Læserbrev

Læserbreve

Debat fra dagens avis
11. januar 2010

Dansk som æstetisk fag

Nikolaj Frydensbjerg Elf, adjunkt, Syddansk Universitet

Jeg er enig med Helene Illeris i, at kulturministerens vision 'kultur for alle' nødvendiggør en styrkelse af de æstetiske fag i skolen og af samarbejdet mellem skolen og kulturlivet. Det er dog slående, at danskfaget og andre sprogfag ikke nævnes af Illeris i rækken af æstetiske fag.

At danskfaget ikke nævnes, siger noget om den identitetskrise, faget står i. Kan det forklares med de seneste års voldsomme fokus på læseundervisning - apropos Statsministerens nytårstale? Er kanonundervisningen skurken, fordi den blot har fremmet en kulturkonserverende undervisning?

Under alle omstændigheder vil jeg kraftigt argumentere for et danskfag med en stærk æstetisk dimension i fremtiden. Nyere forskning i danskfagets didaktik peger på mange udviklingsmuligheder i æstetisk og ikke mindst kulturskabende retning. Eksempelvis ved at invitere forfattere ind i klasseværelset, ved at lade elever performe lyrik og ved at gå i samarbejde med mediepædagogiske læringsarenaer uden for skolen, som Animationsværkstedet i Viborg.

Generelt kunne det være spændende at granske og nytænke den æstetiske dimension fra børnehave(-klasse) til og med ungdomsuddannelserne. Jeg tror også, man ville være nødt til at medtænke naturfag. En ny æstetikdidaktik må i hvert fald gøre op med gamle domænekampe mellem de kreative fag og de analytiske fag, mellem de verbale fag og de visuelle fag og mellem æstetik i skolen og uden for skolen. Det kunne være begyndelsen på et nytænkende pædagogisk-didaktisk bidrag til ministerens vision om kultur for alle.

Asfaltstop

Hans Peder From, Roskilde

Vi ved, at vi i løbet af få år skal foretage en drastisk reduktion af vores CO2-udledning. Vi ved, at transportsektoren står for en stor og stigende del af CO2-forureningen. Vi ved, at flere veje fører til mere trafik. Aktuelt tales der om et efterslæb i vejvedligehold på 15 milliarder. Før vi kaster flere penge i denne planetskadelige aktivitet, burde vi foretage en grundig analyse af, hvilke veje der kan undværes og nedlægges.

Jeg bakker ikke Hedegaard op

Lars Arbirk Wenstrup, Lynge

Og sådan tror jeg, at langt de fleste danskere har det. TV2's Henrik Qvortrup er i Information den 5. januar citeret for en udtalelse om, at regeringspartiernes manglende afstandtagen til Lars Hedegaards seneste udtalelser om Islam, skyldes, at hans holdninger har bred folkelig opbakning. Det kan jeg ikke på nogen måde forestille mig. Dansk Folkeparti har heller ikke med knap 14 pct. af stemmerne bred folkelig opbakning. Når Pia Kjærsgaard ikke udtaler sig om Lars Hedegaards påstande, så er det ikke, fordi hun ikke gerne ville, men fordi hun godt ved, at hans udtalelser denne gang er for rabiate for langt de fleste. Og hun vil jo så gerne fremstå som stueren, og at bakke op om Lars Hedegaards udtalelser vil være som at skide på gulvtæppet i stadsstuen!

Ikke terror

Per Holm Knudsen, Hammel

Er den somaliske mands angreb på tegneren Kurt Westergaard (KE) et udtryk for terror? Efter min mening: NEJ!

For at der skal være tale om terror, så skal det f.eks. være en handling, der tjener til at opskræmme en hel befolkning. Opskræmmer angrebene på KE befolkningen? NEJ! Faktisk tror jeg, at de hjemmerøverier, der har medført drab på de røvede, opskræmmer den almindelige borger langt mere end et hvilket som helst angreb på KE. Men hjemmerøverier betegnes jo ikke som terror, og hjemmerøvere beskrives ikke som terrorister. Angrebene på KE adskiller sig ikke væsentligt fra andre forbryderiske forhold, der har rod i æreskrænkelser: jaloux ægtefællers vrede og hævntørst, vrede bandemedlemmers byttere m.m. Så fri os for den terroristiske anvendelse af ordet terror, der i sig selv kun har til formål at skræmme befolkningen - som basis for en populistisk stramning af lovgivningen og fisken efter stemmer.

Økonomisk galskab

Henrik Ræder Clausen, Brabrand

Når Nordeas såkaldte økonom Helge J. Pedersen foreslår, at folk skal tvinges til at forbruge mere, er det svært at beslutte, om man skal grine eller græde. Tanken er fuldstændig vanvittig, alene af den grund at forbrug er en frivillig ting i en fri økonomi. Desuden er det ikke forbrug, der skal til for at styrke økonomien, det er opsparing. Netop opsparingen, og retten til at beholde de opsparede midler, er forudsætningen for investeringer og dermed en økonomisk og overskudsgivende produktion. Mange danskere har opdaget, at staten ikke sparer op på deres vegne, og har derfor besluttet at gøre det selv. Det er sund fornuft, godt for handelsbalancen, og på længere sigt den helt rigtige medicin for den økonomiske krise.

Tælle til én og tælle til ...

Finn Schousboe, Jægerspris

Nu tager folk fejl igen, ligesom det i vidt omfang var tilfældet ved årtusindskiftet for ni år siden. Selveste statsministeren indledte sin nytårstale med ordene: »I går tog vi afsked med det årti,...« - og Angela Merkel var også tæt på.

Man skal ikke være en stor matematiker for at tælle på en tallinje eller lineal, at der siden 1. januar 2000 er gået ni år. Alligevel siger næsten alle, at vi nu tager hul på et nyt tiår. Det gør vi ikke. Det sidste af de første ti år - og det er naturligvis 2010 - skal først være brugt op. Ved nytår 2011, hvor året 2011 begynder, indleder vi et nyt årti, som slutter, når år 2020 er opbrugt. Ikke at det her har den store betydning. Politikere og journalister strør jo om sig med halve sandheder og hele løgne i langt alvorligere sager.

Frygt skaber forbrug

Henrik Moberg Jessen, København S

Forklaringen på, at danskerne ikke har ændret levestil på grund af finanskrisen, er ganske enkel: frygten for de fremmede, frygten for klimaforandringerne, frygten for arbejdsløshed, frygten for terrorisme, frygten for faldende huspriser etc.

Endelig opklaret

Niels Engelsted, København K

PET's opgave er at opdage, overvåge og infiltrere samfundsfjendtlige grupper, så man gennem agenter kan kontrollere gruppernes virksomhed. Nogle gange mislykkes rekrutteringen trods ihærdig indsats; for eksempel ved vi nu, at gerningsmændene til nogle af de senere års planlagte terrorhandlinger i Danmark forinden forgæves var forsøgt rekrutteret af PET. Men de gange det lykkes, og det er sikkert de allerfleste, hører man naturligvis ikke om det.

Blekingegadebanden blev overvåget i 20 år, og det er mere sandsynligt end ikke, at infiltration her på et eller andet tidspunkt er lykkedes. Et ønske om at beskytte en muldvarp kunne forklare den manglende vilje til opklaringssamarbejde, som pensionerede kriminalfolk nu kritiserer PET for. Per Larsen, daværende operativ chef for PET, afviser kritikken. Vi var simpelthen ikke gode nok, insisterer han. Det har indtil nu været meget svært at tro.

Men vi kan nu læse i Information, at Thorkil Lauesen fra banden kommer fiffige Larsen til undsætning med en forsikring om, at PET var uduelige og ikke forstod et klap af, hvad der foregik. Det tror vi så på.

Kampen om at erobre ordene

Poul Milberg, Bagsværd

Rune Lykkeberg bringer i sin anmeldelse af bogen: Démocratie, dans quel état? et citat af den franske filosof Jacqes Ranciére: »Den politiske kamp er - også en kamp om at erobre ordene.«

Som det modstandsblad, jeg har læst siden besættelsen, kunne jeg ønske mig, at Information skifter profil fra 'appendiks til Kristelig Dagblad' (læserbrev 7. januar) til en spydspids for en ny, redaktionel linje, der konsekvent erstatter ordene religion og religiøs med ordene overtro og overtroisk.

Erfaringsmæssigt har det i hverdagens debatter en overraskende, nærmest chokerende effekt på et religiøst individ at blive konfronteret med, hvad der gemmer sig under sløringsnettet: religion.

En redaktionel ændring, som den foreslåede, vil kunne give Information en ny, levedygtig, konstruktiv, fremadrettet profil. Og med Informations internationale netværk in mente kunne ordskiftet muligvis også sætte sig positive spor i internationale analyser og debatter (jf. FN's: »retten til at kritisere religion«!).

Surt opstød

Vagn Søndergaard, København

Et er at Information i flere på hinanden følgende dage lader en ung studentermedhjælper, formoder jeg det er, fylde bagsidens top med flop. Men når nu også Niels Ivar Larsen efterfølgende (den 5. januar) fremturer med åndsforsnottet sludder fjongset op med Sartre og Absalon, hulker man grådkvalt :

»Så stryg dog den bagsidetop, eller lad kyndige folk bruge den til noget læseværdigt.«

Tak, Suzanne

Eva Lukassen, Tisvildeleje

Tak til Suzanne Brøgger for essay 2. januar.

Der blev sat mange gode og klare ord på det mange sikkert går og tænker over.

Altid modigt og fyndigt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tom W. Petersen

Kære Finn Schousboe
Der er ikke noget at gøre. Faktum har ingen betydning.
Det drejer sig ikke om, hvorvidt det er rigtigt. Det drejer sig om, hvordan tallet ser ud. Og da et tital ser bedre ud end et ellevetal, fejrer man titallet og hævder, at man fejrer årtiskiftet - eller årtusindskiftet.
Vel vidende, at det er noget sludder.

Poul Erik Hornstrup

Kære Finn Schousboe. Der er en fejl i dit læserbrev (tøhø!). Fra 1. januar 2000 til nu er der netop gået 10 år. Ellers er jeg enig med dig: Et årtusind er tusind år, og det er først slut når det tusinde år er gået.
Men folk kan nu en gang bedre lide at se det på en anden måde: Som en kilometertæller i en bil. Det store øjeblik er når alle tallene skifter på én gang.
For resten er det da ligegyldigt. Hverken 1. januar 2000 eller første januar 2001skete der noget særligt. Det er bare den slags hokuspokus, vi mennesker tilsyneladende ikke kan få nok af.

Heinrich R. Jørgensen

Tidsregninger er baseret på, at talrækken begynder med tallet 1. En meget gammeldags tilgang til tal og talrækker, fra før araberne lærte os persernes talkunster, navnligt tallet 0.

Ofte hører man ellers opvakte og oplyste personer tale om "år 0". Det findes ikke. Første år er år 1, og året før, er år 1 før tidsregningen.

Poul Erik Hornstrup

Åh, skal vi nu have den gamle krikke igen om, at det hele skyldes at dem, der opfandt tidsregningen, ikke kendte tallet nul? Det gjorde de ikke, men det er ikke relevant. Der er (som Heinrich R. Jørgensen skriver) ganske rigtigt ikke noget der hedder "år nul". Det hedder "det første år efter Kristi fødsel". Og det var selvfølgelig året fra han blev født til han fyldte 1 år (og gik ind i sit andet år).
Prøv at sammenligne det med en lineal. Der er et nul på den (svarer til Kristi fødsel), men der er ikke et nul-interval hverken før eller efter.

Heinrich R. Jørgensen

Poul Erik,

hvis en tidsregning begynder år den første dag i den første måned i år 1, vil det 10 år efter være første dag i den første måned i år 11 - den første dag i det andet årti iflg. tidsregningen.

Hvis tidsregningen er opkaldt efter en person født år 1, bliver vedkommende rigtigt nok 10 år i løbet af år 11 (og 1 år i løbet af år 2).

I øvrigt er Jesus formodentligt født i år 7 før den tidsregning der er opkaldt efter ham, hvilket ikke med moderne matematisk kan omsættes som år -1.

Jesus fyldte i givet fald 0 år (= blev født) i 7 f.Kr., fyldte 6 i år 1 f.Kr., fyldte 7 i år 1 e.Kr. og har 2016 årsdag i år 2010.

Samme anomali findes i klokkeslet. I DK benytter vi oftest militær notation, dvs. dagen begynder kl. 00:00 og slutter 23:59, men mange steder opdeles dagen i to 12-timers cykler, hvor den første begynder kl. 1 am, og den anden kl. 1 PM. Det hænger ikke sammen med vanlig opfattelse af talrækker o.lign.

Afhængig af kultur, er der forskellige bud på, hvilken dag der er ugens første. Mandag vil de fleste mene i vores kulturkreds, mens andre hævder søndag, hvilket i øvrigt er synligt i mange udenlandske kalendre.

Traditionelt, før ure og klokkeslet blev introduceret, var den en almindelig opfattelse, at dage slutter ved solnedgang, dvs. at den nye "dag" i moderne optik, ligeledes begynder ved solnedgang dagen før.

Jøder holder f.eks. syvendedagen hellig, ved at gasse den fra fredag solnedgang til lørdag solnedgang.

Poul Erik Hornstrup

Oh, Heinrich R.J. Hvilken lang og lærd udredning.
For det første var det ikke min hensigt at forholde mig til, hvornår Jesus faktisk er født - hvis nogen har nogen anelse om det. I øvrigt ser det ud for mig, som om vi er enige. Et årti er gået når der er gået 10 år, og når det første årti er gået, er vi naturligvis i gang med det andet. Er du uenig - altså mener du i modsætning til mig, at vi er uenige - og i givet fald, hvad mener du, du er uenig med mig om?

Dorte Sørensen

Bemærkning til ”Ikke terror” af Per Holm Knudsen, Hammel
Enig - der er ikke tale om terror, hvis ikke også at en påkørsel af en fodgænger i et fodgængerfelt nu også skal kaldes terror og trafikanten bliver straffet efter de nye terrorlove. Skal vi ikke tage en dyb indånding og se at få revideret de terrorlove samt afskaffet Lømmelpakken.

Poul Erik Hornstrup

Nå nej, der er for resten noget, jeg er uenig med Heinrich om:
"Hvis tidsregningen er opkaldt efter en person født år 1, bliver vedkommende rigtigt nok 10 år i løbet af år 11 (og 1 år i løbet af år 2)."
Men hvis en person får en tidsregning opkalde efter sig, er vedkommende netop ikke født "i løbet" af et år, men hans fødsel markerer overgangen mellem to år. Han er på en måde slet ikke født i noget år :-)

Per Holm Knudsen

Som supplement til mit læserbrev kunne jeg tilføje:

Justitsminister Brian Jernnæve Mikkelsen har sanktioneret, at tegneren Kurt Westergaard udstyres med livvagter døgnet rundt. En udgift for staten på årligt 20 mill. kroner. Kurt Westergaard oplever sig truet på livet i en æreskrænkelsessag, han har skaffet sig på halsen.

Mange kvinder i Danmark oplever sig truet på livet af tidligere partnere, bandemedlemmer oplever sig truet af andre bandemedlemmer, narkomaner oplever sig truet på livet af narkoforhandlere, mange mennesker i Danmark oplever sig hele tiden truet på livet.

Ud fra tanken om lige ret og lige muligheder for alle borgere, så må vi kræve, at staten stiller livvagter til rådighed for alle, der oplever sig truet på livet uanset årsagen. Et liv er jo et liv, og den enkeltes liv skal beskyttes af staten uanset årsagen til truslen på livet.

Skriv til justitsminister Brian Jernnæve Mikkelsen og kræv din egen livvagt, hvis du føler dig truet på livet jm@jm.dk

http://www.facebook.com/group.php?gid=244023661837

Poul Erik Hornstrup

Per Holm Knudsen skriver at Kurt Westergaard "oplever" sig truet på livet.
Det tager Kurt Westergaard måske fejl i?

Poul Erik Hornstrup

Kurt Westergaard har ikke "skaffet sig en ærekrænkelsessag på halsen". Han er blevet truet på livet på grund af en lovlig handling, han har foretaget. Jeg får lidt kvalme når nogen antyder, at han selv er ude om det og burde have tænkt sig bedre om...

Dorte Sørensen

Der er vel ingen der ønsker Westergaard dræbt, men der er vel heller ingen der fx ønsker at en voldsrakt kvinde dræbes af sin tidligere samlever. Hvorfor får Westergaard ikke bare en anden identitet, som disse voldsramte kvinder tilbydes Det ville være en bedre løsning for Westergaards og hans familie samt betydeligt billiger for de danske skatteyder.
Plejer regeringen og DF ikke altid at sige mest for skatteydernes penge.

Per Holm Knudsen

@ Poul Erik Hornstrup

Hvis der står en og truer med en økse, er det så ikke en oplevelse? I øvrigt siger somalieren, at han ikke ville slå KE ihjel. Personligt tror jeg nu ikke på somalieren, men det kommer jo ikke agen ved.

Det er lovligt at håne, spotte og latterligøre andre, som demokratifremmende foranstaltning - og det er frivilligt at deltage i det - med de konsekvenser, det nu engang har, hvad enten det drejer sig om fundamentalistiske religiøse eller rockere.

Heinrich R. Jørgensen

"Hvilken lang og lærd udredning."

Njah, måske - men tak for vurderingen :-)

Pointen var blot, at den talopfattelse var har nu om dage, med nul som første ciffer, og organisering af tal som cifre i et positionstalsystem, er af langt nyere oprindelse end ældgamle begreber som døgn, solcykler, år, årstider og andet. Derfor er gammeldags talforståelse ikke umiddelbart til at forstå for os.

Jeg mener bestemt, at tidsregninger tager udgangspunkt i hvornår noget centralt forekommer. Jesu fødsel, Muhammeds konvertering, herskeres indsættelse, you name it. Tidsregning og alder følges dermed ad, men forskudt. Var Jesus født 25. december år 1, ville hans 2008. fødselsdagsfest være faldet for nogle dage siden.

Poul Erik Hornstrup

Og sådan kan vi blive ved længe. Min første pointe - som jeg også selv er ved at glemme :-) er at det ikke er værd at skændes om. Men at vi i dag skulle have den talopfattelse, at 0 er det første tal i talrækken - det vil jeg nu alligevel anfægte. Tæller du til 2 sådan her: 0, 1?

Poul Erik Hornstrup

Per Holm Knudsen snakker uden om og får det igen til at lyde, som om det er ens egen skyld, hvis man bliver truet af bøller. Dorte Sørensen tager dog tyren ved hornene og siger det, som ikke blev udtalt før: Kan det betale sig?
Måske ikke - kriminalitetsforebyggelse kan hurtigt blive meget dyrt. Hvad kostede det at have Obama på besøg i København? Kunne han ikke bare tage den risiko, der er forbundet med at føre sig frem som præsident?
Kurt Westergaards livvagter beskytter ikke bare en gammel tegner. De beskytter mit land og mig. Sådan ser jeg altså på det.

Gorm Petersen

Man skal håne og spotte de store firmaer.

De ledes nemlig ikke demokratisk men diktatorisk.

Oven i købet benytter de heller ikke markedsøkonomi. De benytter tvært imod planøkonomi som internt styringsredskab.

Hvis nogen fortjener forhånelse til fremme af demokrati og markedsøkonomi, er det de store firmaer.

Hans Jørgen Lassen

Om man kalder 0/nul et tal eller ikke gør det, er nok en smags- eller definitionssag.

Selv kalder jeg det ikke tal, men mange andre gør.

I hvert fald er det et meget specielt tal, da man ikke kan bruge det til at tælle ting og sager med.

Hvis man har en tom skål og tæller efter: er der så nul appelsiner i skålen eller nul æbler?

Dertil kommer, at man ikke kan dividere med nul.

Jeg kan bedre lide definitionen af nul som en pladsholder i positionssystemet. Sådan cirka (men ikke helt) igesom et mellemrum mellem ord heller ikke er et særligt bogstav.

Gorm Petersen

Ved det simpleste af alle talsystemer - det binære udgør 0 præcis 50% af de mulige cifre.

Rationalet ligger i selve ideen om at "tælle" som bygger på generalisering.

Næppe 2 æbler er helt ens - de er derfor "unikke" hver især - findes kun i eet eksemplar.

Alting findes således kun i eet eksemplar.

Fuld erkendelse af dette burde gøre alle tal udover nul (ledig plads til noget på en given position i rumtiden) og 1 (den pågældende plads i rumtiden er optaget, der er altså ikke ledig plads) meningsløse.

Det er generaliseringen (de er begge æbler) der giver rationalet for at tælle til værdier højere end 1.

Enhver tælling ud over 0 og 1 bygger således på generalisering - at man ser bort fra de finere detaljer.

Hans Jørgen Lassen

Petersen skriver:

Enhver tælling ud over 0 og 1 bygger således på generalisering - at man ser bort fra de finere detaljer.

Man kunne mere præcist sige: irrelevante detaljer.

Heinrich R. Jørgensen

Poul Erik Hornstrup:
"Tæller du til 2 sådan her: 0, 1?"

"Tæller" gør jeg sjældent - som regel "regner" jeg, og da er de første to første tal faktisk 0 og 1. Hvis jeg derimod gerne vil 2 enheder ud ad talaksen, fra udgangspunkter 0, havner jeg dog i 2.

I et binært talsystem (et positionstalsystem med kun 2 cifre) er disse cifre netop 0 og 1. Ønsker man i dette talsystem at skrive tallet vi andre kender som ti, kan det skrives som 1010, dvs en otter (2^3=, nul firere (2^2), en toer (2^1) og nul etter (2^1).

Det talsystem de fleste af os anvender i dagligdagen, har grundtallet ti, og har ti cifre: cifrerene 0, 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9. Ønsker man at skrive tallet ti, må man også her tage flere cifre til hjælp, så man kan fortæller at det udgøres af en tier (10^1) og nul ettere (10^0).

Uden nullet og positionstalsystemet, ville talbehandling være meget, meget omstændeligt. Tænk blot på romertalletssystemet, hvis det skulle bruges til dagligdagens beregninger.

Heinrich R. Jørgensen

Hans Jørgen Lassen:
"Jeg kan bedre lide definitionen af nul som en pladsholder i positionssystemet."

I praktisk brug fungerer nullet på den måde i positionstalsystemet, og kan sagtens tolkes på den måde. Nullerne mellem de øvrige cifre sørger på sin vis blot for, at de øvrige cifre står på rette plads, så tallene kan afkodes korrekt.

Poul Erik Hornstrup

Gorm Petersen
Ved det simpleste af alle talsystemer - det binære udgør 0 præcis 50% af de mulige cifre.
Og? Taler vi nu om nul som ciffer eller nul som tal (eller endda antal)? Det er den slags upræcis tale der gør, at folk kan gå og fortælle hinanden, at forvirringen om, hvornår et årtusind skifter, hænger sammen med at opfinderen af tidsregningen ikke kendte nul!
Nul som ciffer - eller pladsholder - er opfundet af araberne, har jeg hørt, eller vi europæere har i hvert fald lært det af dem. Ideen om nul som et tal, det første i talrækken af "naturlige tal" er langt senere. Den er nyttig i visse matematiske sammenhænge men temmelig u-intuitiv når man begynder at kalde den første i en række 0, den anden 1 osv. Det er åbenbart det, nogle synes, opfinderen af vores tidsregning burde have gjort. Jesu første leveår skulle hedde 0, det andet 1, det tusinde skulle hedde 999. Er det virkelig lettere at forstå?

Heinrich R. Jørgensen

Poul Erik Hornstrup:
"Er det virkelig lettere at forstå?"

Ja. Så ville Jesus være fyldt 1000 år i år 1000. Det er da ganske logisk.

Det ville have været logisk, hvis det første år i en tidsregning kaldes år 0. Ved årets begyndelser, der der jo ikke gået tid endnu, og først når et helt år er gået, skifter der til år 1. Det ville være logisk, og helt i tråd med hvordan vi i idag tænker over tal, talrækker osv.

Per Holm Knudsen

@ Poul Erik Hornstrup

Jeg skal ikke kunne afvise, at Kurt Westergaard (trods mange år på JyllandsPesten) var naiv og, at han ikke troede, at hans tegning skulle bruges i JyllandsPostens pædagogiske projektet med at "håne, spotte og latterliggøre" muslimer for at gøre dem til gode demokrater. Ikke desto mindre deltog KE i det for dansk nationaløkonomi ret kostbare projekt: "JyllandsPosten, hvis dansk erhvervsliv skal lide mere!"

Krænker man folks ære, er det naivt ikke at forvente en reaktion, trods alt er ikke alle mennesker kristne, der lægger den anden kind til.

Kurt Westergaards livvagter beskytter ikke bare en gammel tegner. De beskytter mit land og mig.
Vi bor tydeligvist ikke i det samme land. Og bortset fra det burde alle, der oplever sig truet på livet, nu have samme ret til livvagter som KE.

Poul Erik Hornstrup

Per Holm Knudsen:
Vi bor tydeligvist ikke i det samme land. Og bortset fra det burde alle, der oplever sig truet på livet, nu have samme ret til livvagter som KE.
Nej gad vide om vi gør? I det land, jeg bor i, kan vi ikke have at folk slås ihjel - eller trues med det. Punktum. Hvordan er det der hvor du bor? Er der dødsstraf for naivitet der?
Du bliver ved med at tale om, at Kurt Westergaard "oplever" sig truet. Men det er vist ikke kriteriet. Vi har politi og efterretningsvæsen ansat til at vurdere, om han faktisk er truet. Det mener de åbenbart. Jeg skal ikke udelukke at de er inkompetente, men jeg har ikke noget at have sådan en mistanke i.
Jeg vil gerne en anden gang drøfte Jyllands Posten og dets ideologiske projekt med at tage alverdens muslimer op til eksamen i demokrati. Måske kunne vi endda blive enige om noget der. Det er bare helt og aldeles irrelevant når vi taler om, om Kurt Westergaard eller hvem som helst anden i dette land skal beskyttes mod vold og mord.

Poul Erik Hornstrup

Heinrich R Jørgensen:
Ja. Så ville Jesus være fyldt 1000 år i år 1000. Det er da ganske logisk.
Du har stadig ikke forstået, at som grundlag for tidsregningen er Jesus ikke født i et år. Han er født eksakt ved overgangen mellem to år. Og fylder derfor 1 år ved overgangen mellem år 1 og 2 (det er derfor, det hedder "fylder år) - og fylder derfor 2000 år ved overgangen mellem 2000 og 2001.
Ja ja, du synes det ville være logisk, hvis det første hed nul, det andet et osv. Det har jeg forstået. Jeg synes det er mest logisk at det første hedder et, det andet to osv. Men det er åbenbart helt ude af trit med moderne tænkning...
Lige meget, det er bare sådan, årstalsregningen er indrettet. Jeg synes vi ville opnå mere ved at indrette os efter den konvention end ved, at halvdelen af os insisterer på at regne anderledes.

Heinrich R. Jørgensen

Poul Erik,

jeg er nogenlunde på det rene med hvordan talsystemer virker, nu og tidligere.

Det kommer dog som en overraskelse, hvis kalenderåret ikke har en astronomisk begivenhed som pejlemærke, og at denne skulle være f.eks. en fødselsdag. I så fald burde Jesu fødselsdag ved tidsregningens indførelse (vistnok i år 525, svjh) have taget udgangspunkt i et dogme om Jesu fødselsdato. Det var vist først langt senere, at man beslutte hvilken dato man ville erklære som fødselsdag. Det blev så i forbindelse med vintersolhverv, så man kunne slippe for nogen af de mange hedenske fester, der var knyttet til naturens cyklus.

Men mon ikke vi har tærsket langhalm nok på disse talfænomener? ;-)

Tak for kontroversen herfra.

Poul Erik Hornstrup

mon ikke vi har tærsket langhalm nok på disse talfænomener?
Såmænd. Lad os slutte. Må jeg lige/i> indskyde, det med at tidsregningen er bestemt af Jesu fødselsdag jo kun er en konvention. Og det er konventionen jeg har taget udgangspunkt i - ikke formodninger om, hvornår den historiske person faktisk måtte være født.

Per Holm Knudsen

@ Poul Erik Hornstrup

Ud over, at vi åbenbart ikke bor i det samme land, så oplever vi åbenbart osse noget forskelligt ved ordet "oplever" - du kan vel ikke mene, at Westergaard ikke har oplevet sig truet - jeg mener, den religionsforstyrrede somaliere brød da ind i Westergaards hus med en økse og en kniv?

I det land, hvor jeg bor, der skelner man mellem om truslen går mod samfundet eller personen, når man kalder det "terror". Somalierens handling har ikke skabt frygt hos mig, det kan hjemmerøverier derimod godt gøre - uden at man af den grund kalder det terror.

I det land jeg bor, bør der være lighed for loven, så både Westergaard og Jønke og i hundredevis af kvinder, der oplever sig truet på livet, kan få statslige livvagter døgnet rundt.

http://www.facebook.com/group.php?gid=244023661837

Hans Jørgen Lassen

Ordet "opleve" misbruges efter min erfaring temmelig meget i disse psykisk centrerede tider.

Konnotationen er imidlertid, at der "kun" er tale om en oplevelse, noget forestillet, for ikke at sige indbildt, ikke et faktum, en realitet.

Der var faktisk en mand, der trængte ind i Westergaards hjem, bevæbnet med økse og kniv.

Det var ikke noget, Westergaard bare oplevede.

Når han oplevede det, så var det, fordi det faktisk skete. Ikke fordi han fantaserede.

Poul Erik Hornstrup

Kære Per Holm Knudsen.

Jeg forstår ikke hvad dit ærinde er - andet end at vinde diskussionen. Værs'go! Jeg har ikke brugt ordet "terror", jeg har sagt at Kurt Westergaard skal beskyttes mod at blive myrdet - det synes du at være loren ved.

Jeg ville finde det tragisk hvis en mand blev myrdet i Danmark - af en person, som slet ikke kender ham - på grund af noget, han har sagt eller tegnet. Det er svært at få andet indtryk, end at det ikke ville berøre dig særlig meget. Jeg håber jeg fortolker dig forkert.

Poul Erik Hornstrup

Helle Empörung:
Sikke megen debat om et religiøst fantasifoster.

Er der nogen her der diskuterer religiøse fantasifostre?

Per Holm Knudsen

@ Hans Jørgen Lassen

Hvis ordet defineres så snævert, så ville det ikke give mening, at sige f.eks. det var en dejlig oplevelse at være i skoven med min kone. Selv om det selvfølgelig godt kunne være en fantasi, hvis man ikke har en kone.

Per Holm Knudsen

@ Poul Erik Hornstrup

Nu var det vist nok dig der kom ind på oplevelsesdiskussionen, og nej jeg synes da, at det er i orden, at Westergaard får livvagter, men jeg synes ikke, at han har mere krav på det end alle andre, der er truet på livet - kvinder af jaloux eks-mænd - Jønke af indvandrerbander - muslimske kvinder af deres familie osv. osv.

Poul Erik Hornstrup

Helle Empörung:
‘Jesus’ har da været nævnt en del gange.

Nåh, den diskussion.
Ja er det ikke herligt, at vi kan få så megen god tid til at gå med at diskutere fiktive begivenheder - nytår og den slags :-)

""Nåh, den diskussion.
Ja er det ikke herligt, at vi kan få så megen god tid til at gå med at diskutere fiktive begivenheder - nytår og den slags :-)"

I den grad ;-))

Morten Kjeldgaard

@Heinrich Jørgensen:

Første år i vor tidsregning hedder år 1. År nul findes ikke. Det er ikke en talrække af naturlige tal. Af samme grund bruges notationen -1 heller ikke.