkevandsboringer og andre steder, betalte brugerne og samfundet en temmelig stor kompensation, fordi de på denne måde bidrog til at ødelægge en væsentlig naturressource af stor værdi for samfundet og almenvellet - nemlig det rene drikkevand.

Hvad nytter så indsatsen mod cocktaileffekten af kemikalier i EU-regi, når indsatsen mod noget så enkelt som rent drikkevand kan afgøres af folk med pesticidforurenet jord i hovedet?

Brugerbillede for Thorsten Lind
Thorsten Lind

Hænderne op eller bukserne ned.
Betal eller vi ødelægger drikkevandet.
Ja det er grove løjer,
tæt på afpresning,
men miljøministeren har jo selv et lanbrug,
som så mange andre i
Venstre.

Lanbrugspakken er sikkert lige på trapperne,
giv dog staklerne tilskud til sprøjteriet.............!
( de får jo kun 3-4 hundrede tusinde i forvejen,
pr. landmand om året.)

Brugerbillede for Mona Blenstrup
Mona Blenstrup

Erik Rofsen NIssen.

Nej der må være mange der slet ikke anvender vand. Hverken de industrifyrster (landmænd) der sprøjter eller de politikere der bestemmer over de
dispensationer der gives for at overtræde lovgivningen. Men landbruget er storforbrugere af det vand, de selv er med til at ødelægge.

Der er lige som i sydamerika, hvor man åbenbart ikke regner med at ens efterkommere skal have et liv. Man fælder regnskove, udpner landområder og udsætter naturen for forgiftning, som kun få danskere drømmer om.

Sådan er det også med det urentable, forgældede danske industrilandbrug. Det har taget både vores rene drikkevand, fiskevand, vores banker og kreditinstitutter til gidsler i jagten på den amerikanske drøm: at størst er bedst. Bare de som liberalt erhverv ikke skal betale selv men udelukkende forgive alt og alle for midler, som de forgiftede selv har hentet i lommerne.

Information burde vikelig grave meget dybt i denne landbrugsskandale, som har pulsereret gennem de sidste årtier men forstærkedes af den siddende regering.

Alle danskere har ret til at vide, hvad deres skattemidler går til. Hvilke ødelæggelser af bassale lvisnødvendigheder dettte vanvid har afstedkommet. Og hvorfor små virksomheder ikke kan optage banklån, fordi alle midler er bundet op på et udsigtsløt og ødelæggende forgældet dansk landbrug.

Brugerbillede for Erik Nissen

'Information burde vikelig grave meget dybt i denne landbrugsskandale, som har pulsereret gennem de sidste årtier men forstærkedes af den siddende regering.'

Fuldstændig enig!!

Og samtidig kan man kigge lidt nærmere på regeringens samlede indsats på miljøområdet gennem de år, den har været ved magten.

Vi mangler noget gedigen journalistisk vidensspredning om den sjofling af området, der har fundet sted.

Brugerbillede for Mona Blenstrup
Mona Blenstrup

Erik Rolfsen NIssen

Jeg er meget sikker på, at det er der ingen journalister der tør, når det komemr til stykket.
Landbrugsmafiaen har meget stor magt, det har den råd til for alle de penge, den skovler ind.

Men den har ikek råd til at der bliver pillet ved tingene.

Den dag, h vor der ikke kan drikeks vand af hanen her i Danmark, er der måske opstået et nyt kritisk journalistfolkefærd, der som Ekstrabaldet i gammel tid sagde: "tør hvor andre Tier".

Men det ville være i samfundets interesse, hvis man kastede sig over problemerne og belyste de handlinger og mishandliger, som er ved at sætte vores sundhed over styr.

Brugerbillede for Mona Blenstrup
Mona Blenstrup

Erik Rolfsen NIssen

Jeg er meget sikker på, at det er der ingen journalister der tør, når det komemr til stykket.
Landbrugsmafiaen har meget stor magt, det har den råd til for alle de penge, den skovler ind.

Men den har ikek råd til at der bliver pillet ved tingene.

Den dag, h vor der ikke kan drikeks vand af hanen her i Danmark, er der måske opstået et nyt kritisk journalistfolkefærd, der som Ekstrabaldet i gammel tid sagde: "tør hvor andre Tier".

Men det ville være i samfundets interesse, hvis man kastede sig over problemerne og belyste de handlinger og mishandliger, som er ved at sætte vores sundhed over styr.

Brugerbillede for Niels Østergård
Niels Østergård

Jeg kan i min vildeste fantasi ikke forestille mig hvordan man skulle kunne se nærmere på regeringens samlede miljøindsats i de år de har været ved magten. Uanset hvor meget og hvor længe man kigger på nul vil det forblive at være nul.

Brugerbillede for Erik Nissen

'Et nul forbliver et nul'

Det er jo rigtigt, også selvom det er et golfhul. Det er ikke kun bolde, der kommer i hullet.

Se denne nyhed fra Tekst-TV:

'Golfklubber har ikke styr på gift
24. jan. 2010 14.59 Indland
Danske golfbaner har grønne, perfekte græsplæner - til stor skade for miljøet.
Golfklubberne sprøjter plænerne på livet løs og bruger sammenlagt flere pesticider end alle kommunerne tilsammen.

Golfklubberne havde egentlig lovet regeringen at skære kraftigt ned på sprøjtemidlerne inden 2008, men en undersøgelse fra Miljøstyrelsen viser, at golfbanerne stadig strutter af pesticider. Hovedparten af klubberne bruger endda ulovlige sprøjtemidler.

Frivillig aftale virker ikke
Miljøminister Troels Lund Poulsen skal nu mødes med Folketingets partier om sagen.

- Jeg synes desværre, at det ser ud til, at den frivillige aftale har spillet fallit, og derfor skal man meget nøje overveje, om man vil lave endnu en frivillig aftale med klubberne, siger Troels Lund Poulsen.

Han truer med politianmeldelse, hvis klubberne ikke rydder op i egne rækker inden næste år.

Daværende miljøminister Connie Hedegaard indgik i 2005 en aftale med Dansk Golfunion om, at klubberne forpligtede sig til at skære 75 procent af pesticidforbruget inden 2008. Men det har de langt fra levet op til.

Kun skåret 39 procent af forbruget
Status i 2010 er, at de danske golfklubber kun har skåret forbruget med 39 procent. Miljøstyrelsens Kemikalieinspeltion har tilmed konstateret, at 18 ud af 25 klubber bruger pesticider, der enten er helt forbudt i Danmark, eller slet ikke er godkendt til brug på golfbaner.

Golfklubberne dækker samlet et areal på størrelse med Samsø, men klubberne bruger flere pesticider end alle landets kommuner tilsammen. Klubbernes forbrug er uacceptabelt, siger ministeren.

- Løftet om en reduktion på 75 procent skal indfries, siger han.

Miljøbevidste golfspillere kan tage til Sindal og Kalundborg golfklubber, som er de eneste, der slet ikke bruger sprøjtemidler.'

Løfte mig her og løfte mig der og frivillige aftaler op og ned ad døre og stolper. Denne sprøjtning kan man bare forbyde og det kunne man have gjort forlængst. Det er helt unødvendigt og sikrer ikke nogen fødevareforsyning, at golfbaner i et omfang som Samsø tilsprøjtes med pesticider.

Lad golfspillerne betale for denne sprøjtning. De er med til at ødelægge et fælles samfundsgode og herfor må prisen være høj.

Se i øvrigt denne reference til Hardins Tragedy of the Commons:
http://en.wikipedia.org/wiki/Tragedy_of_the_commons