Læserbrev

Læserbreve

Debat fra dagens avis
Debat
9. januar 2010

Hvad med sandheden?

Lars Hedegaard, fmd. for Trykke-frihedsselskabet og Det Inter-nationale Trykkefrihedsselskab

Af Johs Lynges referat fra gårsdagens (6. januar) møde i Trykkefrihedsselskabet må læserne få det indtryk, at vi skulle gå ind for et koranforbud, et generelt forbud mod moskeer og meget andet.

I min tale sagde jeg præcis det modsatte. Jeg gjorde tilmed opmærksom på, at jeg af Det Internationale Trykkefrihedsselskab havde fået i opdrag at overbevise Geert Wilders om, at han burde opgive sit ønske om et koranforbud i Holland, hvilket jeg desværre ikke kunne overtale ham til. Jeg understregede også, at vi i Trykkefrihedsselskabet - både det danske og det internationale - er svorne modstandere af ethvert bogforbud.

Da jeg frygtede, at visse journalister ikke ville gengive mine ord på en fair måde, læste jeg op af et manuskript, som blev uddelt til alle tilstedeværende journalister. Det er udlagt på www.sappho.dk.

Jeg anerkender til fulde Informations ret til at hade Trykkefrihedsselskabet og min ringhed. Men kan I ikke tale sandt?

Tvetunget Hækkerup

Preben Wilhjelm, Frederiksberg

Det var en positiv overraskelse at se socialdemokraternes retspolitiske ordfører, Karen Hækkerup, i TV2News kritisere regeringens beslutning om udlevering af Camilla Bro til USA: Man måtte som udgangspunkt forvente, at den danske stat beskyttede sine borgere mod strafforfølgning i udlandet. Regeringen havde end ikke undersøgt, om der forelå en rimeligt begrundet mistanke. Og man havde ikke taget hensyn til, at Camilla Bro er enlig mor med en mindreårig datter.

Spørgsmålet er bare, om Karen Hækkerups kritik kun gælder udlevering til USA? Hendes parti støttede i 2002 implementeringen af Den europæiske Arrestordre, som radikalt ændrede dansk lovgivning og praksis mht. udlevering til EU-lande? Vedtagelsen indebærer

- at der ikke blot er tale om, at der åbnes mulighed for, at danske statsborgere under visse forudsætninger kan udleveres. De skal udleveres. Arrestordren »fastlægger i hvilke tilfælde medlemsstaterne vil være forpligtede til at udlevere en lovovertræder til en anden medlemsstat.« (bemærkningerne s. 3)

- at danske myndigheder ikke må forholde sig til, om der foreligger begrundet mistanke: »...ligesom det heller ikke vil være muligt at afslå en udleveringsbegæring under henvisning til, at anmodningen savner tilstrækkeligt bevismæssigt grundlag.« (s. 3n, 17n).

- at det ikke er tilladt at afslå en udleveringsbegæring af humanitære grunde (s. 19ø, EU-afgørelsen artikel 18), og

- at det end ikke er et krav, at der er tale om et forhold, som også er strafbart i Danmark (s. 3).

Det ved Karen Hækkerup så udmærket. Så sent som i 2008 støttede hun udlevering af en dansk borger til retsforfølgelse i Tyskland for forhold, som ikke er strafbare i Danmark.

Intet nyt under ekspert-solen

Martin Henriksen, MF (DF)

Ekspert-vurderinger er altid gode, når man ikke ved, hvad man skal skrive om. Således vurderer tre eksperter i Inf. den 8. januar, at vi i DF er blevet mere ekstreme i vores retorik. Undskyld mig, men det synes jeg bestemt, jeg har hørt før. Vi er gennem mange år (og ganske uberettiget) blevet sammenlignet med nazister og brug af denne modbydelige ideologis retorik.

I 2005 havde Politiken en lang artikel, der berettede, at tonen i dansk politik var blevet langt mere skinger. Også her var eksperter på banen, professor i retorik ved Københavns Universitet, Christian Kock, udtalte i den forbindelse: »Sprogbrugen i udlændingedebatten er meget voldsom. Der bliver sagt ting, som enhver, der tilhænger af en demokratisk debat, må tage afstand fra«. Der er således intet nyt under solen i Informations artikel. Som sædvanlig handler det om at skyde på DF's sprogbrug, i stedet for at tage en reel og ærlig debat om de massive udfordringer, som indvandringen til Danmark skaber.

Pinligt EP

Margrete Auken, MEP (SF)

Det er en pinlig historie om Europa-Parlamentets nedstemning i oktober af en resolution, der kritiserede Berlusconis krænkelse af medie-friheden i Italien (Inf. 7. januar). I betragtning af hvad sagen drejede sig om, burde resolutionen have været vedtaget med stort flertal. Imidlertid hævdede både den store konservative gruppe og de mere højreekstremistiske, at man ikke må blande sig i andre landes interne forhold!

I EU er snakken om fælles værdier imidlertid andet end snak - disse værdier er med i traktaterne (frihedsrettighederne er endda yderligere styrket med vedtagelsen af Lissabontraktaten og med den Charteret om grundlæggende rettigheder), og vi har forpligtet os på også at gribe fat i hinanden, når det går galt. Meget går galt i Italien, og det ville være et grumt svigt af italienerne, hvis vi lader sagen falde. Lige nu forsøger en italiensk statsborger at rejse den i EP's udvalg for borgerklager, men nogen forsøger at afvise den som uvedkommende for EU. Jeg vil gøre, hvad jeg kan for at få klagen til reel behandling, og jeg håber, at samtlige danske MEP'er i fremtiden vil støtte kampen for den europæiske pressefrihed - også de tre fra højrefløjen, der stemte imod resolutionen (B. Bendtsen, M. Messerschmidt, A. Rosbach).

Amatører

Lars-Erik Bruun, Odense

Hvis det viser sig, at politiet får ret i den antagelse, at Greenpeace-aktionen mod dronningens middagsselskab er så grov en forbrydelse som hævdet, må heraf følge, at politiets svigt, mindst er af lignende omfang.

Greenpeace gennemførte nemlig seks dage forinden en lignende happening i Bruxelles, uden at den hjemlige politiledelse i den anledning åbenbart har følt sig kaldet til at træffe modforholdsregler.

Det giver virkelig anledning til bekymring for riget sikkerhed, den dag 'rigtige terrorister' slår til.

Nu må justitsministeren for alvor mande sig op til en gennemgribende oprydning blandt de ansvarlige for en så katastrofal mangel på planlægning og overblik.

En flok glade amatører kommer kørende med blå legetøjsblink på taget og en Greenpeace-mærkat i forruden. Hvor svært kan det være.

I rette selskab?

Søren V. Larsen, Valby

Den 4. januar bragtes i Information et indlæg af Thue Kjærhus (TK), medlem af Trykkefrihedsselskabet, som reaktion på Lars Hedegaards udtalelser kort før jul. I indlægget udtrykte TK sin harme over, at medlemmer af Trykkefrihedsselskabet påduttes samme overbevisning som deres formand, hvis rabiate udtalelser har skabt en del furore.

Det er for så vidt forståe-ligt, at TK ikke ønsker at blive hæftet op på, hvad Lars Hedegaard »mener politisk og moralsk om dette og hint«. Men i samme omgang fremstår det som en eklatant skæbnens ironi, at den følelse af manglende nuance, som TK giver udtryk for, i mange henseender er identisk med den unuancerede portrættering, der gennemsyrer udlændingedebatten mere end noget andet.

Når det vækker harme hos TK, at han skal bøde for Hedegaards idiosynkratiske udtalelser (til hvis selskab han jo trods alt, formodentlig, betaler kontingent), så tør man kun gisne om, hvilken harme det må vække hos et utal af danskere med anden etnisk, og oftest ikke-vestlig, baggrund, der gang på gang må stå for skud for noget, en enkelt person med anden etnisk, ikke-vestlig baggrund har gjort eller sagt.

Den naivitet, hvormed vi forfalder til at generalisere på baggrund af få enkeltstående tilfælde, er fordærvelig for enhver debat, og de påstande, vi fremkommer med, skulle gerne være verificerbare og på et oplyst grundlag.

Ud fra sit indlæg virker det til, at TK kunne være enig heri, og man fristes derfor til at spørge, om han da nu også er i 'rette selskab'?

Start i toppen

Per Jensen, Nordborg

Virksomhedernes topchefer vinker afvisende, når talen falder på små lønhop ved de kommende overenskomster. Det gjorde de også, da alt gik godt, og de spiste krummerne af opsvinget. Så de vil stadig hellere fyre end hyre... Hvad med at starte i toppen?

Kanonisering

Ole Kløcker, Kbh. V.

'Sarkozy vil kanonisere Camus' (Information 6. januar) er et glimrende politisk

stunt. Det vil jo svare til, at Lars Løkke Rasmussen herhjemme kanoniserede Klaus Rifbjerg - og Pia Kjærsgaard vel Lars Hedegaard?

Rene opgangstider for litteratur og - øh, kultur.

Hvor i Sura 4?

Charlotte Keck, Hellerup

Jeg læste også den gode og afskyvækkende artikel om små piger og kvinders forfærdelige situation i Yemen, og at sammenligne den og Hedegaards postulater om, at muslimer voldtager deres egne børn, er da som at sammenligne Rundetårn med et tordenskrald!

At der findes pædofile i ethvert samfund er desværre en realitet. At der sikkert finder flere tilfælde af seksuelt misbrug af børn sted i miljøer, hvor folk er seksuelt undertrykte, såsom blandt katolske præster og i afsondrede egne af Yemen, hvor man altså tilfældigvis er muslimer, gør da hverken kristendommen eller islam til religioner, der bifalder voldtægt af børn.

Til sidst vil jeg gerne bede hr. Krarup specificere, hvor i den 4. sura man kan læse, at det er okay at voldtage børn?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kæreste Martin Henriksen:

Det kunne jo være at der er nogen der mener, at det ikke indvandringen der som udgangspunkt er problemet, men derimod DF's retorik omkring, indvandringen der skaber problemet. At det er en ufrugtbar måde at se på tingene på, som endda skaber og optrapper problemer?
Det er hård kritik, ja - men da bestemt et ærligt debatbidrag!

Per Holm Knudsen

Nu bør man jo nok om Martin Henriksen erindrer sig, at i Danmark har vi det demokratiske princip, at enhver myndig person kan vælges til Folketinget. Det kræver ikke nogen klogskab, viden eller erfaring, og Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti er et lærerigt udtryk for dette gode demokratiske princip. Martin Henriksen er så afgjort ikke den skarpeste kniv i Folketingets skuffe, og det skyldes ikke kun, at han er medlem af Dansk Folkeparti, og på den måde er han med til at afspejle bredden af kløgt i Folketinget.