Læserbrev

Læserbreve

Debat fra dagens bogsektion
28. januar 2010

Den noble baronesse

Aage Jørgensen

Information har glædet mig ved at foromtale min bog Nærved og Næsten, eller i hvert fald dens afsnit om en af de 13 omtalte Nobelpristabere – under overskriften »Derfor fik Blixen aldrig sin Nobelpris« (dem 19. januar.).

På det bagved liggende spørgsmål svarer bogen nu ikke – på grund af bestemmelsen om, at dokumenterne i Svenska Akademiens arkiv først bliver tilgængelige efter 50 år. Jeg var henvist til at afslutte Blixen-afsnittet med et citat fra Anders Österlings konklusion i Nobelkomiteens 1958-indstilling: »Med støtte i det anførte vil jeg til årets Nobelpris i litteratur foreslå som første mulighed Boris Pasternak, som anden Alberto Moravia og som tredje Karen Blixen.« Pasternak fik som bekendt prisen, men blev af de sovjetiske magthavere tvunget til at afvise den.

Så vidt, så skidt! På den første avisdag efter årsskiftet kunne Kjell Espmark imidlertid i Svenska Dagbladet løfte sløret for, hvad der hændte i 1959. Derom har han vidst fuld besked en rum tid, men selv som mangeårig formand for Nobelkomiteen og forfatter til en fortræffelig bog om vurderingskriterierne er man jo underlagt lands lov. I bogen måtte han nøjes med at skrive, at Blixens »udeblevne« pris i 1959 ikke nødvendigvis bør forstås som »en dom over hendes kvaliteter« eller som »et resultat af en enkelt mands manipulation«. Dette sidste henviser til myten om, at det var Fredrik Böok, som holdt hende fra fadet.

Det viser sig at være den i komiteen nyindtrådte Eyvind Johnson (Nobelpris s.m. Harry Martinson 1974), der var ’skyldig’. Komiteen indstillede faktisk Karen Blixen, dog med dissens fra Johnson! Hans bekymring drejede sig ikke om litterær kvalitet, men om prisens ry i verden: Efter tre priser næs­ten i rap til nordiske forfattere (Johannes V. Jensen 1944, Pär Lagerkvist 1951, Halldór Laxness 1955) ville en hædring af Karen Blixen formentlig ’igen’ nedkalde bebrejdelser over Svenska Akademien for provinsialisme, partiskhed og inkompetence.

For dette synspunkt bøjede sig et flertal af De Aderton. Prisen tilfaldt derfor den italienske lyriker Salvatore Quasimodo – med den karakteristiske begrundelse, at han »med klassisk ild udtrykker samtidens tragiske livsfølelse«. På den måde fik italiensk litteratur langt om længe en påskønnelse, endda således, at man slap uden om prismodtagerens modernere kolleger Giuseppe Ungaretti og Eugenio Montale, som meget passende ikke var indstillet netop i 1959. Sidstnævnte fik prisen i 1975; da gjorde det mindre, at han skrev »særpræget« digtning og havde et »illusionsfrit« livssyn.

Men Karen Blixen da? Hvordan lød den dom over hende, som Österling afsagde på majoritetens vegne? Først etablerede han et førerfelt bestående af Alberto Moravia, Saint-John Perse, Ivo Andri? og altså Karen Blixen – men uden Quasimodo. Dernæst bragte han Karen Blixen i front med speciel fremhævelse af Den afrikanske Farm – »en af de rigeste og mest bemærkelsesværdige værker inden for de seneste årtier«. Men også hendes noveller lyser på deres højdepunkter af »sindrig fantasi og spirituel menneskekundskab«, med »Babettes Gæstebud« som den, hvori hendes ejendommelige begavelse »fremtræder i sin lykkeligste form«. Tillige minder han om, at alderen taler for en honorering »uden forsinkelse«.

Som bekendt blev Perse og Andric pristagere i 1960 og 1961. Hvis det var planen, at Karen Blixen skulle have haft prisen i 1962, mislykkedes den derved, at døden kom imellem. Det korte af det lange er, at vi nu med sikkerhed ved, at hun var indstillet til prisen i 1959, og at Svenska Akademien bøjede sig for en argumentation, som ikke vedrørte kunstnerisk kvalitet – et af de i nyere tid ret få eksempler på, at Akademiet ikke har fulgt komiteens indstilling.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu